Hovedreglen er, at ferien skal afholdes i det ferieår, som følger efter optjeningsåret (=kalenderåret). Ferieåret går fra 1. maj til 30. april, jf.
Fel. § 12, stk. 1.
Arbejdgiveren fastsætter efter forhandling med den ansatte, hvornår ferien skal holdes. Under hensyntagen til institutionens drift skal den ansattes ønske om feriens placering - herunder eventuelt ønske om, at hovedferien holdes i den ansattes barns skolesommerferie - så vidt muligt imødekommes.
Arbejdsgiveren skal så tidligt som muligt give den ansatte meddelelse om feriens placering.
Hovedferien skal normalt varsles 3 måneder før ferien og restferien (også enkeltstående dage) 1 måned før ferien. Foreligger der særlige omstændigheder, kan der bortses fra ferievarslerne, jf. Fel. § 15, stk. 2 og fbkg. § 12, stk. 2 og § 13, stk. 2.
Optjent ferie afvikles før ikke-optjent ferie, jf. Fel. § 18.
Først optjent ferie afvikles først. Overført ferie, jf. afsnit afsnit 23.3.1.4 afvikles således forud for anden ferie, jf. ligeledes Fel. § 18.
Pensionsstyrelsens Feriekontor har dog vejledende udtalt, at Fel § 18 ikke er til hinder for, at en ansat, som i et optjeningsår både har optjent feriedage med ret til feriegodtgørelse hos en tidligere arbejdsgiver og ret til feriedage med løn hos den aktuelle arbejdsgiver, kan holde feriedagene med løn før feriedagene med feriegodtgørelse, hvis den aktuelle arbejdsgiver accepterer det. Arbejdsgiver kan fortsat varsle afholdelse af hele den optjente ferie.
Ferien skal i øvrigt holdes på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt, jf. Fel. § 12, stk. 2.
Reglerne om afvikling af ferie gælder for det enkelte ansættelsesforhold. En person, der har flere ansættelsesforhold, kan således afvikle ferie i ét ansættelsesforhold, samtidig med at den pågældende arbejder på sædvanlig vis i et andet ansættelsesforhold.
Mindst 3 uger af ferien (hovedferien) skal gives i sammenhæng i ferieperioden, der går fra 1. maj til 30. september, jf. Fel. § 14.
Hovedferien kan afvikles på anden måde, hvis arbejdsgiveren og den ansatte bliver enige om det, eller hvis adgangen hertil følger af kollektiv overenskomst. Mindst 10 feriedage skal dog gives i sammenhæng, jf. Fel. § 21, stk. 1. For ansatte med 6-dages-uge skal mindst 12 dage gives i sammenhæng, jf. fbkg. § 6.
For tjenestemænd mv. kan ansættelsesmyndigheden bestemme, at hovedferien eller en del heraf placeres uden for ferieperioden, hvis tjenstlige forhold gør det nødvendigt. Det fremgår af ferieaftalens § 15 og omtales nærmere i ferievejledningens afsnit 4.3.2.
Den øvrige ferie
(restferien) kan placeres frit inden for ferieåret, men skal som udgangspunkt gives i sammenhængende perioder af mindst 5 dages varighed, jf.
Fel. § 14, stk. 3, (for ansatte med 6-dages-uge mindst 6 dages varighed, jf.
fbkg. § 6). Restferie kan dog afvikles som enkelte feriedage, hvis hensynet til institutionens drift gør det ønskeligt, eller arbejdsgiveren og den ansatte er enige om det.
Planlagt - herunder påbegyndt - ferie kan under visse betingelser omlægges uden den ansattes samtykke. Det fremgår af
ferieaftalens § 5 og omtales nærmere i
ferievejledningens afsnit 4.6.
Ferieaftalens § 6 giver mulighed for, at ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan aftale, at ferie ud over 20 dage (for ansatte med 6-dages-uge ferie ud over 24 dage) overføres til det følgende ferieår. Reglerne er beskrevet i ferievejledningens kapitel 7.
Også for ansatte, der ikke er omfattet af ferieaftalen, er det nu muligt - for ferie optjent i 2010 og senere - at aftale, at ferie ud over 20 dage overføres til det følgende ferieår.
Aftaler om overførsel af ferie kan fremover indgås indtil den 30. september efter ferieårets udløb, jf. Fel. § 19, stk. 2.
For så vidt angår reglerne om afvikling af overført ferie i forbindelse med fratræden henvises til ferievejledningens afsnit 8.1.4.
Hvis ganske særlige tjenstlige forhold gør sig gældende, kan ansættelsesmyndigheden udskyde ferieafviklingen for en tjenestemand mv. til det følgende ferieår. Det fremgår af
ferieaftalens § 16 og er beskrevet i
ferievejledningens afsnit 7.8.
Ved afvikling af ferie medregnes alene arbejdsdage.
For ansatte med en arbejdsuge på mindre end 5 dage indgår dog et forholdsmæssigt antal arbejdsfri dage i ferien.
Eksempel
En deltidsansat, der arbejder mandag til torsdag, har optjent 25 dages ferie. Ferien består af 20 egentlige feriedage (arbejdsdage) + 5 arbejdsfri dage (fredage). Holder den pågældende fx ferie i 4 kalenderuger, udgør restferien 1 kalenderuge. Hvis restferien afvikles i form af enkeltstående dage, svarer det til 4 egentlige feriedage (arbejdsdage).
Ansættelsesmyndigheden skal føre ferieregnskab for hver enkelt medarbejder.
Ferien skal normalt holdes i det ferieår, der følger efter optjeningsåret.
Hvis planlagt eller tilgodehavende ferie ikke kan afvikles i ferieperioden, henholdsvis ferieåret som følge af en af de årsager, der er nævnt i fbkg. § 24, fx sygdom eller barsel, foreligger der en feriehindring.
Hvad der anses for feriehindringer og betydningen heraf, omtales i ferievejledningens kapitel 5.
Reglerne om ferie i forbindelse med barsel og adoption er nærmere beskrevet i vejledning om barsel, adoption og omsorgsdage, som er udarbejdet i fællesskab med centralorganisationerne
Pensionsstyrelsens feriekontor har udtalt, at det som hovedregel er op til den ansatte, om vedkommende vil påberåbe sig en eventuel feriehindring eller vil holde ferien trods feriehindringen.
Er der tale om allerede planlagt ferie, er det således den ansatte, der kan vælge, om ferien skal holdes uanset feriehindringen.
Hvis en ansat ønsker det, og ansættelsesmyndigheden kan acceptere det, kan også ikke-planlagt ferie afholdes, selv om der foreligger en feriehindring. Det betyder, at ferie også kan holdes på en dag, hvor den ansatte fx er delvis sygemeldt. En sådan dag vil tælle som en hel feriedag.
En feriehindring betyder alene, at ansættelsesmyndigheden ikke kan pålægge den ansatte at holde ferie i den periode, hvor feriehindringen foreligger.
Foreligger feriehindringen alene i et af flere ansættelsesforhold, kan ferie varsles i de ansættelsesforhold, som ikke berøres af feriehindringen, og allerede fastlagt ferie skal holdes som planlagt.
Ministre og folketingsmedlemmer er som nævnt i afsnit 23.2.2.1 ikke omfattet af ferieloven. De kan imidlertid have optjent ferie under ansættelse før udnævnelsen/valget og kan derfor have krav på feriegodtgørelse.
Feriegodtgørelsen kan udbetales i forbindelse med afholdelse af den optjente ferie. Attestation for ferieafholdelse skal da - som for andre, der ikke er i et ansættelsesforhold - gives af socialforvaltningen i den pågældendes bopælskommune.
Ministre kan i stedet vælge at få feriegodtgørelsen udbetalt ved ferieperiodens udløb, for så vidt angår hovedferien, henholdsvis ved ferieårets udløb for den øvrige ferie (restferien), jf. fbkg. § 24, stk. 1, nr. 7.
Kapitel 23. Sidst revideret 21.12.11
