31.9. Aftalt fratræden

Udgangspunktet er, at ansættelsesforhold inden for det statslige område bringes til ophør efter de regler, der gælder om opsigelse og afskedigelse, herunder de processuelle bestemmelser i forvaltningsloven, tjenestemandsloven og overenskomster mv.

I visse tilfælde kan såvel ansættelsesmyndigheden som den ansatte imidlertid finde det hensigtsmæssigt at indgå en aftale, der bringer ansættelsen til ophør (aftalt fratræden).

Der er ikke i de forvaltningsretlige eller ansættelsesretlige regelsæt grundlag for at indfortolke et forbud mod aftalt fratræden (jf. fra det kommunale område UfR2005.616H og UfR2005.622H).

Efter Moderniseringsstyrelsens vurdering vil det kun i særlige tilfælde være relevant at indgå sådanne aftaler inden for det statslige område. Det vil afhænge af en konkret vurdering, om dette er tilfældet.

Afskedigelse på grund af besparelser, opgaveomlægninger o.l. er ikke situationer, hvor der bør indgås aftale om fratræden. I sådanne situationer kan det derimod være relevant at overveje frivillig fratræden, hvor den ansatte efter selv at have sagt op fratræder på særlige vilkår i henhold til den generelle aftale om senior- og fratrædelsesordninger, jf. Kap. 30.

Rigsrevisionen finder, at arbejdsgiveren i givet fald bør dokumentere begrundelsen for at indgå en aftale om fratræden.

En aftale om fratræden er ikke en uansøgt afskedigelse. De retsvirkninger, der knytter sig til afskedigelse, udløses derfor ikke ved aftalt fratræden. Ved aftalt fratræden anses en tjenestemand således ikke for afskediget af en utilregnelig årsag og har derfor ikke krav på aktuel pension, jf. TPL § 2, stk. 1. Hvis tjenestemanden på fratrædelsestidspunktet har nået pensionsudbetalingsalderen, kan tjenestemanden vælge at få udbetalt alderspension med førtidspensionsfradrag, jf. kap 34.

En aftale om fratræden er ikke omfattet af forvaltningslovens afgørelsesbegreb. Forvaltningslovens regler om partshøring, begrundelse mv. gælder således ikke i sager om aftalt fratræden, og en aftale kan ikke anfægtes med henvisning til, at der i forløbet er tilsidesat forvaltningsprocessuelle forskrifter.

De almindelige forvaltningsretlige principper om saglighed og lighedsgrundsætningen, jf. Kap. 9, må derimod antages at gælde også i sager om aftalt fratræden.

De ansættelsesretlige regler i tjenestemandslovgivningen og overenskomsterne mv. finder ligeledes anvendelse.

De almindelige bevillingsretlige regler, hvorefter der skal tages skyldige økonomiske hensyn, fx udvises sparsommelighed, finder ligeledes anvendelse ved indgåelse af aftaler om fratræden. I almindelighed bør udgiften i forbindelse med aftalt fratræden samlet set ikke overstige udgiften ved afskedigelse, herunder løn i opsigelsesperioden, afvikling af ferie, afspadsering, omsorgsdage og opsparingsdage i opsigelsesperioden, modregning af anden indtægt i en fritstillingsperiode samt fratrædelsesgodtgørelse. Indgåelse af en aftale om fratræden kan konkret være tids- og ressourcebesparende og således være udtryk for en omkostningsbevidst forvaltning af lønmidlerne. Rigsrevisionen finder, at arbejdsgiveren bør dokumentere de økonomiske konsekvenser af at indgå en aftale om fratræden.

Den ansatte er part i en aftale om fratræden. Den ansatte kan lade sig repræsentere eller bistå af en faglig organisation, en advokat eller andre i forbindelse med indgåelse af en aftale om fratræden.

 

Kapitel 31. Sidst revideret 29.06.17