Kapitel 20. Tjeneste- og lejeboliger samt andre naturalydelser

Kapitlet beskriver en række økonomiske ansættelsesvilkår, der ikke udmøntes kontant, men i form af naturalydelser - fx tjenesteboliger og uniformer.

20.1. Indledning

Ansatte i staten mv., for hvilke Finansministeriet har kompetencen til at aftale, fastsætte eller godkende løn- og andre ansættelsesvilkår, kan på nærmere fastsatte betingelser modtage naturalydelser, dvs. løndele, der ikke udbetales i form af penge. Der afkræves hel eller delvis betaling for disse ydelser ved fradrag i den ansattes løn.

20.1.1. Naturalydelser

I dette kapitel behandles følgende naturalydelser:

Gennemgangen omfatter de regler, der er fastsat for tjenestemænd. Tjenestemændenes regler anvendes i vidt omfang for øvrige personalegrupper, og der henvises til eventuelle bestemmelser i de forskellige (fælles)overenskomster/organisationsaftaler.

20.2. Tjenestejord

20.2.1. Definition

Ved tjenestejord forstås et stykke jord, som er knyttet til en tjenestebolig, og som udnyttes - eller kan udnyttes - erhvervsmæssigt, eventuelt ved bortforpagtning. Almindelige havearealer betragtes således ikke som tjenestejord.

20.2.2. Regelgrundlag

Generelle bestemmelser om fradrag i tjenestemænds løn for brugen af tjenestejord findes i LPL § 37, jf. Bilag 32.5.1.

Den enkelte minister skal udfærdige nærmere regler for brugen og overdragelsen af eventuel tjenestejord, jf. LPL § 37, stk. 3, jf. Bilag 32.5.1.

20.2.3. Betalingsgrundlag

20.2.3.1. Jordens nettoudbytte

For brugen af tjenestejord foretages et årligt fradrag i tjenestemandens løn. Dette fradrag fastsættes i det enkelte tilfælde for en 5-års-periode under hensyntagen til jordstykkets størrelse, beskaffenhed, beliggenhed mv., og således at det svarer til brugerens omtrentlige nettoudbytte ved en forsvarlig udnyttelse af jorden.

20.2.3.2. Grundforbedringer

Ved grundforbedringer for statens regning vil der kunne foretages ny vurdering uden for de sædvanlige 5-års-terminer.

Godkendte - og af arbejdsgiveren kontrollerede - grundforbedringer, som foretages af tjenestemanden for egen regning, kan - i tilfælde af jordens afgivelse inden for et åremål, der er fastsat af arbejdsgiveren, dog højst 15 år - betinge en forholdsmæssig godtgørelse af de afholdte udgifter til forbedringer. En eventuel efterfølger skal afdrage det beløb, som staten har udlagt, samt forrente den til enhver tid resterende del af udgiften med 5 pct. p.a.

20.2.3.3. Skatter og afgifter mv.

Alle udgifter til skatter, afgifter mv. for det pågældende stykke jord afholdes af brugeren.

20.3. Tjeneste- og lejeboliger

Som tjeneste- eller lejebolig betragtes en af arbejdsgiveren ejet eller lejet bolig, der stilles til rådighed for en ansat som led i et ansættelsesforhold.

Oprettelse og nedlæggelse af tjeneste- og lejeboliger kræver ikke særlig bevillingsmæssig hjemmel.

Tjeneste- og lejeboliger reguleres af TL §§ 14 og 15.

Betalingen for tjeneste- og lejeboliger fastsættes efter reglerne i Fmst. cirk. 16/3 1989, som ændret ved Fmst. cirk. af 22/12 1999Fmst. cirk. af 27/2 2004 og Fmst. cirk. af 31/5 2006.

Statens tjeneste- og lejeboliger er ikke omfattet af lejeloven, jf. lejelovens § 2, stk. 2.

Hvis statslige boliger udlejes uden sammenhæng med et ansættelsesforhold, kan udlejningen ikke ske på de vilkår, der er fastsat for tjeneste- og lejeboliger.

Finansministeriet har ikke fastsat generelle regler om friboliger.

20.3.1. Tjenesteboliger

20.3.1.1. Begreb

En tjenestebolig er karakteriseret ved, at den ansatte har pligt til at bo i boligen, så længe pågældende er ansat i stillingen (beboelsespligt), og pligt til at flytte fra boligen, når tjenesten ophører, eller hvis den pågældende forflyttes (fraflytningspligt). Beboelses- og fraflytningspligten skal fremgå af følgeskrivelsen til ansættelsesbrevet.

20.3.1.2. Tildeling

Forudsætningen for at tildele en ansat en tjenestebolig er, at det af hensyn til tjenestens udførelse skønnes nødvendigt, at den ansatte uden for den egentlige arbejdstid udfører arbejde på eller ved tjenestestedet. Det vil fx være tilfældet, hvor den ansatte skal føre effektivt tilsyn med den virksomhed, han leder eller overvåger.

20.3.1.3. Boligbidrag

Fremgangsmåden ved fastsættelse af den ansattes bidrag for anvendelse af en tjenestebolig er aftalt mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer.

20.3.2. Lejeboliger

20.3.2.1. Begreb

En lejebolig er karakteriseret ved, at den ansatte ikke har beboelsespligt, men har pligt til at flytte ud af boligen, når ansættelsesforholdet ophører, eller hvis pågældende forflyttes (fraflytningspligt).

20.3.2.2. Tildeling

Tildeling af en lejebolig er et tilbud til den ansatte. Det er derfor forudsat, at der indgås aftale om lejeforholdet med den ansatte. I aftalen optages også eventuelle særlige vilkår for benyttelsen af boligen.

20.3.3. Vurderingsleje

Boligbidrag for tjeneste- og lejeboliger skal fastsættes efter vurdering. Boligbidrag, der er fastsat før 1/4 1989 på et andet grundlag, skal fastsættes efter vurdering senest i forbindelse med brugerskifte. I øvrigt kan såvel brugeren som vedkommende institution anmode om vurdering, når

  • det fastsatte boligbidrag i væsentlig grad skønnes at afvige fra lejen for tilsvarende boliger på stedet
  • det fastsatte boligbidrag ikke skønnes at stå i rimeligt forhold til boligens kvalitet
  • arbejdsgiveren har foretaget forbedringer af boligen.

20.3.3.1. Vurderingsforretning

Vurderingen skal foretages af en repræsentant udpeget af det ministerium eller den institution, hvorunder boligen hører, en repræsentant udpeget af den pågældende forhandlingsberettigede organisation samt en særligt sagkyndig med kendskab til lejeniveauet på det private boligmarked. Den særligt sagkyndige udpeges af stiftamtmanden i det stift, hvor boligen ligger. Stiftskontoret kan give oplysning om, hvem der er sagkyndig. Oplysninger om stiftskontorerne findes i lov om folkekirkens økonomi.

20.3.3.2. Vurderingsleje

Vurderingen skal sigte på at fastsætte boligbidraget således, at det er i overensstemmelse med boligens reelle lejeværdi under hensyn til lejeniveauet for tilsvarende boliger på det private boligmarked det pågældende sted.

20.3.3.3. Fastsættelse af boligbidrag

Vurderingsmændene afgiver en begrundet indstilling om boligens lejeværdi til institutionen, der på grundlag heraf fastsætter boligbidraget. Folketingets Ombudsmand har udtalt (FOB 2008, side 165), at da boligbidraget i en tjenestebolig fastsættes ensidigt af ansættelsesmyndigheden, er der tale om en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Forvaltningslovens regler om bl.a. parthøring skal derfor iagttages, jf. afsnit 9.1.1.1

Ved den endelige fastsættelse af boligbidraget skal der tages hensyn til pligten til at bebo og fraflytte en tjenestebolig og fraflytningspligten ved lejeboliger. For tjenesteboliger fastsættes boligbidraget således til 70 pct. af lejeværdien efter vurdering. Boligbidrag for tjenesteboliger kan ikke overstige 15 pct. af tjenestemandens skalaløn, som i denne sammenhæng defineres som den løn for fuldtidsansættelse, der fremgår af tabel 1.1.1.1 i Finansministeriets lønoversigt. For ansatte på nye lønsystemer kan boligbidraget højst udgøre 17 pct. af basislønnen, jf. Fmst. cirk. 31/5 2006 om ændring af cirkulære om tjeneste- og lejeboliger. For lejeboliger fastsættes boligbidraget til 90 pct. af lejeværdien efter vurdering.

20.3.3.4. Ændring af boligbidraget

Forhøjelse af boligbidraget gennemføres med 3 måneders varsel til den 1. i en måned. Tidspunkt for første årlige regulering efter forhøjelsens gennemførelse er omtalt i afsnit 20.3.4. Nedsættelse gennemføres med tilbagevirkende kraft fra anmodningen om vurdering. Reguleringen sker i forbindelse med førstkommende lønudbetaling, efter at institutionen har fået meddelelse om vurderingen.

20.3.4. Regulering af boligbidrag

20.3.4.1. Reguleringsprincip

Boligbidrag reguleres årligt pr. 1. august efter Danmarks Statistiks oplysninger om den procentvise stigning i huslejen fra januar i det foregående år til januar i reguleringsåret. Reguleringen pr. 1. august 2017 fremgår af Fmst. cirk. 24/4 2017

20.3.4.2. Varsling

Det påhviler arbejdsgiveren at give de enkelte boligindehavere meddelelse om boligbidragsreguleringen med 3 måneders varsel, dvs. senest med udgangen af april måned.

20.3.4.3. Udsat regulering

Boligbidrag, der er fastsat ved vurdering, kan tidligst reguleres 1 år efter vurderingen - der i denne sammenhæng forstås som det tidspunkt, fra hvilket det ændrede boligbidrag får virkning - og kun til den fastsatte reguleringstermin, dvs. 1. august. Der kan således forløbe op til 23 måneder fra virkningstidspunktet for det ændrede boligbidrag til den første årlige regulering.

20.3.5. Brug og vedligeholdelse

Udgifterne til den indre og ydre vedligeholdelse af tjeneste- og lejeboliger betales som hovedregel af den enkelte arbejdsgiver.

Arbejdsgiveren skal som hidtil føre en særlig vedligeholdelseskonto for den indre og ydre vedligeholdelse af lejeboliger. I en lejebolig kan den ansatte kræve indvendig vedligeholdelse, indtil de udgifter, arbejdsgiveren har afholdt hertil, overstiger 10 pct. af boligbidragene i perioden fra 1. april 1966 til dato.

Hvis den ansatte ønsker foretaget indvendig vedligeholdelse herudover, men arbejdsgiveren skønner, at disse udgifter ikke er nødvendige, må den ansatte selv afholde udgifter hertil.

Tilsvarende gælder ikke for tjenesteboliger, hvor det er arbejdsgiveren, der afgør, hvornår der skal foretages vedligeholdelse.

Brugeren varetager det daglige tilsyn med boligen.

20.3.6. Inddragelse

Hvis en tjenestebolig inddrages, eller boligforholdet bringes til ophør, skal den ansatte have 6 måneders varsel til den 1. i en måned, medmindre anden passende tjenestebolig stilles til rådighed.

Hvis arbejdsgiveren bringer boligforholdet til ophør, og den ansatte derved får forøgede boligudgifter, kan det aftales med den pågældende centralorganisation, at den ansatte får et midlertidigt, personligt tillæg i en periode af 3 år. Tillægget udgør maksimalt 43 pct. af boligbidraget før fraflytning.

Aftaler om brug af lejeboliger kan opsiges med 3 måneders varsel til den 1. i en måned, medmindre andet er aftalt.

Ansatte, der flytter fra en tjeneste- eller lejebolig, kan under visse betingelser modtage flyttegodtgørelse, jf. kapitel 22.

20.4. Boligopvarmning

20.4.1. Regelgrundlag

Bestemmelser om fradrag for varme og varmt vand er fastsat ved aftale mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer, jf. Fmst. cirk. 21/4 2004 om aftale om fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser.

20.4.2. Betalingsgrundlag

Hovedreglen er, at tjenestemanden selv sørger for boligens opvarmning. I de tilfælde, hvor boligen opvarmes ved et centralt anlæg, kan der mellem udlejeren af tjeneste- og lejeboliger og tjenestemanden indgås aftale om, at der opsættes målere på varme og varmt vand.

Hvis der er opsat målere på varme og varmt vand, sker betaling efter det målte forbrug.

Udgiften til opsætning af målere afholdes af udlejeren.

Hvis der ikke er opsat målere på varme og varmt vand, betales for boligens opvarmning og levering af varmt vand et beløb pr. år for hver nettokvadratmeter, boligen omfatter.

Tilsvarende gælder, hvis det af særlige grunde er nødvendigt, at brændsel leveres af staten.

Af den årlige betaling anses 65 pct. at medgå til boligens opvarmning og 35 pct. til forsyningen med varmt vand.

Betalingen beregnes på grundlag af boligens nettoetageareal af værelser og kamre samt opvarmede badeværelser og spise- eller opholdskøkkener.

Et køkken kan karakteriseres som et spise- eller opholdskøkken, hvis der i køkkenet er eller kan indrettes spiseplads til mindst 4 personer. Spisepladsen skal være let tilgængelig, og der må derfor ved bedømmelsen af køkkenets status også indgå et skøn over den tekniske og inventarmæssige indretning.

20.4.3. Leveringsafbrydelser

Betalingsgrundlaget for varme og varmt vand er baseret på det gennemsnitlige årsforbrug. Leveringsafbrydelser i sommerperioden som følge af almindelige reparations- og vedligeholdelsesarbejder giver derfor ikke grundlag for en tilbagebetaling.

Afbrydes varmeforsyningen i flere dage i den egentlige fyringssæson, og påføres brugeren herved ekstraudgifter til alternativ opvarmning, kan ansættelsesmyndigheden yde refusion for afbrydelsesperioden.

20.4.4. Regulering

Fradrag for varme og varmt vand reguleres årligt pr. 1. april på grundlag af udviklingen i fjernvarmeindekset. Satsen for boligopvarmning pr. 1. april 2017 fremgår af Fmst. cirk. 20/3 2017.

20.5. Elektricitet og gas

20.5.1. Regelgrundlag

Bestemmelser om fradrag for leveret elektricitet og gas er fastsat ved aftale mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer, jf. Fmst. cirk. 21/4 2004 om fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser.

20.5.2. Betalingsgrundlag

I alle tilfælde, hvor det er teknisk muligt, skal der opsættes målere for elektricitet og gas.

Hvis der ikke er installeret egne målere for el- eller gasforbrug, er der aftalt en række forbrugskvanta, der for elforbruget bygger på antallet af beboelsesværelser i boligen (inkl. spise- eller opholdskøkken) og for gasforbruget bygger på antal medlemmer af husstanden. Der er fastsat særlige tillæg for el-komfurer og el-vandvarmere samt for gasvandvarmere.

Prisen for leveret elektricitet og gas er vedkommende leverandørs salgspris eller den af institutionen betalte pris, dvs. inkl. faste afgifter og bidrag.

20.6. Vand

20.6.1. Regelgrundlag

Bestemmelser om betaling for vand er fastsat ved aftale mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer, jf. Fmst. cirk. 21/4 2004 om fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser.

20.6.2. Betalingsgrundlag

Hvor vandmåler er opsat, sker betaling efter det målte forbrug. I betalingen kan indgå faste bidrag.

I andre tilfælde fastsættes betalingen efter det skønnede forbrug eller andet betalingsgrundlag, hvorefter institutionen betaler for forsyning af vand til vedkommende boligenhed.

Betalingen omfatter lovhjemlede bidrag og afgifter i forbindelse med levering af vand og afledning af spildevand.

20.7. Uniform

Den enkelte minister kan bestemme, at tjenestemænd skal bære uniform, når de er på arbejde. Aftale om uniformsanskaffelsen indgås mellem den enkelte minister og vedkommende centralorganisation eller den organisation, der bliver bemyndiget hertil, jf. Fmst. cirk. 12/12 1988.

Aftaler om uniformer til betjentformænd, ministerialbetjente og ministerchauffører er særskilt delegeret, jf. Fmst. cirk. 22/4 1991. De hidtidige regler på området er bindende for den pågældende minister, indtil ny uniformsaftale er indgået. Indgår en minister ny aftale om disse uniformer, skal den indeholde en bestemmelse om, at de hidtidige aftaler og cirkulærer ophæves for det pågældende ministerområde.

Bemyndigelsen til ministerierne er ved Fmst. cirk. 12/1 2015 udvidet til også at omfatte adgangen til at indgå aftaler om udbetaling af kontant beklædningsgodtgørelse uden dokumentation. Bemyndigelsen omfatter desuden tilsvarende aftaler for overenskomstansatte ministerchauffører mv., der indgås i tilknytning til overenskomsten for vagtfunktionærer.

20.8. Garageleje

Betaling for leje af garage, der ikke har forbindelse med et tjeneste- eller lejeboligforhold, fastsættes af den udlejende myndighed.

20.9. Bilags- og henvisningsoversigt

Bilag

  • Bilag 32.5.1 Fmst. L 154 7/6 1958 om lønninger og pensioner m.v. til statens tjenestemænd (LPL), som senest ændret ved L 262 4/6 1969, § 36, stk. 5 og § 37.

Henvisninger

Kapitel 20. Sidst revideret 29.06.17