De nye lønsystemer er etableret som et aftalesystem, dvs. at udmøntning af de lokale løndele forudsætter, at der er indgået aftale med den lokale tillidsrepræsentant. Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, indgås aftalen med den forhandlingsberettigede organisation.
Tillidsrepræsentanten eller den forhandlingsberettigede organisation forhandler og aftaler løn for alle ansatte, der er omfattet af organisationsaftalen/overenskomsten/aftalen om nye lønsystemer på arbejdspladsen dvs. også for ansatte, der er medlem af en anden faglig organisation eller som ikke er medlem af en faglig organisation. Ansatte, der ikke er medlem af den forhandlingsberettigede organisation, skal indgå i forhandlingen på lige fod med de øvrige ansatte. Der må således ikke ske forskelsbehandling af medarbejdere på grund af organisationsforhold.
Med henblik på at styrke den lokale dialog om løn er der indgået aftale om, at medarbejdere inden for en række grupper selv kan forhandle deres løn, hvis der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, eller hvis institutionen og organisationen indgår aftale om det. Denne ordning omfatter bl.a. følgende medarbejdergrupper: Ejendomsservicemedarbejdere ved en række statsinstitutioner, værkstedsfunktionærer ved universiteter og forskningsinstitutioner samt tekniske ledere ved Rigspolitiet. En udtømmende liste findes på www.modst.dk.
For ansatte omfattet af AC-overenskomsten, for ingeniører og landinspektører, maskinmestre i land og læger i staten kan der i overenskomstperioden 2011-2013 etableres forsøg med individuel lønforhandling. En udtømmende liste findes på www.modst.dk. På den enkelte arbejdsplads kan det aftales, at medarbejdere selv forhandler med deres leder om personlige, varige og midlertidige kvalifikations- og funktionstillæg samt engangsvederlag, eventuelt bistået af deres tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanten skal efterfølgende godkende aftalerne.
Endelig er det for en række grupper aftalt mellem Finansministeriet og den relevante (central)organisation, at medarbejdere som udgangspunkt selv forhandler deres løn. Som eksempler kan nævnes kantineledere, special- og chefkonsulenter, journalister og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler m.v.
I de nye lønsystemer forudsættes ansvaret for den lokale løndannelse delegeret til den enkelte institution. Det grundlæggende princip er, at de øgede lokale frihedsgrader følges op af et tilsvarende lokalt styringsansvar. Departementerne har dog et generelt ansvar for udviklingen på det pågældende ministerområde og samtidig ansvar for, at der sker en specifik opfølgning over for den enkelte institution, jf. afsnit 11.9.2.
Finansministeriet har bemyndiget de enkelte ministerier mv. til at føre forhandlinger og indgå aftaler. Finansministeriet forudsætter, at ministerierne mv. videredelegerer denne kompetence i videst muligt omfang, med henblik på at samtlige aftaler, der alene vedrører løndannelsen ved den pågældende institution, kan indgås af den lokale ledelse.
De centrale parter har forudsat en reel delegation, dvs. at de lokale parter skal være bemyndiget til selvstændigt at forhandle og indgå lokale aftaler. Det er således forudsat, at de lokale lønforhandlinger finder sted på den enkelte arbejdsplads, og at aftaler indgås på parallelle niveauer, hvilket som udgangspunkt vil være den lokale ledelse og tillidsrepræsentanten.
Det er en lokal beslutning, om ledelsen ønsker at delegere aftalekompetencen eller dele heraf videre til de enkelte chefer, fx kompetencen til at indgå aftaler om engangsvederlag. Det er dog væsentligt, at forhandlingerne baseres på et konkret kendskab til de pågældende medarbejdere og deres arbejdsopgaver.
Derimod ligger det ikke i systemet, at der indgås aftale om, hvor stor en del af lønsummen, der anvendes til lokal løndannelse. Det er således ledelsen, der prioriterer og vurderer, hvor meget der i alt skal udmøntes. Derfor er det også alene den konkrete tillægsudmøntning, der skal aftales mellem parterne på den enkelte arbejdsplads.
Forslag til lønændringer kan fremsættes af såvel ledelsen som tillidsrepræsentanten. Ansatte, der er omfattet af forsøgsordninger, jf. afsnit 11.7.2, og konsulenter kan selv fremsætte forslag til lønændringer. Forhandlinger skal finde sted mindst en gang om året, hvis en af parterne ønsker det. Lønændringer kan i øvrigt aftales løbende.
Der er ikke fra centralt hold fastsat frister for, hvornår forhandlingerne skal påbegyndes, efter at en af parterne har bedt om en forhandling. Det er dog hensigtsmæssigt for en god lokal proces, at parterne snarest muligt efter anmodningen aftaler et tidspunkt for det første møde i forhandlingerne.
Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, foregår forhandlingerne mellem ledelsen og (lokalafdelingen af) den forhandlingsberettigede organisation, se afsnit 11.7.1. Hvis der ikke er nogen lokalafdeling, foregår forhandlingerne med selve organisationen.
Hvis medarbejderne ønsker en forhandling, vil det være tillidsrepræsentanten eller (lokalafdelingen af) den faglige organisation, der skal rette henvendelse til ledelsen på arbejdspladsen.
Da det af ressourcehensyn kan være praktisk, at lønforhandlingerne sker samlet, kan det være i ledelsens interesse at oplyse lokalafdelingen om, hvornår forhandlingerne finder sted.
Hvis der ved en lokal forhandling ikke kan opnås enighed om lønændringer, kan forhandlingerne, hvis en af parterne anmoder herom, videreføres med deltagelse af repræsentanter fra vedkommende (central)organisation. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.
Bliver parterne ikke enige ved denne forhandling, kan forhandlingerne videreføres mellem organisationsaftalens/aftalens parter, hvis en af parterne anmoder om det. Hvis parterne heller ikke her kan blive enige, kan sagen ikke videreføres. Der kan ikke udbetales tillæg, før der er enighed om tillægget, herunder dettes størrelse.
Brud på lokale aftaler og fortolkning af disse aftaler behandles efter de sædvanlige fagretlige regler.
Kapitel 11. Sidst revideret 21.12.11
