27.2.8. Fravær i funktionsperioden

Under fravær i funktionsperioden opstår dels spørgsmålet om, hvorvidt funktionsperioden afbrydes, således at der skal optjenes ny karenstid, dels spørgsmålet om, hvorvidt funktionsvederlaget skal udbetales under fraværet. Afgørende herfor er dels fraværsårsagen, dels på hvilket tidspunkt i funktionsperioden fraværet finder sted.

Reglerne om afbrydelse af karenstid og om bortfald af funktionsvederlag under fravær gælder, uanset om funktionsvederlaget er fastsat ved aftale eller er fastsat som forskelsløn efter § 3, stk. 2 og 3, i funktionsaftalen.

Der kan lokalt indgås aftale om at fravige karensbestemmelserne mv., jf. aftalens § 2. Indgås der ikke sådan lokalaftale, gælder funktionsaftalens almindelige bestemmelser.

27.2.8.1. Afbrydelse af karenstiden

Fridage - herunder afspadseringsfridage - i henhold til arbejdstidsaftalen medregnes ved opgørelse af karenstiden, under forudsætning af at tjenestemanden har fungeret i den højere stilling den 1. dag efter fridagen(e). Det er uden betydning, om fridagen(e) er optjent i tjenestemandens egen stilling eller i den højere stilling.

Alt andet fravær i karenstiden, herunder ferie, særlige feriedage, sygdom, barns 1. og 2. sygedag,  omsorgsdage og opsparingsdage, afbryder karenstiden, således at der herefter skal optjenes ny karenstid.

27.2.8.2. Afbrydelse efter karenstidens udløb

Hvis funktionen afbrydes efter karenstidens udløb enten på grund af den fungerende tjenestemands sygdom, ferie (herunder afvikling af særlige feriedage), barsels- eller adoptionsorlov eller på grund af ekstraordinær tjenestefrihed med eller uden løn af indtil 1 måneds varighed, bevarer tjenestemanden retten til funktionsvederlag efter fraværsperiodens ophør, hvis funktionen fortsætter. Der skal således ikke optjenes ny karenstid.

Dette gælder også, når funktionen afbrydes af andre årsager end forannævnte. Det er dog i disse tilfælde en forudsætning for at bevare retten til betaling, at funktionsperioderne ikke er adskilt af mere end 15 kalenderdage.

27.2.8.3. Funktionsvederlag under fraværet

Fridage medregnes ved opgørelsen af det antal dage, for hvilke der ydes vederlag, under forudsætning af at tjenestemanden har fungeret på den 1. dag efter fridagen. Ved 1. dag forstås i denne sammenhæng den 1. arbejdsdag, på hvilken den pågældende faktisk gør tjeneste.

Dette indebærer, at der ydes vederlag for fridagen, uanset om denne efterfølges af en syge- eller feriedag, hvis tjenestemanden efter dette fravær fortsat fungerer i den højere stilling.

Hvis den fungerende tjenestemand ikke har opnået ret til funktionsvederlag under ferie, fradrages afviklede feriedage ved beregning af funktionsvederlaget (7 kalenderdage for en uges ferie).

Når en tjenestemand har fungeret uafbrudt i mere end 6 måneder i en eller flere højere stillinger (heri medregnet sådanne eventuelle afbrydelser, som er nævnt i afsnit 27.2.8.2), har den pågældende tillige ret til at få funktionsvederlag under fravær som følge af:

  1. Ferie, herunder særlige feriedage (uanset varighed). Det indebærer, at der i tilfælde, hvor den fungerende tjenestemand afløses i den højere stilling (funktionsstillingen) i en ferieperiode på 22 dage eller derover, skal udbetales funktionsvederlag til såvel den pågældende som til den, der afløser under ferien.
  2. Sygdom. Den fungerende tjenestemand er berettiget til funktionsvederlag under sygefraværsperioder på indtil 28 dage. Dageantallet opgøres for hver enkelt sygeperiode for sig, og sygeperioderne sammenlægges således ikke.
  3. Barsels- og adoptionsorlov. Den fungerende tjenestemand er berettiget til funktionsvederlag under barsels- og adoptionsorlov i indtil 28 dage.

Fravær af andre årsager end fridage, ferie/særlige feriedage, sygdom samt barsel og adoption medregnes i intet tilfælde ved beregning af vederlaget. Omsorgsdage, herunder konverterede omsorgsdage (nu opsparingsdage) medregnes således ikke.

Kapitel 27. Sidst revideret 06.01.17