4.3.6. Konfliktramt arbejde

Ansatte, der ikke er omfattet af konflikten, udfører deres sædvanlige arbejde, herunder sædvanligt over- og merarbejde.

Ansatte, der er medlemmer af andre organisationer, kan nægte at udføre konfliktramt arbejde.

Derimod kan ikke-organiserede pålægges at udføre andet arbejde, herunder også konfliktramt arbejde.

For tjenestemænd gælder, at deres arbejdsopgaver kan ændres efter de almindelige regler herom på tjenestemandsområdet.

Moderniseringsstyrelsen anbefaler imidlertid, at ansættelsesmyndighederne i forbindelse med overenskomstmæssige konflikter ikke pålægger ansatte, der ikke er omfattet af konflikten, at udføre konfliktramt arbejde, medmindre hensynet til liv eller helbred, bevarelse af værdier eller andre vigtige hensyn tilsiger det. Dette gælder også for tjenestemænd.

Ledere vil i videre omfang end andre kunne være såvel forpligtet som berettiget til at overtage arbejdsfunktioner, som ellers skulle have været varetaget af ansatte, der er omfattet af en konflikt.

Kapitel 4. Sidst revideret 29.06.17