23.2. Feriens længde mv.

23.2.1. Generelt

Fuld ferie udgør 25 dage pr. ferieår - baseret på en 5-dages uge. Ferien udgør således 5 kalenderuger. Ferie kan bestå af optjente feriedage, ikke-optjente feriedage eller en kombination heraf.

Visse særregler vedrørende ferietilrettelæggelse kan dog bevirke, at ferien i det enkelte ferieår forlænges, jf. afsnit 23.3.1.4 om overførsel af ferie og afsnit 23.3.1.5 om udskydelse af ferie.

Optjent ferie er kendetegnet ved, at der er tale om betalt ferie, dvs. at den ansatte enten får feriegodtgørelse eller løn, når ferien holdes.

I visse tilfælde af genindtræden i tjenesten har tjenestemænd mv. dog krav på ferie med løn i videre omfang, end der er optjent ret til, jf. ferievejledningen afsnit 3.3.7.c.

Ligeledes har elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser krav på ferie med løn i videre omfang, end der er optjent ret til, jf. Fel. § 9 og ferievejledningen afsnit 3.3.6.

Ikke-optjent ferie holdes for den ansattes egen regning, og den pågældende skal derfor trækkes i løn, når ferien holdes, jf. afsnit 23.2.3.1.

23.2.2. Optjening af ferie

Der optjenes 2,08 dages ferie for hver måneds ansættelse i optjeningsåret (= kalenderåret), dvs. 25 dage pr. år, jf. Fel. § 7. Det er uden betydning for optjeningen, om der er tale om fuldtids- eller deltidsbeskæftigelse.

Ansatte, der arbejder 6 dage om ugen, optjener 2,5 dages ferie for hver måneds ansættelse, dvs. 30 dage pr. år, jf. fbkg. § 4.

Ved beskæftigelse af kortere varighed end 1 måned optjenes ret til 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansættelse, dog maksimalt 2,08 dage pr. måned, jf. fbkg. § 3, stk. 1. Ansatte med 6-dages-uge optjener 0,09 dag for hver dags ansættelse, dog maksimalt 2,5 dag pr. måned, jf. fbkg. § 5, stk. 1. Ved opgørelse af, hvor mange dage ansættelsen har varet, indgår helligdage, sygedage og fridage osv.

Ferie optjenes også under fravær med hel eller delvis løn, fx som følge af sygdom, tjenestefrihed og - for tjenestemænd - disciplinær suspension.

Fraværsperioder, hvor der ikke udbetales løn, men fortsat indbetales sædvanlige pensionsbidrag/optjenes sædvanlig pensionsret, betragtes i relation til ferie også som fravær med delvis løn, jf. Højesterets dom af 20. november 2009 (UfR 2010.508H). Der optjenes derfor også ret til ferie i sådanne perioder.

Endvidere optjenes ferie under afholdelse af optjent ferie, uanset om ferien holdes med løn eller med feriegodtgørelse. Vedrørende de særlige forhold ved fritstilling i forbindelse med fratræden henvises til Fel. § 16, stk. 2 og 3, samt afsnit 23.6

Under ulovlig udeblivelse optjenes ikke ret til ferie.

23.2.2.1. Ferieaftalen

Efter ferieaftalen optjener en ansat desuden ferie i de første 6 måneder af en tjenestefrihedsperiode uden løn - uanset formålet med tjenestefriheden, jf. § 4, stk. 2, nr. 1).

Det gælder således også for ministre og folketingsmedlemmer, der har tjenestefrihed uden løn fra ansættelse i staten under varetagelse af hvervet. Selve hvervet som minister eller folketingsmedlem er hverken omfattet af ferieloven eller ferieaftalen.

Reglerne om optjening af ferie under tjenestefrihed uden løn er nærmere beskrevet i ferievejledningens afsnit 3.3.2. - 3.3.4.

23.2.2.2. Ferieloven

En ansat, der ikke får løn under sygdom, optjener under visse betingelser ferie under sygefravær, jf. Fel. § 7, stk. 2, og § 25.

23.2.3. Ikke-optjent ferie

Selv om en ansat ikke har optjent fuld ferie eller ikke har optjent ferie overhovedet, har den pågældende i henhold til Fel. § 8 ret til at få suppleret antallet af feriedage op til 25 dage pr. ferieår (for ansatte med 6-dages-uge 30 dage pr. ferieår, jf. fbkg. § 6).

Arbejdsgiveren bidrager ikke økonomisk til denne ferieafholdelse. Der skal derfor normalt foretages et fradrag i den ansattes løn (se dog Fel. § 17, stk. 2, om visse tilfælde af samlet virksomhedslukning på hverdage mellem jul og nytår).

Under afholdelse af ikke-optjent ferie kan den ansatte få feriedagpenge fra en arbejdsløshedskasse, hvis pågældende er berettiget til dagpenge i tilfælde af arbejdsløshed.

Ikke-optjent ferie skal afholdes efter eventuel optjent ferie.

23.2.3.1. Lønfradrag

Når en ansat holder ikke-optjent ferie eller ferie, som er optjent hos en anden arbejdsgiver, skal der foretages et fradrag i lønnen.

Det er den enkelte ansættelsesmyndigheds ansvar, at lønindeholdelsen sker i forbindelse med ferieafholdelsen.

Fradraget udgør efter ferieaftalen 7,4/1924 af årslønnen for hver feriedag for en fuldtidsansat med 5-dages uge, jf. ferieaftalens § 10. For ansatte med en 6-dage-uge udgør fradraget 6,17/1924. For deltidsansatte beregnes fradraget forholdsmæssigt. Der henvises i øvrigt til Fmst. cirk. 1/9 2015 om lønfradrag og lønberegning for tjenestemænd. I grundlaget for beregning af lønfradraget indgår bidrag til en eventuel forsikringsmæssig pensionsordning.

Efter akademikeroverenskomsten foretages fradrag efter tilsvarende regler, men der indbetales pensionsbidrag, som om der holdes ferie med løn, jf. overenskomstens § 10, stk. 3.

For ansatte, der følger ferielovens regler, og hvis arbejdstid er tilrettelagt med 5 dage om ugen, udgør fradraget 4,8 pct. af månedslønnen pr. feriedag, jf. Fel. § 8, stk. 2. For ansatte med 6-dages-uge udgør fradraget 4 pct. af månedslønnen pr. feriedag, jf. fbkg. § 8.

23.2.3.2. Særligt om tjenestemænd mv.

I henhold til ferieaftalens § 18 har tjenestemænd i visse situationer ret til betalt ferie uden at have optjent ferieret i optjeningsåret. Reglerne er nærmere beskrevet i ferievejledningens afsnit 3.3.7.c.

23.2.3.3. Særligt om elever

Elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser har ret til betalt ferie, uden at ferie er optjent. Reglerne herom findes i Fel. § 9 og er nærmere omtalt i ferievejledningens afsnit 3.3.6.
Kapitel 23. Sidst revideret 06.01.17