Kapitel 34. Pensionsordninger

Kapitlet beskriver tjenestemandspensionssystemet samt de supplerende pensionsordninger på tjenestemandsområdet.

Desuden beskrives de kollektive pensionsordninger for overenskomstansatte og tjenestemandslignende ansatte samt reglerne for etablering af pensionsordninger for individuelt ansatte.  

Kapitlet omhandler herudover statens gruppelivsordning samt ATP.

34.1. Indledning

Langt de fleste ansatte i staten mv. er i henhold til lov eller overenskomst omfattet af en pensionsordning som led i deres ansættelsesforhold.

Til ansatte i egentlig statstjeneste, som ikke er omfattet af en pensionsordning, kan der ydes understøttelse, jf. kapitel 35.

Hovedinddelingen i kapitlet er følgende:

Tjenestemændenes pensionssystem og supplerende pensionsordninger for tjenestemænd behandles i afsnit 34.2.

De pensionsordninger der gælder for overenskomstansatte og tjenestemandslignende ansatte samt for individuelt ansatte omtales i afsnit 34.3.

Endelig omtales kort gruppelivsordningen for tjenestemænd mfl. og visse overenskomstansatte samt ATP i afsnit 34.5 og afsnit 34.6.  

34.2. Tjenestemænd

34.2.1. Indledning

Tjenestemandspensionssystemet omfatter de pensionsordninger, der gælder for

  1. tjenestemænd i staten og folkekirken,
  2. ansatte under Forsvarsministeriet omfattet af Lbekg. 254 19/3 2004 om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret (civilarbejderloven),
  3. ansatte med pensionsret i henhold til statsgaranterede pensionsordninger samt
  4. tjenestemænd ansat i den primærkommunale folkeskole den 31. marts 1993 og i den amtskommunale folkeskole den 30. april 1993 (den lukkede gruppe), jf. Lbekg. 487 6/5 2010 om tjenestemænd i folkeskolen m.v.

34.2.1.1. Personkreds

Retten til pension indgår som et integreret led i ansættelsesvilkårene for tjenestemænd. Reglerne herom fremgår af tjenestemandspensionsloven samt af Lbekg. 725 9/9 1993 om pensioner efter tidligere tjenestemandslove m.v.

Retten tilkommer tjenestemænd i staten og folkekirken samt sådanne tjenestemænds efterlevende ægtefæller og børn, jf. TPL § 1, stk. 1.

De bestemmelser i tjenestemandspensionsloven, der omhandler tjenestemænds efterlevende ægtefæller, omfatter også registrerede partnere, jf. TPL § 1, stk. 3.

34.2.1.2. Udlændinge

Personer uden dansk indfødsret, der ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd i henhold til TL § 58c, behandles i pensionsmæssig henseende som tjenestemænd, jf. TPL § 19, stk. 1.

34.2.2. Egenpension

34.2.2.1. Betingelser

En tjenestemand har i henhold til TPL § 2, stk. 1, ret til egenpension, hvis den pågældende

  1. har en ansættelse svarende til mindst 10 års fuldtidsbeskæftigelse (afsnit 34.2.2.2), og
  2. afskediges på grund af alder, helbredsbetinget utjenstdygtighed eller anden utilregnelig årsag (afsnit 34.2.2.4).

34.2.2.2. Ansættelsestid

Det er som hovedregel en betingelse for afsked med pension, at tjenestemanden har en samlet ansættelse svarende til mindst 10 års fuldtidsbeskæftigelse i en stilling, i hvilken ansættelsen efter reglerne i TPL §§ 4, 4a og 4b kan medregnes i pensionsalderen.

Perioder med nedsat arbejdstid indgår tilsvarende nedsat i ansættelsestiden. Perioder med tjenestefrihed uden løn medregnes ikke i ansættelsestiden, medmindre de medregnes i pensionsalderen efter TPL § 4, stk. 4, jf. afsnit 34.2.2.5. Ansættelse før det fyldte 25. år indgår i ansættelsestiden, uanset at den ikke medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd, der ansat før den 1. januar 2012.

Der stilles dog intet krav til ansættelsestidens længde, hvis tjenestemanden opfylder betingelserne for at få tilskadekomstpension (TPL § 8) eller kvalificeret svagelighedspension (TPL § 7), jf. afsnit 34.2.2.4.

34.2.2.3. Forhøjet ansættelsestid

Hvis en tjenestemand ikke på fratrædelsestidspunktet har nået en ansættelsestid på fulde 10 år, kan finansministeren efter TPL § 2, stk. 3, tillægge den pågældende forhøjet ansættelsestid for beskæftigelse, der ikke efter reglerne i TPL §§ 4, 4a og 4b kan medregnes i pensionsalderen. Det er dog en forudsætning, at der til denne forudgående beskæftigelse har været knyttet en pensionsordning.

I tilfælde, hvor tjenestemanden ikke opnår en ansættelsestid på 10 år, men har optjent en pensionsalder på mindst 3 år, er den pågældende berettiget til en opsat pension, jf. afsnit 34.2.7. Hvis tjenestemanden er ansat den 1. januar 2012 eller senere, er retten til opsat pension alene betinget af, at den pågældende har optjent en pensionsalder på mindst 1 år.

34.2.2.4. Afskedsårsager

En aldersbegrundet pensionering foreligger, når tjenestemanden opfylder aldersbetingelsen enten i TPL § 3 eller i TL § 29.

Tjenestemænd, der er ansat før den 1. januar 2007, kan fratræde med pension ved det fyldte 60. år, mens tjenestemænd, der er ansat den 1. januar 2007 eller senere, kan fratræde med pension, når de når pensionsudbetalingsalderen, jf. TPL § 3. Hvis der er fastsat en aldersgrænse for fratræden ved lov eller aftalt en pligtig afgangsalder over 60 år, skal tjenestemænd fratræde senest med udgangen af den måned, hvori de opnår den alder, der er fastsat eller aftalt, jf. TL § 29. 

Den generelle pligtige afgangsalder på 70 år blev afskaffet i 2008. Der gælder dog fortsat en pligtig afgangsalder på 70 år for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene samt for præster, provster og biskopper. Øvrige (lavere) pligtige afgangsaldre er omtalt i kapitel 31.

Pensionering på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed forudsætter, at den procedure, der er foreskrevet i kapitel 31, er afsluttet med en udtalelse fra Moderniseringsstyrelsen om, at tjenestemanden ved eventuel afsked på grund af sygdom har ret til pension (svagelighedspension).

En tjenestemand, der er ansat før den 1. januar 2007, og som fratræder på grund af sygdom inden det 60. år, har ret til kvalificeret svagelighedspension, hvis den pågældendes erhvervsevne er nedsat til 1/3 eller derunder, og afskedigelsen sker af denne årsag, jf. TPL § 7, stk. 1. Tjenestemænd, der er blevet ansat den 1. januar 2007 eller senere, har ret til kvalificeret svagelighedspension ved fratræden inden pensionsudbetalingsalderen. Afgørelse om kvalificeret svagelighedspension træffes af Moderniseringsstyrelsen efter indhentet udtalelse fra Helbredsnævnet.

For tjenestemænd, der efter reglerne i lov om social pension er tilkendt førtidspension, invaliditetsydelse eller bistands- og plejetillæg, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003, gælder de hidtidige regler i TPL § 7, stk. 1. Det betyder, at ydelse af kvalificeret svagelighedspension forudsætter, at der er tilkendt den pågældende mellemste eller højeste førtidspension efter de hidtidige regler i lov om social pension, jf. Fmst. cirk. 15/1 2003.

En kvalificeret svagelighedspension beregnes på grundlag af en forhøjet pensionsalder, jf. afsnit 34.2.2.8.

Retten til kvalificeret svagelighedspension er uafhængig af, om tjenestemanden er fyldt 25 år.

Inden for de første 10 års ansættelse er det en betingelse, at afskedigelsen ikke sker på grund af en lidelse, der var lægeligt konstateret ved ansættelsen, eller på grund af sygdom, som er en følge af en risikofaktor, der var konstateret ved ansættelsen, jf. TPL § 7, stk. 2.

Ved beregningen af de 10 år anvendes kalenderdage, uanset om ansættelsen er på fuld tid eller deltid. Der regnes frem til fratrædelsestidspunktet.

Perioder med tjenestefrihed uden løn, der bliver medregnet i pensionsalderen i medfør af tjenestemandspensionslovens regler, indgår i beregningen af de 10 år. Det samme gælder tidligere ansættelse, der medregnes i pensionsalderen.

Ifølge TPL § 7, stk. 3, kan betingelsen om fratræden inden det 60. år/pensionsudbetalingsalderen fraviges med begrundelse i særlige forhold, der ikke bør komme tjenestemanden til skade.

Hvis en tjenestemand afskediges på grund af utjenstdygtighed som følge af tilskadekomst i tjenesten, og denne tilskadekomst begrunder krav på erstatning for tab af erhvervsevne i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring, er den pågældende berettiget til tilskadekomstpension beregnet på grundlag af højeste pensionsalder, jf. afsnit 34.2.2.8.

Dette gælder imidlertid ikke uden videre, hvis tjenestemanden ved grov uagtsomhed eller ved beruselse selv har fremkaldt eller væsentligt bidraget til arbejdsskadens indtræden. I sådanne tilfælde kan finansministeren bestemme, at forhøjet pension bortfalder eller nedsættes.

Retten til tilskadekomstpension er uafhængig af, om tjenestemanden er fyldt 25 år.

En tjenestemand har ret til pension, hvis den pågældende afskediges af anden utilregnelig årsag end alder og svagelighed, fx på grund af uegnethed til at bestride stillingen eller på grund af samarbejdsvanskeligheder. Sager herom skal forelægges Moderniseringsstyrelsen med detaljerede oplysninger om det konkrete grundlag for den påtænkte afskedigelse, inden afskedigelsen foretages, jf. kapitel 31.

En prøveansat tjenestemand, der ikke samtidig har tjenestefrihed fra en tjenestemandsstilling andet sted, er dog - selv om den pågældende opfylder betingelsen om 10 års ansættelse - ikke berettiget til aktuel pension, hvis den pågældende afskediges, fordi vedkommende er fundet uegnet til varig ansættelse. I sådanne tilfælde bliver den prøveansatte kun berettiget til aktuel pension, hvis vedkommende ved prøveansættelsen har fået inddraget en pension efter TPL § 10, jf. § 2, stk. 1.

34.2.2.5. Grundlaget for pensionsfastsættelse

Grundlaget for fastsættelsen af en pension i henhold til tjenestemandspensionsloven er

Inden pensionen beregnes, skal tjenestemanden og ansættelsesmyndigheden udfylde et digitalt pensionsberegningsskema. Dette igangsættes i PENSAB af ansættelsesmyndigheden.

Pensioner beregnes af Udbetaling Danmark.

34.2.2.6. Pensionsalder

En tjenestemands pensionsalder er det antal år, i hvilket pågældende efter sit fyldte 25. år har været tjenestemand i staten, folkeskolen, folkekirken, Folketinget, under Københavns Kommunale Skolevæsen, Færøernes Landsstyre før den 1. januar 1988 eller Grønlands Landsråd eller Hjemmestyre før 1. januar 1980 eller har været berettiget til rådighedsløn, jf. TPL § 4, stk. 1. Perioder, hvor den pågældende har været suspenderet, medregnes efter praksis i pensionsalderen, uanset at lønnen er reduceret, og uanset om suspensionen ender med afsked. Pensionsalderen kan dog højst udgøre 37 år.

For tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2012 eller senere, er aldersgrænsen på 25 år ophævet. Det betyder, at de optjener pensionsalder straks fra tjenestemandsansættelsen.

Tjenestemænd, der har optjent 37 års pensionsalder den 1. januar 2019 eller senere, har ret til et engangsbeløb ved pensionering. Engangsbeløbet udgør 15 pct. af den pensionsgivende løn på det skalatrin, som tjenestemandens pension bliver beregnet af, og med de satser, der gælder på pensioneringstidspunktet. Der vil senere blive udsendt cirkulære herom. 

Pensionsalder registreres i det centrale pensionsalderregister (PENSAB), der er placeret i Moderniseringsstyrelsen, jf. Fmst. cirk. 20/3 1990.

Perioder med nedsat tjenestetid indgår tilsvarende nedsat i pensionsalderen, jf. TPL § 4, stk. 3, se dog kapitel 33 om senior- og retræteordninger.

Ud over den pensionsalder, som en tjenestemand har optjent i henhold til TPL § 4, stk. 1, og § 35, stk. 2, kan den pågældende tillægges forhøjet pensionsalder i henhold til TPL § 4, stk. 2, 4 og 5, § 4a, § 4b, § 35, stk. 3, og § 35a. Disse bestemmelser er omtalt nedenfor.

En tjenestemand kan desuden tillægges forhøjet pensionsalder som led i en frivillig fratrædelsesordning, jf. kapitel 30.

Der er ikke mulighed for, at en tjenestemand selv kan tilkøbe pensionsalder mod egen indbetaling.

Finansministeriet har tillagt ministerier og styrelser mfl. kompetencen til i visse tilfælde at fastsætte pensionsalderen efter TPL § 4, stk. 1, 2 og 4, § 4a og § 35, stk. 1 og 2, jf. Fmst. cirk.skr. 18/3 1992.

Bemyndigelsen vedrører de tilfælde, der udtrykkeligt er nævnt i Fmst. vejledning 18/3 1992 om fastsættelse af pensionsalderen for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken m.fl.

Tilfælde, der ikke er nævnt i vejledningen, og tilfælde, der giver anledning til retlig tvivl, afgøres af Moderniseringsstyrelsen.

Perioder med tjenestefrihed uden løn medregnes ikke i pensionsalderen, medmindre finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet i henhold til TPL § 4, stk. 4, bestemmer, at perioden medregnes. Lønningsrådet har i henhold til denne bestemmelse afgivet en række generelle udtalelser.

Medregning af beskæftigelse i perioder med tjenestefrihed, der er bevilget eller bevilget forlænget den 1. april 1992 eller senere, er som udgangspunkt betinget af, at tjenestemanden løbende til FL § 36 indbetaler pensionsbidrag på 15 pct. af den pensionsgivende løn, som tjenestemanden ville have være berettiget til, hvis den pågældende ikke havde haft tjenestefrihed.

Ved medregning af beskæftigelse under tjenestefrihed, der er bevilget før den 1. april 1992, skal der som udgangspunkt ikke betales pensionsbidrag.

Retningslinjer for medregning af tjenestefrihedsperioder og for betaling af pensionsbidrag fremgår af vejledningen om pensionsalderfastsættelse, afsnit E, som også indeholder en udtømmende gennemgang af de situationer, hvor medregning kan ske uden forelæggelse for Moderniseringsstyrelsen. Betalingsordningen er på enkelte punkter ændret ved Fmst. cirk. 1/10 2001.

Med hensyn til orlov til uddannelse, orlov til børnepasning, orlov til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående og fravær i henhold til § 42 i serviceloven henvises til Fmst. cirk. 1/10 2001, Fmst. cirk. 10/6 2008 og kapitel 26. Med hensyn til optjening af pension i forbindelse med ulønnet barsels- og adoptionsorlov henvises til kapitel 25.

Tjenestemandspensionsloven indeholder hjemmel til, at finansministeren kan tillægge forhøjet pensionsalder for den tid, en tjenestemand efter sit fyldte 25. år har været

a. Ansat på tjenestemandsvilkår i en stilling, hvortil der er knyttet en pensionsordning, der i det væsentlige giver samme rettigheder som tjenestemandspensionsloven, jf. TPL § 4, stk. 2.

Bestemmelsen finder typisk anvendelse ved overførsel af pensionsrettigheder fra kommuner og regioner samt statsgaranterede pensionskasser. Regler om behandlingen af disse sager findes i Fmst. cirk. 15/2 1977 om overførsel af beløb ved individuel overgang af tjenestemænd m.v. mellem staten m.v. og kommuner m.v. med de ændringer, der følger af Fmst. cirk. 2/3 1979 om tillæg til cirkulæret, samt i vejledningen om pensionsalderfastsættelse, afsnit B og C.

For tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2012 eller senere, kan der tillægges forhøjet pensionsalder også for ansættelse før det 25. år.  

b. Ansat på overenskomstvilkår, tjenestemandslignende vilkår eller individuel kontrakt inden for det offentlige, i et koncessioneret selskab eller en stats-, kommune- eller regionsgaranteret virksomhed, jf. TPL § 4a.

Det er en forudsætning, at den pågældende under ansættelsen var omfattet af en pensionsordning, hvortil såvel den pågældende selv som institutionen ydede bidrag, og at det samlede bidrag udgjorde mindst 12 pct. af den pågældendes pensionsgivende løn. Det forudsættes endvidere, at hele udtrædelsesgodtgørelsen/tilbagekøbsværdien overføres til statskassen. Retningslinjerne fremgår af vejledningen om pensionsalderfastsættelse, afsnit D.

For tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2012 eller senere, kan der tillægges forhøjet pensionsalder også for ansættelse før det 25. år.

c. Ansat som tjenestemand under Den Europæiske Union (EU).

Det er en forudsætning, at der fra EU sker overførsel til statskassen af den aktuarmæssige værdi af den pågældendes pensionsrettigheder under EU, eller at den pågældende selv til statskassen med renter indbetaler hele den udtrædelsesgodtgørelse, som den pågældende fik udbetalt ved sin fratræden fra stillingen i EU, jf. TPL § 4b.

For tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2012 eller senere, kan der tillægges forhøjet pensionsalder også for ansættelse før det 25. år.

Medregning kan kun ske efter forelæggelse for Moderniseringsstyrelsen.

d. Tjenestemandspensionsloven indeholder endvidere hjemmel til, at finansministeren - hvis en tjenestemand er ansat på grund af ganske særlige kvalifikationer - kan forhøje den pågældendes pensionsalder med indtil 10 år, jf. TPL § 4, stk. 5, 1. pkt.

Forhøjelse af pensionsalderen efter denne regel kan kun foretages af Moderniseringsstyrelsen.

Der vil dog ikke blive tillagt tjenestemanden en større forhøjelse end den, der er nødvendig for, at den pågældende ved en eventuel pligtig afgangsalder har eller kunne have været pensionsdækket som led i offentlige eller private ansættelsesforhold i i alt 37 år.

Ved afsked på grund af alder og ved opgørelse af krav på opsat pension eller fratrædelsesgodtgørelse medregnes som forhøjet pensionsalder højst et tidsrum svarende til ansættelsestiden, jf. TPL § 4, stk. 5, 2. pkt.

Sager om forhøjet pensionsalder efter disse regler afgøres af Moderniseringsstyrelsen.

34.2.2.7. Nordiske pensionsordninger

De nordiske lande (Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige) har indgået en nordisk pensionsoverenskomst om samordning af pensionsrettigheder ifølge statslige pensionsordninger. Princippet i overenkomsten er, at den enkelte person bevarer sine pensionsrettigheder fra de enkelte optjeningslande.

Finansministeren kan ifølge TPL § 19, stk. 2, efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte regler om pensionsudbetaling mv., herunder retten til pension efter TPL § 7, med henblik på tilpasning af pensioner, der er omfattet af pensionsoverenskomsten. Reglerne herom er fastsat i Fmst. bekg. 13 14/1 2004.

34.2.2.8. Særregler

Hvis de helbredsmæssige betingelser for afskedigelse af en tjenestemand med pension efter TPL § 7 er opfyldt, fastsættes pensionsalderen, som om den pågældende havde været fuldtidsansat fra afskedstidspunktet og indtil udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år (kvalificeret svagelighedspension)

Skyldes afskedigelsen tilskadekomst i tjenesten, jf. TPL § 8, stk. 1, beregnes pensionen på grundlag af en pensionsalder på 37 år.

Pensionsalderen for en tjenestemand, der afskediges ved en pligtig afgangsalder mellem 60 og 70 år, fastsættes til den pensionsalder, den pågældende ville have opnået, hvis den pågældende kunne være blevet i tjeneste, indtil den pågældende fyldte 70 år, jf. TPL § 17. For militære tjenestemænd, tjenestemænd i politikorpset og uniformerede tjenestemænd i kriminalforsorgen gælder der særlige regler.

34.2.2.9. Beregning af egenpension

Egenpensionen beregnes på grundlag af den pensionsgivende løn, der for hvert skalatrin fastlægges af finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet, jf. TPL § 6, stk. 1.

For tjenestemænd på gammelt lønsystem anvendes den pensionsgivende løn på det skalatrin, der er opnået på fratrædelsestidspunktet.

For tjenestemænd på nye lønsystemer har Finansministeriet og centralorganisationerne aftalt principperne for fastlæggelse af den pensionsgivende løn, jf. aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer (Bilag M). Aftalen er bilag til Fmst. cirk. 15/3 2007. Aftalen er på et enkelt punkt ændret ved aftale af 9. november 2011, jf. Fmst. cirk. 9/11 2011.

Aftalen og dens praktiske betydning er nærmere beskrevet i afsnit 34.2.11.

I aftalen sondres mellem lukkede og åbne grupper. Lukkede grupper er tjenestemandsgrupper, inden for hvilke der principielt ikke sker nyansættelse på tjenestemandsvilkår, mens der fortsat sker nyansættelse på tjenestemandsvilkår inden for de åbne grupper.

For tjenestemænd i lukkede grupper aftales for de enkelte grupper et tjenestemandspensionsforløb, der svarer til det hidtidige skalatrinsforløb forlænget med 2 skalatrin, dog maksimalt til skalatrin 48. Ved avancement inden for samme ansættelsesområde tillægges 1 yderligere skalatrin. Hvis den pensionsgivende løn i det nye lønsystem overstiger den således fastlagte pensionsgivende løn i tjenestemandspensionssystemet, indbetales der pensionsbidrag på 18 pct. af det overskydende beløb til en supplerende pensionsordning.

Den pensionsgivende løn for tjenestemænd i åbne grupper er den pensionsgivende løn på det skalatrin, som vedkommende ville have været indplaceret på i det hidtidige lønsystem (skyggepensionsforløbet).

Hvis der aftales lønforbedringer, der i det hidtidige lønsystem ville have haft form af en oprykning til højere lønramme, indgås der samtidig aftale om, at tjenestemanden pensionsmæssigt indplaceres i den højere lønramme.

Den højeste egenpension opnås ved 37 års pensionsalder. Den udgør principielt 57 pct. af tjenestemandens pensionsgivende løn før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. TPL § 6, stk. 1. Finansministeren kan dog efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte et maksimum for pensionens størrelse.

De enkelte pensionsalderår indgår i beregningsprocenten således:

1. - 16. pensionsår1,75 procentpoint
17. - 32. pensionsår1,50 procentpoint
33. - 37. pensionsår1,00 procentpoint

 

Til visse egenpensionister ydes der ud over den procentberegnede pension følgende uregulerede tillæg:

SkalatrinPensionsalder
34 år35 år36 år37 år
kr.kr.kr.kr.
26 og lavere1.0002.0003.0004.000
278001.6002.4003.200
286001.2001.8002.400
294008001.2001.600
30200600600800
31100400300400

 

De nævnte tillæg nedsættes med 200 kr. hvert år, jf. TPL § 6, stk. 2, samt Fmst. cirk. 4/12 2001.

Til egenpensionister ydes endvidere indtil folkepensionsalderen et tillæg, der for hvert års pensionsalder udgør 1/37 af 23.500 kr. i årligt grundbeløb (1. oktober 1984), jf. TPL § 6, stk. 3. 

Til egenpensionister, der

  • er afskediget på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed,
  • er fratrådt den 1. juli 1999 eller tidligere,
  • har fået tilkendt førtidspension efter lov om social pension før denne dato,
  • og som fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere,

ydes tillægget efter TPL § 6, stk. 3, til det 67. år eller en eventuel højere folkepensionsalder, jf. TPL § 6, stk. 4, 1. pkt.

Reglerne herom er fastsat i Fmst. bekg. 370 18/5 2004 om fastsættelse af tillæg i medfør af tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 4, 1. pkt.

Til egenpensionister, der er pensioneret fra en stilling på Færøerne, og som blev ansat i denne stilling før den 1. juli 1999, ydes tillægget indtil opnåelse af folkepensionsalderen på Færøerne, jf. TPL § 6, stk. 4, 2. pkt.

Ifølge TPL § 5, stk. 2, kan finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at en tjenestemand, som efter ansøgning overgår til en anden tjenestemandsstilling med en lavere pensionsgivende løn, kan bevare retten til at få pensionen beregnet efter den hidtidige, højere pensionsgivende løn (retræte). Bestemmelsen anvendes under visse betingelser på tjenestemænd, der overtager en retrætestilling, jf. kapitel 33. Med hensyn til fleksjob og job på særlige vilkår henvises til kapitel 18.

Der er endvidere i TPL § 5, stk. 3, hjemmel til, at finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet kan tillade, at pensionen beregnes efter et højere skalatrin end det, tjenestemanden aflønnes efter på pensioneringstidspunktet. Denne bestemmelse tager sigte på de tilfælde, hvor en tjenestemand i en længere årrække har fungeret i en højere tjenestemandsstilling uden at blive udnævnt i denne - hvis forholdene i øvrigt taler derfor.

34.2.2.10. Supplerende ydelse

I TPL § 5, stk. 4, er der hjemmel til, at finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet kan bestemme, at der i særlige tilfælde ydes en tjenestemand, der fratræder på grund af alder eller en anden utilregnelig årsag, en særlig tidsbegrænset ydelse som supplement til pensionen.

Lønningsrådet har tiltrådt, at der som led i frivillige fratrædelsesordninger kan tilbydes tjenestemænd, der lader sig førtidspensionere, en supplerende ydelse, jf. kapitel 30.

34.2.2.11. Særregel for borgmestre og rådmænd

En pensioneret tjenestemand, der er valgt eller vælges til borgmester eller rådmand, får sin tjenestemandspension reduceret til halvdelen, jf. tekstanmærkning nr. 102 ad FL § 36.

Når den pågældende pensioneres som borgmester eller rådmand, får vedkommende ret til sin fulde pension fra staten, forudsat

  1. at pensionen fra staten er større end pågældendes pension som borgmester eller rådmand, og
  2. at pågældendes pension som borgmester eller rådmand efter en tilsvarende kommunal bestemmelse nedsættes til halvdelen.

Når tjenestemanden afgår ved døden, er den efterlevende ægtefælle berettiget til fuld pension fra staten under tilsvarende forudsætninger som anført ovenfor.

Den samlede pension fra stat og kommune til tjenestemanden (eller den efterlevende ægtefælle) må dog ikke overstige den højeste pension, der kan udbetales til en pensioneret tjenestemand (eller til en efterlevende ægtefælle). Hvis det samlede pensionsbeløb (dvs. en hel + en halv pension) er højere end maksimum, er det fast praksis, at reduktion foretages i den pension, der allerede er nedsat (til halvdelen).

34.2.2.12. Fradrag ved førtidspensionering på grund af alder

Hvis en tjenestemand har søgt sin afsked på grund af alder før folkepensionsalderen eller før en pligtig afgangsalder derunder, nedsættes pensionen med et førtidspensionsfradrag, jf. TPL § 6, stk. 6.

Reglerne for og størrelsen af førtidspensionsfradraget er fastsat ved aftale mellem finansministeren og centralorganisationerne efter bestemmelserne i TL §§ 45-47, jf. TPL § 6, stk. 8.

Førtidspensionsfradragets størrelse fremgår af Fmst. cirk. 26/3 2015 om førtidspensionsfradrag. Regler om administration af førtidspensionsfradrag fremgår af Fmst. cirk. 15/2 2003.

Tjenestemænd, der lader sig førtidspensionere, er ikke bundet af begrænsninger med hensyn til erhvervsarbejde.

34.2.2.13. Åremål

Egenpension til en varigt ansat tjenestemand, der er eller har været ansat på åremål, beregnes efter TPL § 16a på grundlag af tjenestemandens samlede pensionsalder samt den pensionsmæssige placering under den seneste varige ansættelse. Den beregnede pension forøges med et pensionstillæg, der for hvert års tjeneste i åremålsstillingen udgør 2,7 pct. af højeste pension fra en stilling i åremålsstillingens lønramme. Den samlede pension må dog ikke overstige den pension, som tjenestemanden ville have opnået ved pensionering fra åremålsansættelsen.

En tidligere åremålsansat tjenestemand, der er ansat før den 1. januar 2007, kan uanset ansættelsestiden få udbetalt egenpension fra den 1. i måneden efter det fyldte 60. år, medmindre den pågældende er fratrådt under åremålsansættelsen, jf. TPL § 16b. Der beregnes ikke førtidspensionsfradrag. For tidligere åremålsansatte tjenestmænd, der er ansat den 1. januar 2007 eller senere, følger retten til at få udbetalt pensionen uden førtidspensionsfradrag pensionsudbetalingsalderen.

34.2.2.14. Inddragelse af pension

En tjenestemand, der er blevet pensioneret af helbredsmæssige årsager, har ifølge TPL § 9, stk. 1, pligt til at lade sig genansætte, hvis

  1. den pågældende - i overensstemmelse med indhentet udtalelse fra Helbredsnævnet - atter er tjenstdygtig,
  2. den pågældende ikke er fyldt 60 år/har nået pensionsudbetalingsalderen, og
  3. den stilling, der tilbydes, er den pågældendes tidligere tjenestemandsstilling eller en anden passende stilling, som vedkommende også før sin afsked ville have haft pligt til at overtage.

I forbindelse med afskedigelse med pension på grund af svagelighed kan det derfor pålægges en tjenestemand på et nærmere angivet tidspunkt efter pensioneringen at fremskaffe helbredsoplysninger med henblik på en ny helbredsbedømmelse.

Hvis tjenestemanden ikke - trods opfordring - fremskaffer de krævede helbredsoplysninger eller afslår at lade sig genansætte i en stilling, som opfylder ovennævnte betingelser, inddrages pensionen, og der beregnes i stedet en opsat pension. Den tid, i hvilken den pågældende har fået pension, medregnes i så tilfælde i pensionsalderen, jf. TPL § 9, stk. 2.

Forud for en eventuel genansættelse skal de fornødne helbredsoplysninger til brug for en vurdering af, om tjenestemanden på ny kan anses for tjenstdygtig, forelægges Helbredsnævnet.

Pensionen inddrages ligeledes, hvis en pensioneret tjenestemand på ny opnår ansættelse, som medregnes i pensionsalderen efter reglerne i TPL § 4, jf. § 10.

Når en sådan tjenestemand senere afskediges af pensionsbegrundende årsag, jf. afsnit 34.2.2.4, er den pågældende berettiget til en pension, der som minimum svarer til den pension, som vedkommende ville have fået, hvis pensionen var blevet udbetalt uden afbrydelse, jf. TPL § 10. Den tid, i hvilken den pågældende har fået pension, medregnes ikke i pensionsalderen.

34.2.2.15. Børnepensionstillæg

Børnepensionstillæg udbetales til barnet selv, jf. TPL § 14, stk. 1. Reglerne om børnepensionstillæg omtales i afsnit 34.2.4.

34.2.3. Ægtefællepension

34.2.3.1. Betingelser

Den efterlevende ægtefælle efter en tjenestemand eller en pensioneret tjenestemand er ifølge TPL § 11, stk. 1, berettiget til ægtefællepension. Det er dog en betingelse, at ægteskabet blev indgået,

  1. før tjenestemanden var fyldt 65 år, og
  2. før tjenestemanden var afskediget med ret til egenpension efter TPL kapitel 2, og
  3. mindst 3 måneder før dødsfaldet.

Betingelsen om, at ægteskabet skal være indgået, før tjenestemanden var afskediget med ret til egenpension, betyder, at der ikke er ret til ægtefællepension i tilfælde, hvor ægteskabet er indgået efter en tjenestemands overgang til rådighedsløn.

Hvis dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets indgåelse, gælder betingelsen om, at ægteskabet skal have bestået i 3 måneder, dog ikke, jf. TPL § 11, stk. 2.

Selv om de nævnte betingelser ikke er opfyldt, bevarer en ægtefælle ret til ægtefællepension i tilfælde, hvor den pågældende på ny indgår ægteskab med sin tidligere ægtefælle, hvis retten til ægtefællepension var bevaret i forbindelse med skilsmissen, jf. § 6, 2. pkt., og 15, stk. 2, i ægtefællepensionsloven.

34.2.3.2. Registreret partnerskab

En person, hvis partnerskab med en tjenestemand er registreret i henhold til lov om registreret partnerskab, som blev ophævet den 15. juni 2012, har samme ret til ægtefællepension som en efterlevende ægtefælle, jf. TPL § 1, stk. 3, se dog afsnit 34.2.3.3.

Efter ægteskabslovens § 1 bliver ægtefæller af samme køn med virkning fra 15. juni 2012 registreret som ægtefæller.

34.2.3.3. Separation og skilsmisse

Separation eller skilsmisse meddelt før den 1. januar 2007:

Retten til ægtefællepension berøres ikke af separation, men bortfalder ved skilsmisse.

En fraskilt hustru (men ikke en fraskilt mand) kan dog have bevaret sin ret til ægtefællepension, jf. L 102 14/3 1941 om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse med senere ændringer (enkepensionsloven), jf. Bilag 34.7.1. Denne lov gælder ikke for et opløst registreret partnerskab.

Det er en betingelse for, at en fraskilt hustru har bevaret pensionsretten ved skilsmissen, at ægteskabet har varet i mindst 5 år, at der efter skilsmissen påhviler manden pligt til at yde underholdsbidrag til hustruen, samt at det ikke ved skilsmissen er bestemt, at hustruen ikke bevarer sin ret til enkepension. Hvis der er aftalt eller pålagt manden en tidsbegrænset underholdspligt, bortfalder den fraskilte hustrus enkepensionsret ved denne periodes udløb med den virkning, at hele pensionen tilfalder en eventuel enke.

I de tilfælde hvor der påhviler tjenestemanden underholdspligt, er det som regel i skilsmissebevillingen bestemt, at statsamtet (Statsforvaltningen) fastsætter størrelsen af bidraget (fastsat bidrag). Selvom der ikke for tiden er fastsat noget bidrag, er enkepensionsretten bevaret.

Undertiden har ægtefællerne ved skilsmissen aftalt et underholdsbidrag på et fast beløb (aftalt bidrag). Det er en betingelse for bevarelse af enkepensionsretten, at aftalen indebærer en reel bidragspligt. Finansministeriet har derfor fastsat en minimumsgrænse for det månedlige bidrag som betingelse for, at retten kan bevares. For aftaler, hvor skilsmissebevillingen eller -dommen er dateret 1. oktober 2000 eller senere, udgør minimumsgrænsen 800 kr. månedlig, jf. Fmst. cirk. 25/9 2002.

Hvis der ved separationen som gennemgående vilkår for en eventuel efterfølgende skilsmisse er aftalt underholdsbidrag på et fast beløb, der opfylder minimumskravet, bevares enkepensionsretten, uanset om minimumsgrænsen i separationsperioden er blevet forhøjet.

Hvis den fraskilte hustru har bevaret retten til ægtefællepension, skal dette anmeldes over for Udbetaling Danmark, der skal beregne pensionen (notering). Så længe den fraskilte hustrus ret ikke er anmeldt, kan pensionen i henhold til enkepensionslovens § 2, stk. 8, med frigørende virkning udbetales til en eventuel enke, jf. Bilag 34.7.1.

Hvis en fraskilt hustru indgår nyt ægteskab, bortfalder såvel en bevaret ret som en aktuel ret til ægtefællepension, og retten indtræder ikke igen, selv om det nye ægteskab ophører ved dødsfald eller skilsmisse, jf. § 2, stk. 4, i enkepensionsloven, se Bilag 34.7.1. Retten bortfalder dog ikke, hvis ægteskabet indgås med den tidligere mand, jf. § 15, stk. 2, i ægtefællepensionsloven

En ægtefællepension deles mellem flere berettigede i forhold til det antal påbegyndte år, hvori hver har været gift med tjenestemanden. Den enkeltes andel udgør dog altid mindst 1/3 af pensionen. Hvis der er flere end 2 berettigede, finder en ligedeling sted. Reglerne fremgår af § 2, stk. 3 og 6, i enkepensionsloven, jf. Bilag 34.7.1.

Separation og skilsmisse meddelt efter den 1. januar 2007:

Ved separation og ved skilsmisse uden forudgående separation bortfalder retten til ægtefællepension. Retten kan dog være bevaret for både mænd og kvinder, jf. ægtefællepensionsloven og Fmst. cirk. 17/4 2007. Registrerede partnere er også omfattet af reglerne.

Det er en betingelse for, at retten er bevaret, at ægteskabet inden separationen eller skilsmissen har varet i mindst 5 år, at den tidligere ægtefælle har pligt til at betale ægtefællebidrag til sin fraseparerede eller fraskilte ægtefælle på separations- eller skilsmissetidspunktet, samt at det ikke ved separationen eller skilsmissen er aftalt, at retten til ægtefællepension ikke skal bevares.

Hvis det af separations- eller skilsmissevilkårene fremgår, at ægtefællebidraget fastsættes af statsforvaltningen, er retten bevaret (fastsat bidrag). Dette gælder, selv om der ikke er fastsat et bidrag, og selv om bidraget på et givet tidspunkt er fastsat til 0 kr.

Har parterne aftalt gensidig bidragspligt, er retten dog kun bevaret, hvis der har været fastsat bidrag i bidragsperioden, og hvis den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle modtog ægtefællebidrag ved dødsfaldet.

Hvis ægtefællerne har aftalt ægtefællebidragets størrelse, er retten kun bevaret, hvis ægtefællebidraget for hele bidragsperioden udgør et årligt grundbeløb, der mindst svarer til det normalbidrag til børn, der gjaldt på separations- eller skilsmissetidspunktet, jf. børnetilskudsloven (aftalt bidrag).

Normalbidraget til børn udgør i 2016 15.684 kr. om året.

Hvis ægtefællebidraget skal fastsættes af statsforvaltningen, og ægtefællerne samtidig har aftalt, at bidraget maksimalt kan fastsættes til det normalbidrag til børn, der gjaldt på separations- eller skilsmissetidspunktet, er retten kun bevaret, hvis bidraget i hele bidragsperioden er fastsat til dette maksimumbeløb.

En fraskilt ægtefælle kan efter skilsmissen, men inden den tidligere ægtefælles død, give afkald på sin ret til ægtefællepension til fordel for den tidligere ægtefælles nuværende ægtefælle. Afkaldet kan gøres betinget af, at den fraskilte ægtefælle kan fremlægge tilfredsstillende helbredsoplysninger.

Retten til bevarelse af ægtefællepension skal anmeldes til Udbetaling Danmark, jf. ovenfor.Det samme gælder afkald på ægtefællepension.

Hvis pligten til at betale ægtefællebidrag er tidsbegrænset, bortfalder retten til ægtefællepension ved denne periodes udløb, og pensionsandelen tilfalder en eventuel ægtefælle eller eventuelt andre berettigede. Retten bortfalder endvidere, hvis den berettigede ægtefælle indgår nyt ægteskab. Dette gælder dog ikke, hvis ægteskabet indgås med den tidligere ægtefælle.

En ægtefællepension deles mellem flere berettigede i forhold til det antal påbegyndte år, hvori hver af dem indtil separationen, skilsmissen eller dødsfaldet har været gift med tjenestemanden. Den nuværende ægtefælles andel skal dog mindst udgøre 1/3 af pensionen. 

34.2.3.4. Grundlag for pensionsfastsættelse

Fastsættelsen af en ægtefællepension sker som udgangspunkt på grundlag af den afdøde ægtefælles egenpension og den pensionsalder, som tjenestemanden havde optjent, dog mindst 15 års pensionsalder, jf. TPL § 12, stk. 1 og 3.

Ægtefællepension efter en egenpensionist, som ved sin død fik kvalificeret svagelighedspension, beregnes efter den optjente pensionsalder med tillæg af perioden, hvori afdøde fik kvalificeret svagelighedspension.

Ægtefællepensionen kan dog aldrig beregnes efter højere pensionsalder end den, tjenestemanden selv kunne have opnået ved udgangen af den måned, hvori den pågældende ville være fyldt 70 år.

34.2.3.5. Beregning

Ægtefællepension udgør 71 pct. af egenpensionen beregnet efter TPL § 6, stk. 1-2, jf. § 12, stk. 1.

Hvis en tjenestemand dør som følge af tilskadekomst i tjenesten eller fik tilskadekomstpension efter TPL § 8, udgør ægtefællepensionen det beløb, der gælder for den maksimale pensionsalder på 37 år, jf. TPL § 12, stk. 4.

Ægtefællepensionen skal ikke nedsættes, selv om der har været foretaget førtidspensionsfradrag i tjenestemandens egenpension.

Til ægtefællepensionister ydes indtil folkepensionsalderen et tillæg, der for hvert års pensionsalder udgør 1/37 af 23.500 kr. i årligt grundbeløb (1. oktober 1984), jf. TPL § 12, stk. 2. 

Ægtefællepensionister efter tjenestemænd eller pensionerede tjenestemænd på Færøerne, der blev ansat i deres stilling før den 1. juli 1999, bevarer tillægget, indtil de når folkepensionsalderen på Færøerne, jf. TPL § 12, stk. 2, 2. pkt.

34.2.3.6. Fradrag ved stor aldersforskel

Hvis ægtefællen er yngre end den afdøde tjenestemand, og aldersforskellen minus ægteskabets varighed overstiger 10 år, reduceres ægtefællepensionen med 2 pct. for hvert (hele) år ud over 10 år, jf. TPL § 12, stk. 6, og eksemplet i Bilag 34.7.2.

34.2.3.7. Deling af ægtefællepension

Hvis en tjenestemand har været gift flere gange, skal ægtefællepensionen i nogle tilfælde deles mellem flere berettigede. Betingelserne for at bevare retten til ægtefællepension ved separation og skilsmisse afhænger af, hvornår separationen/skilsmissen har fundet sted. Det samme gælder reglerne for deling af pensionen. Der henvises til afsnit afsnit 34.2.3.3.

Hvis en ægtefællepension er delt mellem flere berettigede (en efterlevende ægtefælle og/eller en eller flere fraskilte ægtefæller), beregnes tillægget til pensionen indtil folkepensionsalderen således, at der ydes samme del af tillægget, som den pågældende får af ægtefællepensionen, jf. TPL § 12, stk. 7.

34.2.3.8. Udbetaling

Udbetaling af ægtefællepension påbegyndes, når efterindtægtsperioden er udløbet, jf. afsnit 34.2.6.4.

Hvis tjenestemanden dør i en periode med tjenestefrihed uden løn, og ægtefællen derfor ikke har ret til efterindtægt, påbegyndes udbetalingen af ægtefællepensionen den 1. i måneden efter dødsfaldet.

Det samme gælder ved udbetaling af ægtefællepension til en fraskilt hustru, idet hun ikke er berettiget til efterindtægt.

34.2.3.9. Bortfald af pension

En efterlevende ægtefælle, der indgår nyt ægteskab, mister ikke en ægtefællepension efter TPL kap. 3 eller en enkepension i henhold til tidligere tjenestemandslove.

Hvis også den nye ægtefælle er tjenestemand, og den efterlevende ægtefælle derfor ved den nye ægtefælles død bliver berettiget til to ægtefællepensioner (eventuelt en enkepension og en ægtefællepension), udbetales dog kun den største af disse, jf. TPL § 13.

Efter de tjenestemandslove, der gjaldt før 1969, bortfaldt en enkepension ved enkens indgåelse af nyt ægteskab. Udbetalingen af en enkepension, der er bortfaldet efter disse regler, genoptages dog, hvis det nye ægteskab ophører ved dødsfald eller skilsmisse, jf. L 154 7/6 1958 om lønninger og pensioner m.v. til statens tjenestemænd (LPL), § 68, stk. 2, 1. pkt.

34.2.4. Børnepensionstillæg og børnepension

34.2.4.1. Betingelser

En pensioneret tjenestemands børn samt stedbørn (ægtefælles børn), som er medtaget til forsørgelse i det fælles hjem, er berettiget til børnepensionstillæg, jf. TPL § 14, stk. 1 og 3.

Den samme kreds af børn er ved tjenestemandens død berettiget til børnepension, jf. TPL § 14, stk. 2 og 3.

Børnepensionstillæg og børnepension udbetales indtil udgangen af den måned, hvori barnet fylder 21 år, jf. TPL § 16.

34.2.4.2. Grundlaget for fastsættelsen

Børnepensionstillæg og børnepension er uafhængig af tjenestemandens lønmæssige placering og pensionsalder.

34.2.4.3. Beregning

Børnepensionstillæggets og børnepensionens grundbeløb er fastsat i TPL § 15, stk. 1. Til forældreløse børn udbetales børnepension med dobbelt grundbeløb.

Børnepensionstillæg i forbindelse med egenpension, børnepension i forbindelse med ægtefællepension eller børnepension alene kan dog ikke overstige tjenestemandens pensionsgivende løn, jf. TPL § 15, stk. 2.

Der kan kun ydes ét børnepensionstillæg/én børnepension for hvert barn, jf. TPL § 14, stk. 4.

34.2.4.4. Udbetaling

efterindtægtsperioden fortsætter udbetalingen af børnepensionstillæg samtidig med udbetalingen af efterindtægt, hvad enten det drejer sig om efterindtægt til ægtefællen eller efterindtægt til børnene, jf. TPL § 23, stk. 2. Hvis efterindtægt udbetales til ægtefællen, udbetales børnepension til tjenestemandens særbørn dog fra den 1. i måneden efter dødsfaldet i stedet for det hidtidige børnepensionstillæg.

34.2.4.5. Udbetaling, når ægtefællen dør i efterindtægtsperioden

Hvis en ægtefælle, som modtager efterindtægt, dør inden efterindtægtsperiodens udløb, udbetales resten af efterindtægten efter tjenestemanden til tjenestemandens børnepensionsberettigede børn. Først når denne efterindtægtsperiode er udløbet, udbetales der efterindtægt efter ægtefællen for den eventuelt resterende del af sidstnævnte efterindtægtsperiode, jf. TPL § 20, stk. 2, sammenholdt med § 23, stk. 1. Først når denne periode er udløbet, udbetales dobbelt børnepension.

34.2.5. Pensionering efter ophør af udbetaling af rådighedsløn/ventepenge

Når retten til rådighedsløn ophører, jf. kapitel 32, skal der udbetales egenpension, jf. afsnit 34.2.2, eller beregnes en opsat pension, jf. afsnit 34.2.7, medmindre tjenestemanden har opnået ansættelse, der medregnes i pensionsalderen efter TPL § 4, jf. TL § 32, stk. 3 og 5, og TPL §10.

For tjenestemænd, der er omfattet af Fmst. cirk. 15/3 2007 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer, beregnes pensionen på grundlag af det opnåede skalatrin på tidspunktet for overgang til rådighedsløn (afskedstidspunktet), uanset at tjenestemanden ikke har nået sluttrinnet i det skalatrinsforløb, der gælder for stillingen.

34.2.6. Efterindtægt

34.2.6.1. Definition

Når en tjenestemand i tjeneste, en pensioneret tjenestemand eller en person, der modtager ægtefællepension, dør, udbetales der i en vis periode et beløb svarende til den sidst udbetalte løn (inkl. fast påregnelige særlige ydelser, jf. Fmst. cirk. 6/12 2011, samt eget- og arbejdsgiverbidrag til supplerende pensionsordning) eller pension. Tilsvarende gælder, når en tjenestemand, der modtager rådighedsløn/ventepenge, dør. Dette beløb betegnes efterindtægt.

34.2.6.2. Regulering

Beløbet reguleres efter samme regler som tjenestemandspensioner, jf. afsnit 34.2.8. Beløbet påvirkes derimod ikke af alderstillæg eller andre lønændringer, som tjenestemanden selv ville have fået, hvis vedkommende fortsat havde været i tjeneste.

34.2.6.3. Berettigede

Efterindtægt udbetales til en tjenestemands efterlevende ægtefælle eller, hvis tjenestemanden ikke efterlader sig en sådan, til tjenestemandens børnepensionsberettigede børn, jf. TPL § 20, stk. 1.

Hvis en tjenestemand i tjeneste afgår ved døden uden at efterlade sig ægtefælle eller børnepensionsberettigede børn, tilfalder efterindtægten boet, jf. TPL § 20, stk. 3. Hvis en pensioneret tjenestemand ikke efterlader sig ægtefælle eller børn, udbetales der ikke efterindtægt.

Efterindtægt på grundlag af en ægtefællepension tilkommer de børn af den pågældende, der er berettigede til børnepension efter den først afdøde ægtefælle, jf. TPL § 20, stk. 2.

34.2.6.4. Varighed

Efterindtægt udbetales som hovedregel i 3 måneder regnet fra den 1. i måneden efter dødsfaldet, jf. TPL § 22, stk. 1. Afgår tjenestemanden ved døden som en umiddelbar følge af tilskadekomst i tjenesten, udbetales efterindtægt til ægtefælle eller børn dog i 12 måneder, jf. TPL § 22, stk. 2, mens efterindtægten, hvis den udbetales til boet, kun kan udbetales i 3 måneder.

Efterindtægtens varighed ændres ikke af, at tjenestemanden evt. var varslet til fratræden på et tidspunkt, der ligger efter dødsfaldet.

Hvis en tjenestemand dør under tjenestefrihed uden løn, udbetales der ikke efterindtægt.

34.2.6.5. Særregler i relation til børnepension

Hvis en ægtefælle, som modtager efterindtægt, dør inden efterindtægtsperiodens udløb, udbetales resten af efterindtægten efter tjenestemanden til tjenestemandens børnepensionsberettigede børn. Først når denne efterindtægtsperiode er udløbet, udbetales der efterindtægt efter ægtefællen for den eventuelt resterende del af sidstnævnte efterindtægtsperiode, jf. TPL § 20, stk. 2, sammenholdt med § 23, stk. 1.

Ægtefællepension og børnepension til længstlevende ægtefælles børnepensionsberettigede børn udbetales først, når ægtefællen ikke længere får efterindtægt, jf. TPL § 23, stk. 2. Til tjenestemandens særkuldsbørn udbetales børnepension dog fra den 1. i måneden efter dødsfaldet.

Børnepension til børn, der er berettigede til efterindtægt på grundlag af en tjenestemands løn eller egenpension, udbetales først ved efterindtægtsperiodens udløb, medmindre børnepensionen er større end efterindtægten, jf. TPL § 23, stk. 3.

34.2.7. Opsat pension og fratrædelsesgodtgørelse

34.2.7.1. Definition af opsat pension

Ved opsat pension forstås en pensionsydelse med udskudt udbetaling, beregnet efter TPL § 6, stk. 1 og 2, jf. § 27, på grundlag af tjenestemandens pensionsalder og pensionsgivende løn ved fratrædelsen.

34.2.7.2. Beregningstidspunktet

Hvis en tjenestemand fratræder efter at have opnået en pensionsalder på mindst 3 år, men

uden at opfylde betingelserne for afsked med egenpension efter TPL § 2, og
uden at overgå til anden ansættelse, som kan medregnes i pensionsalderen efter TPL § 4,

skal der i forbindelse med fratrædelsen beregnes en opsat pension i henhold til TPL § 24 (eller en fratrædelsesgodtgørelse i henhold til TPL § 25, stk. 1, jf. afsnit 34.2.7.4).

For tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2012 eller senere, er kravet om mindst 3 års pensionsalder ophævet. Der skal dog være opnået en pensionsalder på mindst 1 år.

Reglerne om opsat pension er beskrevet i Fmst. cirk. 30/5 1997 om beregning af tjenestemandspension, opsatte pensioner og regulering af tjenestemandspensioner pr. 1. april 1997.

 

34.2.7.3. Central registrering

Opsatte pensioner registreres centralt i Statens Administration.

34.2.7.4. Fratrædelsesgodtgørelse

Finansministeren kan ifølge TPL § 25, stk. 1, efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at tjenestemanden i stedet for ret til opsat pension kan få en fratrædelsesgodtgørelse, der skal anvendes som indbetaling til en pensionsordning. Det er en forudsætning, at denne anden pensionsordning kan godkendes af finansministeren, og at den ikke senere kan tilbagekøbes uden finansministerens samtykke.

Ved genansættelse som tjenestemand skal udbetalt fratrædelsesgodtgørelse indbetales til staten tillige med tilskrevet bonus.

Reglerne om fratrædelsesgodtgørelse er fastsat i Fmst. bekg. 76 1/2 2006 om fratrædelsesgodtgørelse m.v.

34.2.7.5. Pensionsbidrag efter LPL

Hvis en tjenestemand, der er berettiget til opsat pension, har været tjenestemandsansat før den 1. juli 1969, skal han ifølge TPL § 25, stk. 2, inden den opsatte pension beregnes, vælge, om han - i stedet for opsat pension for ansættelsestid forud for denne dato - vil have de indtil da (efter dagældende regler) indeholdte pensionsbidrag udbetalt efter bestemmelserne i LPL § 50, stk. 3 (Bilag 32.5.1). Den trufne beslutning kan ikke senere ændres. Hvis den pågældende vælger at få pensionsbidragene udbetalt, beregnes den opsatte pension eller en eventuel fratrædelsesgodtgørelse kun for tiden efter den 1. juli 1969.

Ved genansættelse som tjenestemand skal udbetalte pensionsbidrag for ansættelse før den 1. juli 1969 (inkl. evt. statsafgift) genindbetales til statskassen med rente, jf. TPL § 25, stk. 3. Renten udgør 4 pct. p.a. (uden rentes rente) fra udbetalingstidspunktet indtil genansættelsen som tjenestemand.

34.2.7.6. Tjenestemandsansættelse under EU

En tjenestemand, der fratræder, fordi han ansættes som tjenestemand i en EU-institution, kan i stedet for en opsat pension vælge at få overført en fratrædelsesgodtgørelse efter TPL § 25 fra statskassen til EU, jf. TPL § 26, stk. 1.

Beløbene beregnes efter reglerne i Fmst. bekg. 76 1/2 2006 om fratrædelsesgodtgørelse m.v. Ved genansættelse som tjenestemand i Danmark skal udbetalt fratrædelsesgodtgørelse indbetales til den myndighed, der til sin tid skal udbetale pensionen, tillige med tilskrevet bonus.

34.2.7.7. Bortfald

En opsat pension bortfalder, hvis den pågældende på ny opnår ansættelse, som efter TPL § 4 kan medregnes i pensionsalderen, eller hvis den pågældende i forbindelse med ansættelse som tjenestemand under EU får overført en fratrædelsesgodtgørelse dertil, jf. TPL § 24, stk. 2, og § 26, stk. 1 og 2.

34.2.7.8. Udbetaling

En opsat pension udbetales fra den 1. i måneden efter opnået folkepensionsalder, jf. TPL § 24, stk. 3.

En opsat pension udbetales desuden, hvis den pågældendes erhvervsevne er nedsat til halvdelen eller derunder på grund af helbredsmæssige forhold. Afgørelse herom træffes af Moderniseringsstyrelsen efter indhentet udtalelse fra Helbredsnævnet. Udbetaling af den opsatte pension sker i givet fald fra den 1. i måneden, efter at sag herom er rejst overfor Moderniseringsstyrelsen, jf. TPL § 24, stk. 3, jf. Fmst. cirk. 15/1 2003.

Personer med ret til opsat pension, der får tilkendt social førtidspension på grund af helbredsmæssige forhold efter de før den 1. januar 2003 gældende regler i lov om social pension, har ret til udbetaling af den opsatte pension fra samme tidspunkt som førtidspensionen efter lov om social pension.

For personer, der er ansat før den 1. januar 2007, kan opsat pension udbetales fra den 1. i måneden efter det fyldte 60. år. For personer, der er ansat den 1. januar 2007 eller senere, kan opsat pension udbetales fra den 1. i måneden efter opnået pensionsudbetalingsalder. Der er ikke knyttet erhvervsbegrænsning til udbetalingen. Pensionen nedsættes med et førtidspensionsfradrag, jf. Fmst. cirk. 26/3 2015 om førtidspensionsfradrag.

Til egenpensionister ydes indtil folkepensionsalderen et tillæg, der for hvert års pensionsalder udgør 1/37 af 23.500 kr. i årligt grundbeløb (1. oktober 1984).

En efterlevende ægtefælle er ifølge TPL § 24 berettiget til pension, selv om ægteskabet er indgået efter tjenestemandens afsked med opsat pension, men ikke hvis ægteskabet blev indgået, efter at den afdøde tjenestemand var fyldt 65 år, eller efter at den opsatte pension var påbegyndt udbetalt, eller mindre end 3 måneder før dødsfaldet. Betingelsen om, at ægteskabet skal have bestået i 3 måneder, gælder dog ikke, hvis dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets indgåelse.

Ægtefællepensionen udgør 2/3 af den opsatte pension og udbetales fra den 1. i måneden efter dødsfaldet. Til ægtefællepensionister ydes indtil folkepensionsalderen endvidere et tillæg på 2/3 af det tillæg, der ydes til egenpension, og som for hvert års pensionsalder udgør 1/37 af 23.500 kr. i årligt grundbeløb (1. oktober 1984), der reguleres ligesom pensionerne i øvrigt. 

Når en person, der var berettiget til opsat pension, dør, er den pågældendes børn under 18 år ifølge TPL § 24 berettigede til en pension, der for hvert barn udgør 10 pct. af den opsatte pension, dog 20 pct. hvis der ikke udbetales ægtefællepension. Pensionen udbetales fra den 1. i måneden efter dødsfaldet og indtil udgangen af den måned, hvor barnet fylder 18 år.

34.2.7.9. Maksimum

Den samlede pension til ægtefælle og børn må ikke overstige den opsatte pension.

34.2.8. Regulering af pensioner mv.

Ifølge TPL § 27, stk 1, fastsætter finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet procentreguleringen af

  1. egenpension
  2. ægtefællepension
  3. børnepension og børnepensionstillæg
  4. efterindtægt af pension,

jf. Fmst. cirk. 14/3 2016 om regulering af tjenestemandspensioner mv. og pensionsgivende lønninger mv. pr. 1. april 2016. 

Tillæg i henhold til TPL § 6, stk. 2, reguleres ikke.

Fra den 1. april 1986 har opsatte pensioner fået samme regulering som andre pensioner, jf. TPL § 27, stk. 2.

Når der sker generel ændring af tjenestemandslønnen, foretages der ifølge TPL § 27a en tilsvarende regulering af

  1. efterindtægt af løn
  2. rådighedsløn
  3. ventepenge.

34.2.9. Pensionsbidrag for tjenestemænd

Tjenestemandspensionsordningen er en tilsagnspensionsordning, som finansieres over de årlige finanslove. Af budgettekniske årsager skal ministerier og styrelser mfl. indbetale et pensionsbidrag på 15 pct. af den pensionsgivende løn til finanslovens § 36. For visse tjenestemænd i lønramme 37 og derover gælder et forhøjet pensionsbidrag på 20,3 pct. Forhøjelsen gælder kun for stillinger, som nybesættes den 1. august 2005 eller senere, jf. Fmst. cirk. 28/6 2005.

For enkelte tjenestemandsgrupper gælder andre bidragsprocenter.

34.2.10. Supplerende pensionsordninger for tjenestemænd

Uden for tjenestemandspensionssystemet kan Finansministeriet og vedkommende centralorganisation indgå aftaler om pensionsbidrag af visse faste tillæg til tjenestemænd mfl., jf. Fmst. cirk. 4/2 2015, hvori en rammeaftale indgår som bilag.

Formålet er at give tjenestemænd mfl. mulighed for supplerende pensionsopsparing/-forsikring, især med henblik på udbetaling af en sumydelse ved alders- og sygdomspensionering samt ved død.

Rammeaftalen udmøntes i konkrete aftaler mellem Finansministeriet og vedkommende centralorganisation om indbetaling af pensionsbidrag af nærmere bestemte faste tillæg til grupper af tjenestemænd.

For grupper på nye lønsystemer er aftalekompetencen delegeret til vedkommende ministerium/styrelse.

34.2.11. Pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. på nye lønsystemer (Bilag M)

34.2.11.1 Baggrund for ”Bilag M”

I forbindelse med tjenestemænds overgang fra gammelt lønsystem (lønramme- og skalatrinsforløb) til nyt lønsystem (basisløn og tillæg eller intervalløn) er det nødvendigt at fastlægge sammenhængen mellem det nye lønsystem og tjenestemandspensionen. Det skyldes, at tjenestemandspensionen i henhold til tjenestemandspensionsloven beregnes på grundlag af den pågældende tjenestemands skalatrin og pensionsalder på pensioneringstidspunktet (pensionsskalatrinnet). Efter overgangen til et nyt lønsystem er der ikke længere en entydig sammenhæng mellem lønnen og pensionsskalatrinnet.

Under overenskomstforhandlingerne i 2002 blev det derfor aftalt mellem Finansministeriet og centralorganisationerne, hvordan tjenestemænd skal indplaceres pensionsmæssigt i forbindelse med overgang til nye lønsystemer. Denne aftale fremgik af bilag M til CFU-forliget, deraf betegnelsen ”Bilag M-rammeaftalen”, som ofte anvendes i daglig tale.

Rammeaftalen blev  indgået i 2003 og udsendt med et cirkulære, der senere er blevet revideret, jf. senest Fmst. cirk. 15/3 2007 om aftale om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer. Aftalen er implementeret ved supplerende aftaler (Bilag M-aftaler) mellem Finansministeriet og vedkommende (central-)organisation for hver enkelt tjenestemandsgruppe med henblik på fastlæggelse af et pensionsskalatrinsforløb, jf. afsnit 34.2.11.3. 

Det kan undtagelsesvis aftales mellem Finansministeriet og vedkommende (central)organisation, at konkrete stillinger/stillingsgrupper undtages fra rammeaftalen, jf. § 1, stk 3.

I rammeaftalen sondres mellem såkaldte åbne og lukkede tjenestemandsgrupper. I åbne tjenestemandsgrupper kan der fortsat ske nyansættelse på tjenestemandsvilkår, hvorimod der ikke kan ske nyansættelse i de lukkede grupper, jf. nærmere nedenfor.

34.2.11.2 Åbne grupper 

I en åben gruppe kan der fortsat ske nyansættelse på tjenestemandsvilkår. De åbne grupper omfatter visse stillinger i politiet, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen, folkekirken samt visse andre grupper, jf. Fmst. cirk. 11/12 2000 om anvendelse af tjenestemandsansættelse i staten og folkekirken, som ændret ved Fmst. cirk. 17/6 2009, jf. kapitel 2.  

En tjenestemand i en åben gruppe på ny løn indplaceres pensionsmæssigt i det anciennitetssikrede skalatrinsforløb, der var gældende forud for overgangen til nyt lønsystem (såkaldt skyggepensionsforløb).

Hvis den pågældende tjenestemand på grund af efterfølgende aftale om omklassificering eller forfrem-melse rykkes op i en højere basisløngruppe, vil den pågældende ligeledes blive indplaceret pensionsmæssigt i et højere lønrammeforløb (skalatrinsforløb), jf. rammeaftalens § 6. 

34.2.11.3 Lukkede grupper

I en lukket gruppe, hvor der ikke længere kan ske nyansættelse på tjenestemandsvilkår, skal der – medmindre andet undtagelsesvis aftales mellem Finansministeriet og vedkommende (central)organisation – indgås aftale mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede centralorganisation om implementering af bilag M. Aftalen betegnes i daglig tale som en ”Bilag M-aftale”. Aftalen har til formål at fastlægge tjenestemandspensionsforløbet (skyggepensionsforløbet) for den lukkede gruppe svarende til det hidtidige anciennitetssikrede skalatrinsforløb forlænget med 2 skalatrin, dog maksimalt til og med skalatrin 48.

De 2 skalatrin opnås efter 2 år på slutløn i hidtidigt skalatrinsforløb, hvis dette er baseret på løntrin svarende til 2 skalatrin. Hvis det er baseret på løntrin svarende til 1 skalatrin, opnås det første skalatrin efter 2 år og det andet skalatrin efter 4 år på sluttrin i hidtidigt skalatrinsforløb.

Eksempel 1:
Hidtidigt skalatrinsforløb: 16-18-20-22-24. Alle skalatrin er 2-årige.
Nyt skalatrinsforløb: 16-18-20-22-24-26.

Var tjenestemanden på aftalens virkningstidspunkt indplaceret på skalatrin 22, fortsættes det hidtidige oprykningsforløb indtil skalatrin 24. 2 år herefter opnås skalatrin 26.

Var tjenestemanden på aftalens virkningstidspunkt indplaceret på skalatrin 24, opnås skalatrin 26, når den pågældende har været indplaceret på skalatrin 24 i 2 år, uanset om de 2 år ligger helt eller delvis før aftalens virkningstidspunkt.

Eksempel 2:
Hidtidigt skalatrinsforløb: 20-21-22-23-24. Alle skalatrin er 2-årige. 
Nyt skalatrinsforløb: 20-21-22-23-24-25-26.

Var tjenestemanden på aftalens virkningstidspunkt indplaceret på skalatrin 20-23, fortsættes det hidtidige oprykningsforløb indtil skalatrin 24. 2 år herefter opnås skalatrin 25, og efter yderligere 2 år opnås skalatrin 26.

De 2, henholdsvis 4 år på hidtidigt sluttrin, der kræves for opnåelse af de ekstra 2 skalatrin, er uafhængig af, om det hidtidige skalatrinsforløb helt eller delvis har været baseret på 1-årige løntrin. De yderligere trin opnås efter de 2, henholdsvis 4 år på hidtidigt sluttrin, uanset om den krævede tid er tilbagelagt helt eller delvis før overgangen til nyt lønsystem.

Eksempel 3:
Hidtidigt skalatrinsforløb: 20-21-22-23-24. Alle skalatrin er 2-årige. 
Nyt skalatrinsforløb: 20-21-22-23-24-25-26.

De 2, henholdsvis 4 år på hidtidigt sluttrin, der kræves for opnåelse af de ekstra 2 skalatrin, er uafhængig af, om det hidtidige skalatrinsforløb helt eller delvis har været baseret på 1-årige løntrin. De yderligere trin opnås efter de 2 henholdsvis 4 år på hidtidigt sluttrin, uanset om den krævede tid er tilbagelagt helt eller delvis før overgangen til nyt lønsystem.

Var tjenestemanden på aftalens virkningstidspunkt indplaceret på skalatrin 24 og havde været indplaceret på dette skalatrin i 3 år, opnås skalatrin 25 umiddelbart fra aftalens virkningstidspunkt. Når den pågældende har været indplaceret på skalatrin 25 i 1 år, opnås skalatrin 26.

34.2.11.4 Avancement i lukkede grupper

Ved eventuelt ansøgt avancement forlænges det anciennitetssikrede skalatrinsforløb (skyggepensionsforløbet) med et yderligere skalatrin, således at der opnås i alt tre ekstra skalatrin, dog maksimalt til skalatrin 48. Det ekstra skalatrin ved avancement kan kun tildeles ved ansøgt avancement til en højere stilling inden for samme ansættelsesområde og kan kun ydes én gang. Det ekstra trin tildeles på avancementstidspunktet og medfører, at resten af forløbet forskydes med ét skalatrin med uændret oprykningsdato.

Eksempel 4:
Skalatrinsforløb: 16-18-20-22-24-26 (svarende til eksempel 1 i afsnit 34.2.11.3)

Hvis tjenestemanden avancerer inden for eget ansættelsesområde, mens pågældende er indplaceret på skalatrin 22, oprykkes tjenestemanden på avancementstidspunktet til skalatrin 23, og oprykning sker herefter til skalatrin 25 og 27 med 2 års mellemrum.

34.2.11.5 Indbetaling af pensionsbidrag til en supplerende pensionsordning

Hvis basislønnen og eventuelle pensionsgivende tillæg eller intervallønnen overstiger den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet, indbetales der et pensionsbidrag på 18 pct. af den overskydende løn til en supplerende pensionsordning, jf. rammeaftalens § 5. Slutskalatrinnet er det anciennitetssikrede skalatrinsforløb forlænget med to eller eventuelt tre skalatrin, jf. ovenfor. 

Ikke-pensionsgivende tillæg bliver ikke pensionsgivende, selvom basislønnen og eventuelle tillæg (inklusiv ikke-pensionsgivende tillæg) eller intervallønnen overstiger den pensionsgivende løn på slutskalatrinnet. De ikke-pensionsgivende tillæg er kun med til at ”fylde op” til lønnen på slutskalatrinnet. Det betyder, at ikke-pensionsgivende tillæg indgår ved opgørelsen af, om den samlede løn overstiger den pensionsgivende løn på slutskalatrinnet, og der derfor skal ske indbetaling af pensionsbidrag på 18 pct. af den del af de(t) pensionsgivende tillæg, der overstiger den pensionsgivende løn på slutskalatrinnet. 

Alle tillæg, herunder ikke-pensionsgivende tillæg, indgår i opgørelsen i den rækkefølge, hvori de er udmøntet (i kronologisk orden).

Af løntillæg, der ligger under den tjenestemandspensionsgivende løn på sluttrinnet (inklusiv de 2, eventuelt 3 skalatrin), og som er eller bliver aftalt pensionsgivende, indbetales pensionsbidrag med den bidragssats, der i øvrigt er aftalt på det pågældende overenskomst-/aftaleområde eller konkret er aftalt for den pågældende tjenestemand.  

Hvis tillægget er aftalt pensionsgivende med 17,3 pct., indbetales der pensionsbidrag af tillægget med denne procentsats for den del af tillægget, der ligger under den pensionsgivende løn på slutskalatrinnet (inklusiv de 2, eventuelt 3 skalatrin). For den del af det pensionsgivende tillæg, der overstiger slutskalatrinnet (inklusiv de 2, eventuelt 3 skalatrin), indbetales et pensionsbidrag på 18 pct., jf. søjlediagram samt bemærkninger hertil.  

34.2.11.6 Ansøgt overgang til en pensionsmæssigt tilsvarende eller højere stilling

Hvis tjenestemanden overgår til anden stilling inden for samme ansættelsesområde, afhænger pensionsretten af, om overgangen sker til en åben eller lukket gruppe, samt om overgangen sker til en pensionsmæssigt tilsvarende, højere eller lavere stilling.

Sker overgangen til en lukket gruppe, er der for de enkelte grupper aftalt et skyggepensionsforløb, der svarer til det hidtidige skalatrinsforløb, forlænget med 2 skalatrin, jf. afsnit 34.2.11.3. Hvis betingelserne for ansøgt avancement er opfyldt, forlænges forløbet med et 3. skalatrin.

Skyggepensionsforløbet for den enkelte tjenestemandsgruppe fremgår af den konkrete supplerende aftale om skalatrinsforløb (Bilag M-aftalen).

Sker overgangen til en højere stilling i en åben gruppe, optjenes der pensionsret efter de regler, der gælder for den nye stilling.

Der henvises til bilag 1.1. i Fmst cirk. 15/3 2007 om aftale om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer (Bilag M-rammeaftalen).

34.2.11.7 Overgang til en pensionsmæssigt lavere placeret stilling

Hvis tjenestemanden overgår til en lavere placeret stilling, fastlægges pensionsretten i overensstemmelse med de regler, der gælder for den nye stilling, medmindre andet følger af en senior- eller retræteordning.

34.2.11.8 Overgang til en stilling uden for ansættelsesområdet

Overgår tjenestemanden til en stilling uden for ansættelsesområdet, kan det hidtidige anciennitetssikrede skalatrinsforløb (skyggepensionsforløbet) alene forlænges med to skalatrin. Det skyldes, at det tredje skalatrin alene kan tildeles ved ansøgt avancement inden for samme ansættelsesområde. 

34.2.11.9 Aftalens ikrafttræden og tidspunktet for indplacering i det nye lønsystem

Det afgørende tidspunkt for den pensionsmæssige indplacering er ikrafttrædelsestidspunktet for den konkrete Bilag M-aftale om skalatrinsforløb, jf. afsnit 34.2.11.1. Indplaceringen sker således på baggrund af skalatrinsforløbet i den stilling, som tjenestemanden var ansat i på tidspunktet for den konkrete Bilag M-aftales ikrafttræden, og altså ikke på baggrund af den stilling, tjenestemanden varetog på tidspunktet for overgang til ny løn.

34.3. Overenskomstansatte mv.

34.3.1. Kollektive pensionsordninger

Overenskomstansatte og tjenestemandslignende ansatte er typisk omfattet af kollektive pensionsordninger i pensionskasser eller pensionsforsikringsselskaber.

Disse pensionsordninger adskiller sig fra tjenestemændenes pensionssystem bl.a. ved, at der betales et pensionsbidrag til ordningen, og at pensionens størrelse beregnes aktuarmæssigt i forhold til det indbetalte beløb.

34.3.2. Overenskomstansatte

Overenskomstansatte er omfattet af de pensionsordninger, der er omtalt i (fælles)overenskomsterne/organisationsaftalerne. Heri er fastsat regler om pensionsbidragets størrelse og beregning, pensionsinstitut samt om eventuelle karensbestemmelser.

Finansministeriet og centralorganisationerne har indgået aftale om generelle krav til indholdet af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv., jf. Fmst. cirk. 29/8 2016, hvori det som noget nyt er fastsat, at der i den enkelte pensionsordning er mulighed for at etablere delpension og depotsikring.

Om det nærmere indhold af pensionsordningerne henvises til pensionsbestemmelserne samt til pensionskassernes regulativer/pensionsforsikringsselskabernes policer mv.

I de tilfælde, hvor en ansat på grund af helbredsmæssige forhold ikke opfylder betingelserne for optagelse på normale vilkår i den overenskomstmæssige pensionsordning, kan der med tilslutning fra Moderniseringsstyrelsen og den forhandlingsberettigede organisation ske indbetaling af pensionsbidrag til den pågældendes eventuelt allerede eksisterende pensionsordning eller til en anden pensionsordning, hvis indhold kan godkendes af overenskomstens parter.

For ansatte i fleksjob henvises til Fmst. cirk. 14/12 2012.

De kollektive pensionsordninger for ansatte under OAO-S's, LC's og CO10's forhandlingsområder, der ikke er omfattet af en anden pensionsordning som led i ansættelsesforholdet, er beskrevet i de respektive (fælles)overenskomster/organisationsaftaler mv.

Pensionsbidrag beregnes af nettolønnen og indbetales af ansættelsesmyndigheden. 1/3 anses for at være den ansattes eget bidrag, hvilket skal fremgå af lønspecifikationen.

For at blive omfattet af pensionsordningen i OAO-S-fællesoverenskomsten er det med virkning fra den 1. april 2011 alene en betingelse, at de pågældende

  • er fyldt 25 år og
  • har i alt 4 års sammenlagt beskæftigelse i det offentlige før eller efter det 25. år.

For ansatte, som

  • er fyldt 20 år og har i alt 9 måneders sammenlagt beskæftigelse i det offentlige eller
  • har været omfattet af en pensionsordning som led i en tidligere ansættelse

udgør pensionsbidraget 10,65 pct., indtil de pågældende opfylder betingelserne for at være omfattet af overenskomstens almindelige pensionsbidrag på 15 pct. (Ved OK15 er det aftalt at forhøje bidraget til 11,19 pct.). 

Ved opgørelse af beskæftigelse i det offentlige medregnes alle ansættelsesperioder uanset beskæftigelsesgrad. 

Definitionen af begrebet "det offentlige" er ændret med virkning fra den 1. april 2011, således at der alene skal medregnes ansættelse, der på tidspunktet for ansættelse efter fællesoverenskomsten er omfattet af Finansministeriets, KL´s eller Regionernes Lønnings- og Takstnævns forhandlingskompetence. Herudover medregnes i ancienniteten tidligere ansættelse ved en række oplistede områder, jf. cirkulærebemærkningerne til fællesoverenskomstens § 7, stk. 2. 

34.3.3. Tjenestemandslignende ansatte

Tjenestemandslignende ansatte i staten mv. under OAO-S's forhandlingsområde og det område, der indtil den 31. december 2009 var omfattet af CO II's forhandlingsret, er omfattet af forsikringsmæssige pensionsordninger i PFA Pension.

Tjenestemandslignende ansatte ved institutioner med mere end 50 pct. statstilskud er omfattet af ordningen, hvis de ikke i forvejen har anden obligatorisk pensionsordning som led i ansættelsen.

Pensionsordningen omfatter ikke tjenestemænd, andre ansatte omfattet af tjenestemandspensionsordninger, pensionerede tjenestemænd mfl.

Det er en betingelse for umiddelbar optagelse, at de pågældende er ansat på halvdelen eller mere af den til enhver tid gældende fulde arbejdstid. Ansatte med en beskæftigelseskvote på under halvdelen af fuld tid optages, når ansættelsen har varet i 6 måneder. Når denne betingelse er opfyldt, indbetales pensionsbidraget med tilbagevirkende kraft fra ansættelsestidspunktet.

Ordningen indeholder som hovedelementer en alderspension, en invalidepension samt børnepension.

For ansatte, der ikke opfylder helbredsbetingelserne for at være omfattet af den forsikringsmæssige pensionsordning, etableres en opsparingsordning.

Pensionsbidraget på det område, der indtil den 31. december 2009 var omfattet af CO II's forhandlingsret, har siden den 1. april 2002 udgjort 18 pct. af nettolønnen, jf. Fmst. cirk. 26/6 2002.

Pensionsbidraget på OAO-S-området har siden den 1. april 2003 udgjort 18 pct. af nettolønnen, jf. Fmst. cirk. 11/12 2003.

Tjenestemandslignende ansatte med uddannelse som socialrådgiver, bibliotekar eller sygeplejerske er optaget i de pensionsordninger, der er etableret særligt for disse uddannelsesgrupper, jf. Fmst. cirkskr. 6/8 1990.

34.3.4. Individuelt ansatte

Pensionsordninger for individuelt ansatte skal ikke godkendes af Moderniseringsstyrelsen. Det forudsættes, at der er en pensionsordning knyttet til ansættelsen, medmindre særlige omstændigheder taler imod det. Pensionsbidraget bør som udgangspunkt være på niveau med pensionsbidraget i tilsvarende eller sammenlignelige stillinger på overenskomstområdet.

Der stilles ikke længere særlige krav til indholdet af en individuel pensionsordning. Dog skal sådanne pensionsordninger klausuleres mod tilbagekøb på en sådan måde, at de ikke kan tilbagekøbes i videre omfang end nævnt i § 4 i aftale af 4. august 2009 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om generelle krav til indholdet af bidragsdefinerede pensionsordninger, jf. Fmst. cirk. 5/8 2009.

34.4. Særligt om ansatte på Færøerne

Ved lagtingslov 49 14/5 2013 om pensionsopsparing og beskatning af pension og renteforsikringer er der med virkning fra den 1. januar 2014 gennemført ændringer i den færøske pensionslovgivning, der har betydning for indbetaling af pensionsbidrag for statsansatte på Færøerne.

Ændringerne betyder bl.a., at pensionsbidrag for personer, der ansættes i staten på Færøerne den 1. januar 2014 eller senere, kun kan indbetales til en pensionsudbyder, der har hjemsted på Færøerne.

For personer, der er ansat inden den 1. januar 2014, kan der under visse betingelser fortsat indbetales pensionsbidrag til den pensionsordning i Danmark, hvortil der hidtil er indbetalt pensionsbidrag.

Tjenestemandspension er ikke omfattet af den nye færøske lovgivning. Derimod er pensionsbidrag for tjenestemænd til supplerende pensionsordninger omfattet af denne lovgivning. 

Centralorganisationerne har derfor indgået en aftale med den færøske pensionsudbyder Føroya Lìvstrygging om etablering af en pensionsordning for statsansatte på Færøerne, der ikke kan få indbetalt pensionsbidrag til pensionsinstitutter i Danmark.

Finansministeriet og centralorganisationerne har på denne baggrund indgået en aftale om indbetaling af pensionsbidrag mv. for statsansatte på Færøerne, jf. Fmst. cirk. 16/10 2014, med henblik på at tilpasse overenskomsterne og tjenestemandsaftalerne til den færøske lovgivning.

34.5. Gruppelivsordningen

Gruppelivsordningen, jf. Fmst. cirk. 1/11 2011, omfatter følgende grupper af ansatte, der er fyldt 18 år, samt timelønnede med mindst 15 timers gennemsnitlig ugentlig beskæftigelse

  • tjenestemænd i staten og folkekirken,
  • statens tjenestemænd i Grønland, 
  • tjenestemandslignende ansatte i staten og statstilskudsberettigede institutioner med tjenestemandspensionsrettigheder, herunder tjenestemandslignende ansatte civilarbejdere i forsvaret samt visse håndværkere i DSB,
  • overenskomstansatte med adgang til pension efter civilarbejderloven,
  • ansatte omfattet af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten),
  • ansatte omfattet af fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten), der ikke er omfattet af en pensionsordning (typisk ansatte, der på grund af karenskrav eller lav alder ikke har kunnet optages i en pensionsordning), eller som ikke er omfattet af en pensionsordning med gruppelivsforsikring (fx er ansatte i fleksjob med pensionsordning i Sampension ikke omfattet af gruppelivsordningen i Sampension),   
  • øvrige ansatte inden for CFU’s forhandlingsområde, der ikke er omfattet af en pensionsordning med gruppelivsforsikring, eller for hvem det konkret er aftalt, at begge ordninger gælder.   

Gruppelivsdækningen ophører ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år. 

Præmien udgør 108,35 kr. månedlig. Den indbetales af ansættelsesmyndigheden til Forenede Gruppeliv samtidig med lønudbetalingen for den pågældende måned.

Forsikringsydelsen ved dødsfald består af en forsikringssum på 370.000 kr. samt en børnesum på 30.000 kr. for børn under 21 år.

Forsikringssummen ved kritisk sygdom udgør 100.000 kr. 

Der ydes en forsikringssum på 50.000 kr. til den ansattes børn under 18 år, der pådrager sig en kritisk sygdom.  

Under fravær på grund af tjenestefrihed uden løn gælder dækningen efter gruppelivsordningen uden præmieindbetaling de første 6 måneder af en orlovsperiode. Endvidere gælder dækningen uden præmieindbetaling ved fravær på grund af tjenestefrihed til militærtjeneste. I begge tilfælde dog kun, hvis pågældende ikke i perioden omfattes af anden gruppelivsordning etableret af Finansministeriet eller regioner/kommuner. Dækningen gælder også under barsels- og adoptionsorlov uden løn og fravær i henhold til § 42 i serviceloven.

Tjenestemænd, der afskediges med rådighedsløn, skal have tilbud om at blive i gruppelivsordningen. Den tidligere ansættelsesmyndighed betaler præmien, indtil rådighedslønsperioden ophører.

Præmie til gruppelivsforsikring skal i henhold til pensionsbeskatningsloven medregnes i den ansattes skattepligtige indkomst (personlig indkomst).

34.6. ATP

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) er obligatorisk for alle lønmodtagere, der er fyldt 16 år og beskæftiget her i landet i mindst 9 timer om ugen hos samme arbejdsgiver, samt for personer, der modtager rådighedsløn eller ventepenge.

Der skal betales ATP-bidrag for de ansatte, der fortsætter med eller begynder at arbejde efter det fyldte 67. år, uanset om de pågældende samtidig får udbetalt pension fra ATP.

Både arbejdsgiveren og den ansatte har pligt til at bidrage til ordningen. Bidraget betales med 1/3 af den ansatte og 2/3 af arbejdsgiveren og afregnes i forhold til det timetal, der anvises løn for i den pågældende måned.

Der indbetales også ATP-bidrag for personer, der modtager dagpenge fra kommunen på grund af sygdom, barsel eller adoption. Ved udbetaling af syge- eller barseldagpenge indbetales dobbelt ATP-bidrag. Kommunerne indbetaler bidragene. Dagpengemodtageren betaler 1/3 af bidraget. 

ATP-satserne for ansatte inden for de 4 centralalorganisationers forhandlingsområder fremgår af Fmst cirk. 11/9 2015.

ATP-ydelserne kan udbetales som egenpension fra den 1. i måneden efter opnået folkepensionsalder. Endvidere udbetales der under visse omstændigheder et engangsbeløb til efterlevende ægtefæller og børn.

 

34.7. Bilags- og henvisningsoversigt

Bilag

  • Bilag 32.5.1 Uddrag af L 154 7/6 1958 om lønninger og pensioner m.v. til statens tjenestemænd (LPL) som ændret senest ved L 262 4/6 1969.
  • Bilag 34.7.1 Redaktionel sammenskrivning af L 102 14/3 1941 om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse, som ændret ved L 268 14/6 1951, L 261 4/6 1969 og L 250 25/4 1990 (enkepensionsloven).
  • Bilag 34.7.2 Eksempel på beregning af fradrag i ægtefællepension, når der er stor aldersforskel mellem ægtefællerne.

Henvisninger

Kapitel 34. Sidst revideret 06.01.17