I særlige situationer er det berettiget at bortvise en ansat, dvs. afskedige den pågældende uden varsel.
For at en bortvisning kan anses for berettiget, skal der være tale om meget grove forhold. Som eksempel kan nævnes arbejdsvægring, pligtforsømmelse, ulovlig udeblivelse fra arbejdet og fornærmelig optræden (især når der er tale om en trussel mod en arbejdsleders autoritet).
I vurderingen af, om en bortvisning er berettiget, vil det bl.a. spille ind om:
- den ansatte tidligere har fået en (skriftlig) advarsel vedrørende et lignende forhold med en tilkendegivelse om, at gentagelse vil medføre bortvisning. En advarsel er mere nødvendig, jo mindre grov den enkelte forseelse er.
- ansættelsesmyndigheden på forhånd har tilkendegivet, at der vil blive lagt afgørende vægt på overholdelse af netop det forhold, som den ansatte nu har forbrudt sig imod.
I vurderingen vil der endvidere kunne lægges vægt på:
- den ansattes anciennitet
- hvorledes ansættelsesforholdet har forløbet frem til tidspunktet for misligholdelsen
- om misligholdelsen kan betragtes som en forsætlig tilsidesættelse af pligterne i ansættelsesforholdet
- om ansættelsesmyndigheden tidligere har accepteret et lignende forhold.
Hvis arbejdsgiverens interesser lige så vel kan tilgodeses ved, at den ansatte opsiges med overenskomstmæssigt varsel, er en bortvisning normalt ikke berettiget.
Beslutning om bortvisning skal træffes hurtigst muligt efter den konstaterede misligholdelse, jf. dog afsnit 31.3.2.1 om partshøring efter forvaltningsretlige regler.
Bortvisningsmuligheden gælder i alle ansættelsesforhold og kræver ikke hjemmel i overenskomst eller lignende.
Regler om voldgiftsbehandling af bortvisningers berettigelse findes i det fælles regelsæt om afskedigelsesprocedure for overenskomstansatte, der indgår i fællesoverenskomsterne samt AC-overenskomsten, jf. afsnit 31.3.2.1.
For funktionærers vedkommende henvises til Ful. §§ 3 og 4.
Lønmodtagere kan ansættes for et forud aftalt tidsrum eller til udførelse af en bestemt arbejdsopgave, således at ansættelsesforholdet ophører automatisk, når tidsrummet er udløbet, eller arbejdsopgaven er udført. Varsel er således ikke nødvendigt. En aftale herom skal dog være udtrykkelig, og skriftlighed må tilrådes. Hvis ansættelsesforholdet fortsætter herudover, skal de sædvanlige opsigelsesregler anvendes.
Inden for ansættelsesperioden gælder de almindelige opsigelsesregler, medmindre der er truffet aftale om, at ansættelsen skal være uopsigelig for det fastsatte tidsrum.
Om åremålsansættelse på overenskomstvilkår henvises til kapitel 13.
Fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold kan, ifølge lov om tidsbegrænset ansættelse, § 5, stk. 1, kun ske, hvis fornyelsen er begrundet i objektive forhold, som fx fornyelse,
- der skyldes uforudseeligt forfald som sygdom, graviditet, barsel, orlov, borgerligt ombud,
- der følger efter ophør af tids- eller opgavebestemt akkord, eller
- der er nødvendig til løsning, herunder udbedring, af en oprindelig bestemt arbejdsopgave af midlertidig karakter.
Om genansættelse på overenskomstvilkår på åremål henvises til afsnit 13.14.
For ansatte, der er beskæftiget med undervisnings- og forskningsvirksomhed ved statslige institutioner samt selvejende institutioner, der overvejende er finansieret af tilskud fra staten, og hvor staten fastsætter eller aftaler løn- og ansættelsesvilkår, kan fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold højst ske to gange, jf. lov om tidsbegrænset ansættelse, § 5, stk. 2. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse for ansatte, der er beskæftiget med undervisning ved frie grundskoler, efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler samt private gymnasier.
Der kan træffes aftale (bør ske i skriftlig form) om rent midlertidig ansættelse af funktionærer, hvis ansættelsesforholdet ikke varer ud over 1 måned. Der gælder da ikke noget opsigelsesvarsel, jf.
Ful. § 2, stk. 4.
Kapitel 31. Sidst revideret 21.12.11