10.13. Betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten

10.13.1. Indledning

Betaling til medlemmer af råd, nævn, kommissioner, udvalg, bestyrelser o.l. i staten sker efter reglerne i Fmst. cirk.  4/7 2013 om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten.

Cirkulæret trådte i kraft den 1. januar 2014. Fra samme tidspunkt blev Fmst. cirk. 2/11 1998 om særskilt vederlag mv. ophævet, jf. dog afsnit 10.13.8 om overgangsbestemmelser.

Cirkulærets anvendelsesområde er afgrænset til kollegiale organer i staten, dvs. at cirkulæret ikke gælder for kollegiale organer på selvejeområdet eller i folkekirken, medmindre dette følger af andre regler.

Betaling sker som led i aflønningen i et ansættelsesforhold i staten eller i form af særskilt vederlag.

10.13.2. Kompetence

Kompetencen til at afgøre, om der skal ydes betaling, samt til i givet fald at fastsætte betalingens størrelse er delegeret til ministeriernes departementer, som skal træffe afgørelse i overensstemmelse med bestemmelserne i cirkulæret.

10.13.3. Aflønning i et ansættelsesforhold i staten

Statsansatte, der varetager hverv i kollegiale organer som led i deres ansættelsesforhold, får betaling efter de overenskomster, aftaler og andre regler, der gælder for ansættelsesforholdet, herunder fx regler om over-/merarbejde.

Den statsansattes ansættelsesmyndighed indgår efter anmodning fra hvervsministeriet eventuelle aftaler om tillæg som betaling for varetagelse af hverv i kollegiale organer, medmindre andet aftales mellem ansættelsesmyndigheden og hvervsministeriet.

Det er den statsansattes ansættelsesmyndighed, der er ansvarlig for personaleadministrationen, herunder fx beregning af feriepenge, indbetaling af pensionsbidrag mv., i forbindelse med den ansattes varetagelse af hvervet, selv om hvervet hører under et andet ministerium.

10.13.4. Særskilt vederlag

Der kan kun ydes betaling i form af særskilt vederlag, hvis hvervet ikke kan kræves udført som led i et ansættelsesforhold i staten, eller dette undtagelsesvis ikke er hensigtsmæssigt, jf. cirkulærets § 4. Hvervsministeriet skal derfor overveje, om organets opgaver kan varetages af ansatte i staten som led i deres ansættelsesforhold. Kun i de situationer, hvor det ikke er tilfældet, eller det undtagelsesvis ikke er hensigtsmæssigt, kan der ydes særskilt vederlag til statsansatte, jf. afsnit 10.13.4.1.

10.13.4.1. Hvem kan få særskilt vederlag?

Ikke-statsansatte kan få særskilt vederlag, medmindre de er udpeget til fortrinsvis at varetage organisationsinteresser, politiske interesser e.l. Hvis de er udpeget af en interesseorganisation e.l. eller efter indstilling fra en sådan, må det som udgangspunkt antages, at de er udpeget til at varetage organisationsinteresser.

Betaling af særskilt vederlag kan alene ske til den fysiske person, der varetager hvervet. Betaling kan således ikke ske til en juridisk person, fx en enkeltmandsvirksomhed eller et ApS, som personen ejer. 

Ansatte på selvejeområdet og i folkekirken anses for at være ikke-statsansatte og kan derfor få særskilt vederlag, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Der skal således ikke længere indgås aftaler om ydelse af tillæg til forskere og undervisere ved universiteter mv. for varetagelse af hverv i kollegiale organer i staten, jf. dog afsnit 10.13.8 om overgangsbestemmelser.

Folketingsmedlemmer kan ikke få særskilt vederlag, hvis de i udvalget repræsenterer Folketinget og udfører arbejde af lovforberedende karakter.

Statsansatte kan kun få særskilt vederlag, hvis ansættelsesmyndigheden ud fra ansættelsesretlige kriterier vurderer, at hvervet ikke kan kræves udført som led i de pågældendes ansættelsesforhold i staten, eller at dette undtagelsesvis ikke er hensigtsmæssigt.

Betaling for varetagelse af hverv, der sker som led i en statsansats ansættelsesforhold, herunder eventuel godtgørelse for over-/merarbejde, skal ske efter den overenskomst eller aftale, den ansatte er omfattet af, jf. afsnit 10.13.3.

Betaling til dommere for varetagelse af hverv i kollegiale organer i staten sker ligeledes efter de almindelige regler om aflønning i ansættelsesforholdet i staten. Hvis en dommer ikke kan pålægges at varetage hvervet som led i sit ansættelsesforhold, kan vedkommende få særskilt vederlag efter reglerne herom. Betalingens størrelse og form fastsættes af hvervsministeriet efter forudgående forhandling med Den Danske Dommerforening, men der indgås ikke aftale med Den Danske Dommerforening herom.

10.13.4.2. Betalingens størrelse

Når det er afgjort, om der kan ydes særskilt vederlag, skal betalingens størrelse fastsættes. Moderniseringsstyrelsen anbefaler, at der ved fastsættelsen af beløbets størrelse tages udgangspunkt i den løn, som en ansat inden for staten ville få for en stilling, som stiller samme krav til arbejdets kvalitative karakter. Ved vurderingen kan bl.a. tages hensyn til organets kompetence. Fx vil vederlaget for medlemmer af et nævn, der træffer afgørelse som ankeinstans, typisk være højere end for medlemmer af et rent rådgivende organ. Det er muligt i ganske særlige tilfælde at tage hensyn til medlemmers faste driftsomkostninger mv. Dette kan fx være relevant i forbindelse med fastsættelse af betaling til advokater mfl. i visse nævn.

For organer, hvor det forudsættes, at medlemmerne er i besiddelse af en særlig ekspertise, kan en betaling pr. time på ca. 340 kr. (niveau 31/3 2012) lægges til grund. Til medlemmer af organer, som fortrinsvis har rådgivende opgaver, er niveauet ca. 230 kr. pr. time (niveau 31/3 2012). Betalingen kan højst udgøre 655 kr. pr. time (niveau 31/3 2012). Beløbet procentreguleres efter lønjusteringsaftalens regler, jf. Finansministeriets lønoversigt.

Formanden vil ofte få en betaling pr. time, der er mellem 10 pct. og 20 pct. højere end vederlaget til andre medlemmer af udvalget, fordi der typisk stilles højere krav til formandens kvalifikationer. Også til formænd kan betalingen højst udgøre 655 kr. pr. time (niveau 31/3 2012).

Hvis vedkommende ministerium undtagelsesvis finder, at ganske særlige forhold taler for en højere betaling end 655 kr. pr. time (niveau 31/3 2012), skal sagen forelægges for Moderniseringsstyrelsen.

10.13.4.3. Betalingens form

Hvervsministeriet skal sikre, at betaling og tidsforbrug har den fornødne indbyrdes sammenhæng, og skal med passende mellemrum vurdere, om betalingens størrelse fortsat afspejler tidsforbruget.

Det tilrådes derfor at anvende en betalingsform, der sikrer, at betalingens størrelse afhænger af tidsforbruget.

Dette kan bl.a. ske ved, at betalingen fastsættes pr. arbejdstime.

En anden mulig betalingsform er betaling pr. møde, hvor størrelsen afhænger af det gennemsnitlige tidsforbrug pr. møde. Heri indgår tidsforbrug til såvel møde, mødeforberedelse som andet arbejde i forbindelse med udvalgsarbejdet.

I andre tilfælde kan betalingen fastsættes som et beløb pr. sag, kendelse e.l. på grundlag af oplysninger om gennemsnitligt tidsforbrug til sagsbehandling mv.

I tilfælde, hvor udvalgsarbejdet er af en sådan karakter, at de nævnte betalingsformer forekommer uhensigtsmæssige, kan betalingen ske i form af et månedligt eller årligt vederlag.

De forskellige betalingsformer kan eventuelt kombineres.

Hvervsministeriet skal sikre dokumentation for fastsættelsen af vederlagets størrelse og form, herunder de hensyn, der har ligget bag fastsættelsen samt eventuelle senere justeringer.

10.13.4.4. Regulering

Betalingen kan fastsættes som et grundbeløb (niveau 31/3 2012), der procentreguleres. Herved sikres, at betalingen følger lønudviklingen inden for staten. Procentreguleringens størrelse fremgår af Finansministeriets lønoversigt.

10.13.4.5. Tidsbegrænset fastsættelse

Undertiden kan det være vanskeligt at vurdere arbejdets omfang i et nyetableret organ. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at fastsætte betalingen for en periode og derefter tage betalingens størrelse op til fornyet vurdering.

10.13.5. Rejseudgifter mv.

Statsansatte, der varetager hverv i statslige organer som led i deres ansættelsesforhold, har krav på at få refunderet merudgifter til transport, rimelige merudgifter til måltider o.l. og til overnatning efter tjenesterejseaftalens regler. Ved kørsel i privat bil udbetales befordringsgodtgørelse med den lave sats, medmindre vedkommende har en skriftlig kørselsbemyndigelse, der dækker den pågældende kørsel.

Medlemmer af statslige kollegiale organer, der modtager særskilt vederlag, har ligeledes - uanset om de er statsansatte eller ej - krav på at få refunderet merudgifter til transport, rimelige merudgifter til måltider o.l. og til overnatning efter tjenesterejseaftalens regler. Ved kørsel i privat bil udbetales befordringsgodtgørelse som udgangspunkt med den lave sats, idet forudsætningerne for at udbetale den høje sats normalt ikke vil være til stede.

Medlemmer, som ikke varetager hvervet som led i deres ansættelsesforhold, og som ikke modtager særskilt vederlag, kan efter vedkommende ministeriums bestemmelse få refunderet merudgifter til transport, rimelige merudgifter til måltider o.l. og til overnatning. Det er hvervsministeriet, der afgør, om der overhovedet skal ydes nogen form for godtgørelse, og om den i givet fald ydes helt eller delvist. Ydes der godtgørelse, skal dette ske i overensstemmelse med tjenesterejseaftalens regler for den eller de godtgørelser, der ønskes ydet. Befordringsgodtgørelse for kørsel i privat bil kan normalt ikke overstige den lave takst, idet forudsætningerne for at yde den høje sats normalt ikke vil være til stede.

Tjenesterejseaftalen er omtalt i kapitel 21.

10.13.6. Tjenestemandspensionister mfl.

Særskilt vederlag til tjenestemandspensionister mfl. fastsættes på samme måde som til andre modtagere af særskilt vederlag.

10.13.7. Varetagelse af hverv i ikke-statslige organer mv.

Hvis ikke-statslige organer yder betaling til statsansatte, der varetager hvervet som led i deres ansættelsesforhold, skal det ikke-statslige organ indbetale beløbet direkte til ansættelsesmyndigheden. Det gælder betaling for hverv i såvel kollegiale som andre organer. Hvervet anses for varetaget som led i ansættelsesforholdet i staten, hvis den ansatte efter en ansættelsesretlig vurdering kunne have været pålagt at varetage hvervet som led i sit ansættelsesforhold.

10.13.8. Overgangsbestemmelser

Aftaler, der er indgået i henhold til §§ 7 eller 8 i Fmst. cirk. 2/11 1998 om særskilt vederlag mv., berøres ikke af Fmst. cirk. 4/7 2013 om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten.

Hvervsindehavere omfattet af sådanne aftaler følger Finansministeriets og centralorganisationernes aftale om ferie. Det betyder fx, at tillægget udbetales under ferie med løn og indgår i beregningen af den særlige feriegodtgørelse.

Hvervsindehavere, der ved det nye cirkulæres ikrafttræden modtager særskilt vederlag, følger, for så vidt angår ferie, de hidtidige regler, jf. § 14, stk. 1, i Fmst. cirk. 2/11 1998 om særskilt vederlag mv. frem til udløbet af den aktuelle beskikkelsesperiode, jf. nedenfor.

Hvis det særskilte vederlag er fastsat pr. arbejdstime, pr. sag eller pr. afholdt møde, beregnes der feriegodtgørelse på 12,5 pct. af vederlaget. Feriegodtgørelsen indbetales til FerieKonto efter ferielovens regler herom.

Hvis det særskilte vederlag er fastsat som et årligt eller månedligt vederlag, som ikke er afhængigt af det faktiske timeforbrug, ydes der ferie med løn samt ferietillæg på 1 pct. af vederlaget efter ferielovens regler herom. Det afgørende er, at vederlaget er fastsat i henhold til cirkulærets § 13, stk. 2, jf. stk. 1, og det har i den sammenhæng ingen betydning, hvordan vederlaget konkret udbetales.

Ferietillægget beregnes efter ferielovens regler og udbetales samlet ved ferieårets begyndelse.

Kapitel 10. Sidst revideret 29.06.17