30.1. Indledning

Reglerne om frivillig fratræden fremgår af aftalen om senior- og fratrædelsesordninger, jf. Fmst. cirk. 29/8 2011.

 

30.1.1. Personkreds

En fratrædelsesordning kan - uanset alder - aftales for en ansat, der

  1. er tjenestemand, tjenestemandslignende ansat eller overenskomstansat og omfattet af centralorganisationernes forhandlingsret, og som
  2. selv søger sig afskediget.

Aftale om frivillig fratræden kan også indgås med en ansat, der har tjenestefrihed uden løn.

Der kan dog ikke indgås aftale om frivillig fratræden for tjenestemænd, der søger sig afskediget med pension på grund af sygdom eller anden utilregnelig årsag.

30.1.2. Anvendelsesområde

Fratrædelsesordninger kan kun anvendes i de situationer, hvor ansættelsesmyndigheden vurderer, at personalereduktioner er eller forudses at blive nødvendige, og hvor det i den forbindelse vil være hensigtsmæssigt at fremme den frivillige fratræden.

Kapitel 30. Sidst revideret 06.01.17