23.5.2. Sygdom

23.5.2.1. Før feriens begyndelse

En ansat, der bliver syg før feriens begyndelse og fortsat er sygemeldt, når ferien skal begynde, har ikke pligt til at afvikle den planlagte ferie, men er berettiget til erstatningsferie, jf. Fel. § 13, stk. 2 (suspension af ferie).

Hvis den ansatte trods sygemeldingen fortsat ønsker at holde ferien og fortsat er sygemeldt efter feriens ophør, indtræder der ikke en ny arbejdsgiverperiode i relation til dagpengerefusionen. Det forudsættes dog, at den ansatte har været fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom under ferien og ikke har forhalet helbredelsen ved at holde ferie. Der henvises til Ankestyrelsens afgørelse af 9. marts 2001, nr. D-3-01, se www.ast.dk. Arbejdsmarkedsstyrelsen har udtalt, at tilsvarende gælder, hvis en ansat, der er deltidssygemeldt, vælger at holde ferien.

Når en sygemeldt medarbejder ønsker at holde ferie, bør arbejdsgiveren - som betingelse for at imødekomme anmodningen - kræve, at medarbejderen kontakter kommunen, før ferien påbegyndes, og aftaler en "teknisk raskmelding". Den "tekniske raskmelding" sikrer arbejdsgiveren mod, at der starter en ny arbejdsgiverperiode, hvis medarbejderen kommer tilbage fra ferie og fortsat er sygemeldt.

De øvrige regler om sygemelding og om virkningen af en eventuel raskmelding inden udløbet af den planlagte ferie omtales i ferievejledningens afsnit 5.2.1.

23.5.2.2. Under ferien

Med virkning fra 1. maj 2012 har en ansat også mulighed for at få erstatningsferie i forbindelse med sygdom, der opstår under ferien, jf. Fel. § 13, stk. 3 - 6. Lovændringen er en følge af EU-domstolens fortolkning af arbejdstidsdirektivet, som giver alle ansatte ret til en betalt ferie af mindst 4 ugers varighed pr. år.

En ansat, der har optjent fuld ferie (25 dage), har således krav på erstatningsferie efter i alt 5 sygedage i et ferieår, dvs. erstatningsferie for maksimalt 4 uger (20 dage). 

Hvis den pågældende ikke har optjent fuld ferie, nedsættes såvel de 4 uger som de 5 dage forholdsmæssigt. En ansat, der har optjent 20 feriedage, har derfor ret til erstatningsferie efter 4 sygedage (5 dage x 20/25), dvs. maksimalt 16 erstatningsferiedage (20 dage x 20/25). 

Den ansatte skal sygemelde sig efter arbejdspladsens sædvanlige regler. Retten til erstatningsferie/afviklingen af de 5 dage gælder først fra den dag, hvor den ansatte sygemelder sig, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende, fx ulykkestilfælde eller svær tilskadekomst.

Retten til erstatningsferie forudsætter endvidere lægelig dokumentation fra 1. sygedag, som den ansatte selv skal betale. Hvis en ansat, som har optjent fuld ferie, fx først fremlægger dokumentation for sygdommen fra 3. sygedag, indtræder retten til erstatningferie først på 8. dagen.

Tidspunktet for afvikling af erstatningsferien fastlægges efter de almindelige regler. Varslet på 3 måneder kan dog forkortes, hvis det er nødvendigt, for at hovedferien kan holdes inden ferieperiodens udløb. I så fald skal ferien varsles umiddelbart i forlængelse af den ansattes raskmelding. Varslet på 1 måned for restferie kan ikke forkortes. Kan ferien på grund af sygdom ikke holdes i ferieåret, holdes ferien i det næste ferieår, jf. Fel. § 13, stk. 5, medmindre den ansatte vælger at få pengene udbetalt efter Fel. § 38.

Efter ferieaftalens § 14 kan ansættelsesmyndigheden, når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at ferien suspenderes i videre omfang, end den ansatte efter ferieloven har ret til. I sager, der giver anledning til tvivl, kan ansættelsesmyndigheden vælge at indhente en lægelig vurdering fra Helbredsnævnet mod betaling af et gebyr. Den ansatte skal selv betale eventuelle lægeerklæringer, som fremskaffes til brug for sagen. 

23.5.2.3. Kompensation

Suspension af ferien efter ferieaftalen giver ikke ret til kompensation for omlagt ferie, jf. ferieaftalens § 5, eller - for tjenestemænd - for placering af hovedferien uden for ferieperioden, jf. ferieaftalens § 15.

Tilsvarende gælder for ferie, der omlægges efter Fel. § 13.

Kapitel 23. Sidst revideret 29.06.17