Mindre skriftStørre skriftNormal skrift   Udskriv PDFUdskriv aktuel side

Kapitel 23. Ferie

Kapitlet beskriver reglerne om ferie og særlige feriedage på grundlag af dels ferieloven, dels statens ferieaftale, som fraviger og supplerer ferielovens bestemmelser på en række punkter.

23.1. Indledning

Finansministeriet og centralorganisationerne har i fællesskab udsendt en ferievejledning (januar 2006). Vejledningen er under revision.

Ferievejledningen giver et overblik over de rettigheder og pligter, der gælder for ansatte og arbejdsgivere omfattet af ferieaftalen. Den omhandler derfor også regler i ferieloven og feriebekendtgørelsen, i det omfang reglerne gælder for ansatte omfattet af ferieaftalen.

Reglerne om særlige feriedage er indarbejdet i de enkelte kapitler i ferievejledningen.

I dette kapitel vil der i et vist omfang blive henvist til de relevante afsnit i ferievejledningen, men samtidig vil det blive beskrevet, hvilke regler der gælder for ansatte, som alene er omfattet af ferieloven. Der er ligeledes i vidt omfang medtaget henvisninger til de relevante paragraffer i ferieaftalen og ferieloven mv.

Kapitlet har følgende hovedinddeling:
Feriens længde mv. (afsnit 23.2)
Afvikling af ferie (afsnit 23.3)
Betaling for optjent ferie (afsnit 23.4)
Sygdom og barsel mv. i forbindelse med ferie (afsnit 23.5)
Ferie i forbindelse med fratræden (afsnit 23.6)
Særlige feriedage (afsnit 23.7).

23.1.1. Regelgrundlag

De relevante regelsæt for ansatte, der er omfattet af centralorganisationernes forhandlingsret, er

suppleret med

  • særlige ferieregler for søfarende, som er fastsat i henhold til ferieloven
  • særlige regler i udenrigstjenesten
  • feriereglerne i lov om visse arbejdsforhold i landbruget mv.
  • særlige bestemmelser i akademikeroverenskomsten og overenskomsten med IDA og DdL, jf. afsnit 23.2.3.1.

For ansatte, der ikke er omfattet af centralorganisationernes forhandlingsret, gælder ferieloven samt eventuelle særbestemmelser i overenskomsterne.

Ferieaftalen gælder for både tjenestemænd, tjenestemandslignende ansatte og overenskomstansatte inden for centralorganisationernes forhandlingsområde, herunder ansatte i folkekirken og elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser.

Aftalens kapitel 4 indeholder enkelte særregler for tjenestemænd samt for visse tjenestemandslignende ansatte, jf. aftalens § 1, stk. 2.

Timelønnede følger i henhold til aftalens § 2, stk. 1, ferieloven samt bestemmelserne i aftalens §§ 6 og 7 om overførsel af ferie. Timelønnede, der har ret til fuld løn under sygdom, er herudover omfattet af aftalens kap. 5 om særlige feriedage, jf. § 2, stk. 2.

Det bemærkes, at timelønnede studerende ansat efter organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere med et gennemsnitligt ugentligt timetal på mere end 8 er funktionærer, og de har dermed i henhold til ferieloven ret til ferie med løn. I forbindelse med OK13 er det imidlertid aftalt, at de pågældende med virkning fra optjeningsåret 2014 overgår til at holde ferie med feriegodtgørelse på 12½ pct.

Speciallæger er ikke omfattet af aftalen i sin helhed, men alene af aftalens kap. 5 om særlige feriedage, jf. § 1, stk. 4.

23.2. Feriens længde mv.

23.2.1. Generelt

Fuld ferie udgør 25 dage pr. ferieår - baseret på en 5-dages uge. Ferien udgør således 5 kalenderuger. Ferie kan bestå af optjente feriedage, ikke-optjente feriedage eller en kombination heraf.

Visse særregler vedrørende ferietilrettelæggelse kan dog bevirke, at ferien i det enkelte ferieår forlænges, jf. afsnit 23.3.1.4 om overførsel af ferie og afsnit 23.3.1.5 om udskydelse af ferie.

Optjent ferie er kendetegnet ved, at der er tale om betalt ferie, dvs. at den ansatte enten får feriegodtgørelse eller løn, når ferien holdes.

I visse tilfælde af genindtræden i tjenesten har tjenestemænd mv. dog krav på ferie med løn i videre omfang, end der er optjent ret til, jf. ferievejledningen afsnit 3.3.7.c.

Ligeledes har elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser krav på ferie med løn i videre omfang, end der er optjent ret til, jf. Fel. § 9 og ferievejledningen afsnit 3.3.6.

Ikke-optjent ferie holdes for den ansattes egen regning, og den pågældende skal derfor trækkes i løn, når ferien holdes, jf. afsnit 23.2.3.1.

23.2.2. Optjening af ferie

Der optjenes 2,08 dages ferie for hver måneds ansættelse i optjeningsåret (= kalenderåret), dvs. 25 dage pr. år, jf. Fel. § 7. Det er uden betydning for optjeningen, om der er tale om fuldtids- eller deltidsbeskæftigelse.

Ansatte, der arbejder 6 dage om ugen, optjener 2,5 dages ferie for hver måneds ansættelse, dvs. 30 dage pr. år, jf. fbkg. § 4.

Ved beskæftigelse af kortere varighed end 1 måned optjenes ret til 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansættelse, dog maksimalt 2,08 dage pr. måned, jf. fbkg. § 3, stk. 1. Ansatte med 6-dages-uge optjener 0,09 dag for hver dags ansættelse, dog maksimalt 2,5 dag pr. måned, jf. fbkg. § 5, stk. 1. Ved opgørelse af, hvor mange dage ansættelsen har varet, indgår helligdage, sygedage og fridage osv.

Ferie optjenes også under fravær med hel eller delvis løn, fx som følge af sygdom, tjenestefrihed og - for tjenestemænd - disciplinær suspension.

Fraværsperioder, hvor der ikke udbetales løn, men fortsat indbetales sædvanlige pensionsbidrag/optjenes sædvanlig pensionsret, betragtes i relation til ferie også som fravær med delvis løn, jf. Højesterets dom af 20. november 2009 (UfR 2010.508H). Der optjenes derfor også ret til ferie i sådanne perioder.

Endvidere optjenes ferie under afholdelse af optjent ferie, uanset om ferien holdes med løn eller med feriegodtgørelse. Vedrørende de særlige forhold ved fritstilling i forbindelse med fratræden henvises til Fel. § 16, stk. 2 og 3, samt afsnit 23.6

Under ulovlig udeblivelse optjenes ikke ret til ferie.

23.2.2.1. Ferieaftalen

Efter ferieaftalen optjener en ansat desuden ferie i de første 6 måneder af en tjenestefrihedsperiode uden løn - uanset formålet med tjenestefriheden, jf. § 4, stk. 2, nr. 1).

Det gælder således også for ministre og folketingsmedlemmer, der har tjenestefrihed uden løn fra ansættelse i staten under varetagelse af hvervet. Selve hvervet som minister eller folketingsmedlem er hverken omfattet af ferieloven eller ferieaftalen.

Reglerne om optjening af ferie under tjenestefrihed uden løn er nærmere beskrevet i ferievejledningens afsnit 3.3.2. - 3.3.4.

23.2.2.2. Ferieloven

En ansat, der ikke får løn under sygdom, optjener under visse betingelser ferie under sygefravær, jf. Fel. § 7, stk. 2, og § 25.

23.2.3. Ikke-optjent ferie

Selv om en ansat ikke har optjent fuld ferie eller ikke har optjent ferie overhovedet, har den pågældende i henhold til Fel. § 8 ret til at få suppleret antallet af feriedage op til 25 dage pr. ferieår (for ansatte med 6-dages-uge 30 dage pr. ferieår, jf. fbkg. § 6).

Arbejdsgiveren bidrager ikke økonomisk til denne ferieafholdelse. Der skal derfor normalt foretages et fradrag i den ansattes løn (se dog Fel. § 17, stk. 2, om visse tilfælde af samlet virksomhedslukning på hverdage mellem jul og nytår).

Under afholdelse af ikke-optjent ferie kan den ansatte få feriedagpenge fra en arbejdsløshedskasse, hvis pågældende er berettiget til dagpenge i tilfælde af arbejdsløshed.

Ikke-optjent ferie skal afholdes efter eventuel optjent ferie.

23.2.3.1. Lønfradrag

Når en ansat holder ikke-optjent ferie eller ferie, som er optjent hos en anden arbejdsgiver, skal der foretages et fradrag i lønnen.

Det er den enkelte ansættelsesmyndigheds ansvar, at lønindeholdelsen sker i forbindelse med ferieafholdelsen.

Fradraget udgør efter ferieaftalen 7,4/1924 af årslønnen for hver feriedag for en fuldtidsansat med 5-dages uge, jf. ferieaftalens § 10. For ansatte med en 6-dage-uge udgør fradraget 6,17/1924. For deltidsansatte beregnes fradraget forholdsmæssigt. Der henvises i øvrigt til Fmst. cirk. 1/9 2015 om lønfradrag og lønberegning for tjenestemænd. I grundlaget for beregning af lønfradraget indgår bidrag til en eventuel forsikringsmæssig pensionsordning.

Efter akademikeroverenskomsten foretages fradrag efter tilsvarende regler, men der indbetales pensionsbidrag, som om der holdes ferie med løn, jf. overenskomstens § 10, stk. 3.

For ansatte, der følger ferielovens regler, og hvis arbejdstid er tilrettelagt med 5 dage om ugen, udgør fradraget 4,8 pct. af månedslønnen pr. feriedag, jf. Fel. § 8, stk. 2. For ansatte med 6-dages-uge udgør fradraget 4 pct. af månedslønnen pr. feriedag, jf. fbkg. § 8.

23.2.3.2. Særligt om tjenestemænd mv.

I henhold til ferieaftalens § 18 har tjenestemænd i visse situationer ret til betalt ferie uden at have optjent ferieret i optjeningsåret. Reglerne er nærmere beskrevet i ferievejledningens afsnit 3.3.7.c.

23.2.3.3. Særligt om elever

Elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser har ret til betalt ferie, uden at ferie er optjent. Reglerne herom findes i Fel. § 9 og er nærmere omtalt i ferievejledningens afsnit 3.3.6.

23.3. Afvikling af ferie

Hovedreglen er, at ferien skal afholdes i det ferieår, som følger efter optjeningsåret (= kalenderåret). Ferieåret går fra 1. maj til 30. april, jf. Fel. § 12, stk. 1.

23.3.1. Generelt

Arbejdsgiveren fastsætter efter forhandling med den ansatte, hvornår ferien skal holdes. Under hensyntagen til institutionens drift skal den ansattes ønske om feriens placering - herunder eventuelt ønske om, at hovedferien holdes i den ansattes barns skolesommerferie - så vidt muligt imødekommes.

Arbejdsgiveren skal så tidligt som muligt give den ansatte meddelelse om feriens placering.

Hovedferien skal normalt varsles 3 måneder før ferien og restferien (også enkeltstående dage) 1 måned før ferien. Foreligger der særlige omstændigheder, kan der bortses fra ferievarslerne, jf. Fel. § 15, stk. 2, og fbkg. § 12, stk. 2, og § 13, stk. 2.

Optjent ferie afvikles før ikke-optjent ferie, jf. Fel. § 18.

Først optjent ferie afvikles først. Overført ferie, jf. afsnit 23.3.1.4 afvikles således forud for anden ferie, jf. ligeledes Fel. § 18.

Beskæftigelsesministeriets Feriekontor har dog vejledende udtalt, at Fel § 18 ikke er til hinder for, at en ansat, som i et optjeningsår både har optjent feriedage med ret til feriegodtgørelse hos en tidligere arbejdsgiver og ret til feriedage med løn hos den aktuelle arbejdsgiver, kan holde feriedagene med løn før feriedagene med feriegodtgørelse, hvis den aktuelle arbejdsgiver accepterer det. Arbejdsgiver kan fortsat varsle afholdelse af hele den optjente ferie.

Ferien skal i øvrigt holdes på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt, jf. Fel. § 12, stk. 2.

Reglerne om afvikling af ferie gælder for det enkelte ansættelsesforhold. En person, der har flere ansættelsesforhold, kan således afvikle ferie i ét ansættelsesforhold, samtidig med at den pågældende arbejder på sædvanlig vis i et andet ansættelsesforhold. 

23.3.1.1. Hovedferie

Mindst 3 uger af ferien (hovedferien) skal gives i sammenhæng i ferieperioden, der går fra 1. maj til 30. september, jf. Fel. § 14.

Hovedferien kan afvikles på anden måde, hvis arbejdsgiveren og den ansatte bliver enige om det, eller hvis adgangen hertil følger af kollektiv overenskomst. Mindst 10 feriedage skal dog gives i sammenhæng, jf. Fel. § 21, stk. 1. For ansatte med 6-dages-uge skal mindst 12 dage gives i sammenhæng, jf. fbkg. § 6.

For tjenestemænd mv. kan ansættelsesmyndigheden bestemme, at hovedferien eller en del heraf placeres uden for ferieperioden, hvis tjenstlige forhold gør det nødvendigt, jf. ferieaftalens § 15 og ferievejledningens afsnit 4.3.2.

23.3.1.2. Restferie

Den øvrige ferie (restferien) kan placeres frit inden for ferieåret, men skal som udgangspunkt gives i sammenhængende perioder af mindst 5 dages varighed, jf. Fel. § 14, stk. 3, (for ansatte med 6-dages-uge mindst 6 dages varighed, jf. fbkg. § 6). Restferie kan dog afvikles som enkelte feriedage, hvis hensynet til institutionens drift gør det ønskeligt, eller arbejdsgiveren og den ansatte er enige om det.

23.3.1.3. Omlægning af ferie

Planlagt - herunder påbegyndt - ferie kan under visse betingelser omlægges uden den ansattes samtykke, jf. ferieaftalens § 5 og ferievejledningens afsnit 4.6.

23.3.1.4. Overførsel af ferie

Ferieaftalens § 6 giver mulighed for, at ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan aftale, at ferie ud over 20 dage (for ansatte med 6-dages-uge ferie ud over 24 dage) overføres til det følgende ferieår. Reglerne er beskrevet i ferievejledningens kapitel 7.

Også ansatte, der ikke er omfattet af ferieaftalen, har mulighed for at aftale, at ferie ud over 20 dage overføres til det følgende ferieår, jf. Fel. § 19. 

Aftaler om overførsel af ferie kan indgås indtil den 30. september efter ferieårets udløb, jf. Fel. § 19, stk. 2. 

For så vidt angår reglerne om afvikling af overført ferie i forbindelse med fratræden henvises til ferievejledningens afsnit 8.1.4.

23.3.1.5. Udskydelse af ferie for tjenestemænd mv.

Hvis ganske særlige tjenstlige forhold gør sig gældende, kan ansættelsesmyndigheden udskyde ferieafviklingen for en tjenestemand mv. til det følgende ferieår, jf. ferieaftalens § 16 og ferievejledningens afsnit 7.8.

23.3.1.6. Opgørelse af afviklet ferie

Ved afvikling af ferie medregnes alene arbejdsdage.

For ansatte med en arbejdsuge på mindre end 5 dage indgår dog et forholdsmæssigt antal arbejdsfri dage i ferien.

Eksempel
En deltidsansat, der arbejder mandag til torsdag, har optjent 25 dages ferie. Ferien består af 20 egentlige feriedage (arbejdsdage) + 5 arbejdsfri dage (fredage). Holder den pågældende fx ferie i 4 kalenderuger, udgør restferien 1 kalenderuge. Hvis restferien afvikles i form af enkeltstående dage, svarer det til 4 egentlige feriedage (arbejdsdage).

Ansættelsesmyndigheden skal føre ferieregnskab for hver enkelt ansat.

23.3.2. Manglende afvikling

Ferien skal normalt holdes i det ferieår, der følger efter optjeningsåret.

23.3.2.1. Feriehindringer

Hvis planlagt eller tilgodehavende ferie ikke kan afvikles i ferieperioden, henholdsvis ferieåret af en af de årsager, der er nævnt i fbkg. § 17, fx sygdom eller barsel, foreligger der en feriehindring.

Hvad der anses for feriehindringer og betydningen heraf, omtales i ferievejledningens kapitel 5.

Reglerne om ferie i forbindelse med barsel og adoption er nærmere beskrevet i vejledningen om barsel, adoption og omsorgsdage.

Beskæftigelsesministeriets Feriekontor har udtalt, at det som hovedregel er op til den ansatte, om vedkommende vil påberåbe sig en eventuel feriehindring eller vil holde ferien trods feriehindringen.

Er der tale om allerede planlagt ferie, er det således den ansatte, der kan vælge, om ferien skal holdes uanset feriehindringen. 

Hvis en ansat ønsker det, og ansættelsesmyndigheden kan acceptere det, kan også ikke-planlagt ferie afholdes, selv om der foreligger en feriehindring. Det betyder, at ferie også kan holdes på en dag, hvor den ansatte fx er delvis sygemeldt. En sådan dag vil tælle som en hel feriedag.

En feriehindring indebærer således alene, at ansættelsesmyndigheden ikke kan pålægge den ansatte at holde ferie i den periode, hvor feriehindringen foreligger. 

Foreligger feriehindringen alene i et af flere ansættelsesforhold, kan ferie varsles i de ansættelsesforhold, som ikke berøres af feriehindringen, og allerede fastlagt ferie skal holdes som planlagt.

23.3.2.2. Særligt om ministre og folketingsmedlemmer

Ministre og folketingsmedlemmer er som nævnt i afsnit 23.2.2.1 ikke omfattet af ferieloven. De kan imidlertid have optjent ferie under ansættelse før udnævnelsen/valget og kan derfor have krav på feriegodtgørelse.

Feriegodtgørelsen kan udbetales i forbindelse med afholdelse af den optjente ferie. 

Ministre kan i stedet vælge at få feriegodtgørelsen udbetalt ved ferieperiodens udløb, for så vidt angår hovedferien, henholdsvis ved ferieårets udløb for den øvrige ferie (restferien), jf. fbkg. § 17, stk. 1, nr. 7.

23.4. Betaling for ferie

For optjent ferie ydes feriepenge i form af

  • ferie med løn + ferietillæg/særlig feriegodtgørelse på 1, henholdsvis 1 ½ pct. eller
  • ferie med feriegodtgørelse på 12 ½ pct. eller
  • ferie med feriegodtgørelse på 12 pct.

23.4.1. Generelt

Timelønnede, der ikke er funktionærer, har ret til ferie med 12½ pct. feriegodtgørelse, jf. Fel. § 24.

Øvrige medarbejdere, der er omfattet af ferieaftalen, har ret til løn + særlig feriegodtgørelse på 1½ pct., men kan vælge i stedet at holde ferie med feriegodtgørelse på 12 pct., jf. Fel. § 23, stk. 5.

23.4.1.1. Løn under ferie

Løn under ferie er den sædvanlige og fast påregnelige løn på ferietidspunktet, hvortil lægges værdien af eventuelle personalegoder, som den ansatte ikke råder over under ferien, jf. Fel. § 23, stk. 2.

En ansat, der er ansat i en anden stilling, når ferien holdes, end den stilling, den pågældende var i, da ferien blev optjent, skal således have lønnen i den nye stilling. Som eksempel kan nævnes en elev, som efter endt uddannelse fortsætter ansættelsen, nu som udlært. Under ferie vil den pågældende skulle have løn som udlært.

Vedrørende løn under ferie til ansatte, der har ændret beskæftigelsesgrad, henvises til afsnit 23.4.2, for så vidt angår ansatte, der er omfattet af ferieaftalen, og afsnit 23.4.3 for ansatte, der alene er omfattet af ferieloven.

Feriegodtgørelse på 12 pct. anvendes alene i de tilfælde, hvor en ansat, der i øvrigt har krav på ferie med løn, i stedet har fremsat krav om feriegodtgørelse, jf. Fel. § 23, stk. 5.   

Krav herom skal fremsættes forud for optjeningsåret. Det betyder, at krav om feriegodtgørelse på 12 pct. af lønnen i optjeningsåret 2017 til udbetaling i ferieåret 2018/2019 skal være fremsat inden udgangen af 2016.

Ved fratræden ydes altid feriegodtgørelse på 12 ½ pct., dvs. også til ansatte, der har valgt at få feriegodtgørelse på 12 pct. af lønnen, jf. Fel. § 23, stk. 6.

Reglerne om betaling for ferie findes i Fel. §§ 23-26. I ferieaftalen findes supplerende/afvigende regler i §§ 11-13.

23.4.1.2. Betaling for 5. ferieuge

Det er i begrænset omfang muligt at udbetale feriepenge direkte til den ansatte for ferie, der ikke er afholdt ved ferieårets udløb, også selv om der ikke har foreligget en feriehindring, jf. Fel. §§ 34 a - 34 c.

Efter Fel. § 34 a, stk. 3, jf.fbkg. § 18,skal ansættelsesmyndigheden på eget initiativ - og normalt senest den 15. juni efter ferieårets udløb - udbetale feriepenge, dvs. løn under ferie, til den ansatte for den ikke-afholdte ferie, hvis

  • beløbet er på 2.250 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag, og
  • beløbet vedrører ferie ud over 20 dage (for ansatte med 6-dages-uge 24 dage), og
  • det ikke er aftalt, at dagene overføres.

Ved opgørelsen af, om feriepengene ligger under beløbsgrænsen på de 2.250 kr., medregnes såvel eget som arbejdsgivers pensionsbidrag.

Beløb på 50 kr. og derunder udbetales kun efter anmodning, jf. fbkg. § 19.

Der indbetales sædvanligt pensionsbidrag af de pensionsgivende dele af beløbet.

Denne bestemmelse gælder ikke alene optjent ferie, men også fx den ferie, elever har ret til efter Fel. § 9.

Hvis beløbet (inkl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag) overstiger 2.250 kr., skal ansættelsesmyndigheden efter anmodning fra den ansatte, jf. Fel. § 34 b, stk. 2, udbetale feriepengene til den ansatte, hvis

  • anmodningen fremsættes senest 30. september efter ferieårets udløb, og
  • beløbet vedrører optjent ferie for beskæftigelse ud over 9½ måneds samlet varighed i et optjeningsår, og
  • det ikke er aftalt, at dagene overføres.

Der indbetales sædvanligt pensionsbidrag af de pensionsgivende dele af beløbet. 

Denne bestemmelse gælder alene optjent ferie og således ikke fx den ferie, elever har ret til efter Fel. § 9.

Anmodning om udbetaling af feriepenge i henhold til denne bestemmelse skal fremsættes på en blanket, der er udstedt eller godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, jf. fbkg. § 20. Der henvises til www.star.dk.

Fremsætter den ansatte ikke anmodning om udbetaling af feriepengene senest 30. september efter ferieårets udløb, skal beløbet (inkl. eget- og arbejdsgiverpensionsbidrag) indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond.

Det understreges, at den ansatte fortsat har krav på at holde alle sine feriedage i ferieåret, og at ansættelsesmyndigheden fortsat med de gældende varsler kan pålægge den ansatte at holde alle sine optjente feriedage.

For så vidt angår krav på feriepenge fra arbejdsgiveren gælder der en generel forældelsesfrist på 3 år fra ferieårets udløb, jf. Fel. § 35, stk. 2.   

23.4.2. Ferieaftalen

Det samlede regelsæt for ansatte omfattet af ferieaftalen er omtalt i ferievejledningens kapitel 6.

Hvis en ansat på ferietidspunktet har anden beskæftigelsesgrad end på optjeningstidspunktet, beregnes lønnen - herunder pensionsbidraget - under ferien på grundlag af den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad i optjeningsåret.

ferievejledningens afsnit 6.2.2. findes eksempler på beregning af lønnen under ferie for ansatte, der har en anden beskæftigelsesgrad på ferietidspunktet end i optjeningsåret.

Feriegodtgørelse, der er optjent hos en anden arbejdsgiver i en tjenestefrihedsperiode uden løn, fradrages i visse situationer i den løn, der udbetales under ferie, jf. ferieaftalens § 4, stk. 3.

Personer, der i en tjenestefrihedsperiode har passet børn med handicap eller langvarig sygdom og modtaget dækning for tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven, får et tillæg til ferieformål, jf. § 15 i bekg. 32 21/1 2015 om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom. Dette tillæg fradrages tilsvarende i den løn, der udbetales under ferie.

23.4.2.1. Særligt om tjenestemænd

De særlige regler om afvikling og betaling af ferie for en suspenderet tjenestemand, jf. Fmst. cirk. 5/12 2008 om suspension mv. og ulovlig udeblivelse, omtales i ferievejledningens afsnit 4.3.2.b. og 6.7.a.

En suspensionsperiode betragtes i relation til ferie og særlige feriedage som deltidsbeskæftigelse på 2/3 af den beskæftigelsesgrad, tjenestemanden havde før suspensionen.

I den situation, hvor der sker hel eller delvis efterbetaling af den indeholdte løn, skal ansættelsesmyndigheden samtidig regulere den beskæftigelsesgrad, der lægges til grund for ferielønberegningen for såvel eventuelle afholdte som fremtidige ferie- og særlige feriedage.

Afholder tjenestemanden ferie i suspensionsperioden, beregnes ferielønnen efter de sædvanlige principper, dvs. på baggrund af beskæftigelsesgraden i optjeningsåret.

Reglerne om betaling under ferie til en tjenestemand, der er afskediget med rådighedsløn, omtales i ferievejledningens afsnit 6.7.b.

23.4.3. Ferieloven

For ansatte, som alene er omfattet af ferieloven, udgør betalingen for optjent ferie enten løn + ferietillæg på 1 pct. af lønnen i optjeningsåret, henholdsvis 12 pct. feriegodtgørelse, jf. Fel. § 23, eller feriegodtgørelse på 12 ½ pct., jf. Fel. § 24.

Hvis den ansattes gennemsnitlige arbejdstid eller arbejdsomfang på ferietidspunktet afviger med mere end 20 pct. i forhold til optjeningsårets gennemsnitlige arbejdstid eller arbejdsomfang, reguleres lønnen - herunder pensionsbidraget - under ferien forholdsmæssigt, jf. Fel. § 23, stk. 3.

23.4.3.1. Ferietillæg

Ferietillæg på 1 pct. beregnes i henhold til ferieloven af de samme løndele som feriegodtgørelsen på 12 ½ pct., jf. Fel. § 26 og afsnit 23.4.3.2.  Der er således forskel på beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse efter ferieaftalen og ferietillægget efter ferieloven.

23.4.3.2. Feriegodtgørelse

Feriegodtgørelse på 12, henholdsvis 12 ½ pct. beregnes af samtlige indkomstskattepligtige lønbeløb og personalegoder i optjeningsåret, jf. Fel. § 26. I beregningsgrundlaget indgår endvidere arbejdsmarkedsbidrag, løn under afvikling af eller kontant godtgørelse som erstatning for særlige feriedage samt egne bidrag til pensionsordninger (herunder ATP og kapitalpensionsordninger).

Løn ydet under ferie, betaling for ikke afholdte feriedage, udbetalt ferietillæg og feriegodtgørelse indgår ikke i beregningen. Det samme gælder arbejdsgiverens pensionsbidrag, jf. en dom afsagt af Østre Landsret den 9. marts 1998 (utrykt). Der ydes heller ikke feriegodtgørelse af fratrædelsesgodtgørelse (Ful. § 2a), godtgørelse for usaglig opsigelse (Ful. § 2b) eller efterløn (Ful. § 8).

Beløb, der er udbetalt fejlagtigt, indgår ikke i beregningen, selv om de ikke er krævet tilbagebetalt.

23.4.3.3. Feriekontosystemet

For ansatte, hvis ferie under ansættelsen skal afvikles med feriegodtgørelse, skal arbejdsgiveren løbende indbetale feriegodtgørelse til FerieKonto.

23.5. Sygdom og barsel mv. i forbindelse med ferie

23.5.1. Generelt

Bl.a. i forbindelse med sygefravær og barsels- og adoptionsorlov er det af betydning at vide, hvornår ferien anses for påbegyndt.

Det er udtrykkeligt fastslået i ferieloven, at ferien begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag, jf. Fel. § 13.

For institutioner, der holder lukket i længere perioder end de normale 5 ugers ferie, skal det fastlægges, hvilken del af perioden der betragtes som ferie. Hvis der ikke træffes anden bestemmelse, anses ferien for placeret med 5 uger regnet fra og med mandag i den uge, som omfatter den 1. juli, jf. bemærkningerne til ferieaftalens § 7.

23.5.2. Sygdom

23.5.2.1. Før feriens begyndelse

En ansat, der bliver syg før feriens begyndelse og fortsat er sygemeldt, når ferien skal begynde, har ikke pligt til at afvikle den planlagte ferie, men er berettiget til erstatningsferie, jf. Fel. § 13, stk. 2 (suspension af ferie).

Hvis den ansatte trods sygemeldingen fortsat ønsker at holde ferien og fortsat er sygemeldt efter feriens ophør, indtræder der ikke en ny arbejdsgiverperiode i relation til dagpengerefusionen. Det forudsættes dog, at den ansatte har været fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom under ferien og ikke har forhalet helbredelsen ved at holde ferie. Der henvises til Ankestyrelsens afgørelse af 9. marts 2001, nr. D-3-01, se www.ast.dk. Arbejdsmarkedsstyrelsen har udtalt, at tilsvarende gælder, hvis en ansat, der er deltidssygemeldt, vælger at holde ferien.

Når en sygemeldt medarbejder ønsker at holde ferie, bør arbejdsgiveren - som betingelse for at imødekomme anmodningen - kræve, at medarbejderen kontakter kommunen, før ferien påbegyndes, og aftaler en "teknisk raskmelding". Den "tekniske raskmelding" sikrer arbejdsgiveren mod, at der starter en ny arbejdsgiverperiode, hvis medarbejderen kommer tilbage fra ferie og fortsat er sygemeldt.

De øvrige regler om sygemelding og om virkningen af en eventuel raskmelding inden udløbet af den planlagte ferie omtales i ferievejledningens afsnit 5.2.1.

23.5.2.2. Under ferien

Med virkning fra 1. maj 2012 har en ansat også mulighed for at få erstatningsferie i forbindelse med sygdom, der opstår under ferien, jf. Fel. § 13, stk. 3 - 6. Lovændringen er en følge af EU-domstolens fortolkning af arbejdstidsdirektivet, som giver alle ansatte ret til en betalt ferie af mindst 4 ugers varighed pr. år.

En ansat, der har optjent fuld ferie (25 dage), har således krav på erstatningsferie efter i alt 5 sygedage i et ferieår, dvs. erstatningsferie for maksimalt 4 uger (20 dage). 

Hvis den pågældende ikke har optjent fuld ferie, nedsættes såvel de 4 uger som de 5 dage forholdsmæssigt. En ansat, der har optjent 20 feriedage, har derfor ret til erstatningsferie efter 4 sygedage (5 dage x 20/25), dvs. maksimalt 16 erstatningsferiedage (20 dage x 20/25). 

Den ansatte skal sygemelde sig efter arbejdspladsens sædvanlige regler. Retten til erstatningsferie/afviklingen af de 5 dage gælder først fra den dag, hvor den ansatte sygemelder sig, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende, fx ulykkestilfælde eller svær tilskadekomst.

Retten til erstatningsferie forudsætter endvidere lægelig dokumentation fra 1. sygedag, som den ansatte selv skal betale. Hvis en ansat, som har optjent fuld ferie, fx først fremlægger dokumentation for sygdommen fra 3. sygedag, indtræder retten til erstatningferie først på 8. dagen.

Tidspunktet for afvikling af erstatningsferien fastlægges efter de almindelige regler. Varslet på 3 måneder kan dog forkortes, hvis det er nødvendigt, for at hovedferien kan holdes inden ferieperiodens udløb. I så fald skal ferien varsles umiddelbart i forlængelse af den ansattes raskmelding. Varslet på 1 måned for restferie kan ikke forkortes. Kan ferien på grund af sygdom ikke holdes i ferieåret, holdes ferien i det næste ferieår, jf. Fel. § 13, stk. 5, medmindre den ansatte vælger at få pengene udbetalt efter Fel. § 38.

Efter ferieaftalens § 14 kan ansættelsesmyndigheden, når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at ferien suspenderes i videre omfang, end den ansatte efter ferieloven har ret til. I sager, der giver anledning til tvivl, kan ansættelsesmyndigheden vælge at indhente en lægelig vurdering fra Helbredsnævnet mod betaling af et gebyr. Den ansatte skal selv betale eventuelle lægeerklæringer, som fremskaffes til brug for sagen. 

23.5.2.3. Kompensation

Suspension af ferien efter ferieaftalen giver ikke ret til kompensation for omlagt ferie, jf. ferieaftalens § 5, eller - for tjenestemænd - for placering af hovedferien uden for ferieperioden, jf. ferieaftalens § 15.

Tilsvarende gælder for ferie, der omlægges efter Fel. § 13.

23.5.3. Barsels- og adoptionsorlov

Barsels- og adoptionsorlov er en feriehindring.

Hvis orloven påbegyndes under ferien, fx fordi den ansatte føder, anses ferien for afbrudt, og der foreligger en feriehindring for den resterende del af ferien.

Falder barsels- eller adoptionsorlov i forud tilrettelagte ferieperioder, har den ansatte ret til erstatningsferie af tilsvarende omfang, men uden kompensation for omlagt ferie, jf. ferieaftalens § 5, eller - for tjenestemænd - for placering af hovedferien uden for ferieperioden, jf. ferieaftalens § 15.

Der henvises i øvrigt til afsnit 23.3.2.1barselsvejledningens afsnit 3.8.2. samt ferievejledningens kapitel 5.

23.6. Ferie i forbindelse med fratræden

Efter ferieaftalen er reglerne om ferie i forbindelse med fratræden i det store og hele ens for tjenestemænd og øvrige ansatte.

De tidligere regler i ferieaftalens § 17 om bortfald af feriegodtgørelse for tjenestemænd, der havde været fraværende på grund af sygdom umiddelbart før fratræden med pension, er ophævet, jf. Fmst. cirk. 16/8 2010, Fmst. cirk. 17/8 2011 og Fmst. cirk. 7/5 2013.

23.6.1. Ferie i forlængelse af fratræden

Når en ansat fratræder, konverteres den pågældendes krav på tilgodehavende ferie til et krav på feriegodtgørelse på 12 ½ pct., jf. Fel. § 23, stk. 6. Dette gælder også for ansatte, der i øvrigt under ansættelsen er berettiget til at holde ferie med løn og særlig feriegodtgørelse, herunder ansatte der har valgt feriegodtgørelse på 12 pct., jf. Fel. § 23, stk. 5. Feriegodtgørelsen indbetales til FerieKonto. Reglerne om ferie i forbindelse med fratræden omtales i ferievejledningens kapitel 8.

Efter § 6 i bekendtgørelsen om FerieKonto skal arbejdsgiveren imidlertid efter anmodning udbetale feriegodtgørelsen direkte til den ansatte for ferie, som er påbegyndt ved ansættelsesforholdets ophør, eller som påbegyndes i forlængelse heraf. Anmodningen skal fremsættes i umiddelbar tilknytning til opsigelsen eller - hvis der er tale om et længere opsigelsesvarsel - senest på et tidspunkt, hvor arbejdsgiveren uden væsentlig ulempe kan opfylde den ansattes krav. 

Når en medarbejder med 6-dages-uge fratræder, skal ansættelsesmyndigheden i indberetningen til indkomstregisteret omregne det tilgodehavende antal feriedage til 5-dages-uge, jf. § 7, stk. 3, i bekendtgørelsen om FerieKonto.

23.6.2. Fritstilling

Reglerne om ferieafvikling i forbindelse med fritstilling fremgår af Fel. § 16, stk. 2 og 3.

I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke har adgang til at modregne en eventuel løn fra en ny arbejdsgiver i den løn, der udbetales i fritstillingsperioden, anses tilgodehavende ferie automatisk for afholdt under fritstillingen, når blot ferien og et tidsrum svarende til lovens varslingsfrist (3 måneder for hovedferie - 1 måned for restferie) kan rummes inden for fritstillingsperioden og inden for det pågældende ferieår. 

Det betyder, at restferien altid anses for afholdt for ansatte med funktionærstatus, da disse har krav på minimalerstatning, dvs. fuld løn uden modregning for de første tre måneder. 

I perioder, hvor arbejdsgiveren har forbeholdt sig ret til at modregne lønnen fra en ny arbejdsgiver, anses ferien derimod kun for afholdt, hvis den ansatte efter udløbet af et tidsrum svarende til varslingsfristen har haft en arbejdsfri periode svarende til feriens længde.  

23.7. Særlige feriedage

23.7.1. Generelt

Særlige feriedage følger samme regler som ordinære feriedage, dog med de fravigelser, der fremgår nedenfor. Reglerne om særlige feriedage findes i kapitel 5 i ferieaftalen.

Reglerne om særlige feriedage behandles i ferievejledningen under de relevante kapitler. Nedenfor gives et samlet overblik over reglerne.

Særlige feriedage optjenes og afvikles på samme måde som andre feriedage, dvs. at de optjenes i kalenderåret og afvikles i det efterfølgende ferieår. De behandles som øvrig ferie (restferie), men kan afvikles som enkeltdage eller brøkdele af dage (ikke i timer). Herudover gælder der særlige varslingsregler, jf. afsnit 23.7.4.

23.7.2. Personkreds

I forhold til ferieaftalen er personkredsen udvidet, idet reglerne om særlige feriedage omfatter alle ansatte inden for centralorganisationernes forhandlingsområde, der har ret til løn under sygdom,  jf. ferieaftalen § 2, stk. 2.

23.7.3. Optjening

Der optjenes 0,42 særlige feriedage med løn for hver måneds ansættelse, svarende til 5 særlige feriedage pr. år. Ansatte med 6-dages-uge optjener 0,504 særlige feriedage pr. måned, svarende til 6 særlige feriedage pr. år.

23.7.4. Afvikling

Som udgangspunkt afvikles de særlige feriedage efter aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte.

Medarbejderens ønske om placering af dagene skal dog imødekommes, medmindre

  • afholdelsen er uforenelig med tjenesten, eller
  • afviklingen af dagene set under ét afviger væsentligt fra den måde, hvorpå arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt.

Hvis den daglige arbejdstid fx varierer meget, vil ansættelsesmyndigheden således kunne modsætte sig, at de særlige feriedage afvikles udelukkende på lange arbejdsdage.

Hvis afviklingstidspunktet ikke er fastlagt den 1. januar i ferieåret, kan ansættelsesmyndigheden varsle de særlige feriedage til afholdelse. Varslingen skal ske efter reglerne for restferie, dvs. med mindst 1 måneds varsel og til afholdelse i hele dage. 

Er de særlige feriedage ikke afviklet ved ferieårets udløb, skal ansættelsesmyndigheden af egen drift udbetale kontant godtgørelse til den ansatte, medmindre der er indgået aftale om at overføre dagene til et senere ferieår.

Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan også - såvel forud for som i løbet af et ferieår - aftale, at de særlige feriedage ikke afvikles, men godtgøres kontant ved ferieårets udløb. Indgås en sådan aftale, har den ansatte ikke ret til at afvikle de særlige feriedage - medmindre ny aftale indgås.

23.7.5. Betaling

Den kontante godtgørelse for særlige feriedage udgør 2½ pct. af lønnen i optjeningsåret, hvis alle optjente dage godtgøres kontant. Hvis en eller flere dage er afviklet, nedsættes godtgørelsen forholdsmæssigt, jf. ferievejledningen afsnit 6.9.3.

Har den ansatte overført særlige feriedage, således at der ved et ferieårs udløb eller ved den pågældendes fratræden skal betales kontant godtgørelse for mere end 5 dage, forhøjes de 2½ pct. med ½ pct. pr. dag ud over 5.

For ansatte med 6-dages-uge forhøjes beløbet med 1/6 af 2½ pct. for hver dag ud over 6.

Eksempel:

En ansat med 5-dages-uge har 8 ikke-afholdte særlige feriedage, der skal godtgøres kontant. Betalingen udgør (2½ pct. + 3 x ½ pct. =) 4 pct. af lønnen i det umiddelbart forudgående optjeningsår, jf. ferievejledningen afsnit 7.9.

Beløbet beregnes af de samme løndele, som indgår i beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse i forbindelse med fratræden, jf. afsnit 23.4.3.2.

23.7.6. Fratræden

Ved fratræden afregnes tilgodehavende særlige feriedage kontant direkte til medarbejderen, medmindre dagene overføres til en ny arbejdsgiver efter reglerne i ferieaftalens § 9, stk. 2.

23.7.6.1. Tjenestemænd mv.

Ferieaftalens kapitel 4 om særregler for tjenestemænd mv. finder ikke anvendelse på de særlige feriedage.

23.8. Bilags- og henvisningsoversigt

Bilag

  • Bilag 24.8.1 Oversigt over optjening af fast påregnelige tillæg (natpenge mv. og arbejdsbestemte tillæg) samt frihed for arbejde på ubekvemme tidspunkter under betalt fravær mv.

Henvisninger

 3

Kapitel 23. Sidst revideret 29.06.17