15.2. Tjenestemænd

Finansministeriet har i ansættelsesformcirkulæret, jf. cirk. 11/12 2000 om anvendelse af tjenestemandsansættelse i staten og folkekirken som ændret ved cirk. 17/6 2009, udtømmende fastlagt, i hvilket omfang ansættelse kan ske som tjenestemand, herunder i hvilket omfang ansættelse af personer uden dansk indfødsret kan ske på vilkår svarende til tjenestemænd, jf. TL § 58c.

Reglerne er omtalt i kapitel 2.

15.2.1. Opslag

15.2.1.1. Hovedregel: Offentligt opslag

Ansættelse som tjenestemand sker som hovedregel efter offentligt opslag, jf. TL § 5, stk. 1, og § 1 i Fmst. bekg. 302 26/3 2010 om opslag af tjenestemandsstillinger i staten (opslagsbekendtgørelsen).

15.2.1.2. Undtagelser

TL § 5, stk. 1, og i opslagsbekendtgørelsen er der fastsat en række undtagelser fra reglen om, at tjenestemandsstillinger skal opslås, før de besættes.

A) Ansættelse af tjenestemænd i staten sker således uden opslag:

  1. Når stillingen besættes med en tjenestemand, der i medfør af TL § 12 eller af anden utilregnelig årsag, pålægges at overtage en anden stilling, jf. opslagsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 1.

  2. Når stillingen besættes med en pensioneret tjenestemand, der ifølge TPL § 9, stk. 1, har pligt til at lade sig genansætte, jf. opslagsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 2.

  3. Når stillingen besættes med en tjenestemand, der overgår til en lavere klassificeret stilling i forbindelse med en seniorordning eller en retræteaftale, jf. opslagsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 3.

  4. Når stillingen besættes med en tjenestemand, der efter en åremålsansættelses ophør indtræder i en aftalt tilbagegangsstilling, jf. opslagsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 4.

  5. Når en tjenestemand ansættes varigt efter forudgående ansættelse på prøve i stillingen, jf. opslagsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, nr. 1.

  6. Når ansættelse som tjenestemand sker ved umiddelbar overgang fra ansættelse i samme stilling på andre vilkår, jf. opslagsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, nr. 2. Ved andre vilkår forstås en anden ansættelsesform, fx hvis en overenskomstansat udnævnes til tjenestemand i samme stilling.

  7. Når ansættelsesformen for en besat stilling ændres fra varig ansættelse til ansættelse på åremål, jf. opslagsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, nr. 3. Varig ansættelse af en tjenestemand ansat på åremål kan kun ske efter opslag.

B) I en række situationer er der tale om en lønændring mv., der ikke kræver opslag:

  1. Ved regelbunden oprykning til højere lønramme under ansættelse i en stilling, hvis lønforløb omfatter flere lønrammer.

  2. Ved oprykning til lønramme 34 i medfør af LKL § 30, stk. 3.

  3. Ved forlængelse af en åremålsansættelse for en periode af indtil 3 år. Genansættelse kan derimod kun ske efter opslag. 

  4. Ved oprykning efter omklassificering af individualiseret tjenestemandsstilling. En omklassificering anses for individualiseret, hvis
  • den ved aftale er gjort personlig,

  • der ikke inden for institutionen findes andre stillinger af pågældende kategori, eller

  • den pågældende stilling er udtømmende beskrevet.

C) Ansættelse kan ske uden opslag i

  1. stillingen som præsident for Højesteret, jf. opslagsbekendtgørelsens § 3, nr. 1.

  2. militære tjenestemandsstillinger, jf. opslagsbekendtgørelsens § 3, nr. 2.

  3. tjenestemandsstillinger i det statslige redningsberedskab, jf. opslagsbekendtgørelsens § 3, nr. 3.

Endelig kan ansættelse ske efter internt opslag i stillinger, der forudsætter en teoretisk og/eller praktisk uddannelse, som kun kan erhverves ved forudgående beskæftigelse i vedkommende institution, jf. opslagsbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Internt opslag skal ske på den måde, som er bedst egnet til at gøre alle, der kan komme i betragtning ved besættelse af stillingen, bekendt med opslaget, jf. opslagsbekendtgørelsens § 5, stk. 2. Internt opslag kan ske på intranet, i interne personaleblade, på opslagstavler o.l.

Ansættelse på særlige vilkår efter det sociale kapitel i staten, fx i fleksjob eller løntilskudsjob, kan ske uden opslag. Det gælder både for allerede ansatte, der overgår til ansættelse på fx fleksjobvilkår i samme stilling, og for personer, der selv retter henvendelse til institutionen, eller hvor det lokale jobcenter retter henvendelse til institutionen om muligheden for at anvise en stilling til en person visiteret til fx et fleksjob, jf. Finansministeriets og CFU's vejledning om socialt kapitel i staten (december 2015).

15.2.1.3. Hvor skal offentligt opslag ske?

Opslag af stillinger og lønnede hverv i staten, der skal opslås offentligt, skal indlægges i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings jobdatabase, www.jobnet.dk, jf. Fmst. cirk. 14/12 2012 om personalerekruttering via internet mv. Opslaget overføres automatisk til www.job-i-staten.dk.

Efter opslagsbekendtgørelsens § 2 skal offentligt opslag ske på den måde, som er bedst egnet til at gøre offentligheden bekendt med opslaget.

Ansættelsesmyndigheden skal derfor foretage en konkret vurdering af, om der ud over opslaget på internettet skal ske opslag på anden måde, fx i dagspresse, fagblade eller Statstidende.

Ansættelsesmyndigheden bør senest samtidig med opslaget rette henvendelse til det lokale offentlige jobcenter, hvis der er grundlag for at antage, at det kan anvise egnet arbejdskraft.

15.2.1.4. Opslagets indhold

Opslaget skal indeholde oplysning om:

  1. Stillingens betegnelse, jf. TL § 5, stk. 2. Stillingsbetegnelsen skal være den samme i opslag og i ansættelsesbrev. Vedrørende muligheden for at ændre stillingsbetegnelse henvises til afsnit 15.2.5.2.

  2. Ansættelsesområdet, jf. TL § 5, stk. 2, samt afsnit 15.2.5.2.

  3. Det for tiden gældende tjenestested, jf. TL § 5, stk. 2.

  4. Stillingens lønmæssige placering, jf. TL § 5, stk. 2. Hvis der til stillingen er knyttet et særligt tillæg (stillingsmæssigt tillæg), skal den aktuelle størrelse af tillægget angives i opslaget.

  5. Eventuel pligt til at bebo en tjenestebolig, jf. opslagsbekendtgørelsens § 6, nr. 5.

  6. Mulighed for deltidsansættelse. Kun hvis konkrete særlige grunde forhindrer deltidsansættelse, kan angivelse herom udelades. 

  7. Mulighed for ansættelse på åremål. 

    Ansættelse på åremål kan kun finde sted, hvis muligheden for at anvende denne ansættelsesform har været anført i opslaget, jf. pkt. 6 i Fmst. cirk. 19/4 2016 om åremålsansættelse.  

  8. Det præcise tidspunkt for ansøgningsfristens udløb, jf. opslagsbekendtgørelsens § 7, stk. 1. Der kan fx anvendes formuleringen, at "ansøgningen skal være modtaget i ... senest den ... kl. ...".

    Ifølge TL § 5, stk. 6, må ansøgningsfristen normalt ikke være mindre end 14 dage. Ansøgningsfristen bør kun fastsættes til mindre end 14 dage i tilfælde, hvor opslag kunne være sket internt, jf. opslagsbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

    Ansættelsesmyndigheden kan kun tage ansøgninger, der er modtaget inden ansøgningsfristens udløb, i betragtning, jf. opslagsbekendtgørelsens § 7, stk. 2. Ansøgninger, der modtages efter ansøgningsfristens udløb, anses derfor for at være indkommet for sent, uanset hvad forsinkelsen skyldes. Ønskes en for sent indkommet ansøgning taget i betragtning, kan dette kun ske, hvis stillingen genopslås.

  9. Hvilken myndighed ansøgningen skal indsendes til og eventuelt tillige, hvilken myndighed ansøgningen skal stiles til, jf. opslagsbekendtgørelsens § 6, nr. 6 og 7.

  10. En opfordring til, at alle interesserede uanset personlig baggrund søger stillingen. Ansættelsesmyndigheden fastlægger selv formuleringen af opfordringen.

Opslaget bør endvidere indeholde en opfordring til at oplyse om tidligere eller aktuel beskæftigelse med frivilligt arbejde, således at den erfaring og de kvalifikationer, som den pågældende ansøger har erhvervet ved sit engagement heri, kan indgå i ansættelsesmyndighedens samlede vurderingsgrundlag.

Ved genopslag bør opslaget indeholde oplysning om, at tidligere indsendte ansøgninger vil blive taget i betragtning, medmindre de tilbagekaldes.


Der må ikke i opslaget:

  1. Stilles krav om forudgående uddannelse, medmindre sådanne krav er fastsat i overensstemmelse med TL § 4. Såfremt krav om forudgående uddannelse ikke er fastsat i medfør af TL § 4, må ansættelsesmyndigheden formulere eventuelle ønsker vedrørende forudgående uddannelse således, at det klart fremgår af opslaget, at også ansøgere med anden baggrund kan komme i betragtning. Det kan fx tilkendegives i opslaget, at man "anser det for en fordel" eller "lægger vægt på", at ansøgere har den ønskede uddannelse.

  2. Gives udtryk for, at der søges eller foretrækkes personer af et bestemt køn, jf. ligebehandlingslovens § 6. For at undgå, at der indirekte gives udtryk for præferencer, anvendes så vidt muligt kønsneutrale stillingsbetegnelser. I tvivlstilfælde sættes m/k efter stillingsbetegnelsen. I tilfælde, hvor det er afgørende, at den ansatte er af et bestemt køn, kan § 6 fraviges af vedkommende minister.

  3. Gives udtryk for, at der søges eller foretrækkes personer med bestemt alder, jf. forskelsbehandlingslovens § 5, stk. 1. Dette gælder dog ikke, hvis der er fastsat aldersbetingelser som nævnt i afsnit 15.2.2.5. For så vidt angår annoncering efter unge under 18 år henvises til afsnit 15.3.1.4.

  4. Anføres noget, der i øvrigt kan afholde kvalificerede personer fra at søge stillingen, som fx "kvalificeret ansøger haves".

  5. Stilles krav om dansk indfødsret på en måde, der kan afholde statsborgere i EØS-landene fra at søge stillingen, medmindre stillingen er omfattet af undtagelserne vedrørende stillinger i offentlig administration, jf. afsnit 15.2.2.4.

  6. Stilles krav om, at ansættelse skal ske på plustid, jf. kapitel 19, men det kan evt. anføres i opslaget, at der er mulighed for ansættelse på plustid.

15.2.1.5. Fornyet opslag (genopslag)

Hvis ansættelsesmyndigheden skønner, at ingen af de ansøgere, der rettidigt har søgt en opslået stilling, er tilstrækkeligt egnet til stillingen, eller at man ved fornyet opslag kan fremskaffe ansøgninger fra mere kvalificerede ansøgere, skal stillingen ifølge TL § 5, stk. 7, opslås på ny.

Bestemmelsen giver ansættelsesmyndigheden mulighed for at tage en for sent indkommet ansøgning fra en kvalificeret ansøger i betragtning efter genopslag.

Ved genopslag bør opslaget indeholde oplysning om, at tidligere indsendte ansøgninger vil blive taget i betragtning, medmindre de tilbagekaldes.

15.2.1.6. Oplysning om ansøgernes navne

Ifølge TL § 5, stk. 3, skal der efter anmodning meddeles ansøgere og organisationer, hvis medlemmer er naturlige ansøgere til stillingen, oplysning om ansøgernes navne.

En ansøger til en tjenestemandsstilling kan kræve, at den ansøgerliste, der efter anmodning fra medansøgere og organisationer skal udleveres, ikke må offentliggøres. Når blot én ansøger kræver diskretion, gælder offentliggørelsesforbuddet hele ansøgerlisten. Anmodningen skal være skriftlig og modtaget inden ansøgningsfristens udløb.

Forbuddet mod offentlig gengivelse af ansøgernavne mv. skal påføres ansøgerlisten ved udlevering, og overtrædelse af forbuddet straffes med bøde. En påtegning på ansøgerlisten i henhold til TL § 5, stk. 4, kan fx udformes således: "Der er inden ansøgningsfristens udløb modtaget skriftlig anmodning fra en ansøger om, at ansøgerlisten ikke gengives offentligt. Offentlig gengivelse af ansøgerlisten eller dele deraf må derfor ikke finde sted, og overtrædelse heraf straffes med bøde, jf. § 5, stk. 5, i lov om tjenestemænd (Lbkg. 511 18/5 2017 om tjenestemænd)".

Ansøgerlister kan ikke udleveres i forbindelse med besættelse af stillinger, der skal besættes på overenskomstvilkår, herunder ansættelse efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten.

15.2.1.7. Bedømmelse af ansøgerne

I henhold til TL § 8, stk. 1, skal tjenestemandens nærmest overordnede chef afgive en bedømmelse af tjenestemanden, når denne søger en ledig tjenestemandsstilling. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at kræve bedømmelsen afgivet.

Hvis den nærmest overordnede chef er inhabil, har et utilstrækkeligt kendskab til tjenestemanden, er fratrådt/afgået ved døden eller er vedkommende minister, afgives bedømmelsen dog ikke, jf. § 2, stk. 1, i Fmst. bekg. 10/10 1995 om bedømmelse af tjenestemænd i henhold til § 8 i lov om tjenestemænd. En anden i institutionen, fx den nærmeste chefs overordnede, kan i sådanne tilfælde afgive bedømmelsen, medmindre den pågældende er udelukket efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2.

Bedømmelsen kan omfatte ansøgerens kundskaber, arbejdsevne og indsats, sikkerheden i arbejdet, samarbejdsevne, egnethed for den stilling, der søges mv., jf. § 6, stk. 2, i Fmst. bekg. 2/2 1977 om forfremmelsesnævn i staten.

Ansættelsesmyndigheden skal på eget initiativ udlevere en afskrift af bedømmelsen til tjenestemanden, jf. TL § 8, stk. 1.

I de større virksomheder og institutioner, hvor der er nedsat forfremmelsesnævn i henhold til den nævnte bekendtgørelse, vil dette desuden afgive en vejledende udtalelse til den indstillende/udnævnende myndighed i alle tilfælde, hvor avancement til en statstjenestemandsstilling finder sted efter opslag, jf. bekendtgørelsens §§ 2 og 3.

I de tilfælde, hvor en ansøger er eller tidligere har været involveret i frivilligt arbejde, bør ansættelsesmyndigheden konkret være opmærksom på den erfaring og viden samt de kvalifikationer, som den pågældende ansøger herigennem måtte have erhvervet, således at dette element kan indgå i den samlede vurdering af ansøgeren.

15.2.1.8. Andre regler

Om generelle forvaltningsretlige regler, der har betydning for behandlingen af sager om tjenestemandsansættelser, henvises til afsnit 15.9.

15.2.2. Ansættelsesbetingelser

15.2.2.1. Dansk indfødsret

Dansk indfødsret er en betingelse for tjenestemandsansættelse, jf. Grl. § 27, stk. 1.

15.2.2.2. Ansættelse af personer uden dansk indfødsret

Ved ansættelse i stillinger, i hvilke personer med dansk indfødsret ansættes som tjenestemænd, ansættes personer uden dansk indfødsret på tilsvarende vilkår som tjenestemænd, ligesom de i pensionsmæssig henseende behandles som tjenestemænd, jf. TL § 58 c og TPL § 19, stk. 1.

At ansættelse sker på "tilsvarende vilkår som tjenestemænd" indebærer, at de pågældende på alle måder behandles som tjenestemænd, ligesom de ved en eventuel senere ansættelse på åremål sidestilles med tjenestemænd.

Bestemmelserne om kgl. udnævnelse finder dog ikke anvendelse.

Ansættelse på de nævnte vilkår sker uden forelæggelse for Moderniseringsstyrelsen.

15.2.2.3. Arbejdstilladelse

Visse udlændinge skal have arbejdstilladelse fra udlændingemyndighederne, før de kan tage lønnet beskæftigelse i Danmark, jf. udlændingelovens kapitel 2.
 
Det er strafbart at beskæftige en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med betingelserne i den pågældendes arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 59, stk. 5, jf. § 61. Ansættelsesmyndigheden skal derfor ved ansættelsen og løbende i ansættelsesforholdet sikre sig, at udenlandske medarbejdere har den fornødne arbejdstilladelse.

15.2.2.4. Arbejdskraftens frie bevægelighed

Efter EUF-traktatens art. 45 og den tilsvarende bestemmelse i EØS-aftalen skal statsborgere fra de heraf omfattede lande have lige mulighed for ansættelse også i stillinger, i hvilke personer med dansk indfødsret ansættes på tjenestemandsvilkår. Det drejer sig om statsborgere fra Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Østrig, Ungarn og Kroatien.

Retten gælder med de begrænsninger, der retfærdiggøres af hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed, jf. EUF-traktatens art. 45, stk. 3.

Reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed gælder ikke for stillinger i "den offentlige administration", jf. art. 45, stk. 4. Efter EU-domstolens praksis omfatter art. 45, stk. 4, kun stillinger, der indebærer udøvelse af offentlig myndighed og ansvar for varetagelse af statens eller andre offentlige myndigheders almene interesser.

Hvorvidt der er tale om en stilling omfattet af art. 45, stk. 4, afgøres efter konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde ud fra opgavernes art og det ansvar, der følger med den pågældende stilling.

Principper mv. for arbejdstagernes frie bevægelighed, herunder i forbindelse med beskæftigelse i den offentlige sektor, kan findes på Europa-Kommissionens hjemmeside.

15.2.2.5. Alder

Ifølge TL § 4 forudsætter ansættelse som tjenestemand, at vedkommende efter sin alder er i stand til at bestride tjenesten i den pågældende stilling.

Ministeren for offentlig innovation er bemyndiget til at fastsætte aldersbetingelser, i det omfang det ikke er sket ved eller i medfør af lov, jf. TL § 4, 2. pkt. Regler, der kun skal omfatte bestemte grupper af tjenestemænd, fastsættes dog af vedkommende minister eller den, der bemyndiges dertil, efter forhandling med ministeren for offentlig innovation, jf. TL § 4, 3. pkt. Med hjemmel i tjenestemandsloven er det fastsat, at der normalt først kan ske prøveansættelse efter det fyldte 18. år og varig ansættelse efter det fyldte 20. år, jf. prøvebekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 3.

Der er ikke fastsat generelle regler om maksimumalder for tjenestemandsansættelse, og den generelle pligtige afgangsalder på 70 år bortfaldt i 2008.

15.2.2.6. Helbredsbetingelser

Den, der ansættes som tjenestemand, skal efter sin helbredstilstand være i stand til at bestride tjenesten i den pågældende stilling, jf. TL § 4.

Særlige helbredsbetingelser kan være fastsat ved eller i medfør af lov, ligesom der med hjemmel i TL § 4 i visse tilfælde af vedkommende minister - efter forhandling med ministeren for offentlig innovation - er fastsat konkrete helbredsbetingelser for bestemte grupper af tjenestemænd.

15.2.2.7. Helbredsmæssig egnethed

I henhold til Fmst. cirk. 7/2 1992 om helbredsbedømmelse af tjenestemænd m.fl. foretages bedømmelsen af, om en ansøger er egnet til at varetage stillingen, af ansættelsesmyndigheden selv på samme måde som for ansøgere til stillinger på overenskomstvilkår.

I enkeltstående tvivlstilfælde kan ansættelsesmyndigheden mod betaling indhente en lægelig vurdering fra Helbredsnævnet.

15.2.2.8. Pensionsforbehold

I henhold til Fmst. cirk. 7/2 1992 skal ansættelsesmyndigheden ved enhver nyansættelse - uanset om ansættelsen sker på prøve, varigt eller på åremål - tage et pensionsforbehold, der gælder ved afsked inden for 10 år fra ansættelsen på grund af en lidelse, der var lægeligt konstateret på ansættelsestidspunktet.

Med hensyn til konsekvenserne af pensionsforbeholdet og opgørelse af 10-års perioden henvises til kapitel 34.

Ansættelsesmyndigheden skal informere tjenestemanden om pensionsforbeholdet ved udlevering af "Orientering om pensionsforbehold", der er optaget som bilag 1 til cirkulæret.

15.2.2.9. Uddannelse

Tjenestemanden skal efter sin uddannelse være i stand til at bestride tjenesten i den pågældende stilling, jf. TL § 4.

Konkrete uddannelseskrav kan være fastsat ved eller i medfør af lov, ligesom der med hjemmel i TL § 4 i visse tilfælde af vedkommende minister - efter forhandling med ministeren for offentlig innovation - er fastsat uddannelseskrav for bestemte grupper af tjenestemænd.

15.2.2.10. Ligestilling

Offentlige myndigheder skal ifølge ligestillingsloven arbejde for ligestilling inden for deres område, og det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelse mv.

Princippet om kønsmainstreaming er endvidere fastlagt i ligelønslovens § 1 b, der fastsætter en handlepligt for offentlige myndigheder til aktivt at tage hensyn til målsætningen om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udformningen og gennemførelsen af love og administrative bestemmelser, politikker og aktiviteter på de områder, ligelønsloven omhandler. Det betyder, at kønsperspektivet skal indarbejdes i al planlægning og forvaltning, herunder i offentlige lønpolitikker mv.

Offentlige myndigheder skal tilsvarende være opmærksomme på, at der ifølge forskelsbehandlingsloven ikke må ske direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse ved ansættelse mv.

Statslige arbejdsgiveres særlige forpligtelse til at arbejde for lige vilkår for alle medarbejdere fremgår endvidere af samarbejdsaftalen.

15.2.2.11. Deltid

Er det i opslaget anført, at stillingen kan besættes på deltid, skal ansøgere, der ønsker deltidsbeskæftigelse, ligestilles med ansøgere, der ønsker fuldtidsbeskæftigelse.

Hvis tungtvejende tjenstlige, praktiske, økonomiske eller lignende hensyn forhindrer, at en stilling kan varetages af en deltidsbeskæftiget, skal en eventuel deltidsbeskæftiget ansøger ligestilles med andre ansøgere, hvis vedkommende erklærer sig villig til at overgå til fuldtidsbeskæftigelse.

Under ansættelsen bør anmodninger om arbejdstidsnedsættelse mod tilsvarende lønreduktion imødekommes, medmindre der foreligger vægtige hensyn, som taler imod. Ansøgninger om nedsat arbejdstid, der er begrundet i ønsket om overgang til delpension, indtager ikke nogen særstilling i så henseende, men må behandles efter de almindelige regler. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at begrunde afslag på ansøgning om deltidsbeskæftigelse. 

Deltidsansættelse kan forekomme i forskellige udformninger:

  1. Deltidsansættelse for en afgrænset periode. Når den aftalte periode med deltidsansættelse udløber, har den ansatte ret, men også pligt til at vende tilbage til sit oprindelige timetal.
  2. Hvis den nedsatte arbejdstid er aftalt indtil videre, kan arbejdsgiveren med et varsel svarende til opsigelsesvarslet forlange, at medarbejderen vender tilbage til sin tidligere arbejdstid. Den ansatte kan ikke selv kræve at komme på fuldt timetal igen, men kan søge derom. Institutionen bør opfylde dette ønske, i det omfang det er muligt.
  3. Hvis den nedsatte arbejdstid er aftalt uden tidsbegrænsning, kan arbejdsgiveren ikke ensidigt ændre den ansattes arbejdstid. Hvis den ansatte selv ønsker et højere timetal, kan der søges herom hos arbejdsgiveren.

Deltidsansatte tjenestemænds merarbejde er ikke "pensionsgivende". Det bør imidlertid tilstræbes, at den enkelte ansatte i videst mulig udstrækning er pensionsdækket i den tid, pågældende er på arbejdsmarkedet.

Det henstilles derfor, at ansættelsesmyndigheden mindst én gang årligt gennemgår den enkelte deltidsansattes ansættelseskvote med henblik på at vurdere, om der er behov for at aftale en ændring af den fremtidige beskæftigelsesgrad som følge af den ansattes merarbejde.

15.2.2.12. Ansættelse af personer med handicap

Efter Lbekg. 727 7/7 2009 om kompensation til handicappede i erhverv m.v. har en person, der på grund af et handicap har vanskeligt ved at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, fortrinsadgang til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere, hvis vedkommende er lige så kvalificeret som de øvrige ansøgere.

De nærmere regler er fastsat i Beskæftigelsesministeriets bekg. 817 26/6 2013. Efter bekendtgørelsen skal offentlige arbejdsgivere indkalde en ansøger med handicap til en personlig ansættelsessamtale, såfremt ansøgeren er henvist af et jobcenter. Hvis ansøgeren ikke er henvist af jobcentret, er ansættelsesmyndigheden kun forpligtet til at indkalde ansøgeren, hvis den pågældende påberåber sig fortrinsadgangen og opfylder eventuelle formelle uddannelseskrav.

Hvis ansættelsesmyndigheden ikke ønsker at ansætte ansøgeren med handicap, må den ledige stilling ikke besættes, før ansættelsesmyndigheden har afgivet en skriftlig redegørelse, og spørgsmålet derefter har været forhandlet med jobcentret. Specialfunktionen Job & Handicap under Beskæftigelsesminsteriet har udarbejdet en liste over nøglepersoner i de forskellige regioner, som kan kontaktes i forbindelse med forhandlingen. 

De særlige regler om fortrinsadgang for ansøgere med handicap gælder efter bekendtgørelsen ikke i tilfælde, hvor en stilling besættes med en person, der allerede er ansat i institutionen.

Arbejdsgivere har efter forskelsbehandlingslovens § 2a en forpligtelse til at tilpasse arbejdspladsen i forhold til ansatte med handicap. Det betyder, at en arbejdsgiver objektivt og loyalt skal vurdere, hvilke tilpasninger der er nødvendige på arbejdspladsen, for at en kvalificeret ansøger med handicap kan bestride stillingen. Hvis udgiften er uforholdsmæssig stor, kan arbejdsgiveren afvise at ansætte ansøgeren. Det gælder dog ikke, hvis udgiften i et vist omfang betales af det offentlige.  

15.2.2.13. Job på særlige vilkår

For så vidt angår ansættelse af ledige og andre, som har vanskeligt ved at opnå eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet, henvises til kapitel 18.

15.2.2.14. Ansættelse af straffede personer

Straffede personer må ikke generelt udelukkes fra visse stillinger ved administrative forskrifter. Ansøgere, der har begået strafbare forhold, må ikke på forhånd lades ude af betragtning ved besættelse af en stilling, jf. Fmst. cirk. 14/1 1963 angående spørgsmålet om ansættelse under staten af personer, der har begået strafbare forhold, §§ 3 og 4.

I stedet bedømmes det konkret, hvilken betydning det strafbare forhold har for ansøgers egnethed til at bestride stillingen. Der skal i den forbindelse lægges vægt på:

  1. Stillingens karakter, herunder om tjenestestedet udøver særligt kvalificerede funktioner, og om det i særlig grad frister til lovovertrædelser, jf. cirkulærets § 5, nr. 1.
  2. Lovovertrædelsens karakter, herunder tidspunktet for dens begåelse og lovovertræderens alder på gerningstidspunktet, jf. cirkulærets § 5, nr. 2.

Der kan ikke ske ansættelse af en ansøger, der har gjort sig skyldig i et strafbart forhold, der efter en sådan bedømmelse må anses for at medføre en nærliggende fare for misbrug af den søgte stilling eller for at fratage den pågældende den agtelse og tillid, der er en forudsætning for at bestride den pågældende stilling, jf. cirkulærets §§ 1 og 2.

15.2.2.15. Straffeattest

Der er ikke en generel pligt til at indhente straffeattest ved ansættelse i staten, men hvis sædvanlige personlige oplysninger ikke skønnes at give betryggende grundlag for en ansættelse, kan ansættelsesmyndigheden gennem en straffeattest søge tilvejebragt oplysning om, hvorvidt den pågældende er straffet, jf. Fmst. cirk. 14/1 1963 angående spørgsmålet om ansættelse under staten af personer, der har begået strafbare forhold, § 6.

Reglerne om udstedelse af straffeattester findes i kapitel 6 i bekg. 881 4/7 2014 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister.

Indhentningen af oplysningerne forudsætter samtykke fra den pågældende ansøger.

I tilfælde, der ikke er omfattet af disse regler, er ansættelsesmyndigheden henvist til at anmode ansøger om at forevise en privat straffeattest, dvs. en straffeattest udstedt på den pågældendes egen begæring.

Er det af administrative grunde nødvendigt at tilvejebringe strafoplysninger i forbindelse med ansøgningen, kan det ske ved spørgsmål i et eventuelt ansøgningsskema.

Der må i den forbindelse kun kræves strafoplysninger, som vedkommende myndighed kunne få gennem straffeattest/privat straffeattest. Hvis ansættelsesmyndigheden kunne få udstedt straffeattest, må der derfor kun stilles spørgsmål om, hvorvidt ansøger er straffet inden for de sidste 10 år. I andre tilfælde kan spørgsmålene kun omfatte de sidste 2 - 5 år, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 2.

15.2.2.16. Børneattest

Børneattester indeholder oplysninger om overtrædelser af straffelovens regler om seksuelle krænkelser af børn under 15 år.

Reglerne om udstedelse af børneattester fremgår af kapitel 7 i bekg. 881 4/7 2014 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret).

Offentlige myndigheder, der skal ansætte eller beskæftige personer, der skal have direkte kontakt med børn under 15 år, kan indhente børneattester. Det forudsætter dog, at den pågældende skriftligt giver samtykke til det.

Rigspolitiet har udarbejdet en blanket og samtykkeerklæring til brug for indhentelse af børneattester. Blanketten kan hentes på www.politi.dk.

15.2.2.17. Sikkerhedsgodkendelse

Offentligt ansatte, der beskæftiger sig med klassificerede informationer, skal sikkerhedsgodkendes og opretholde godkendelsen under ansættelsen, jf. Statsministeriets cirk. 17/12 2014 (sikkerhedscirkulæret).

15.2.2.18. Jobsamtale

Der er en række forhold, som man ikke må lægge vægt på i forbindelse med ansættelse, og ansættelsesmyndigheden bør derfor generelt undlade at stille spørgsmål til ansøgeren om:

 

15.2.3. Udnævnelseskompetence og ekspedition af sager om kongelig udnævnelse

Tjenestemænd udnævnes af kongen (dronningen) eller af vedkommende minister, jf. TL § 3.

Udnævnelse af visse højere embedsmænd (stillinger i lønramme 40/løngruppe 4 og derover samt visse stillinger i lønramme 38/løngruppe 2 og lønramme 39/løngruppe 3) skal forelægges for regeringens ansættelsesudvalg efter de retningslinjer, der udsendes af Statsministeriet.

15.2.3.1. Kongelig udnævnelse

Det fastsættes af ministeren for offentlig innovation, hvilke tjenestemænd der udnævnes af kongen (dronningen), jf. TL § 3, stk. 2.

Efter bekg. 371 18/5 2004 sker ansættelse af tjenestemænd i lønramme 36 eller højere lønrammer ved kongelig udnævnelse, hvis der er tale om varig ansættelse eller ansættelse på åremål, herunder forlængelse af en åremålsansættelse eller genansættelse på åremål.

Det er stillingens klassificering på udnævnelsestidspunktet, der er afgørende for, om der skal ske kongelig udnævnelse. Tjenestemænd, der er kongeligt udnævnt i deres nuværende ansættelse, bevarer denne udnævnelse, selvom fremtidig ansættelse i den pågældende stilling ikke sker ved kongelig udnævnelse. Hvis en tjenestemand udnævnes i en anden stilling, hvor der ikke skal ske kongelig udnævnelse, bortfalder den hidtidige kongelige udnævnelse. Der henvises til kapitel 31.

Omklassificering til lr. 36 eller højere af en stilling, hvis indehaver ikke er kongeligt udnævnt, medfører kun, at der skal ske kongelig udnævnelse, hvis omklassificeringen betyder, at stillingsbetegnelsen ændres, således at der af den grund skal udfærdiges nyt ansættelsesbrev.

Bestemmelserne om kongelig udnævnelse finder ikke anvendelse ved ansættelse på åremål på tjenestemandslignende vilkår, jf. TL § 33 a, stk. 2, se kapitel 13, eller ved ansættelse af personer uden dansk indfødsret på tilsvarende vilkår som tjenestemænd, jf. TL § 58c.

15.2.3.2. Ekspedition af sager om kongelig udnævnelse

Sager om kongelig udnævnelse af tjenestemænd behandles ikke i Statsrådet, men udnævnelserne skal ifølge Grl. § 14 kontrasigneres af en minister.

Der følges i sagerne den fremgangsmåde, at der - via Kabinetssekretariatet - fremsættes en af vedkommende minister underskrevet forestilling for kongen (dronningen).

Forestillingen indeholder:

  1. En ganske kort beskrivelse af den ledige stilling.
  2. Ministeriets forslag til ansættelse.
  3. Oplysning om den pågældendes nærmest forudgående beskæftigelse.
  4. Ordlyden af udnævnelsen.

En almindelig forestilling kan fx formuleres sådan:

En stilling som (stillingsbetegnelse) i (ministerium/institution) vil kunne besættes fra den (dato).
Til ansættelse i denne stilling foreslås (navn), der er født den (dato), og som tidligere har været (stillingsbetegnelse) i (ministerium/institution).
Det indstilles derfor, at (navn) udnævnes til (stillingsbetegnelse) i (ministerium/institution) fra den (dato).

Ved underskrivelse af forestillingen anvendes høflighedsformularen "I ærbødighed".

Forestillingen vedlægges:

  1. Den indstilledes ansøgning.
  2. Et ansættelsesbrev for den indstillede. Ansættelsesbrevet skal være paraferet af vedkommende minister.

Tiltrædes indstillingen, underskrives det vedlagte ansættelsesbrev derefter af kongen (dronningen).

15.2.3.3. Udnævnelseskompetence i øvrigt

Kompetencen til at udnævne tjenestemænd, der ansættes i stillinger, der ikke er forbundet med kongelig udnævnelse, eller som ansættes på prøve, tilkommer vedkommende minister. Det samme gælder ved udnævnelse af personer uden dansk indfødsret, der ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd i henhold til TL § 58c.

Ifølge TL § 3 er der dog adgang for ministeren til ved bekendtgørelse helt eller delvis at overlade udnævnelseskompetencen til andre.  Udnævnelseskompetencen - især vedrørende tjenestemandsstillinger i lavere lønrammer - er i en række tilfælde delegeret til styrelses- og institutionschefer.

At udnævnelseskompetencen tilkommer en minister eller en styrelses- eller institutionschef er ikke ensbetydende med, at afgørelsen rent faktisk træffes af den pågældende. I praksis overlades afgørelsen i udnævnelsessager ofte til andre i ministeriet eller i styrelsen/institutionen (intern delegation).

15.2.4. Prøveansættelse

15.2.4.1. Første varige ansættelse

Første varige ansættelse som tjenestemand sker ifølge TL § 6 efter forudgående ansættelse på prøve

Overenskomstansatte akademikere har dog en overenskomstmæssig adgang til at vælge i stedet at blive konstitueret på overenskomstvilkår med henblik på eventuel senere varig ansættelse som tjenestemand. 

Der er fastsat følgende undtagelser fra reglen om, at der skal ske ansættelse på prøve:

  1. Ansættelse som dommer eller retsassessor kan ifølge TL § 34, stk. 1, kun ske som varig ansættelse.
  2. Prøveansættelse kan undlades ved ansættelse af militære tjenestemænd og professorer efter vedkommende ministers nærmere bestemmelse, jf. prøvebekendtgørelsens § 3, stk. 2 og 3.
  3. Ministeren for offentlig innovation kan i særlige tilfælde bestemme, at der ikke skal ske prøveansættelse, jf. prøvebekendtgørelsens § 3, stk. 4.
  4. Tidligere ansættelse kan medføre, at prøvetiden bortfalder i henhold til prøvebekendtgørelsens § 7.

15.2.4.2. Varigt ansatte tjenestemænd

Prøveansættelse kan kræves af tjenestemænd, der allerede er eller har været varigt ansat:

  1. Ved genansættelse af en tidligere varigt ansat tjenestemand, jf. prøvebekendtgørelsens § 2, stk. 1.
  2. Ved ansættelse af en varigt ansat tjenestemand fra en anden styrelse, jf. prøvebekendtgørelsens § 2, stk. 2.

    Ifølge den nævnte bestemmelse er det en forudsætning for prøveansættelse af en varigt ansat tjenestemand, at den pågældende får tjenestefrihed i den hidtige stilling i prøvetiden. Det betyder ikke, at ansættelsesmyndigheden er afskåret fra at kræve prøveansættelse, hvis den afgivende styrelse nægter at yde tjenestefrihed. Fastholdes kravet om prøveansættelse i sådanne tilfælde, må tjenestemanden tage sin afsked i den hidtidige stilling for at opnå ansættelse i den nye.

    Finansministeriet henstiller imidlertid, at der - medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder - gives tjenestefrihed i forbindelse med ansættelse i en anden tjenestemandsstilling, hvor der stilles krav om prøveansættelse, og at tjenestefriheden gives, så længe prøveansættelsen varer.

Herudover kan der ikke kræves prøveansættelse af varigt ansatte tjenestemænd, dvs. at der ikke kan kræves prøveansættelse ved en varigt ansat tjenestemands avancement eller overgang til anden stillingskategori inden for den samme styrelse.

15.2.4.3. Aldersbetingelse for prøveansættelse

Det er ifølge prøvebekendtgørelsens § 4, stk. 1, en betingelse, at den, der ansættes, er fyldt 18 år. Vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil, kan dog efter forhandling med finansministeren fastsætte en lavere mindstealder for bestemte grupper af tjenestemænd, jf. prøvebekendtgørelsens § 4, stk. 2.

15.2.4.4. Prøveansættelsens længde

Prøveansættelsen forud for første varige ansættelse er af en varighed på 2 år, jf. prøvebekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Der kan dog ved aftale mellem vedkommende minister eller den, der bemyndiges dertil, og den forhandlingsberettigede organisation fastsættes en prøveansættelse af længere varighed for enkelte tjenestemandsgrupper, jf. prøvebekendtgørelsens § 5, stk. 2.

Tidligere ansættelse kan begrunde, at prøveansættelsen nedsættes eller helt bortfalder. Ifølge prøvebekendtgørelsens § 7 kan tidligere ansættelse i staten, folkeskolen, folkekirken, en tilskudsberettiget institution eller i en kommune - efter bestemmelse af vedkommende minister eller den, der bemyndiges dertil - medregnes i prøvetiden under hensyntagen til karakteren af og varigheden af tjenesten i den hidtidige stilling. Tidligere ansættelse som tjenestemand på prøve kan dog højst medregnes med 1 1/2 år.

Ministeren for offentlig innovation kan efter indstilling fra vedkommende minister bestemme, at anden tidligere ansættelse end den ovenfor nævnte medregnes i prøvetiden, jf. prøvebekendtgørelsens § 7, stk. 5.

Ved ansættelse af en varigt ansat tjenestemand fra en anden styrelse eller af en tidligere varigt ansat tjenestemand fastsættes prøveansættelsens varighed af ansættelsesmyndigheden, dog højst til 1 år, jf. prøvebekendtgørelsens § 6.

15.2.4.5. Forlængelse af prøveansættelsen

Prøveansættelsen forlænges:

  1. Hvis det samlede fravær på grund af værnepligtstjeneste, sygdom, graviditet eller fødsel overstiger 60 dage, jf. prøvebekendtgørelsens § 8, stk. 2. Fravær på grund af adoption, barns 1. og 2. sygedag samt omsorgsdage efter barselsaftalen - men ikke "konverterede" omsorgsdage - medregnes efter praksis i de 60 dage.
    Forlængelsen udgør 1 måned pr. påbegyndt 30 dages fravær ud over de første 60 dage; dvs. at 61-90 dages fravær medfører 1 måneds forlængelse, 91-120 dages fravær 2 måneders forlængelse osv.
    Har tjenestemanden været fraværende som en umiddelbar følge af tilskadekomst i tjenesten, forlænges prøveansættelsen ifølge prøvebekendtgørelsens § 8, stk. 3, dog først, når fraværet - sammenlagt med det ovenfor nævnte fravær - overstiger 180 dage, forudsat at den del af fraværet, der ikke skyldes tilskadekomsten, højst er af 60 dages varighed.
    Forlængelsen udgør 1 måned pr. påbegyndt 30 dages fravær ud over de første 180 dage, dvs. at i disse tilfælde medfører 181-210 dages fravær 1 måneds forlængelse, 211-240 dages fravær 2 måneders forlængelse osv.
  2. Hvis tjenestemanden bevilges tjenestefrihed uden løn med et tidsrum svarende til tjenestefrihedsperioden, jf. prøvebekendtgørelsens § 8, stk. 5.
  3. Hvis tjenestemanden bevilges nedsat arbejdstid, der udgør mindre end 2/3 af fuld tjeneste, således, at tjenestens omfang kommer til at svare til, hvad den ville have været ved 2/3-tjeneste, jf. prøvebekendtgørelsens § 8, stk. 6.

Ansættelsesmyndigheden kan endvidere forlænge prøveansættelsen, hvis tjenestemanden ikke har fuldført en uddannelse, der indgår som led i prøveansættelsen, eller hvis prøveansættelsen i øvrigt ikke er forløbet tilfredsstillende, jf. afsnit 15.2.4.6.

15.2.4.6. Konstatering af prøveansættelsens udfald

Inden for de første 6 måneder af prøveansættelsen afgiver tjenestemandens nærmest overordnede chef en skriftlig bedømmelse af tjenestemanden til ansættelsesmyndigheden, jf. prøvebekendtgørelsens § 9, stk. 1. Der bør gives tjenestemanden en kopi af bedømmelsen.

Hvis prøveansættelsen ikke forløber tilfredsstillende, træffer ansættelsesmyndigheden afgørelse om, hvorvidt tjenestemanden skal afskediges.

Da det korte afskedigelsesvarsel på 14 dage kun kan anvendes i de første 6 måneder af prøveansættelsen, bør afgørelsen om eventuel afskedigelse træffes i så god tid, at afskedigelsesvarselet kan afgives senest 14 dage før udløbet af de første 6 måneders prøveansættelse. Afgives varslet senere, vil tjenestemanden have krav på 3 måneders varsel, jf. TL § 28.

Ansættelsesmyndigheden kan forlænge prøveansættelsen, hvis tjenestemanden ikke har fuldført en uddannelse, der indgår som led i prøveansættelsen, eller hvis prøveansættelsen i øvrigt ikke er forløbet tilfredsstillende, jf. prøvebekendtgørelsens § 9, stk. 2.

Afgørelsen træffes, efter at tjenestemandens nærmest overordnede chef har afgivet endnu en skriftlig bedømmelse af tjenestemanden. Der bør også gives tjenestemanden en kopi af denne bedømmelse.

15.2.4.7. Fremgangsmåden ved afskedigelse

Inden der eventuelt sker uansøgt afskedigelse af den prøveansatte tjenestemand, skal der ifølge TL § 31, stk. 1, gives såvel vedkommende centralorganisation som tjenestemanden selv adgang til at udtale sig, og tjenestemanden kan forlange at få skriftlig oplysning om afskedigelsesgrunden. Vedrørende den nærmere fremgangsmåde ved afskedigelse henvises til kapitel 31.

Afskedigelse skal som nævnt ske i så god tid, at varslet udløber inden prøveansættelsens udløb. Afgives varslet senere, har tjenestemanden krav på, at afskedigelse sker efter de regler, der gælder for varigt ansatte tjenestemænd, hvilket yderligere indebærer, at:

  1. Afskedigelse skal foretages af vedkommende minister, jf. TL § 26, stk. 2, 2. pkt.
  2. Der skal indhentes en udtalelse fra Moderniseringsstyrelsen om tjenestemandens krav på pension, jf. TL § 31, stk. 2.
  3. Den pågældende har krav på rådighedsløn, hvis stillingen nedlægges i perioden mellem prøveansættelsens udløb og afskedigelsesvarslets udløb, jf. TL § 32.

15.2.5. Ansættelsesbrev mv.

Ved ansættelsen skal tjenestemanden have udleveret et ansættelsesbrev samt en følgeskrivelse hertil, jf. TL § 9, stk. 1 og 2.

Herudover skal der, fx i følgeskrivelsen, gives tjenestemanden de øvrige oplysninger, som fremgår af Fmst. cirk. 14/6 2002 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, jf. afsnit 15.2.5.3.

15.2.5.1. Løfteerklæring

Ved første kongelige udnævnelse skal tjenestemanden afgive en erklæring om at ville holde grundloven, jf. Grl. § 27, stk. 1. Hertil bruges formular Fi 33, der kan købes ved henvendelse til Rosendahls - Schultz Grafisk på tlf. 43 22 73 00 eller på e-mail distribution@rosendahls.dk. Erklæringen underskrives, inden ansættelsesbrevet udleveres til tjenestemanden.

15.2.5.2. Ansættelsesbrevets indhold

Ansættelsesbreve for tjenestemænd, der skal udnævnes af kongen (dronningen), udfærdiges på formular Fi 31.

Formular Fi 32 eller en formular af tilsvarende indhold anvendes ved ansættelse af tjenestemænd i øvrigt, dvs. også ved alle prøveansættelser. Moderniseringsstyrelsen har udarbejdet skabeloner til ansættelsesbreve til ikke-kongeligt udnævnte tjenestemænd, der kan anvendes som alternativ til formular Fi 32.

Formular Fi 31 og 32 kan købes ved henvendelse til Rosendahls - Schultz Grafisk på tlf. 43 22 73 00 eller på e-mail distribution@rosendahls.dk.

Formularerne eller Moderniseringsstyrelsens elektroniske skabeloner udfyldes som angivet i pkt. 3 i Fmst. cirk. 30/6 2008 om ansættelsesområder og ansættelsesbreve for tjenestemænd.

Ansættelsesbrevet skal angive:

  1. Stillingsbetegnelse, jf. TL § 9, stk. 1.
  2. Ansættelsesområde, jf. TL § 9, stk. 1.
  3. Ansættelsens form.
  4. Datoen, fra hvilken der sker ansættelse.
  5. Datoen for ansættelsesbrevets underskrivelse.

Ansættelsesbrevet skal være underskrevet af den, der har udnævnelseskompetencen.

Ved ansættelse af personer uden dansk indfødsret i stillinger, hvor personer med dansk indfødsret ansættes som tjenestemænd, skal det fremgå af ansættelsesbrevet, at den pågældende i henhold til TL § 58c ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd og i henhold til TPL § 19 i pensionsmæssig henseende behandles som tjenestemænd.

Formular Fi 32 kan ikke anvendes i disse tilfælde.

Stillingsbetegnelsen skal være den samme i opslag og ansættelsesbrev.

Stillingsbetegnelsen kan senere ændres efter forudgående forhandling med den forhandlingsberettigede centralorganisation. Hvis stillingen er besat, forudsætter ændringen desuden tjenestemandens skriftlige samtykke.

Ved ændring af betegnelsen for en besat stilling udfærdiges nyt ansættelsesbrev.

Stillingsbetegnelsen indgår som et moment i vurderingen af, om der eventuelt foreligger stillingsforandring, forflyttelse eller stillingsnedlæggelse, jf. kapitel 32.

Der bør derfor ikke foretages ændringer, der kan vanskeliggøre en eventuel senere omflytning. Tilsvarende bør der heller ikke foretages ændringer, som kan anføres som begrundelse for en højere løn. Mere specielle stillingsbetegnelser bør desuden undgås, bl.a. fordi de gør det vanskeligt at udarbejde en dækkende lønstatistik.

Der er ikke noget til hinder for, at man i det daglige anvender en titel, der er mere oplysende om tjenestemandens aktuelle funktioner end den officielle stillingsbetegnelse. Dette kan ske uden forudgående forhandling med den pågældende organisation. Ved indrapportering til lønsystemet anvendes dog altid den officielle stillingsbetegnelse, jf. Moderniseringsstyrelsens SLS-opslagsværk.

Ansættelsesområdet for varigt ansatte tjenestemænd og tjenestemænd på prøve i staten er vedkommende ministerium med tilhørende institutioner, jf. § 1 i aftale af 30/6 2008 om ansættelsesområder. Aftalen er medtaget som bilag til Fmst. cirk. 30/6 2008. Ministerier, som med tilhørende institutioner er af betydelig størrelse, kan dog ved aftale med de pågældende centralorganisationer opdeles i flere ansættelsesområder.

For administrative tjenestemænd, der ved ansættelsen får tjenestested i hovedstadsområdet (dvs. kommunerne i Region Hovedstaden, bortset fra Bornholms Regionskommune), omfatter ansættelsesområdet desuden samtlige andre ministeriers departementer. Begrebet "administrative tjenestemænd" forstås i den forbindelse ret bredt. Det er således blevet anset for at omfatte f.eks. ministerialbetjente.

For tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte på åremål omfatter ansættelsesområdet ifølge Fmst. cirk. 30/6 2008, pkt. 1, vedkommende ministerium/institution, dvs. alene det departement, den styrelse eller den institution, hvor den pågældende stilling er placeret. Ansættelsesområdet er således snævrere end for tilsvarende varigt ansatte tjenestemænd.

Hvis en administrativ tjenestemand med tjenestested i hovedstadsområdet overflyttes til en tilsvarende stilling i et andet ministeriums departement, opretholder den pågældende således som udgangspunkt sit hidtidige ansættelsesområde.

I tilfælde af ressortomlægninger, hvor en institution overføres fra ét ministerium til et andet, opretholder tjenestemanden ligeledes sit hidtidige ansættelsesområde, dvs. den overførte institution samt resten af det hidtidige ministerium, herunder dele af ministeriet, der evt. er overført til andre ministerområder.

Hvis tjenestemanden er indforstået med det, kan ansættelsesområdet ændres således, at tjenestemanden som ansættelsesområde får det pågældende nye ministerium med tilhørende institutioner samt - hvis der er tale om en administrativ tjenestemand i hovedstadsområdet - samtlige andre ministeriers departementer.

Ansættelsesbrevet skal foreligge underskrevet før den dato, fra hvilken ansættelsen sker, jf. Fmst. cirk. 30/6 2008, pkt. 3 og 4.

I følgende tilfælde kan der dog ske ansættelse med virkning fra et tidspunkt, der ligger før underskrivelsen, forudsat at den pågældende har varetaget arbejdsopgaverne i stillingen:

  1. Hvis ansættelsesbrevet er underskrevet senest den 14. i en måned, kan der ske ansættelse med virkning fra månedens begyndelse.
  2. Ansættelse i en nyoprettet stilling kan ske med virkning fra det tidspunkt, hvor stillingen er oprettet.
  3. Ansættelse i en omklassificeret stilling kan ske med virkning fra det tidspunkt, hvor omklassificeringen har virkning.
  4. Ansættelse, der afventer resultatet af en bedømmelse fra Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager, kan ske med virkning fra den 1. i den måned, hvor nævnet er anmodet om en udtalelse om ansættelse af den pågældende.

15.2.5.3. Følgeskrivelse

Samtidig med at tjenestemanden modtager ansættelsesbrevet, skal der ifølge TL § 9, stk. 2, i en følgeskrivelse gives tjenestemanden meddelelse om:

  1. Den lønmæssige placering, der for tiden gælder for stillingen.
  2. Det tjenestested, på hvilket tjenesten indtil videre skal udføres.

I følgeskrivelsen skal der endvidere efter Fmst. cirk. 14/6 2002 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet gives oplysning om følgende andre forhold:

  • At ansættelsen er reguleret af lov om tjenestemænd.
  • Ansættelsesmyndighedens adresse samt de institutioner, ansættelsesområdet for tiden omfatter.
  • En eventuel prøvetids længde.
  • Varigheden af gensidige opsigelsesvarsler, evt. i form af henvisning til reglerne i tjenestemandsloven.
  • Lønanciennitet.
  • Eventuelle tillæg.
  • Lønnens udbetalingstermin.
  • Rettigheder med hensyn til ferie, evt. i form af henvisning til gældende ferieaftale.
  • Beskæftigelsesgraden.
  • En eventuel pligt til over-/merarbejde.
  • Eventuelle andre væsentlige vilkår.

Endelig skal tjenestemanden have tilsendt "Orientering om pensionsforbehold", jf. afsnit 15.2.2.8.

Moderniseringsstyrelsen har udarbejdet skabeloner til følgeskrivelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 15.3.3.1.

15.2.5.4. Nyt ansættelsesbrev mv.?

Tjenestemanden skal have nyt ansættelsesbrev, når:

  • Ansættelsesformen ændres, dvs. når en tjenestemand ansættes varigt efter forudgående ansættelse på prøve, og når en varigt ansat tjenestemand ansættes på åremål i samme stilling eller omvendt.
  • Tjenestemanden efter ansøgning overgår til en stilling med en anden stillingsbetegnelse.
  • En åremålsansættelse forlænges, eller der sker genansættelse i en åremålsstilling.
  • Tjenestemanden efter ansøgning overgår til en stilling uden for det hidtidige ansættelsesområde.
  • Ansættelsesområdet ændres efter aftale med tjenestemanden, fx i tilfælde af ressortomlægninger, jf. afsnit 15.2.5.2.
  • Stillingsbetegnelsen for en besat stilling ændres, jf. afsnit 15.2.5.2.

Der skal ikke udfærdiges nyt ansættelsesbrev:

  • Når en administrativ tjenestemand med tjenestested i hovedstadsområdet overflyttes til en tilsvarende stilling i et andet ministeriums departement, og tjenestemanden opretholder sit hidtidige ansættelsesområde, jf. afsnit 15.2.5.2.
  • Ved ressortomlægninger, hvor en institution overføres fra ét ministerium til et andet, og tjenestemanden opretholder sit hidtidige ansættelsesområde, jf. afsnit 15.2.5.2.

Herudover skal tjenestemanden orienteres skriftligt, hvis der sker ændring i de øvrige vilkår for ansættelsesforholdet, som ansættelsesmyndigheden er forpligtet til at underrette den pågældende om, jf. afsnit 15.2.5.3.

Ifølge aftalen om arbejdsgiverens underretningspligt er en sådan meddelelse dog ikke nødvendig, hvis oplysningen er givet ved henvisning til love, administrative bestemmelser mv., og ændringen alene skyldes ændringer i disse bestemmelser.

15.2.5.5. Pensionsforhold

Institutionen skal straks ved enhver tjenestemandsansættelse gennemgå alle den pågældendes eventuelle tidligere ansættelsesforhold for at afgøre, om der er grundlag for pensionsalderforhøjelse, jf. Fmst. cirkskr. 18/3 1992 om kompetencen for ministerier og styrelser m.fl. til at fastsætte pensionsalderen for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken mv. og Fmst. vejledning 18/3 1992 om fastsættelse af pensionsalderen for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken m.fl.

Institutioner, hvis tjenestemænd er registreret i PENSAB, jf. kapitel 34, skal indberette tjenestemændenes data til brug for registrering eller ajourføring af oplysningerne om de pågældende.

15.2.6. Bibeskæftigelse

Ifølge TL § 17 kan en tjenestemand have beskæftigelse ved siden af sin tjenestemandsstilling (bibeskæftigelse) "for så vidt og i det omfang, det er foreneligt med den samvittighedsfulde udøvelse af de til tjenestemandsstillingen knyttede pligter og den for stillingen nødvendige agtelse og tillid".

Tjenestemanden har ikke pligt til at anmelde bibeskæftigelse, men det antages, at arbejdsgiverens almindelige ledelsesret indebærer, at ansættelsesmyndigheden kan fastsætte anmeldelsespligt for enkelte grupper af tjenestemænd.

For ansatte i en række ledende stillinger i staten er det i Fmst. cirk. 30/8 2005 fastsat, at de skal foretage anmeldelse til det ministerium, hvor de er ansat, inden de påtager sig hverv som medlem af bestyrelsen for et erhvervsdrivende aktieselskab, anpartsselskab eller lignende.

I tjenestemandskommissionens betænkning er det forudsat, at der i relation til § 17 skal foretages en konkret vurdering af, om bibeskæftigelsen er i strid med værdighedskravet, vil lægge for stort beslag på tjenestemandens arbejdskraft eller vil indebære risiko for interessekonflikter. Der kan derfor ikke fastsættes regler, der generelt udelukker grupper af tjenestemænd fra at tage bibeskæftigelse.

Østre Landsret har imidlertid i en utrykt dom af 28. september 2009 fastslået, at en ansættelsesmyndighed kan fastsætte retningslinjer om, at medarbejdere, der beskæftiger sig med myndighedens kerneopgaver, i almindelighed er afskåret fra at påtage sig bibeskæftigelse af samme eller tilsvarende karakter, uden at der forinden skal foretages en nærmere vurdering af den konkrete risiko for interessekonflikter mv. Sådanne retningslinjer må dog ifølge retten ikke hindre, at helt atypiske tilfælde kan vurderes konkret i forhold til TL § 17.

Selv om der ikke gælder nogen pligt til at anmelde bibeskæftigelse, bør tjenestemænd, der er i tvivl om, hvorvidt en bibeskæftigelse er forenelig med tjenestemandsstillingen, forelægge spørgsmålet for ansættelsesmyndigheden. Ansættelsesmyndigheden kan i givet fald pålægge en tjenestemand at ophøre med bibeskæftigelse, der er uforenelig med stillingen.

Der henvises i øvrigt til kapitel 10 om statsansattes udførelse af hverv i kollegiale organer som led i deres ansættelsesforhold i staten, samt vejledning om God adfærd i det offentlige kapitel 7.

Kapitel 15. Sidst revideret 29.06.17