18.3. Beskæftigelsesmæssige ordninger med løntilskud

Der findes en række forskellige beskæftigelsesordninger, bl.a. fleksjob, job med løntilskud og virksomhedspraktik.

18.3.1. Fleksjob

Fleksjob er job til personer under folkepensionsalderen, der har varigt nedsat arbejdsevne som følge af fysiske, psykiske eller sociale årsager, og som ikke modtager social førtidspension.

Reformen af førtidspension og fleksjob, som blev gennemført ved L 1380 23/12 2012, medførte en række ændringer af fleksjobordningen. For personer, der er ansat i fleksjob før den 1. januar 2013, finder de tidligere gældende regler i §§ 71-73 og § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats dog fortsat anvendelse.  

Der kan etableres fleksjob både for allerede ansatte og for udefrakommende og såvel for overenskomstansatte som for tjenestemænd.

18.3.1.1. Personer, der er ansat i fleksjob efter den 1. januar 2013

Med reformen blev tilskuddet omlagt, således at arbejdsgiveren ikke skal betale løn for fuld tid, men kun for den arbejdstid, der præsteres, ligesom personer i fleksjob kun skal have løn for den arbejdsindsats, de reelt yder, jf. § 70 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den fleksjobansatte kompenseres for den nedsatte arbejdsevne ved et fleksløntilskud fra kommunen. Den fleksjobansattes indtægt i fleksjobbet består således af løn fra arbejdsgiveren suppleret med et tilskud fra kommunen, der reguleres på baggrund af lønindtægten.

Jobcenteret skal ved etablering af et fleksjob på en virksomhed komme med en vurdering af den pågældendes arbejdsevne i fleksjobbet. Vurderingen kan danne grundlag for aftalen om fleksjob, herunder om arbejdstid og aflønning, jf. nedenfor.

Hvis den ansattes arbejdsplads flytter til en ny kommune, og den ansatte vælger at flytte med, bevarer vedkommende retten til fleksløntilskud. Den ansatte skal kontakte den nye bopælskommune, der herefter, med samtykke fra den ansatte, kan anmode fraflytningskommunen om oplysninger i forhold til fleksjobvisiteringen.

Fleksjob bevilges for en periode på 5 år. Når de 5 år er gået, skal jobcentret vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for fleksjob. For personer over 40 år kan fleksjobbet blive permanent efter de 5 år.

18.3.1.1.1. Ansættelsesmæssige forhold

Ansættelse sker i henhold til de relevante kollektive overenskomster i staten. Ved ansættelser, som ikke er dækket af kollektive overenskomster, gælder overenskomsterne på sammenlignelige områder. Aftalen om lokale aftaler om job på særlige vilkår kan anvendes i forbindelse med etablering af fleksjob.

De statslige overenskomster har ikke specifikke bestemmelser, hvoraf det fremgår, hvilken aflønning der skal lægges til grund ved en ansættelse i henhold til fleksjobordningen. Lønnen i henhold til overenskomsten kan derfor nedsættes, i det omfang det er nødvendigt for at fastsætte en løn, der er i overensstemmelse med den ansattes arbejdsevne i fleksjobbet, jf. § 70 e, stk. 3, jf. stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.  

Jobcentret angiver arbejdsevnen i arbejdstid (timer) og intensitet (procentdel af fuld arbejdsevne), der kan arbejdes i det pågældende antal timer. Den arbejdsevne, jobcentret har fastsat, danner grundlag for fastsættelsen af løn og arbejdstid.  

Lønnen kan fastsættes ud fra følgende formel:  
Aflønning = Produktivitet (P) * Timetal (T) * Timelønnen i henhold til den relevante overenskomst.  

Aflønningen aftales mellem arbejdsgiveren og den ansatte. Den overenskomstbærende faglige organisation og jobcentret skal have en kopi af aftalen om fleksjob, hvis den ansatte giver samtykke hertil. Der henvises endvidere til § 3, stk. 4, i tillidsrepræsentantaftalen, hvorefter tillidsrepræsentanten bedst muligt skal holdes orienteret om ansættelse af personale. 

Tvister om anvendelsen af overenskomsterne mv. og om løn og arbejdsvilkår afgøres ved fagretlig behandling efter de gældende regler på området, jf. § 70 e, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ansatte i fleksjob, der udfører funktionærarbejde og som arbejder i 8 timer eller derunder i gennemsnit om ugen, ansættes på funktionærlignende vilkår, jf. § 70 e, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Fleksjobansatte tjenestemænd bevarer ret til at få pensionen beregnet efter den hidtidige pensionsgivende løn. Institutionen indbetaler pensionsdækningsbidrag til staten, jf. Fmst. cirk. skr. 25/9 2000. Tjenestemanden optjener pensionsalder svarende til det antal timer, den pågældende arbejder i fleksjobbet. Fleksjobbet har ikke betydning for tjenestemandens senere muligheder for at søge afsked med kvalificeret svagelighedspension.

Ansatte, som forud for ansættelsen i fleksjobbet har været ansat i en anden stilling inden for staten mv., kan bevare tilhørsforholdet til en hidtidig pensionsordning, jf. Fmst. cirk. 14/12 2012 om pensionsforhold for ansatte i fleksjob under CFU´s forhandlingsområde.

Ansættelsesmyndigheden skal dog være opmærksom på, om den relevante pensionsordning har en gruppelivsordning, der dækker fleksjobansatte. Eksempelvis er ansatte i fleksjob, der er omfattet af OAO-S-fællesoverenskomsten med pensionsordning i Sampension, ikke omfattet af gruppelivsordningen heri, jf. forsikringsbetingelserne for de gruppelivsforsikringer, der er en del af pensionsordningerne. Ansættelsesmyndigheden skal derfor indbetale præmie til den generelle gruppelivsordning i Forenede Gruppeliv, hvis personalegruppen er omfattet heraf, jf. Fmst. cirk. 1/11 2011.  
 

18.3.1.1.2. Refusion af lønudgiften

Med reformen blev tilskuddet omlagt, således at arbejdsgiveren kun udbetaler løn svarende til den reelle arbejdsindsats, jf. ovenfor, og derfor ikke modtager refusion af lønudgiften fra kommunen. 

Kommunen supplerer derimod medarbejderens løn fra arbejdsgiveren med et tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten.

18.3.1.1.3. Forhold i forbindelse med sygdom og ferie

De almindelige regler i lov om sygedagpenge finder anvendelse ved beskæftigelse i fleksjob.

Arbejdsgiveren skal derfor være opmærksom på fristen for anmodning om refusion af sygedagpengene. Har arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 5 uger efter 1. fraværsdag, kan der alene ydes refusion fra det tidspunkt, hvor sygefraværet er anmeldt.

18.3.1.2. Personer, der er ansat i fleksjob før den 1. januar 2013

Personer ansat i fleksjob på den gamle ordning fortsætter på disse vilkår, så længe de fortsætter i samme fleksjob.

18.3.1.2.1. Ansættelsesmæssige forhold

Løn og øvrige ansættelsesvilkår er fastsat efter de kollektive overenskomster, der gælder på området.
 
Hvad angår ansættelsesforholdets varighed, gælder de almindelige ansættelsesretlige regler. Fleksjobordningen ophører ved folkepensionsalderen, hvor tilskuddet bortfalder. Ansættelsesforholdet er imidlertid som udgangspunkt tidsubegrænset og skal derfor opsiges med overenskomstmæssigt varsel, hvis ansættelsen ikke ønskes videreført på ordinære vilkår. Dette er en saglig opsigelsesgrund.

På den gamle ordning får ansatte i fleksjob fuld løn, uanset hvor mange timer og med hvilken intensitet vedkommende arbejder.

Ansættelse i et fleksjob forhindrer ikke, at der senere kan ansøges om førtidspension eller delpension.

Hvis vedkommende påbegynder et nyt fleksjob, skal dette behandles efter de regler, der gælder fra den 1. januar 2013 i forhold til løn, ansættelsesvilkår og udbetaling af fleksløntilskud, jf. afsnit 18.3.1.1.

Ved vurderingen af, om der er tale om et nyt fleksjob, lægges der særligt vægt på, om den ansatte løser de samme opgaver som tidligere, og hvorvidt arbejdsgiveren er den samme. Er dette tilfældet vil fleksjobbet som udgangspunkt fortsætte som før. Hvis den ansatte skifter titel, eller der ændres på jobbeskrivelsen, men opgaverne i øvrigt er sammenfaldende med de hidtidige opgaver, vil fleksjobbet som udgangspunkt også forsætte som før. Endvidere er en geografisk ændring af arbejdsstedets placering som hovedregel uden betydning for vurderingen.

18.3.1.2.2. Refusion af lønudgiften

Der ydes et kommunalt løntilskud på 1/2 eller 2/3 af lønnen. Tilskudsandelen, der fastsættes af kommunen, afhænger af graden af nedsat arbejdsevne hos den ansatte.

I henhold til Fmst. cirk. 2/12 2013 om fleksjob i staten refunderer staten endvidere halvdelen af den lønudgift, der ikke dækkes af det kommunale tilskud.

For personer ansat i fleksjob før 1. april 2002 refunderes hele den lønudgift, som ikke dækkes af det kommunale tilskud.

I beregningsgrundlaget for det statslige refusionsbeløb indgår som udgangspunkt de løndele, herunder eventuelt pensionsbidrag, der følger af den overenskomst, som den pågældende ansættes i henhold til. Lønnen opgøres som de faktiske lønudgifter, som institutionen ikke selv kan påvirke, herunder fx obligatoriske anciennitetstillæg. Overarbejdsbetaling indgår ikke i refusionsbeløbet.
Anmodning om refusion skal indsendes til Statens Administration via www.fleksbarsel.dk.

18.3.2. Ansættelse af ledige med løntilskud

Ansættelse af ledige med løntilskud har til formål at optræne faglige, sproglige eller sociale kompetencer for at understøtte indslusning eller fastholdelse på arbejdsmarkedet.

18.3.2.1. Målgruppe

Ordningen omfatter:

- Ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

- Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse

- Modtagere af uddannelseshjælp

18.3.2.2. Løntilskuddet

For dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere får institutionen et tilskud pr. time. De aktuelle satser fremgår af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside www.star.dk.

Beregning af løn og arbejdstid i offentlige løntilskudsjob fremgår af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings vejledning om løntilskud.

Ud over lønnen pr. arbejdstime ydes kun
- omkostningsdækkende ydelser,
- arbejdstidsbestemte tillæg og
- arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen.

Hvis der er tilknyttet en overenskomstmæssig pensionsordning til ansættelsen, indbetaler arbejdsgiveren både eget- og arbejdsgiverbidraget. Pensionsbidraget beregnes på grundlag af den overenskomstmæssige (time)løn for det beregnede antal arbejdstimer.

Der kan ikke udbetales løn for eventuelt over- eller merarbejde, som i stedet skal afspadseres.

Ansættelsesmyndigheden bør udvise størst mulig fleksibilitet og imødekommenhed, hvis ansatte i løntilskudsjob ønsker at fratræde med kort varsel, i forbindelse med at de har opnået ordinær beskæftigelse.

18.3.2.3. Varigheden af løntilskudsansættelse

Varigheden af en ansættelse med løntilskud afhænger af målgruppen. Som hovedregel gives ansættelse med løntilskud i en periode på seks måneder, som kan forlænges med yderligere seks måneder efter konkret vurdering.

Mens løntilskuddet er tidsbegrænset, er ansættelsesforholdet som udgangspunkt tidsubegrænset og skal derfor opsiges med overenskomstmæssig varsel, hvis ansættelsen ikke ønskes videreført på ordinære vilkår. Dette er en saglig opsigelsesgrund. Det er dog også muligt at gøre ansættelsen tidsbegrænset allerede ved aftalens indgåelse. Reglerne om ansættelsesbeviser gælder også for personer ansat med løntilskud.

18.3.2.4. Andre bestemmelser

Ved ansættelse af ledige med løntilskud er der ud over rimelighedskravet, se afsnit 18.2., også et krav om merbeskæftigelse. Vurdering af, om merbeskæftigelseskravet er opfyldt, skal tage udgangspunkt i antallet af beskæftigede som følge af budgettet for den enkelte offentlige virksomhed.

Merbeskæftigelseskravet gælder ikke for ansættelse af ledige med nedsat arbejdsevne, jf. bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. 

Ansættelsesmyndigheden skal være opmærksom på, at ledige ikke kan blive ansat med løntilskud i den virksomhed, de senest har været ansat i.

Der kan gives tilbud om mentorstøtte med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, jf. kap. 9 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Såfremt en virksomhed bevilges støtte til at varetage en mentorfunktion, skal indsatsen ligge ud over, hvad arbejdsgiveren sædvanligvis forventes at varetage, ligesom den skal være afgørende for aktiviteten.

Der kan endvidere ydes tilskud til hjælpemidler som undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, jf. kap. 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Beskæftigelsesministeren udmelder årligt en løntilskudskvote til hvert enkelt ministerområde, inden for hvilke jobcentrene kan rekvirere løntilskudspladser.

De enkelte ministerområders kvote og kontaktperson fremgår af www.star.dk.

18.3.3. Ansættelse af personer med nedsat arbejdsevne med løntilskud

18.3.3.1. Målgruppe

Ordningen omfatter:
  • Revalidender
  • Førtidspensionister
  • Uddannede handicappede uden job to år efter endt uddannelse

18.3.3.2. Revalidender

Ved ansættelse af revalidender med løntilskud skal lønnen som minimum svare til den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle arbejdsområde eller til den løn, der sædvanligt gælder for tilsvarende arbejde. Arbejdsvilkårene skal ligeledes svare til de overenskomstmæssige eller til de vilkår, der sædvanligt gælder for tilsvarende arbejde.

Løntilskuddet fremgår af www.star.dk.

Ansættelsesmyndigheden afholder selv udgifter herudover.

18.3.3.3. Ansættelse af førtidspensionister

Ved ansættelse af førtidspensionister fastsættes løn- og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgiveren og den pågældende. Dette skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.

Ansættelsesmyndigheden får et tilskud, der fremgår af www.star.dk.

18.3.3.4. Ansættelse af uddannede handicappede

Ved ansættelse af personer med handicap, der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse i op til 2 år efter uddannelsens afslutning, skal løn- og ansættelsesvilkår være overenskomstmæssige eller svare til de løn- og ansættelsesvilkår, der sædvanligt gælder for tilsvarende arbejde.

Ansættelsesmyndigheden får et tilskud, der fremgår af www.star.dk.

18.3.4. Virksomhedspraktik

Virksomhedspraktik er en ordning, der skal hjælpe personer ind på arbejdsmarkedet ved at give et kort introduktionsforløb på en arbejdsplads.

18.3.4.1. Målgruppe

Virksomhedspraktik er rettet mod personer, som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer har vanskeligheder ved at opnå beskæftigelse på ordinære vilkår. Virksomhedspraktik kan anvendes både for ledige og for personer med nedsat arbejdsevne.

Formålet med virksomhedspraktik er:

  • at afklare personens beskæftigelsesmål – dvs. at afklare, hvad der skal til, for at personen kan opnå beskæftigelse på ordinære eller særlige vilkår
  • at optræne personens faglige og sociale kompetencer.

For institutionen kan virksomhedspraktik også benyttes til at vurdere, om praktikanten kan ansættes i et fast job eller i et tilskudsjob umiddelbart efter praktikkens ophør.

Virksomhedspraktik varer 4-13 uger, som i særlige tilfælde kan forlænges op til 26 uger, afhængig af målgruppen.

Det er jobcentret, der vurderer, hvilke personer der har brug for et afklaringsforløb, og det er jobcentret, der forestår visitationen af ledige til virksomhedspraktik.

18.3.4.2. Ansættelsesmæssige forhold

Personer i virksomhedspraktik er ikke ansat og er derfor ikke omfattet af de regler, der efter lov eller kollektiv overenskomst gælder for lønmodtagere. Dog gælder arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Institutionen skal ikke udstede et ansættelsesbevis. Institutionen udbetaler ikke løn under praktikopholdet, da personer i virksomhedspraktik stadig modtager deres hidtidige individuelle hjælp fra a-kassen eller kommunen.

Deltagelse i virksomhedspraktik skal ligge inden for institutionens normale arbejdstid og må ikke have et omfang, der overstiger normal arbejdstid pr. uge.

18.3.4.3. Særlige bestemmelser

Virksomhedspraktik må ikke anvendes til at løse kortvarige sæsonprægede arbejdsopgaver i en institution, og virksomhedspraktik må ikke etableres alene med det formål, at praktikanten skal erstatte en ordinært ansat på grund af besparelser, barselsorlov eller andet.

Der skal på institutionen være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af personer i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud. Det er dog ikke et krav, at etablering af virksomhedspraktik skal medføre en merbeskæftigelse i forhold til institutionens normale beskæftigelse. Under virksomhedspraktik kan der således udføres arbejde, der ellers ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde.

Ansættelsesmyndigheden skal være opmærksom på, at ledige ikke kan komme i virksomhedspraktik i den virksomhed, de senest har været ansat i.

Jobcentret kan i forbindelse med virksomhedspraktik yde tilskud til hjælpemidler, herunder køb af arbejdsredskaber, samt til frikøb og opkvalificering af en mentor, jf. kap. 9b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 

18.3.5. Løntilskud og assistance til handicappede medarbejdere

Der kan ydes løntilskud i op til et år ved ansættelse af nyuddannede personer, der på grund af handicap har vanskeligt ved at opnå ordinær beskæftigelse. Ansættelsen skal være påbegyndt senest to år efter afsluttet uddannelse. Løntilskuddet fremgår af www.star.dk.

Efter Lbekg. 727 7/7 2009 om kompensation til handicappede i erhverv mv. kan personer med handicap desuden søge personlig assistance til udøvelsen af et erhverv. Tilskud ydes til aflønning mv. af en personlig assistent, der skal ansættes i virksomheden. Den personlige assistent skal bistå den handicappede person med de praktiske arbejdsfunktioner, som den pågældende på grund af handicappet ikke selv kan udføre.
 

18.3.6. Integrations- og oplæringsstillinger

Finansministeriet og CFU har indgået en aftale om oplæring på særlige vilkår (integrations- og oplæringsstillinger), jf. Fmst. cirk. 29/6 2005.  I tilknytning hertil er der udarbejdet en vejledning.

Integrations- og oplæringsstillingerne retter sig mod etniske minoriteter og unge med dansk baggrund, som ikke har de kvalifikationer, der kræves på arbejdsmarkedet. Fælles for målgruppen er manglende sprogkundskaber og/eller manglende faglige kvalifikationer, hvortil ofte kommer manglende arbejdspladserfaring.

Der er fire målgrupper for integrations- og oplæringsstillinger:

  • Indvandrere og efterkommere med begrænsede sprogkundskaber og uden eller med kort uddannelse.
  • Indvandrere med begrænsede sprogkundskaber og med en uddannelse fra hjemlandet.
  • Unge efterkommere, uden arbejdspladserfaring eller erhvervsmæssig uddannelse.
  • Andre unge uden arbejdspladserfaring, som ikke via den ordinære vejlednings- og uddannelsesindsats har kunnet opnå beskæftigelse eller er påbegyndt en ungdomsuddannelse.

Besættelse af integrations- og oplæringsstillingerne sker efter de almindelige opslagsregler, jf. kapitel 15. Ansættelse er dog mulig uden forudgående opslag, hvis det sker efter henvendelse fra en visiterende myndighed.
 
Ansatte over 18 år aflønnes med overenskomstmæssig begyndelsesløn, ekskl. eventuelle centralt aftalte rådighedstillæg, i gennemsnitlig 80 pct. af 37 timer ugentligt. Derudover er der en forpligtelse til oplæring og opkvalificering i gennemsnitligt 20 pct. af 37 timer.

Ansatte under 18 år aflønnes med 60 pct. af den overenskomstmæssige begyndelsesløn, ekskl. eventuelle centralt aftalte rådighedstillæg. Oplæringselementet skal være i fokus i ansættelsesbeskrivelsen, men der foretages ikke en formel opdeling mellem oplæring og arbejde som for ansatte over 18 år.

Finansministeriet og CFU har aftalt et månedligt tilskud til oplæring mv. Siden 1. oktober 2009 har beløbet udgjort 4.200 kr. om måneden. Tilskuddet skal understøtte de enkelte institutioners oplæringsaktiviteter i forbindelse med stillingerne. Tilskuddet udbetales til den enkelte institution ved ansættelsesperiodens ophør.

Ønsker arbejdspladsen dette tilskud, skal der ved stillingens oprettelse indhentes et foreløbigt tilsagn fra Kompetencesekretariatet, som administrerer ordningen.

Integrations- og oplæringsstillingerne er begrænset til højst 1 år. Ansættelsen udløber uden særligt varsel til den aftalte dato.

For ansættelsesforholdet i øvrigt gælder bestemmelserne i den relevante overenskomst, organisationsaftale mv.

Ansættelse i oplæringsstillinger skal medføre en nettoudvidelse af antallet af beskæftigede hos arbejdsgiveren. Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til institutionens normale beskæftigelse. Det er op til arbejdsgiveren og de ansatte i fællesskab, fx i SU, at vurdere, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.

18.3.7. Introduktionsstillinger

Finansministeriet og Akademikerne har indgået en aftale om introduktionsstillinger for akademikere.

Med denne aftale vil parterne bidrage til at fremme beskæftigelsen for ledige akademikere, herunder særligt dimittender. Aftalen kombinerer uddannelse med en lavere løn. Hensigten er, at der med en kombination af beskæftigelse og uddannelse sker en forbedring af den ansattes efterfølgende mulighed for at få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet.

Aftalen giver mulighed for at opslå stillinger som introduktionsstillinger. Ansættelsen sker for 1 år. Der er tale om uddannelsesstillinger, og lønnen udgør 80 pct. af den overenskomstmæssige løn. Der ydes ikke generelt aftalte tillæg som fx rådighedstillæg. Arbejdsgiveren afholder hele lønudgiften på samme måde som ved sædvanlige ansættelser. Den ansatte skal udføre arbejde på lige fod med andre akademikere. Samtidig forudsætter ansættelsen, at en del af arbejdstiden afsættes til uddannelse og oplæring med henblik på at forbedre de fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Uddannelses- og oplæringsaktiviteter skal stå i rimeligt forhold til lønreduktionen.  
 
Der er mulighed for at søge indtil 20.000 kr. til uddannelse og oplæring for den enkelte ansatte i en introduktionsstilling hos Kompetencesekretariatet.

Finansministeriet og Akademikerne har udarbejdet en pjece om introduktionsstillinger til akademikere.

Kapitel 18. Sidst revideret 29.06.17