Efter markedsføringslovens § 10 må en virksomheds ansatte ikke viderebringe eller benytte virksomhedens erhvervshemmeligheder, ligesom de ikke må benytte eller sætte andre i stand til at benytte betroede tekniske tegninger mv. Forbudet mod viderebringelse/benyttelse af erhvervshemmeligheder ophører 3 år efter ansættelsesforholdets ophør.
Markedsføringsloven gælder i privat erhvervsvirksomhed og i offentlig virksomhed, der kan sidestilles hermed.
Hvis der er behov for at sikre, at en ansat ikke driver virksomhed af en bestemt art eller tager ansættelse i en sådan i en vis periode efter ansættelsesforholdets ophør, kan det ske ved, at der indgås en særlig aftale herom - en såkaldt konkurrenceklausul.
En aftale om konkurrenceklausul og økonomisk kompensation herfor indgås mellem ansættelsesmyndigheden og den enkelte ansatte.
Efter Ful § 18 kan en aftale om konkurrenceklausul kun indgås af en funktionær, der indtager en særligt betroet stilling eller har indgået aftale med arbejdsgiveren om udnyttelsesretten til en af funktionæren gjort opfindelse.
En konkurrenceklausul af mere end 1 års varighed var tidligere kun gyldig, hvis funktionæren modtog et rimeligt vederlag.
Med virkning for aftaler indgået fra den 15. juni 1999 kan en funktionær kun påtage sig en konkurrenceklausul, hvis der ifølge aftalen ydes en kompensation på mindst 50 pct. af lønnen på fratrædelsestidspunktet for hver måned, konkurrenceklausulen er gældende. Kompensationen for de første 3 måneder ydes som et engangsbeløb ved fratrædelsen. Herefter udbetales den månedsvis.
Retten til kompensation bortfalder, hvis arbejdsgiveren berettiget har bortvist funktionæren.
Hvis funktionæren finder andet passende arbejde, modregnes lønnen i funktionærens krav på kompensation. Der kan dog ikke ske modregning i engangsbeløbet.
Arbejdsgiveren kan opsige aftalen med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Funktionæren har dog krav på engangsbeløbet for de første 3 måneder, hvis funktionæren siger sin stilling op mindre end 6 måneder efter, at aftalen er opsagt.
Endelig kan en konkurrenceklausul efter lovændringen ikke gøres gældende, hvis funktionæren har været ansat i 3 måneder eller derunder. Hvis funktionæren har været ansat i 3-6 måneder, kan klausulen højst gøres gældende i 6 måneder.
Med hensyn til de såkaldte kundeklausuler henvises til Ful § 18 a.
Det er i Finansministeriets praksis antaget, at tjenestemandsloven ikke er til hinder for, at der indgås aftale om en konkurrenceklausul.
For tjenestemænd og andre ikke-funktionærer gælder, at der alene bør aftales konkurrenceklausuler for særligt betroede medarbejdere, og at konkurrenceklausulen ikke bør være mere vidtgående end nødvendigt.
Der bør ikke ydes større kompensation end sædvanligt for tilsvarende stillingskategorier. Den bør først komme til udbetaling ved fratræden og kun, hvis afskedigelsen er begrundet i forhold, som den ansatte er uden skyld i.
Ansættelsesmyndigheden bør være opmærksom på, at efter aftaleloven er en konkurrenceklausul ikke bindende for en ansat:
- Hvis den med hensyn til tid, sted eller andre forhold går videre end påkrævet for at værne imod konkurrence eller på urimelig måde indskrænker den forpligtedes adgang til erhverv (§ 38,stk. 1).
- Hvis den ansatte ikke har givet rimelig anledning til opsigelse, eller den pågældende opsiger sin stilling på grund af misligholdelse fra virksomhedens side (§ 38, stk. 2).
- Hvis den er i strid med generalklausulen i § 36.
Lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler har til formål at begrænse brugen af jobklausuler og sikre, at nødvendige jobklausuler indgås på en loyal måde over for de berørte lønmodtagere.
Ved en jobklausul forstås, jf. lovens § 2:
1) Aftaler, som en arbejdsgiver indgår med andre virksomheder med henblik på at hindre eller begrænse en lønmodtagers muligheder for at opnå ansættelse i en anden virksomhed og
2) Aftaler, som en arbejdsgiver indgår med en medarbejder med henblik på at hindre eller begrænse andre lønmodtageres muligheder for at opnå ansættelse i en anden virksomhed.
Statslige arbejdsgivere kan ikke indgå aftaler, der vil være i strid med den forvaltningsretlige grundsætning om, at ledige stillinger i det offentlige skal besættes med den ansøger, der efter en samlet vurdering er bedst kvalificeret til stillingen.
Det er endvidere Finansministeriets opfattelse, at arbejdsmarkedspolitiske og personalepolitiske hensyn afgørende taler imod, at statslige arbejdsgivere indgår aftaler, der hindrer eller begrænser statsansattes muligheder for at opnå anden ansættelse.
Kapitel 15. Sidst revideret 21.12.11
