15.2.5.3. Følgeskrivelse

Samtidig med at tjenestemanden modtager ansættelsesbrevet, skal der ifølge TL § 9, stk. 2, i en følgeskrivelse gives tjenestemanden meddelelse om:

  1. Den lønmæssige placering, der for tiden gælder for stillingen.
  2. Det tjenestested, på hvilket tjenesten indtil videre skal udføres.

I følgeskrivelsen skal der endvidere efter Fmst. cirk. 14/6 2002 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet gives oplysning om følgende andre forhold:

  • At ansættelsen er reguleret af lov om tjenestemænd.
  • Ansættelsesmyndighedens adresse samt de institutioner, ansættelsesområdet for tiden omfatter.
  • En eventuel prøvetids længde.
  • Varigheden af gensidige opsigelsesvarsler, evt. i form af henvisning til reglerne i tjenestemandsloven.
  • Lønanciennitet.
  • Eventuelle tillæg.
  • Lønnens udbetalingstermin.
  • Rettigheder med hensyn til ferie, evt. i form af henvisning til gældende ferieaftale.
  • Beskæftigelsesgraden.
  • En eventuel pligt til over-/merarbejde.
  • Eventuelle andre væsentlige vilkår.

Endelig skal tjenestemanden have tilsendt "Orientering om pensionsforbehold", jf. afsnit 15.2.2.8.

Moderniseringsstyrelsen har udarbejdet skabeloner til følgeskrivelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 15.3.3.1.

Kapitel 15. Sidst revideret 06.01.17