31.2.5. Fritagelse fra arbejde med og uden rådighedspligt

Som udgangspunkt skal en ansat, der er afskediget, arbejde frem til fratrædelsestidspunktet.

Arbejdsgiveren kan dog efter en konkret vurdering helt eller delvist fritage den ansatte fra arbejdet i opsigelsesperioden.

Fritagelsen kan i givet fald ske på to måder:

  • Arbejdsgiveren kan kræve, at den ansatte står til rådighed i opsigelsesperioden, hvis arbejdsgiveren har en påviselig, anerkendelsesværdig interesse heri.
  • Arbejdsgiveren kan fritage den ansatte for at skulle stå til rådighed i opsigelsesperioden (såkaldt fritstilling). Hvis arbejdsgiveren fritstiller den ansatte, er den pågældende frigjort fra sin arbejdsforpligtelse og kan uden videre tage nyt arbejde. Se mere om fritstilling i afsnit 31.2.6
Kapitel 31. Sidst revideret 22.12.17