9.9.3.1. God databehandlingsskik, saglighed, proportionalitet mv.

Persondatalovens § 5 fastsætter en række grundlæggende principper for behandling af personoplysninger. Disse principper skal altid overholdes, men giver ikke i sig selv en konkret hjemmel til behandlingen af personoplysninger. En behandling skal således også være i overensstemmelse med de øvrige behandlingsregler i lovens kapitel 4, §§ 6 - 14.

Det følger af § 5, stk. 1, at oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Det betyder ifølge lovens forarbejder, at behandlingen skal være rimelig og lovlig. Endvidere fremgår det, at en rimelig behandling bl.a. forudsætter, at registrerede personer kan få kendskab til en behandlings eksistens og, når der indsamles oplysninger hos dem, kan få nøjagtige og fyldestgørende oplysninger med hensyn til de nærmere omstændigheder ved indsamlingen, jf. persondatalovens §§ 28 og 29 om oplysningspligt.

I Datatilsynets praksis er det antaget, at dette princip medfører, at en dataansvarlig, inden der gennemføres kontrol af medarbejderne, fx videoovervågning eller kontrol af brug af internet og e-post, normalt skal have givet klar og tydelig information til hver enkelt ansat.

Indsamling af oplysninger skal desuden ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål (finalité-princippet), jf. § 5, stk. 2. Når en dataansvarlig samler personoplysninger ind, skal det stå klart, hvilket formål oplysningerne skal bruges til, og formålet skal være sagligt. Det er ikke tilladt at indsamle oplysninger, hvis man ikke aktuelt har noget at bruge dem til, men blot forventer, at der senere viser sig et formål. Om et bestemt formål med en indsamling af personoplysninger er sagligt, afhænger først og fremmest af, om der er tale om løsning af en opgave, som det er naturligt for den pågældende myndighed at løse. Hvad der er sagligt for den ene myndighed, vil altså ikke nødvendigvis være sagligt for den anden.

Indsamlede oplysninger kan efterfølgende principielt godt anvendes til et andet end det oprindelige formål, blot den senere anvendelse ikke er uforenelig med det formål, som oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til. Hvis den senere behandling direkte modarbejder eller skader det oprindelige formål, er det klart, at behandlingen ikke kan finde sted. Herudover må det vurderes konkret, om en senere behandling må anses for så uvedkommende i forhold til det oprindelige formål, at den ikke kan accepteres.

Desuden skal de oplysninger, som behandles, være relevante og tilstrækkelige jf. persondatalovens § 5, stk. 3. Indsamlede oplysninger må ikke omfatte mere end nødvendigt, formålet taget i betragtning. Denne regel skal bidrage til at sikre mod en unødvendig ophobning af personoplysninger. Loven bygger altså på det princip, at offentlige myndigheder ikke må indsamle og registrere flere oplysninger om en medarbejder, end hvad der er nødvendigt. Der gælder således et proportionalitetsprincip for behandlingerne.

Kapitel 9. Sidst revideret 06.01.17