22.1. Flyttegodtgørelse

Afsnittet har følgende hovedinddeling:

22.1.1. Regelgrundlag

Reglerne om flyttegodtgørelse findes i aftale 14/11 2006 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne (flyttegodtgørelsesaftalen), udsendt med Fmst. cirk. 27/11 2006.

22.1.1.1. Formål

Aftalens formål er at dække merudgifter ved forflyttelse og i visse tilfælde, hvor der foretages flytning uden forbindelse med forflyttelse.

22.1.2. Afgrænsninger, definitioner og andre almindelige bestemmelser

22.1.2.1. Dækningsområde

Aftalen omfatter kun tjenestemænd i staten og folkekirken. Fællesoverenskomsterne, akademikeroverenskomsten samt visse andre overenskomster/organisationsaftaler indeholder bestemmelser om, at reglerne om flyttegodtgørelse helt eller delvis skal finde anvendelse på overenskomstens område. I så fald finder aftalen anvendelse, i det omfang det fremgår af overenskomsten. Det drejer sig typisk om flyttegodtgørelse ved uansøgt forflyttelse og forflyttelse i forbindelse med forfremmelse.

Aftalen omfatter flytninger i Danmark og til, i og fra Færøerne. Flytninger til, i og fra udlandet samt Grønland er ikke omfattet.

Da den trafikale udvikling har medført, at det er muligt at arbejde i Danmark, men være bosat i fx Sverige, kan der i forbindelse med skift af tjenestested i Danmark være behov for at yde flyttegodtgørelse ved flytning af bopæl til fx Sverige.

Moderniseringsstyrelsen er indforstået med, at der i sådanne tilfælde kan ydes flyttegodtgørelse, forudsat at betingelserne for at yde flyttegodtgørelse i øvrigt er opfyldt, herunder at flytningen er forårsaget af forflyttelsen og bringer medarbejderens bopæl væsentligt nærmere til det nye arbejdssted, jf. nærmere nedenfor under afsnit 22.1.2.8.

22.1.2.2. Skift mellem ansættelsesform/overenskomstområder

Hvis forflyttelsen indebærer overgang mellem forskellige ansættelsesformer eller overenskomstområder, udbetales flyttegodtgørelse efter de regler, som gælder for den fraflyttede stilling.


Hvis en overenskomstansat medarbejder som led i forflyttelsen udnævnes i en tjenestemandsstilling med en bedre lønmæssig placering, vil der efter praksis kunne udbetales godtgørelse efter reglerne om forfremmelse. Dette forudsætter, at overenskomsten indeholder regler, som i det væsentlige svarer til tjenestemændenes regler om flyttegodtgørelse.

22.1.2.3. Kompetence

I tilfælde, hvor der ifølge aftalen skal gives godkendelse, foretages skøn o.l., er kompetencen hos det pågældende ministerium eller den institution, virksomhed mv., som kompetencen eventuelt er blevet delegeret til. Således skal fx flyttetilbud, som medarbejderen efter aftalens § 12 indhenter, godkendes af vedkommende ministerium mv.

22.1.2.4. Informationspligt

Det er den modtagende ansættelsesmyndighed, der betaler godtgørelsen, og som derfor skal sørge for at informere om reglerne fx ved at udlevere et eksemplar af cirkulæret om flyttegodtgørelse til enhver medarbejder, der forflyttes, eller som i øvrigt er berettiget til godtgørelse i henhold til aftalen.

22.1.2.5. Beskatning

Med hensyn til beskatning af flyttegodtgørelse henvises til skattemyndighedernes regler, jf. pkt. 8 i cirkulæret om flyttegodtgørelse.

Principperne for beskatning af flyttegodtgørelse er beskrevet i Den Juridiske Vejledning på SKAT's hjemmeside under C.A.5.13.3. Godtgørelse af flytteudgifter og C.A.4.3.1.2. om fradrag for flytteudgifter.

Arbejdsgivere opfordres til at undersøge, hvorvidt der er pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag ved udbetaling af flyttegodtgørelse, samt hvorvidt der er indberetningspligt til SKAT. 

22.1.2.6. Begrebet forflyttelse

Ved forflyttelse forstås, at en medarbejder skifter tjenestested, og dette medfører flytning af familie og/eller bohave.

Der udbetales ikke flyttegodtgørelse ved første ansættelse i statens eller folkekirkens tjeneste. Om godtgørelse ved førstegangsansættelse i stillinger, hvortil der er knyttet tjenestebolig, henvises til afsnit 22.1.7.1.

Ansættelse i staten efter forudgående ansættelse i folkekirken eller omvendt betragtes ikke som førstegangsansættelse. Tilsvarende gælder for medarbejdere, der er ansat i folkeskolen før 1. april 1993, og som efter denne dato ansættes som tjenestemænd i staten eller folkekirken.

Selv om den ansatte allerede ved ansættelsen er bekendt med, at tjenestestedet skal flytte inden for kort tid, vil denne forflyttelse ikke skulle sidestilles med en førstegangsansættelse.

Genansættelse i staten eller folkekirken betragtes som førstegangsansættelse.

Som førstegangsansættelse betragtes også overgang fra en stilling ved en selvejende institution o.l., uanset om institutionen helt eller delvis finansieres ved tilskud fra staten.

Om forflyttelse i forbindelse med en medarbejders tilbagevenden fra tjenestefrihed uden løn henvises til afsnit 22.1.5.1.

22.1.2.7. Tjenestested

Som tjenestested betragtes det faste arbejdssted, der er meddelt medarbejderen ved ansættelsen eller senere. Distriktsansatte, der forflyttes inden for distriktet, kan få flyttegodtgørelse, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne.

Midlertidigt skift af tjenestested betragtes ikke som forflyttelse. Skift af tjenestested i forbindelse med udstationering, funktion eller konstitution i anden stilling, udlån eller tjenestefrihed giver derfor ikke ret til flyttegodtgørelse.

Hvis en medarbejder under tjenestefrihed uden løn har skiftet bopæl og i tilknytning til genindtræden i tjenesten forflyttes til et nyt tjenestested, skal beregningen af eventuel flyttegodtgørelse altid ske på grundlag af den faktisk foretagne flytning fra medarbejderens seneste bopæl.

22.1.2.8. Flytning

Det er en betingelse for udbetaling af flyttegodtgørelse, at flytningen er forårsaget af forflyttelsen og bringer medarbejderens bopæl væsentligt nærmere det nye tjenestested.

Som bopæl betragtes medarbejderens folkeregisteradresse.

Hvis medarbejderen i første omgang flytter sin folkeregisteradesse til en midlertidig bolig ved det nye tjenestested for på et senere tidspunkt at flytte sin folkeregisteradresse til en permanent bolig ved det nye tjenestested, kan udgifterne til flytning af bohave og flytterejsen kun refunderes for én af flytningerne.

Med hensyn til de særlige betingelser for godtgørelse for dobbelt husførelse henvises til afsnit 22.1.3.7.

Ved en samlet vurdering af, om flytningen er forårsaget af forflyttelsen - årsagssammenhæng - skal følgende elementer indgå:

  • Det forløbne tidsrum mellem forflyttelsen og flytning.

Der behøver dog ikke nødvendigvis at være et tidsmæssigt sammenfald mellem forflyttelsen og flytningen: 

a) Forsinket: Tilfælde, hvor den ansatte fx i en prøveperiode pendler mellem bopælen og det nye tjenestested og først flytter senere, når det konstateres, at den forøgede transporttid ikke kan hænge sammen med familielivet. Der kan ikke opstilles en egentlig tidsfrist. Om der er forløbet så lang tid, at der ikke længere er årsagssammenæng mellem forflyttelsen og flytningen, er en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

b) Fremrykket: Tilfælde, hvor en medarbejder, der er meddelt forflyttelse, flytter til det nye tjenestested, inden tjenestestedet flytter. Medarbejderen er berettiget til flyttegodtgørelse under forudsætning af, at der i øvrigt er årsagssammenhæng mellem forflyttelsen og flytningen. Arbejdsgiveren kan i disse situationer tage forbehold for tilbagebetaling af flyttegodtgørelsen, hvis medarbejderen af grunde, som ikke kan tilregnes arbejdsgiveren, ender med ikke at udføre arbejde på det nye tjenestested.  

  • Afstanden mellem det nye og gamle tjenestested.

Afstanden skal være så stor, at en bopælsforandring er sædvanlig. Om dette er tilfældet, må blandt andet afhænge af bopælsmønstret i det pågældende område.

  • Transporttid, transportmiddel og transportøkonomi mellem hjem og arbejdssted før og efter forflyttelsen.

Det må her tages i betragtning, hvad der er normalt for andre ansatte på det nye tjenestested, samt hvordan trafikbetingelserne er. Det kan fx nævnes, at Moderniseringsstyrelsen i nogle tilfælde har afvist krav om flyttegodtgørelse inden for det storkøbenhavnske område.

Ved vurderingen af, om flytningen bringer medarbejderens bopæl væsentligt nærmere til det nye arbejdssted, har Moderniseringsstyrelsen vejledende udtalt, at kilometerafstanden og transporttiden som minimum bør halveres.

Betingelsen om, at flytningen bringer medarbejderens bopæl væsentligt nærmere det nye tjenestested gælder dog ikke, såfremt der er tale om ind- og udflytning af tjenestebolig i forbindelse med forflyttelse.

22.1.2.9. Dokumentation

Flyttegodtgørelse udbetales kun mod dokumentation for afholdte udgifter. Dette gælder dog ikke for den supplerende godtgørelse, jf. afsnit 22.1.3.5.

Om de særlige regler for dokumentation ved dobbelt husførelse henvises til afsnit 22.1.3.7.

22.1.2.10. Rejser

Rejser i forbindelse med forflyttelse er ikke tjenesterejser, og der udbetales ikke time- og dagpenge eller godtgørelse for overnatningsudgifter, medmindre der i flyttegodtgørelsesaftalen henvises til tjenesterejseaftalen.

22.1.2.11. Samlevere

Par, der har levet sammen i mindst 1 år, sidestilles med ægtefæller. Samlivet kan kræves dokumenteret ved attest fra folkeregistret.

22.1.2.12. Ansøgt og uansøgt forflyttelse

Forflyttelse i flyttegodtgørelsesaftalens forstand kan være såvel uansøgt som ansøgt. Ansøgt forflyttelse kan finde sted enten i eller uden forbindelse med forfremmelse. Reglerne om uansøgt forflyttelse omtales i afsnit 22.1.3. Reglerne om ansøgt forflyttelse i forbindelse med forfremmelse omtales i afsnit 22.1.4.1. Reglerne om ansøgt forflyttelse uden forbindelse med forfremmelse omtales i afsnit 22.1.5.1.

22.1.3. Uansøgt forflyttelse

22.1.3.1. Begreb

Ved uansøgt forflyttelse forstås, at medarbejderen beordres til at skifte tjenestested.

I de situationer, hvor medarbejderen, uanset om vedkommende ansættelsesretligt er forpligtet til at lade sig forflytte, får nyt tjenestested i forbindelse med nedlæggelse eller flytning af tjenestestedet eller nedlæggelse af stillinger, udbetales flyttegodtgørelse dog også efter reglerne om uansøgt forflyttelse. Tilsvarende gælder for ressortomlægninger.

Også i tilfælde, hvor medarbejderen allerede ved ansættelsen er bekendt med, at tjenestestedet skal flytte, og at det faste tjenestested dermed vil ændre sig, er der tale om uansøgt forflyttelse.

22.1.3.2. Befordringsudgifter

Godtgørelse af befordringsudgifter kan udbetales i forbindelse med selve flytningen (flytterejse) for hele husstanden.

Der kan endvidere betales for en besigtigelsesrejse for medarbejderen og/eller dennes ægtefælle forud for flytterejsen. Besigtigelsesrejsen har til formål, at medarbejderen kan orientere sig i området og besigtige potentielle nye boliger.

Hvis tjenestestedet i helt særlige tilfælde vurderer, at det i forbindelse med en besigtigelsesrejse er nødvendigt, at medarbejderens og/eller dennes ægtefælle overnatter i området ved det nye tjenestested, godtgøres udgifterne til overnatningen, i det omfang de ikke overstiger hoteldispositionsbeløbet, jf. kapitel 21.

Hvis medarbejderen benytter bil på flytterejsen eller besigtigelsesrejsen, godtgøres de kilometer, medarbejderen har kørt, efter den lave sats, jf. kapitel 21.

Medarbejderen har ikke ret til at foretage hverken besigtigelses- eller flytterejsen i arbejdstiden, og den tid, der medgår til rejserne, er ikke arbejdstid.

22.1.3.3. Godtgørelse af udgifter ved bohavets flytning

Godtgørelse af udgifter ved bohavets flytning er betinget af, at medarbejderen har indhentet tilbud fra mindst tre flytteforretninger. Dette gælder dog ikke medarbejdere, som kun flytter med enkelte indbogenstande. Medarbejdere, der selv foretager flytningen, kan få refunderet udgifterne til leje af transportmiddel samt eventuel færgeudgift/broafgift.

De modtagne flyttetilbud skal godkendes af det tjenestested, hvortil medarbejderen flytter. Hvis ingen af de tilbud, medarbejderen har indhentet, kan godkendes, skal det nye tjenestested fremskaffe et nyt flyttetilbud. Hvis medarbejderen ønsker at benytte et tilbud, der er højere end det godkendte, skal pågældende selv betale forskelsbeløbet.

Tilbudet skal indeholde oplysning om transportmåden, om betaling for leje af flyttebil, arbejdsløn til ind- og udpakning, læsning og ned- og opbæring, eventuelle udgifter til færge/skibe/broafgift og om andre ydelser, der kan specificeres.

Udgiften til almindelig transportforsikring, som er inkluderet i tilbudssummen, vil kunne dækkes. Der kan desuden dækkes rimelige udgifter til allriskforsikring i de situationer, hvor flytning foregår ad søvejen og flyttevogn ikke kan medtages. Udgifter til forsikringspræmier i øvrigt godtgøres normalt ikke.

22.1.3.4. Installationsudgifter

Rimelige udgifter til nedtagning og opsætning af lamper og sædvanlige husholdningsmaskiner refunderes, hvis arbejdet er udført af en autoriseret installatør. Efter praksis betragtes fx køleskab, komfur og opvaske- og vaskemaskine som "sædvanlige husholdningsmaskiner", men fx ikke en TV-antenne. Der vil heller ikke kunne dækkes udgifter til nyinstallationer eller til egentlige ændringer af selve installationen (fx overgang fra gas- til el-drift).

22.1.3.5. Supplerende godtgørelse

Der udbetales en fast godtgørelse - supplerende godtgørelse - til dækning af en række uspecificerede udgifter, som normalt følger med en flytning, fx tæpper og gardiner, flytteskader, flytning af privat telefon mv. Godtgørelsen er uafhængig af de konkrete udgifter, der derfor ikke skal dokumenteres.

Den supplerende flyttegodtgørelse udbetales med den sats, der gælder på flyttetidspunktet.

Godtgørelsen ydes med én sats for gifte og en lavere sats for enlige. Med gifte sidestilles efterlevende ægtefæller samt medarbejdere, der har hjemmeboende børn under 21 år. Hvis medarbejderen er separeret, udbetales flyttegodtgørelsen med satsen for enlige.

Hvis en gift medarbejder flytter til den nye bopæl uden sin ægtefælle, udbetales satsen for enlige.

Den supplerende godtgørelse fordobles, hvis der er forløbet 3 år eller derunder siden sidste uansøgte forflyttelse.

Godtgørelsen reguleres hvert år pr. 1. januar på grundlag af nettoprisindekset for september.

Reguleringen af satserne vil fremgå af det til enhver tid gældende satsreguleringscirkulære.

22.1.3.6. Godtgørelse af huslejetab

Dokumenterede udgifter i den bolig, medarbejderen forlader, godtgøres. Der er således ikke hjemmel til at godtgøre huslejetabet i en bolig, som medarbejderen har købt eller lejet, men endnu ikke er flyttet ind i.

Godtgørelsen udbetales først, når boligen er endeligt fraflyttet af medarbejderen samt dennes eventuelle ægtefælle og børn. Boligen betragtes også som endeligt fraflyttet i tilfælde, hvor den er udlånt eller udlejet i en periode.

Hvis medarbejderen forlader en lejet bolig og ikke samtidig har kunnet frigøre sig fra lejekontrakten, udgør huslejetabet leje, centralvarme o.l., som medarbejderen ifølge kontraktlig forpligtelse må betale. Eventuelt offentligt boligtilskud (boligsikring) fradrages ved beregning af godtgørelsen.

Hvis medarbejderen forlader en andelsbolig, og andelen ikke har kunnet sælges, udgør huslejetabet den boligafgift, som medarbejderen må betale til andelsboligforeningen. Renter og eventuelle administrationsbidrag på lån til andelen i andelsboligforeningen godtgøres ikke.

Hvis medarbejderen fraflytter en ejerbolig, og denne ikke har kunnet sælges, udgør huslejetabet udgifterne til renter og eventuelle administrationsbidrag på lånene. Der kan ikke godtgøres andre løbende udgifter end de nævnte.

I godtgørelsesgrundlaget kan kun indgå lån med sikkerhed i ejendommen, og lånet(ene) skal have direkte tilknytning til finansieringen af ejendommen. Lån stiftet senere end 1 år før forflyttelsestidspunktet kan dog ikke indgå i huslejetabet, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Som lån stiftet i perioden betragtes også lån, som er overtaget af medarbejderen.

Hvis en bolig i huslejetabsperioden har været udlejet, modregnes den modtagne leje i huslejetabet.

Såvel for andele i en andelsboligforening som for fast ejendom skal medarbejderen udvise aktive bestræbelser for at få solgt andelen eller ejerboligen.

Medarbejderen skal over for tjenestestedet afgive erklæring om, at boligen ikke har kunnet sælges.

Huslejetabsperioden regnes fra fraflytningstidspunktet.

I lejede boliger anses huslejetabsperioden for afsluttet ved den normale opsigelsesperiodes ophør. I andels- og ejerboliger anses huslejetabsperioden for afsluttet på den i slutsedlen/skødet fastsatte overtagelsesdato.

I lejede boliger kan godtgørelsen ikke ydes for en længere periode end svarende til det normale opsigelsesvarsel for boligen.

For andele i en andelsboligforening og for ejerboliger gælder, at godtgørelsen normalt ikke udbetales i mere end 6 måneder. Ansættelsesmyndigheden kan dog på grundlag af en konkret vurdering forlænge perioden, hvis

  • der er udvist særlige bestræbelser for at sælge ejendommen (andelen), fx flere skift af ejendomsmægler og væsentlige prisnedsættelser, og
  • salgsprisen må anses for rimelig i forhold til tidligere købspris og/eller kontantvurderingen.

Begge betingelser skal være opfyldt, hvis 6-måneders-perioden skal kunne forlænges.

Efter praksis har perioden været forlænget op til 15 måneder. Har ejendomsmarkedet lokalt været ekstraordinært svagt, og har der været tale om prisnedsættelser væsentligt under kontantvurderingen, er perioden i ganske få tilfælde forlænget yderligere. Afgørelse om forlængelse træffes af vedkommende ministerium mv.

Medarbejderen vil ikke i samme tidsrum kunne modtage godtgørelse for både huslejetab og dobbelt husførelse, men en periode, hvor medarbejderen modtager godtgørelse for dobbelt husførelse, vil kunne efterfølges af en periode, hvori der udbetales godtgørelse af huslejetab.

22.1.3.7. Dobbelt husførelse

Udgifter foranlediget af dobbelt husførelse godtgøres efter regning, hvis følgende 4 betingelser er opfyldt:

a. Medarbejderen skal have til hensigt af skifte bolig. 

b. Den dobbelte husførelse skal være forårsaget af forflyttelsen og må ikke skyldes andre omstændigheder.

c. Det forudsættes, at den ansatte ikke har mulighed for at skaffe sig passende bolig ved det nye tjenestested.

Det kan fx være tilfældet, hvis der ikke er egnede boliger til salg i nærheden af det nye tjenestested, eller hvis den ansatte er økonomisk afskåret fra at investere i en ny bolig, fordi den hidtidige ejerbolig/andel ikke har kunnet afhændes.

I en vurdering af, hvad der i det enkelte tilfælde må anses for passende bolig, kan indgå familiens størrelse, økonomi, hidtidige boligforhold og lign.

Hvis medarbejderen derimod ikke ønsker at afhænde sin tidligere bolig, fx fordi ægtefælle og/eller børn skal blive boende, er betingelsen ikke opfyldt.

d. Medarbejderen skal opretholde husførelse på det tidligere tjenestested, dvs. at ægtefællen og/eller hjemmeværende børn (under 21 år) fortsat skal bo i den hidtidige bolig.

Der kan også udbetales godtgørelse for dobbelt husførelse i den omvendte situation, hvor familien er flyttet til det nye tjenestested forud for tidspunktet for skift af tjenestested, mens medarbejderen bliver boende, indtil tjenestestedet flytter.

På opfordring fra tjenestestedet skal den ansatte kunne godtgøre, hvad der er foretaget for at skaffe anden bolig. Denne opfordring bør dog normalt ikke fremsættes, før der er gået 3 måneder efter tidspunktet for forflyttelsen, og bør foregå med en betydelig lempelighed, da flytning altid vil påføre medarbejderen udgifter. Der bør derfor gives medarbejderen en rimelig tid til at skaffe sig bolig på det nye tjenestested.

Godtgørelsesgrundlaget er i alle tilfælde kun dokumenterede udgifter til den ansattes overnatning og fortæring mv., dog maksimalt svarende til udstationeringsydelser efter tjenesterejseaftalen, jf. kapitel 21, dvs. at der sker nedsættelse fra og med den 29. dag. Medarbejdere, der efter reglerne om tjenesterejser rejser efter regning, er ikke omfattet af maksimum, men kan få godtgjort rimelige merudgifter.

Det er dog i alle tilfælde kun den forflyttedes merudgifter, der kan dækkes, og ikke den øvrige families udgifter. Udgifterne skal dokumenteres i hele perioden. Der er ikke hjemmel i § 15, stk. 3, til at dokumentere i fx 14 dage og anvende et skøn for resten af perioden.

Reglerne om dobbelt husførelse gælder ikke for enlige. Men enlige, der ikke har kunnet sælge deres hidtidige ejerbolig eller andelsbolig, kan få godtgjort dokumenterede udgifter til overnatning inden for den ramme, der er fastsat for udstationering.

Godtgørelse for udgifter ved dobbelt husførelse kan efter aftalen udbetales i indtil 12 måneder.

Efter konkret vurdering kan ansættelsesmyndigheden forlænge perioden ud over de 12 måneder, specielt i tilfælde, hvor medarbejderen ikke har kunnet sælge sin ejerbolig eller andelsbolig, selv om særlige bestræbelser herfor har været udvist. Det kan fx være tilfældet, hvor medarbejderen flere gange har skiftet ejendomsmægler og/eller gennemført væsentlige prisnedsættelser.

22.1.3.8. Besøgsrejser

En medarbejder, der modtager godtgørelse for dobbelt husførelse, kan hver uge få godtgjort udgiften til en rejse tur/retur til besøg hos familien. Rejser kan ikke spares op. Hvis fly benyttes, skal medarbejderen selv betale det beløb, der overstiger udgiften til billigste offentlige transportmiddel. For rejser til og fra Bornholm refunderes dog udgiften til billigste flybillet. Hvis medarbejderen vil benytte privat bil eller motorcykel, udbetales godtgørelse pr. km efter den lave takst, jf. tjenesterejseaftalen, samt eventuel færgeudgift/broafgift, dog i alt maksimalt et beløb svarende til udgiften for billigste offentlige transportmiddel.

I stedet for godtgørelse af udgifterne til en hjemrejse kan medarbejderen, hvis de tjenstlige forhold ikke er til hinder for det, få godtgjort befordringsudgifterne til ægtefællens og/eller de hjemmeværende børns besøgsrejse til det ny tjenestested inden for samme udgiftsbeløb, som pågældendes egen hjemrejse ville kunne godtgøres med.

22.1.3.9. Transport mellem hjem og arbejdssted

Til medarbejdere, der opfylder betingelserne for at få godtgjort udgifter ved dobbelt husførelse, kan der i stedet godtgøres udgifter til befordring mellem medarbejderens bopæl og det nye tjenestested.

Til transporten kan benyttes offentlige transportmidler eller, hvis ansættelsesmyndigheden tillader det, privat befordringsmiddel med godtgørelse efter den lave kilometersats, jf. tjenesterejseaftalen.

Godtgørelsen kan udbetales inden for de beløbs- og tidsgrænser, der er fastsat for dobbelt husførelse, og højst med det beløb, hvormed medarbejderens udgifter til transport mellem bopæl og tjenestested er forøget ved forflyttelsen.

22.1.3.10. Udgifter til opmagasinering

I stedet for godtgørelse af huslejetab, godtgørelse for dobbelt husførelse eller godtgørelse for transport mellem hjem og det ny tjenestested kan der udbetales godtgørelse for udgifter til opmagasinering af bohavet, indtil medarbejderen har anskaffet sig passende bolig, normalt ikke i mere end 12 måneder.

22.1.3.11. Handelsomkostninger

Der udbetales godtgørelse for dokumenterede handelomkostninger i forbindelse med køb og/eller salg af fast ejendom eller andel i en andelsboligforening inden for et beløb af 55.000 kr. Herudover udbetales en yderligere godtgørelse af samme størrelse som de dokumenterede handelsomkostninger, dog højst 32.500 kr. Har der fx været afholdt 7.500 kr. til handelsomkostninger, vil der kunne udbetales yderligere 7.500 kr. i godtgørelse. Har der været afholdt 35.000 kr. i handelsomkostninger, kan der kun udbetales 32.500 kr. yderligere. Beløbene er uregulerede.

Der kan kun godtgøres udgifter til køb og/eller salg af medarbejderens helårsbolig.

Som fast ejendom betragtes et grundstykke og eventuelle bygninger derpå, som i forhold til udstyknings- og tinglysningslovgivningen behandles som en helhed, samt bygninger på lejet grund og ejerlejligheder.

Udgifter til handelsomkostninger i forbindelse med køb af byggegrund kan godtgøres, hvis medarbejderen dokumenterer en faktisk byggehensigt.

Som handelsomkostninger betragtes udgifter til salær til advokater og autoriserede ejendomsmæglere, stempelafgift, tilstandsrapport, energimærkning, annonceudgifter samt tinglysningsafgifter. Efter praksis godtgøres også overtagelses-/ekspeditionsgebyrer o.l. i forbindelse med låneoptagelse. Det er dog altid en betingelse for godtgørelse af handelsomkostninger ved etablering af lån, at medarbejderen i det enkelte tilfælde over for ansættelsesmyndigheden kan fremlægge dokumentation for, at det pågældende lån har direkte tilknytning til finansieringen af ejendomshandlen.

22.1.4. Ansøgt forflyttelse i forbindelse med forfremmelse

22.1.4.1. Begreb

Begrebet forfremmelse i flyttegodtgørelsesaftalen omfatter de situationer, hvor en medarbejder efter ansøgning ansættes i en stilling, der må betragtes som et avancement.

For medarbejdere aflønnet efter lønrammesystemet er der tale om forfremmelse ved ansættelse i en stilling i en højere lønramme, herunder et lønrammeforløb på et højere niveau, eller overgang til en stilling med anden benævnelse inden for samme lønramme/lønrammeforløb, når sådan overgang anses som en naturlig oprykning.

Ved bedømmelsen af, om der i den konkrete situation er tale om en naturlig oprykning, bør det navnlig tillægges betydning, om der i den forbindelse sker en udvidelse af den pågældendes ansvarsområde.

For medarbejdere aflønnet efter nye lønsystemer betragtes det som forfremmelse, når der sker oprykning til en højere basisløngruppe, eller når der ydes tillæg/sker tillægsforhøjelser, der i det hidtidige lønsystem (lønrammesystemet) ville have haft form af oprykning til en højere lønramme. Tilsvarende er der ved aflønning efter et intervallønsystem tale om forfremmelse, når der sker oprykning i intervallet, der i det hidtidige lønsystem ville have haft form af oprykning til en højere lønramme.

22.1.4.2. Dækning

Der udbetales godtgørelse for

som efter reglerne for uansøgt forflyttelse.

De to satser for supplerende godtgørelse er dog lavere end satserne ved uansøgt forflyttelse, og der kan ikke udbetales godtgørelse for handelsomkostninger.

22.1.5. Ansøgt forflyttelse uden forbindelse med forfremmelse

22.1.5.1. Begreb

Ansøgt forflyttelse uden forbindelse med forfremmelse omfatter de situationer, hvor forflyttelsen hverken er omfattet af afsnit 22.1.3.1 eller afsnit 22.1.4.1.

Med ansøgt forflyttelse uden forbindelse med forfremmelse sidestilles forflyttelse

  • i tilknytning til en medarbejders tilbagekomst fra tjenestefrihed uden løn,
  • i tilknytning til en ugift medarbejders tilbagekomst efter værnepligtstjeneste, og
  • som disciplinærstraf.

22.1.5.2. Dækning

Der godtgøres 80 pct. af

22.1.6. Forhøjet flyttegodtgørelse

22.1.6.1. Grundlag

Hvis en ansættelsesmyndighed konkret skønner, at der i et forflyttelsestilfælde er behov for at dække flytteudgifter i videre omfang end det, som ansøgeren til stillingen har ret til efter flyttegodtgørelsesaftalens almindelige bestemmelser, kan der gives tilsagn om forhøjet flyttegodtgørelse, jf. aftalens §§ 24-26.

Reglerne har som formål at virke mobilitetsfremmende og forudsætter, at der i det pågældende tilfælde allerede er hjemmel til at udbetale den ansatte flyttegodtgørelse i et eller andet omfang efter de øvrige bestemmelser i aftalen, der er omtalt foran. Reglerne om forhøjet flyttegodtgørelse kan således ikke anvendes i tilfælde, hvor der ikke i forvejen er adgang til at godtgøre udgifter i forbindelse med flytning, eksempelvis ved første ansættelse, jf. aftalens § 6, stk. 1.

Ydelse af forhøjet flyttegodtgørelse er mulig i de situationer, hvor der er tale om forflyttelse efter ansøgning, såvel forflyttelse i forbindelse med forfremmelse som forflyttelse uden forbindelse med forfremmelse.

Den forhøjede godtgørelse er i henseende til beløb og udgiftsart maksimeret til den flyttegodtgørelse, som i medfør af flyttegodtgørelsesaftalens kapitel 2 tilkommer ansatte, der forflyttes uansøgt, jf. afsnit 22.1.3.

Inden for dette maksimum kan den forhøjede godtgørelse bestå i såvel højere beløb end efter satserne i aftalen i øvrigt som dækning af former for flytteudgifter, som medarbejderen ikke har ret til efter de øvrige regler i aftalen.

Ved ansøgt forflyttelse i forbindelse med forfremmelse kan der som yderligere supplerende godtgørelse ifølge § 25 eksempelvis tilbydes den forflyttede et beløb op til satsen for fuld godtgørelse efter aftalens § 13.

Sammen med eller som alternativ hertil er det muligt at yde hel eller delvis dækning af sådanne handelsomkostninger, som en uansøgt forflyttet medarbejder har ret til ifølge § 20.

Ifølge § 26 kan der ved ansøgt forflyttelse uden forbindelse med forfremmelse fx ydes op til fuld dækning af befordringsudgifter og udgifter ved bohavets flytning som nævnt i § 11, stk. 1, og § 12.

Kombineret med eller i stedet for denne ydelse kan der tilbydes delvis eller fuld godtgørelse efter en eller flere af følgende regler i aftalen:

  • § 11, stk. 2, om udgifter til besigtigelsesrejse
  • § 13 om supplerende godtgørelse
  • § 14 om huslejetab
  • §§ 15-18 om udgifter ved dobbelt husførelse
  • § 19 om udgifter til opmagasinering af bohave
  • § 20 om handelsomkostninger.

22.1.7. Godtgørelse uden forflyttelse

22.1.7.1. Begreb

I visse situationer kan der udbetales godtgørelse efter flyttegodtgørelsesaftalens regler - uanset at der ikke foreligger forflyttelse i aftalens forstand, jf. afsnit 22.1.2. Disse tilfælde er bl.a. karakteriseret ved, at der sker tvunget ind- eller udflytning af en tjeneste- eller lejebolig, og at der ikke foreligger skift af tjenestested.

22.1.7.2. Anvist tjenestebolig

Til nyansatte medarbejdere, som i direkte tilknytning til første ansættelse flytter ind i en anvist tjenestebolig, udbetales godtgørelse efter aftalens regler om ansøgt forflyttelse uden forbindelse med forfremmelse, jf. afsnit 22.1.5.1.

22.1.7.3. Godtgørelse uden skift af tjenestested

Til medarbejdere, der uden at skifte tjenestested

  • flytter ind i en anvist tjenestebolig eller
  • efter pålæg fraflytter en lejebolig som følge af dens nedlæggelse eller
  • uden forbindelse med afsked efter pålæg fraflytter en anvist tjenestebolig,

udbetales godtgørelse efter reglerne for uansøgt forflyttelse, bortset fra godtgørelse for dobbelt husførelse.

22.1.7.4. Afsked med rådighedsløn

Til medarbejdere, der efter pålæg fraflytter en anvist tjenestebolig efter afsked med rådighedsløn eller ventepenge, udbetales godtgørelse efter reglerne om uansøgt forflyttelse, bortset fra godtgørelse for dobbelt husførelse og opmagasinering.

22.1.7.5. Midlertidig udflytning

Ved midlertidig udflytning af en tjenestebolig på grund af dennes ombygning og tilbageflytning til tjenesteboligen udbetales kun supplerende godtgørelse i forbindelse med udflytningen.

22.1.7.6. Afsked med pension

Til medarbejdere, som ved afsked med pension skal fraflytte en tjenestebolig, udbetales en godtgørelse svarende til det fastsatte årlige boligbidrag. Godtgørelsen beregnes af det egentlige boligbidrag, dvs. ekskl. eventuel varmebetaling, på fraflytningstidspunktet.

22.1.7.7. Efterlevende ægtefælle

Til en efterlevende ægtefælle, der efter medarbejderens død skal fraflytte en tjenestebolig, udbetales godtgørelse efter reglerne om uansøgt forflyttelse, bortset fra godtgørelse for dobbelt husførelse.

Til en efterlevende ægtefælle, der efter medarbejderens død skal fraflytte en lejebolig, udbetales samme godtgørelse som til medarbejdere, der ved afsked med pension fraflytter en tjenestebolig.

22.1.7.8. Færøerne

Reglerne om ansøgt forflyttelse uden forbindelse med forfremmelse gælder også for medarbejdere på Færøerne, der flytter fra Færøerne for at bosætte sig i Danmark i forbindelse med afsked med pension på grund af alder eller helbredsbetinget utjenstdygtighed eller af anden utilregnelig årsag.

Kapitel 22. Sidst revideret 06.01.17