Mindre skriftStørre skriftNormal skrift   Udskriv PDFUdskriv aktuel side

Kapitel 10. Løn

Kapitlet beskriver nogle grundlæggende træk ved lønsystemerne og lønfastsættelsen i staten, som er fælles for de nye og de gamle lønsystemer.

10.1. Indledning

Kapitlet indeholder:

  • En beskrivelse af Finansministeriets overordnede lønpolitiske linje (afsnit 10.2)
  • Komponenter i lønudviklingen samt hovedprincipper i lønsystemerne (afsnit 10.3)
  • En beskrivelse af den generelle lønregulering (afsnit 10.4)
  • En beskrivelse af reguleringsordningen/privatlønsværnet (afsnit 10.5

Herudover behandler kapitlet:

I kapitel 11 beskrives de nye lønsystemer og i kapitel 12 de gamle lønsystemer, herunder lokalløn.

Andre emner med tilknytning til lønfastsættelsen er mere uddybende behandlet i andre kapitler:

10.2. Lønpolitik

Statens lønpolitik skal understøtte udviklingen af effektive og attraktive arbejdspladser.

De samlede ansættelsesvilkår for statsansatte skal have et sådant indhold, at staten kan rekruttere og fastholde den arbejdskraft, der er nødvendig for at løse opgaverne. Lønnen er en væsentlig del af ansættelsesvilkårene, og der tilstræbes en balance mellem lønudviklingen i og uden for staten.

Samtidig er det væsentligt, at lønmidlerne anvendes målrettet, således at der opnås størst mulig effekt. Lønnen skal kobles til mål og strategier for den enkelte arbejdsplads og til institutionens personalepolitik. Endvidere skal der være sammenhæng mellem lønnen og den enkelte medarbejders ansvar, kompetencer og resultater.

Endelig er det væsentligt for Finansministeriet at fastholde en overordnet løn- og udgiftsstyring.

10.2.1. Fleksibilitet i lønsystemerne

For at nå de overordnede lønpolitiske mål har Finansministeriet igennem en årrække arbejdet for at få større fleksibilitet i lønsystemerne. Lønnen skal kunne tilpasses de lokale forhold på arbejdspladsen. Som en afspejling af denne overordnede målsætning fastsættes en stigende del af lønnen lokalt på den enkelte arbejdsplads i forhold til den enkelte medarbejder.

Dette er sket generelt med etableringen af nye lønsystemer, men også gennem øget decentralisering på en række områder, jf. afsnit 10.2.3.

Udviklingen i retning af et mere decentralt og fleksibelt lønsystem er en proces i fortsat udvikling. Det er Finansministeriets politik, at en stadig større del af lønnen skal fastsættes lokalt.

10.2.2. Kompetence

Finansministeriet har kompetencen til at fastsætte løn til grupper af statsansatte m.fl. Det gælder, hvad enten der er tale om tjenestemænd, overenskomstansatte eller andre personalegrupper, jf. kapitel 1.

10.2.3. Generelle bemyndigelser

Lønfastsættelsen i staten er på mange punkter decentraliseret, først og fremmest i form af generelle bemyndigelser. Finansministeriet fastsætter således de overordnede rammer, men giver samtidig de enkelte arbejdsgivere et lokalt lønpolitisk råderum.

De nye lønsystemer er det mest markante udslag af denne decentraliseringsproces.

Som andre eksempler kan nævnes:

  • Lokal- og cheflønsordningerne
  • Klassificering og omklassificering af enkeltstillinger under lr. 37
  • Indgåelse af aftaler om resultatløn
  • Indgåelse af aftaler om ansættelse på åremål
  • Rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten

10.2.4. Konkrete bemyndigelser

Finansministeriet kan også give en konkret bemyndigelse til fx at forhandle en bestemt overenskomst eller indgå aftale om gruppevise omklassificeringer af bestemte personalegrupper.

Rammer og forudsætninger for forhandlingerne vil normalt være fastlagt i et bemyndigelsesbrev.

10.3. Lønudvikling

Lønudviklingen på det statslige område er bestemt af:

  • Den lønregulering, der er aftalt centralt i forbindelse med overenskomst-/aftalefornyelserne
  • Den lønudvikling, som skyldes lokale løn- og personaledispositioner (også kaldet reststigningen)

10.3.1. Centralt aftalt lønregulering

Den centralt aftalte lønregulering kan underopdeles i en række enkeltelementer:

  • Generelle reguleringer
  • Udmøntninger fra reguleringsordningen/privatlønsværnet
  • Midler til særlige formål

De generelle lønreguleringer aftales mellem Finansministeriet og organisationerne i forbindelse med de centrale overenskomstforhandlinger og har hidtil udgjort den største del af den samlede overenskomstramme.

Hertil kommer udmøntninger fra reguleringsordningen/privatlønsværnet, jf. afsnit 10.5, som også er en del af det centralt aftalte overenskomstresultat, men hvis størrelse først bliver kendt i løbet af overenskomstperioden, og som kan gå i såvel opad- som nedadgående retning.

Særlige formål  kan fx være lønforbedringer for specifikke personalegrupper.

En del af de midler, der er afsat til særlige formål, vil ikke være konkret udmøntet i overenskomstresultatet, men blot reserveret som "centrale puljemidler", der først udmøntes i løbet af overenskomstperioden. De centrale puljemidler kan anvendes efter aftale mellem overenskomstparterne, dvs. Finansministeriet og (central)organisationerne, eventuelt således at parterne bemyndiger det enkelte ministerium, henholdsvis den relevante medlemsorganisation til at indgå aftale om omklassificeringer mv. inden for en given beløbsramme.

10.3.2. Finansiering af lønforbedringer

I princippet skal alle lønforbedringer i de gamle lønsystemer finansieres af midler, der afsættes i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

Ansatte, der er omfattet af frivillige overgangsordninger, og som har valgt at forblive på gammelt lønsystem, er udtrådt af lokallønsordningen, jf. kapitel 12. Til disse medarbejdere kan der ydes engangsvederlag uden puljefinansiering.

Den lokale løndannelse i de nye lønsystemer skal ikke finansieres af overenskomstmidler, bortset fra varige og midlertidige tillæg til chefer, der er omfattet af cheflønspuljen, jf. kapitel 14.

10.4. Lønregulering

De generelle lønninger reguleres løbende i overensstemmelse med de lønjusteringer, der er aftalt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

10.4.1. Grundbeløb 1/10 1997 og 31/3 2012

De generelle lønninger er - for aftaler og overenskomster indgået før 1. april 2012 - normalt fastsat som grundbeløb, niveau 1. oktober 1997, jf. Fmst. cirk. 25/11 1997. Pr. 31/3 2012 er reguleringsprocenten nulstillet og grundbeløbet omregnet til nyt niveau 31. marts 2012, jf. Fmst. cirk. 20/3 2012.

Grundbeløb i niveau 31. marts 2012 opregnes til aktuelt niveau med den gældende reguleringsprocent. Normalt foretages de aftalte reguleringer af lønningerne pr. 1. april i det enkelte år, eventuelt tillige pr. 1. oktober.

Ud over disse på forhånd aftalte lønjusteringer reguleres lønningerne med udmøntningen fra reguleringsordningen/privatlønsværnet. Denne regulering sker almindeligvis pr. 1. april i det enkelte år, jf. dog afsnit 10.5, hvoraf fremgår, at der er aftalt en afvigelse herfra i indeværende overenskomstperiode.

Udmøntningerne fra reguleringsordningen/privatlønsværnet kendes først i løbet af overenskomstperioden, typisk omkring årsskiftet forud for den 1. april, hvorfra reguleringen har virkning.

Grundbeløb i niveau 1. oktober 1997 opregnes til grundbeløb i niveau 31. marts 2012 ved at tillægge den på dette tidspunkt gældende regulering på 31,066 pct.

Ved omregning til nyt årligt grundbeløb pr. 31. marts 2012 afrundes basisløb/skalaløn til nærmeste hele krone. Tilsvarende gælder for tillæg, der er fastsat som årlige grundbeløb, og som inkl. procentreguleringen udgør mindre end 3.200 kr. Tillæg, der er fastsat som årlige grundbeløb, og som inkl. procentreguleringen udgør 3.200 kr. og derover, afrundes til nærmeste hele 100 kr. Moderniseringsstyrelsens grundbeløbsberegner kan benyttes ved omregning til nyt årligt grundbeløb.

Af Bilag 10.14.4 fremgår "Eksempler på omregning af tillægs grundbeløb fra 1/4 1978", som kan anvendes ved omregning fra tidligere grundbeløbniveauer.

10.4.2. Reguleringsprocent

De centralt aftalte lønreguleringer og udmøntningerne fra reguleringsordningen/privatlønsværnet, jf. afsnit 10.5,  udmeldes som en samlet reguleringsprocent.

De aktuelle lønninger fås ved at opregne grundbeløbet med reguleringsprocenten:

Grundbeløb niveau 31/3 2012 x

(reguleringsprocenten + 100)

100

Reguleringsprocenten fremgår af lønjusteringsaftalen og de særlige reguleringscirkulærer.

Eksempel på opregning af tillæg på 10.000 kr. (niveau 31/3 2012):

Opregning fra
31/3 2012 til:

Regulerings-
procent

Opregning

Aktuelt niveau

1/4   20162,98821,02988210.299 kr.

Bemærk, at der i nye lønsystemer kan aftales uregulerede tillæg.

10.5. Reguleringsordningen og privatlønsværnet

Finansministeriet og centralorganisationerne har for overenskomstperioden 2015-2018 aftalt en reguleringsordning og et privatlønsværn, der sammenkæder lønudviklingen i den statslige sektor med lønudviklingen i den private sektor.

Ved overenskomstforhandlingerne aftaler parterne de generelle lønreguleringer. Hertil kommer eventuelle udmøntninger fra reguleringsordningen. Hvis den private sektor har haft en højere lønudvikling end den statslige sektor, medfører reguleringsordningen, at 80 pct. af forskellen udmøntes som generelle lønforbedringer, der tillægges de aftalte lønstigninger.

Hvis den statslige sektor derimod har haft en højere lønudvikling end den private sektor, medfører privatlønsværnet, at 100 pct. af forskellen udmøntes som en generel lønreduktion, der trækkes fra de aftalte reguleringer. Den generelle procentregulering af lønnen indeholder således både de aftalte generelle lønreguleringer og udmøntningerne fra reguleringsordningen og privatlønsværnet.

Eventuelle udmøntninger i henhold til reguleringsordningen og privatlønsværnet beregnes på grundlag af Danmarks Statistiks oplysninger om lønudviklingen i henholdsvis den statslige og den private sektor i 3. kvartal hvert år. Udmøntningen sker herefter normalt pr. 1. april i det følgende år.

Reguleringsordningen er imidlertid suspenderet for opgørelsesåret 2014-2015, hvorfor der ikke kan ske en udmøntning i april 2016. Næste udmøntning i henhold til reguleringsordningen vil derfor tidligst kunne forekomme i april 2017 alt afhængig af lønudviklingen i de to sektorer i opgørelsesåret 2015-2016. Privatlønsværnet kan resultere i negative udmøntninger pr. 1. april 2016 og 1. april 2017 afhængig af lønudviklingen. Herudover er det aftalt, at der kan ske udmøntning pr. 1. december 2017 (eller snarest muligt derefter) på baggrund af opgørelsen af lønudviklingen pr. 3. kvartal 2017.

Udmøntningerne fra reguleringsordningen og privatlønsværnet til generel lønjustering fremgår af lønjusteringsaftalen og de særlige reguleringscirkulærer.

10.6. Færøtillæg

Til alle tjenestemænd på Færøerne ydes et særligt færøtillæg, gradueret efter lønrammer, jf. lønjusteringsaftalen. Tilsvarende ydes et særligt tillæg til overenskomstansatte kontorfunktionærer på Færøerne, jf. bilag 6 til organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Til statens ansatte på Færøerne, som ikke er omfattet af en overenskomst/organisationsaftale, som omfatter Færøerne, men hvor en dansk overenskomst/organisationsaftale finder tilsvarende anvendelse, ydes ligeledes et særligt færøtillæg, jf. Fmst. cirk. 8/10 2010 om tillæg til ansatte på Færøerne, som følger danske overenskomster.

10.7. Resultatløn

Som supplement til de centralt og decentralt aftalte lønninger kan der lokalt aftales resultatbaserede lønordninger. Resultatløn udbetales for den pågældende måleperiode, i det omfang den ansatte eller gruppen af ansatte har opnået nogle på forhånd definerede kvantitative og/eller kvalitative mål.

Resultatløn ydes som engangsvederlag. Engangsvederlag, herunder resultatløn, kan konkret gøres pensionsgivende.

Der gælder som hovedprincip samme regler for etablering af resultatløn for ansatte på gamle lønsystemer som for ansatte på nye lønsystemer. Hjemlen til at indgå aftale om resultatløn fremgår for tjenestemænds vedkommende af lønjusteringsaftalen og for overenskomstansattes vedkommende af (fælles)overenskomsterne.

Resultatløn skal ikke finansieres af de puljer, der afsættes i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Resultatløn skal som alle andre lønelementer afholdes inden for de gældende lønsumslofter, men hvor resultatlønsordninger indgår som led i en effektivisering, der resulterer i dokumenterede besparelser, vil udgiften kunne afholdes uden for lønsumsloftet, hvis den samtidig ligger inden for den samlede driftsbevilling. 

10.8. Lønudbetaling

Til overenskomstansatte udbetales lønnen bagud.

Til varigt ansatte tjenestemænd samt tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte på åremål udbetales lønnen forud, jf. LPL § 31, som er opretholdt ved § 60-bekendtgørelsen.

Til tjenestemænd på prøve og ansatte på tjenestemandslignende vilkår udbetales lønnen principielt bagud. For disse grupper gælder dog en række konkrete undtagelser. Ansættelsesmyndigheden kan desuden tillade forudlønning i situationer, hvor tidligere varigt ansatte tjenestemænd i staten og folkekirken overgår direkte til prøveansættelse i en anden tjenestemandsstilling i staten eller folkekirken.

Månedslønninger udbetales på månedens sidste bankdag.

10.9. Undervisnings- og foredragsvirksomhed o.l.

En statsansat kan ikke få særskilt betaling for at undervise, holde foredrag e.l. inden for eget ansættelsesområde eller i en anden statsinstitution, hvis undervisningen er eller kan indgå som et led i ansættelsesforholdet.

Eventuel betaling for arbejdet, herunder godtgørelse for merarbejde, må ydes af ansættelsesmyndigheden i henhold til den overenskomst eller aftale, som den ansatte er omfattet af.

Princippet fremgår udtrykkeligt af cirkulæret om særskilt vederlag mv. til medlemmer af råd, nævn, kommissioner, udvalg o.l., jf. afsnit 10.13, men har almen gyldighed i forbindelse med forskellige opgaver, som en statsansat løser for andre institutioner i forbindelse med sin stilling.

Omvendt er der også tilfælde, hvor en person udfører undervisning mv. i statsinstitutioner, uden at det sker i forbindelse med den pågældendes ansættelse i staten, og uden at aktiviteten er dækket af overenskomster eller aftaler. Finansministeriet har reguleret en del af dette område i cirkulæret om timelønnet undervisning, jf. afsnit 10.10.

10.10. Timelønnet undervisning

Timelønnet undervisning inden for områder, hvor undervisningen varetages af lærere, der ikke er aflønnet med tjenestemandsløn, overenskomstløn, honorar e.l., vederlægges pr. arbejdstime, jf. Fmst. cirk. 17/1 2001.

Der findes syv forskellige timelønssatser (I-VII), idet lønnen pr. undervisningstime fastsættes under hensyn til både undervisningens niveau og den tid, der forudsættes at medgå til forberedelse mv. De aktuelle satser fremgår af Finansministeriets lønoversigt.

Efter de tre højeste satser ydes således samme beløb pr. arbejdstime, men den fastsatte forberedelsestid er forskellig, hvorved lønnen pr. undervisningstime bliver forskellig, jf. bilag 3 til cirkulæret.

Indplacering af nye uddannelser på satserne er decentraliseret til ministerierne, der kan videredelegere kompetencen til de enkelte institutioner.

Cirkulæret regulerer - ud over spørgsmålet om timelønnens størrelse - forholdene omkring forberedelse, opgaveretning, eksamination mv., feriegodtgørelse samt løn under sygdom, barsel, adoption og omsorgsdage.

Arbejdstimetallet for en timelønnet lærer må ikke overstige 780 pr. år.

Ansættelseskontrakten for timelønnede lærere er optaget som bilag 2 til cirkulæret.

10.11. Censorvederlag

Censorvederlag ydes til beskikkede eller særligt tilkaldte censorer, jf. Fmst. cirk. 17/1 2001:

  • Ved skriftlige eksaminer
  • Ved mundtlige eksaminer ved universiteter, højere uddannelsesinstitutioner samt i visse tilfælde ved lærer- og pædagogseminarier og ved diplomingeniør- og eksportingeniøruddannelserne
  • Ved mundtlige eksaminer inden for andre undervisningsområder, medmindre den pågældende har ansættelse som lærer inden for undervisningsområdet

Ved tilrettelæggelse af censorvirksomhed skal det tilstræbes, at der så vidt muligt ikke tillægges den enkelte censor mere end 125 censortimer pr. semester/halvår.

De aktuelle satser fremgår af Finansministeriets lønoversigt.

10.12. Aflønning af pensionerede

Finansministeriet har ved cirk. 5/8 2014 ophævet det hidtil gældende cirk. 17/4 1998 om aflønning af pensionerede.

Ophævelsen af cirkulæret indebærer ingen ændringer med hensyn til ansættelsesmyndighedernes kompetence til at fastsætte løn- og ansættelsesvilkårene i forbindelse med ansættelse af pensionister.

Pensionerede tjenestemænd og andre, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, er normalt undtaget fra de kollektive overenskomster, jf. § 1 i fællesoverenskomsterne og akademikeroverenskomsten. Ansættelsesvilkårene skal derfor fastsættes i en individuel kontrakt, som indgås direkte mellem ansættelsesmyndigheden og den pågældende. Der er ikke fastsat nærmere retningslinjer for indholdet af sådanne individuelle ansættelseskontrakter.

10.13. Betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten

10.13.1. Indledning

Betaling til medlemmer af råd, nævn, kommissioner, udvalg, bestyrelser o.l. i staten sker efter reglerne i Fmst. cirk.  4/7 2013 om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten.

Cirkulæret trådte i kraft den 1. januar 2014. Fra samme tidspunkt blev Fmst. cirk. 2/11 1998 om særskilt vederlag mv. ophævet, jf. dog afsnit 10.13.8 om overgangsbestemmelser.

Cirkulærets anvendelsesområde er afgrænset til kollegiale organer i staten, dvs. at cirkulæret ikke gælder for kollegiale organer på selvejeområdet eller i folkekirken, medmindre dette følger af andre regler.

Betaling sker som led i aflønningen i et ansættelsesforhold i staten eller i form af særskilt vederlag.

10.13.2. Kompetence

Kompetencen til at afgøre, om der skal ydes betaling, samt til i givet fald at fastsætte betalingens størrelse er delegeret til ministeriernes departementer, som skal træffe afgørelse i overensstemmelse med bestemmelserne i cirkulæret.

10.13.3. Aflønning i et ansættelsesforhold i staten

Statsansatte, der varetager hverv i kollegiale organer som led i deres ansættelsesforhold, får betaling efter de overenskomster, aftaler og andre regler, der gælder for ansættelsesforholdet, herunder fx regler om over-/merarbejde.

Den statsansattes ansættelsesmyndighed indgår efter anmodning fra hvervsministeriet eventuelle aftaler om tillæg som betaling for varetagelse af hverv i kollegiale organer, medmindre andet aftales mellem ansættelsesmyndigheden og hvervsministeriet.

Det er den statsansattes ansættelsesmyndighed, der er ansvarlig for personaleadministrationen, herunder fx beregning af feriepenge, indbetaling af pensionsbidrag mv., i forbindelse med den ansattes varetagelse af hvervet, selv om hvervet hører under et andet ministerium.

10.13.4. Særskilt vederlag

Der kan kun ydes betaling i form af særskilt vederlag, hvis hvervet ikke kan kræves udført som led i et ansættelsesforhold i staten, eller dette undtagelsesvis ikke er hensigtsmæssigt, jf. cirkulærets § 4. Hvervsministeriet skal derfor overveje, om organets opgaver kan varetages af ansatte i staten som led i deres ansættelsesforhold. Kun i de situationer, hvor det ikke er tilfældet, eller det undtagelsesvis ikke er hensigtsmæssigt, kan der ydes særskilt vederlag til statsansatte, jf. afsnit 10.13.4.1.

10.13.4.1. Hvem kan få særskilt vederlag?

Ikke-statsansatte kan få særskilt vederlag, medmindre de er udpeget til fortrinsvis at varetage organisationsinteresser, politiske interesser e.l. Hvis de er udpeget af en interesseorganisation e.l. eller efter indstilling fra en sådan, må det som udgangspunkt antages, at de er udpeget til at varetage organisationsinteresser.

Betaling af særskilt vederlag kan alene ske til den fysiske person, der varetager hvervet. Betaling kan således ikke ske til en juridisk person, fx en enkeltmandsvirksomhed eller et ApS, som personen ejer. 

Ansatte på selvejeområdet og i folkekirken anses for at være ikke-statsansatte og kan derfor få særskilt vederlag, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Der skal således ikke længere indgås aftaler om ydelse af tillæg til forskere og undervisere ved universiteter mv. for varetagelse af hverv i kollegiale organer i staten, jf. dog afsnit 10.13.8 om overgangsbestemmelser.

Folketingsmedlemmer kan ikke få særskilt vederlag, hvis de i udvalget repræsenterer Folketinget og udfører arbejde af lovforberedende karakter.

Statsansatte kan kun få særskilt vederlag, hvis ansættelsesmyndigheden ud fra ansættelsesretlige kriterier vurderer, at hvervet ikke kan kræves udført som led i de pågældendes ansættelsesforhold i staten, eller at dette undtagelsesvis ikke er hensigtsmæssigt.

Betaling for varetagelse af hverv, der sker som led i en statsansats ansættelsesforhold, herunder eventuel godtgørelse for over-/merarbejde, skal ske efter den overenskomst eller aftale, den ansatte er omfattet af, jf. afsnit 10.13.3.

Betaling til dommere for varetagelse af hverv i kollegiale organer i staten sker ligeledes efter de almindelige regler om aflønning i ansættelsesforholdet i staten. Hvis en dommer ikke kan pålægges at varetage hvervet som led i sit ansættelsesforhold, kan vedkommende få særskilt vederlag efter reglerne herom. Betalingens størrelse og form fastsættes af hvervsministeriet efter forudgående forhandling med Den Danske Dommerforening, men der indgås ikke aftale med Den Danske Dommerforening herom.

10.13.4.2. Betalingens størrelse

Når det er afgjort, om der kan ydes særskilt vederlag, skal betalingens størrelse fastsættes. Moderniseringsstyrelsen anbefaler, at der ved fastsættelsen af beløbets størrelse tages udgangspunkt i den løn, som en ansat inden for staten ville få for en stilling, som stiller samme krav til arbejdets kvalitative karakter. Ved vurderingen kan bl.a. tages hensyn til organets kompetence. Fx vil vederlaget for medlemmer af et nævn, der træffer afgørelse som ankeinstans, typisk være højere end for medlemmer af et rent rådgivende organ. Det er muligt i ganske særlige tilfælde at tage hensyn til medlemmers faste driftsomkostninger mv. Dette kan fx være relevant i forbindelse med fastsættelse af betaling til advokater mfl. i visse nævn.

For organer, hvor det forudsættes, at medlemmerne er i besiddelse af en særlig ekspertise, kan en betaling pr. time på ca. 340 kr. (niveau 31/3 2012) lægges til grund. Til medlemmer af organer, som fortrinsvis har rådgivende opgaver, er niveauet ca. 230 kr. pr. time (niveau 31/3 2012). Betalingen kan højst udgøre 655 kr. pr. time (niveau 31/3 2012). Beløbet procentreguleres efter lønjusteringsaftalens regler, jf. Finansministeriets lønoversigt.

Formanden vil ofte få en betaling pr. time, der er mellem 10 pct. og 20 pct. højere end vederlaget til andre medlemmer af udvalget, fordi der typisk stilles højere krav til formandens kvalifikationer. Også til formænd kan betalingen højst udgøre 655 kr. pr. time (niveau 31/3 2012).

Hvis vedkommende ministerium undtagelsesvis finder, at ganske særlige forhold taler for en højere betaling end 655 kr. pr. time (niveau 31/3 2012), skal sagen forelægges for Moderniseringsstyrelsen.

10.13.4.3. Betalingens form

Hvervsministeriet skal sikre, at betaling og tidsforbrug har den fornødne indbyrdes sammenhæng, og skal med passende mellemrum vurdere, om betalingens størrelse fortsat afspejler tidsforbruget.

Det tilrådes derfor at anvende en betalingsform, der sikrer, at betalingens størrelse afhænger af tidsforbruget.

Dette kan bl.a. ske ved, at betalingen fastsættes pr. arbejdstime.

En anden mulig betalingsform er betaling pr. møde, hvor størrelsen afhænger af det gennemsnitlige tidsforbrug pr. møde. Heri indgår tidsforbrug til såvel møde, mødeforberedelse som andet arbejde i forbindelse med udvalgsarbejdet.

I andre tilfælde kan betalingen fastsættes som et beløb pr. sag, kendelse e.l. på grundlag af oplysninger om gennemsnitligt tidsforbrug til sagsbehandling mv.

I tilfælde, hvor udvalgsarbejdet er af en sådan karakter, at de nævnte betalingsformer forekommer uhensigtsmæssige, kan betalingen ske i form af et månedligt eller årligt vederlag.

De forskellige betalingsformer kan eventuelt kombineres.

Hvervsministeriet skal sikre dokumentation for fastsættelsen af vederlagets størrelse og form, herunder de hensyn, der har ligget bag fastsættelsen samt eventuelle senere justeringer.

10.13.4.4. Regulering

Betalingen kan fastsættes som et grundbeløb (niveau 31/3 2012), der procentreguleres. Herved sikres, at betalingen følger lønudviklingen inden for staten. Procentreguleringens størrelse fremgår af Finansministeriets lønoversigt.

10.13.4.5. Tidsbegrænset fastsættelse

Undertiden kan det være vanskeligt at vurdere arbejdets omfang i et nyetableret organ. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at fastsætte betalingen for en periode og derefter tage betalingens størrelse op til fornyet vurdering.

10.13.5. Rejseudgifter mv.

Statsansatte, der varetager hverv i statslige organer som led i deres ansættelsesforhold, har krav på at få refunderet merudgifter til transport, rimelige merudgifter til måltider o.l. og til overnatning efter tjenesterejseaftalens regler. Ved kørsel i privat bil udbetales befordringsgodtgørelse med den lave sats, medmindre vedkommende har en skriftlig kørselsbemyndigelse, der dækker den pågældende kørsel.

Medlemmer af statslige kollegiale organer, der modtager særskilt vederlag, har ligeledes - uanset om de er statsansatte eller ej - krav på at få refunderet merudgifter til transport, rimelige merudgifter til måltider o.l. og til overnatning efter tjenesterejseaftalens regler. Ved kørsel i privat bil udbetales befordringsgodtgørelse som udgangspunkt med den lave sats, idet forudsætningerne for at udbetale den høje sats normalt ikke vil være til stede.

Medlemmer, som ikke varetager hvervet som led i deres ansættelsesforhold, og som ikke modtager særskilt vederlag, kan efter vedkommende ministeriums bestemmelse få refunderet merudgifter til transport, rimelige merudgifter til måltider o.l. og til overnatning. Det er hvervsministeriet, der afgør, om der overhovedet skal ydes nogen form for godtgørelse, og om den i givet fald ydes helt eller delvist. Ydes der godtgørelse, skal dette ske i overensstemmelse med tjenesterejseaftalens regler for den eller de godtgørelser, der ønskes ydet. Befordringsgodtgørelse for kørsel i privat bil kan normalt ikke overstige den lave takst, idet forudsætningerne for at yde den høje sats normalt ikke vil være til stede.

Tjenesterejseaftalen er omtalt i kapitel 21.

10.13.6. Tjenestemandspensionister mfl.

Særskilt vederlag til tjenestemandspensionister mfl. fastsættes på samme måde som til andre modtagere af særskilt vederlag.

10.13.7. Varetagelse af hverv i ikke-statslige organer mv.

Hvis ikke-statslige organer yder betaling til statsansatte, der varetager hvervet som led i deres ansættelsesforhold, skal det ikke-statslige organ indbetale beløbet direkte til ansættelsesmyndigheden. Det gælder betaling for hverv i såvel kollegiale som andre organer.

10.13.8. Overgangsbestemmelser

Aftaler, der er indgået i henhold til §§ 7 eller 8 i Fmst. cirk. 2/11 1998 om særskilt vederlag mv., berøres ikke af Fmst. cirk. 4/7 2013 om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten.

Hvervsindehavere omfattet af sådanne aftaler følger Finansministeriets og centralorganisationernes aftale om ferie. Det betyder fx, at tillægget udbetales under ferie med løn og indgår i beregningen af den særlige feriegodtgørelse.

Hvervsindehavere, der ved det nye cirkulæres ikrafttræden modtager særskilt vederlag, følger, for så vidt angår ferie, de hidtidige regler, jf. § 14, stk. 1, i Fmst. cirk. 2/11 1998 om særskilt vederlag mv. frem til udløbet af den aktuelle beskikkelsesperiode, jf. nedenfor.

Hvis det særskilte vederlag er fastsat pr. arbejdstime, pr. sag eller pr. afholdt møde, beregnes der feriegodtgørelse på 12,5 pct. af vederlaget. Feriegodtgørelsen indbetales til FerieKonto efter ferielovens regler herom.

Hvis det særskilte vederlag er fastsat som et årligt eller månedligt vederlag, som ikke er afhængigt af det faktiske timeforbrug, ydes der ferie med løn samt ferietillæg på 1 pct. af vederlaget efter ferielovens regler herom. Det afgørende er, at vederlaget er fastsat i henhold til cirkulærets § 13, stk. 2, jf. stk. 1, og det har i den sammenhæng ingen betydning, hvordan vederlaget konkret udbetales.

Ferietillægget beregnes efter ferielovens regler og udbetales samlet ved ferieårets begyndelse.

10.14. Bilags- og henvisningsoversigt

Bilag

  • Bilag 10.14.1 Oversigt over udviklingen i tjenestemandslønsystemet (skalatrin 8) siden 1969.
  • Bilag 10.14.2 Oversigt over tjenestemandslønnens bestanddele indtil sammenlægningen pr. 1. april 1998.
  • Bilag 10.14.3 Oversigt over den historiske udvikling i lønsystemet siden 1969.
  • Bilag 10.14.4 Eksempler på omregning af tillægs grundbeløb fra 1/4 1978.
  • Bilag 10.14.5 Uddrag af L 13 18/6 (Lovtid. B) 1969 om tjenestemandslønninger m.m. og klassificering af tjenestemandsstillinger i staten, folkeskolen og folkekirken (lønnings- og klassificeringsloven).
  • Bilag 32.5.1 Uddrag af L 154 7/6 1958 om lønninger og pensioner m.v. til statens tjenestemænd (LPL) som ændret senest ved L 262 4/6 1969.

Henvisninger

Kapitel 10. Sidst revideret 06.01.17