9.9.3.2. Overvågning

Datatilsynet har i forbindelse med en konkret sag om overvågning af en kommunes kassefunktion og dermed overvågning af de ansatte udtalt, at døgnovervågning ikke kan anses for at være i strid med lovens grundlæggende principper, herunder proportionalitetsprincippet. Datatilsynet lagde i den forbindelse vægt på, at der var tale om kommunens indendørs lokaliteter, ligesom Datatilsynet tillagde det betydning, at overvågningen skete af hensyn til medarbejdernes sikkerhed og beskyttelse af kommunens værdier. Lovens regler om oplysningspligt skal samtidig overholdes. Der henvises til www.datatilsynet.dk, hvor man også kan læse Datatilsynets udtalelse i den konkrete sag (Datatilsynets j.nr. 2003-213-0149).
Kapitel 9. Sidst revideret 06.01.17