23.7.5. Betaling

Den kontante godtgørelse for særlige feriedage udgør 2½ pct. af lønnen i optjeningsåret, hvis alle optjente dage godtgøres kontant. Hvis en eller flere dage er afviklet, nedsættes godtgørelsen forholdsmæssigt, jf. ferievejledningen afsnit 6.9.3.

Har den ansatte overført særlige feriedage, således at der ved et ferieårs udløb eller ved den pågældendes fratræden skal betales kontant godtgørelse for mere end 5 dage, forhøjes de 2½ pct. med ½ pct. pr. dag ud over 5.

For ansatte med 6-dages-uge forhøjes beløbet med 1/6 af 2½ pct. for hver dag ud over 6.

Eksempel:

En ansat med 5-dages-uge har 8 ikke-afholdte særlige feriedage, der skal godtgøres kontant. Betalingen udgør (2½ pct. + 3 x ½ pct. =) 4 pct. af lønnen i det umiddelbart forudgående optjeningsår, jf. ferievejledningen afsnit 7.9.

Beløbet beregnes af de samme løndele, som indgår i beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse i forbindelse med fratræden, jf. afsnit 23.4.3.2.

Kapitel 23. Sidst revideret 29.06.17