34.2.2. Egenpension

34.2.2.1. Betingelser

En tjenestemand har i henhold til TPL § 2, stk. 1, ret til egenpension, hvis den pågældende

  1. har en ansættelse svarende til mindst 10 års fuldtidsbeskæftigelse (afsnit 34.2.2.2), og
  2. afskediges på grund af alder, helbredsbetinget utjenstdygtighed eller anden utilregnelig årsag (afsnit 34.2.2.4).

34.2.2.2. Ansættelsestid

Det er som hovedregel en betingelse for afsked med pension, at tjenestemanden har en samlet ansættelse svarende til mindst 10 års fuldtidsbeskæftigelse i en stilling, i hvilken ansættelsen efter reglerne i TPL §§ 4, 4a og 4b kan medregnes i pensionsalderen.

Perioder med nedsat arbejdstid indgår tilsvarende nedsat i ansættelsestiden. Perioder med tjenestefrihed uden løn medregnes ikke i ansættelsestiden, medmindre de medregnes i pensionsalderen efter TPL § 4, stk. 4, jf. afsnit 34.2.2.5. Ansættelse før det fyldte 25. år indgår i ansættelsestiden, uanset at den ikke medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd, der ansat før den 1. januar 2012.

Der stilles dog intet krav til ansættelsestidens længde, hvis tjenestemanden opfylder betingelserne for at få tilskadekomstpension (TPL § 8) eller kvalificeret svagelighedspension (TPL § 7), jf. afsnit 34.2.2.4.

34.2.2.3. Forhøjet ansættelsestid

Hvis en tjenestemand ikke på fratrædelsestidspunktet har nået en ansættelsestid på fulde 10 år, kan finansministeren efter TPL § 2, stk. 3, tillægge den pågældende forhøjet ansættelsestid for beskæftigelse, der ikke efter reglerne i TPL §§ 4, 4a og 4b kan medregnes i pensionsalderen. Det er dog en forudsætning, at der til denne forudgående beskæftigelse har været knyttet en pensionsordning.

I tilfælde, hvor tjenestemanden ikke opnår en ansættelsestid på 10 år, men har optjent en pensionsalder på mindst 3 år, er den pågældende berettiget til en opsat pension, jf. afsnit 34.2.7. Hvis tjenestemanden er ansat den 1. januar 2012 eller senere, er retten til opsat pension alene betinget af, at den pågældende har optjent en pensionsalder på mindst 1 år.

34.2.2.4. Afskedsårsager

En aldersbegrundet pensionering foreligger, når tjenestemanden opfylder aldersbetingelsen enten i TPL § 3 eller i TL § 29.

Tjenestemænd, der er ansat før den 1. januar 2007, kan fratræde med pension ved det fyldte 60. år, mens tjenestemænd, der er ansat den 1. januar 2007 eller senere, kan fratræde med pension, når de når pensionsudbetalingsalderen, jf. TPL § 3. Hvis der er fastsat en aldersgrænse for fratræden ved lov eller aftalt en pligtig afgangsalder over 60 år, skal tjenestemænd fratræde senest med udgangen af den måned, hvori de opnår den alder, der er fastsat eller aftalt, jf. TL § 29. 

Den generelle pligtige afgangsalder på 70 år blev afskaffet i 2008. Der gælder dog fortsat en pligtig afgangsalder på 70 år for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene samt for præster, provster og biskopper. Øvrige (lavere) pligtige afgangsaldre er omtalt i kapitel 31.

Pensionering på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed forudsætter, at den procedure, der er foreskrevet i kapitel 31, er afsluttet med en udtalelse fra Moderniseringsstyrelsen om, at tjenestemanden ved eventuel afsked på grund af sygdom har ret til pension (svagelighedspension).

En tjenestemand, der er ansat før den 1. januar 2007, og som fratræder på grund af sygdom inden det 60. år, har ret til kvalificeret svagelighedspension, hvis den pågældendes erhvervsevne er nedsat til 1/3 eller derunder, og afskedigelsen sker af denne årsag, jf. TPL § 7, stk. 1. Tjenestemænd, der er blevet ansat den 1. januar 2007 eller senere, har ret til kvalificeret svagelighedspension ved fratræden inden pensionsudbetalingsalderen. Afgørelse om kvalificeret svagelighedspension træffes af Moderniseringsstyrelsen efter indhentet udtalelse fra Helbredsnævnet.

For tjenestemænd, der efter reglerne i lov om social pension er tilkendt førtidspension, invaliditetsydelse eller bistands- og plejetillæg, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003, gælder de hidtidige regler i TPL § 7, stk. 1. Det betyder, at ydelse af kvalificeret svagelighedspension forudsætter, at der er tilkendt den pågældende mellemste eller højeste førtidspension efter de hidtidige regler i lov om social pension, jf. Fmst. cirk. 15/1 2003.

En kvalificeret svagelighedspension beregnes på grundlag af en forhøjet pensionsalder, jf. afsnit 34.2.2.8.

Retten til kvalificeret svagelighedspension er uafhængig af, om tjenestemanden er fyldt 25 år.

Inden for de første 10 års ansættelse er det en betingelse, at afskedigelsen ikke sker på grund af en lidelse, der var lægeligt konstateret ved ansættelsen, eller på grund af sygdom, som er en følge af en risikofaktor, der var konstateret ved ansættelsen, jf. TPL § 7, stk. 2.

Ved beregningen af de 10 år anvendes kalenderdage, uanset om ansættelsen er på fuld tid eller deltid. Der regnes frem til fratrædelsestidspunktet.

Perioder med tjenestefrihed uden løn, der bliver medregnet i pensionsalderen i medfør af tjenestemandspensionslovens regler, indgår i beregningen af de 10 år. Det samme gælder tidligere ansættelse, der medregnes i pensionsalderen.

Ifølge TPL § 7, stk. 3, kan betingelsen om fratræden inden det 60. år/pensionsudbetalingsalderen fraviges med begrundelse i særlige forhold, der ikke bør komme tjenestemanden til skade.

Hvis en tjenestemand afskediges på grund af utjenstdygtighed som følge af tilskadekomst i tjenesten, og denne tilskadekomst begrunder krav på erstatning for tab af erhvervsevne i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring, er den pågældende berettiget til tilskadekomstpension beregnet på grundlag af højeste pensionsalder, jf. afsnit 34.2.2.8.

Dette gælder imidlertid ikke uden videre, hvis tjenestemanden ved grov uagtsomhed eller ved beruselse selv har fremkaldt eller væsentligt bidraget til arbejdsskadens indtræden. I sådanne tilfælde kan finansministeren bestemme, at forhøjet pension bortfalder eller nedsættes.

Retten til tilskadekomstpension er uafhængig af, om tjenestemanden er fyldt 25 år.

En tjenestemand har ret til pension, hvis den pågældende afskediges af anden utilregnelig årsag end alder og svagelighed, fx på grund af uegnethed til at bestride stillingen eller på grund af samarbejdsvanskeligheder. Sager herom skal forelægges Moderniseringsstyrelsen med detaljerede oplysninger om det konkrete grundlag for den påtænkte afskedigelse, inden afskedigelsen foretages, jf. kapitel 31.

En prøveansat tjenestemand, der ikke samtidig har tjenestefrihed fra en tjenestemandsstilling andet sted, er dog - selv om den pågældende opfylder betingelsen om 10 års ansættelse - ikke berettiget til aktuel pension, hvis den pågældende afskediges, fordi vedkommende er fundet uegnet til varig ansættelse. I sådanne tilfælde bliver den prøveansatte kun berettiget til aktuel pension, hvis vedkommende ved prøveansættelsen har fået inddraget en pension efter TPL § 10, jf. § 2, stk. 1.

34.2.2.5. Grundlaget for pensionsfastsættelse

Grundlaget for fastsættelsen af en pension i henhold til tjenestemandspensionsloven er

Inden pensionen beregnes, skal tjenestemanden og ansættelsesmyndigheden udfylde et digitalt pensionsberegningsskema. Dette igangsættes i PENSAB af ansættelsesmyndigheden.

Pensioner beregnes af Udbetaling Danmark.

34.2.2.6. Pensionsalder

En tjenestemands pensionsalder er det antal år, i hvilket pågældende efter sit fyldte 25. år har været tjenestemand i staten, folkeskolen, folkekirken, Folketinget, under Københavns Kommunale Skolevæsen, Færøernes Landsstyre før den 1. januar 1988 eller Grønlands Landsråd eller Hjemmestyre før 1. januar 1980 eller har været berettiget til rådighedsløn, jf. TPL § 4, stk. 1. Perioder, hvor den pågældende har været suspenderet, medregnes efter praksis i pensionsalderen, uanset at lønnen er reduceret, og uanset om suspensionen ender med afsked. Pensionsalderen kan dog højst udgøre 37 år.

For tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2012 eller senere, er aldersgrænsen på 25 år ophævet. Det betyder, at de optjener pensionsalder straks fra tjenestemandsansættelsen.

Tjenestemænd, der har optjent 37 års pensionsalder den 1. januar 2019 eller senere, har ret til et engangsbeløb ved pensionering. Engangsbeløbet udgør 15 pct. af den pensionsgivende løn på det skalatrin, som tjenestemandens pension bliver beregnet af, og med de satser, der gælder på pensioneringstidspunktet. Der vil senere blive udsendt cirkulære herom. 

Pensionsalder registreres i det centrale pensionsalderregister (PENSAB), der er placeret i Moderniseringsstyrelsen, jf. Fmst. cirk. 20/3 1990.

Perioder med nedsat tjenestetid indgår tilsvarende nedsat i pensionsalderen, jf. TPL § 4, stk. 3, se dog kapitel 33 om senior- og retræteordninger.

Ud over den pensionsalder, som en tjenestemand har optjent i henhold til TPL § 4, stk. 1, og § 35, stk. 2, kan den pågældende tillægges forhøjet pensionsalder i henhold til TPL § 4, stk. 2, 4 og 5, § 4a, § 4b, § 35, stk. 3, og § 35a. Disse bestemmelser er omtalt nedenfor.

En tjenestemand kan desuden tillægges forhøjet pensionsalder som led i en frivillig fratrædelsesordning, jf. kapitel 30.

Der er ikke mulighed for, at en tjenestemand selv kan tilkøbe pensionsalder mod egen indbetaling.

Finansministeriet har tillagt ministerier og styrelser mfl. kompetencen til i visse tilfælde at fastsætte pensionsalderen efter TPL § 4, stk. 1, 2 og 4, § 4a og § 35, stk. 1 og 2, jf. Fmst. cirk.skr. 18/3 1992.

Bemyndigelsen vedrører de tilfælde, der udtrykkeligt er nævnt i Fmst. vejledning 18/3 1992 om fastsættelse af pensionsalderen for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken m.fl.

Tilfælde, der ikke er nævnt i vejledningen, og tilfælde, der giver anledning til retlig tvivl, afgøres af Moderniseringsstyrelsen.

Perioder med tjenestefrihed uden løn medregnes ikke i pensionsalderen, medmindre finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet i henhold til TPL § 4, stk. 4, bestemmer, at perioden medregnes. Lønningsrådet har i henhold til denne bestemmelse afgivet en række generelle udtalelser.

Medregning af beskæftigelse i perioder med tjenestefrihed, der er bevilget eller bevilget forlænget den 1. april 1992 eller senere, er som udgangspunkt betinget af, at tjenestemanden løbende til FL § 36 indbetaler pensionsbidrag på 15 pct. af den pensionsgivende løn, som tjenestemanden ville have være berettiget til, hvis den pågældende ikke havde haft tjenestefrihed.

Ved medregning af beskæftigelse under tjenestefrihed, der er bevilget før den 1. april 1992, skal der som udgangspunkt ikke betales pensionsbidrag.

Retningslinjer for medregning af tjenestefrihedsperioder og for betaling af pensionsbidrag fremgår af vejledningen om pensionsalderfastsættelse, afsnit E, som også indeholder en udtømmende gennemgang af de situationer, hvor medregning kan ske uden forelæggelse for Moderniseringsstyrelsen. Betalingsordningen er på enkelte punkter ændret ved Fmst. cirk. 1/10 2001.

Med hensyn til orlov til uddannelse, orlov til børnepasning, orlov til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående og fravær i henhold til § 42 i serviceloven henvises til Fmst. cirk. 1/10 2001, Fmst. cirk. 10/6 2008 og kapitel 26. Med hensyn til optjening af pension i forbindelse med ulønnet barsels- og adoptionsorlov henvises til kapitel 25.

Tjenestemandspensionsloven indeholder hjemmel til, at finansministeren kan tillægge forhøjet pensionsalder for den tid, en tjenestemand efter sit fyldte 25. år har været

a. Ansat på tjenestemandsvilkår i en stilling, hvortil der er knyttet en pensionsordning, der i det væsentlige giver samme rettigheder som tjenestemandspensionsloven, jf. TPL § 4, stk. 2.

Bestemmelsen finder typisk anvendelse ved overførsel af pensionsrettigheder fra kommuner og regioner samt statsgaranterede pensionskasser. Regler om behandlingen af disse sager findes i Fmst. cirk. 15/2 1977 om overførsel af beløb ved individuel overgang af tjenestemænd m.v. mellem staten m.v. og kommuner m.v. med de ændringer, der følger af Fmst. cirk. 2/3 1979 om tillæg til cirkulæret, samt i vejledningen om pensionsalderfastsættelse, afsnit B og C.

For tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2012 eller senere, kan der tillægges forhøjet pensionsalder også for ansættelse før det 25. år.  

b. Ansat på overenskomstvilkår, tjenestemandslignende vilkår eller individuel kontrakt inden for det offentlige, i et koncessioneret selskab eller en stats-, kommune- eller regionsgaranteret virksomhed, jf. TPL § 4a.

Det er en forudsætning, at den pågældende under ansættelsen var omfattet af en pensionsordning, hvortil såvel den pågældende selv som institutionen ydede bidrag, og at det samlede bidrag udgjorde mindst 12 pct. af den pågældendes pensionsgivende løn. Det forudsættes endvidere, at hele udtrædelsesgodtgørelsen/tilbagekøbsværdien overføres til statskassen. Retningslinjerne fremgår af vejledningen om pensionsalderfastsættelse, afsnit D.

For tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2012 eller senere, kan der tillægges forhøjet pensionsalder også for ansættelse før det 25. år.

c. Ansat som tjenestemand under Den Europæiske Union (EU).

Det er en forudsætning, at der fra EU sker overførsel til statskassen af den aktuarmæssige værdi af den pågældendes pensionsrettigheder under EU, eller at den pågældende selv til statskassen med renter indbetaler hele den udtrædelsesgodtgørelse, som den pågældende fik udbetalt ved sin fratræden fra stillingen i EU, jf. TPL § 4b.

For tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2012 eller senere, kan der tillægges forhøjet pensionsalder også for ansættelse før det 25. år.

Medregning kan kun ske efter forelæggelse for Moderniseringsstyrelsen.

d. Tjenestemandspensionsloven indeholder endvidere hjemmel til, at finansministeren - hvis en tjenestemand er ansat på grund af ganske særlige kvalifikationer - kan forhøje den pågældendes pensionsalder med indtil 10 år, jf. TPL § 4, stk. 5, 1. pkt.

Forhøjelse af pensionsalderen efter denne regel kan kun foretages af Moderniseringsstyrelsen.

Der vil dog ikke blive tillagt tjenestemanden en større forhøjelse end den, der er nødvendig for, at den pågældende ved en eventuel pligtig afgangsalder har eller kunne have været pensionsdækket som led i offentlige eller private ansættelsesforhold i i alt 37 år.

Ved afsked på grund af alder og ved opgørelse af krav på opsat pension eller fratrædelsesgodtgørelse medregnes som forhøjet pensionsalder højst et tidsrum svarende til ansættelsestiden, jf. TPL § 4, stk. 5, 2. pkt.

Sager om forhøjet pensionsalder efter disse regler afgøres af Moderniseringsstyrelsen.

34.2.2.7. Nordiske pensionsordninger

De nordiske lande (Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige) har indgået en nordisk pensionsoverenskomst om samordning af pensionsrettigheder ifølge statslige pensionsordninger. Princippet i overenkomsten er, at den enkelte person bevarer sine pensionsrettigheder fra de enkelte optjeningslande.

Finansministeren kan ifølge TPL § 19, stk. 2, efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte regler om pensionsudbetaling mv., herunder retten til pension efter TPL § 7, med henblik på tilpasning af pensioner, der er omfattet af pensionsoverenskomsten. Reglerne herom er fastsat i Fmst. bekg. 13 14/1 2004.

34.2.2.8. Særregler

Hvis de helbredsmæssige betingelser for afskedigelse af en tjenestemand med pension efter TPL § 7 er opfyldt, fastsættes pensionsalderen, som om den pågældende havde været fuldtidsansat fra afskedstidspunktet og indtil udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år (kvalificeret svagelighedspension)

Skyldes afskedigelsen tilskadekomst i tjenesten, jf. TPL § 8, stk. 1, beregnes pensionen på grundlag af en pensionsalder på 37 år.

Pensionsalderen for en tjenestemand, der afskediges ved en pligtig afgangsalder mellem 60 og 70 år, fastsættes til den pensionsalder, den pågældende ville have opnået, hvis den pågældende kunne være blevet i tjeneste, indtil den pågældende fyldte 70 år, jf. TPL § 17. For militære tjenestemænd, tjenestemænd i politikorpset og uniformerede tjenestemænd i kriminalforsorgen gælder der særlige regler.

34.2.2.9. Beregning af egenpension

Egenpensionen beregnes på grundlag af den pensionsgivende løn, der for hvert skalatrin fastlægges af finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet, jf. TPL § 6, stk. 1.

For tjenestemænd på gammelt lønsystem anvendes den pensionsgivende løn på det skalatrin, der er opnået på fratrædelsestidspunktet.

For tjenestemænd på nye lønsystemer har Finansministeriet og centralorganisationerne aftalt principperne for fastlæggelse af den pensionsgivende løn, jf. aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer (Bilag M). Aftalen er bilag til Fmst. cirk. 15/3 2007. Aftalen er på et enkelt punkt ændret ved aftale af 9. november 2011, jf. Fmst. cirk. 9/11 2011.

Aftalen og dens praktiske betydning er nærmere beskrevet i afsnit 34.2.11.

I aftalen sondres mellem lukkede og åbne grupper. Lukkede grupper er tjenestemandsgrupper, inden for hvilke der principielt ikke sker nyansættelse på tjenestemandsvilkår, mens der fortsat sker nyansættelse på tjenestemandsvilkår inden for de åbne grupper.

For tjenestemænd i lukkede grupper aftales for de enkelte grupper et tjenestemandspensionsforløb, der svarer til det hidtidige skalatrinsforløb forlænget med 2 skalatrin, dog maksimalt til skalatrin 48. Ved avancement inden for samme ansættelsesområde tillægges 1 yderligere skalatrin. Hvis den pensionsgivende løn i det nye lønsystem overstiger den således fastlagte pensionsgivende løn i tjenestemandspensionssystemet, indbetales der pensionsbidrag på 18 pct. af det overskydende beløb til en supplerende pensionsordning.

Den pensionsgivende løn for tjenestemænd i åbne grupper er den pensionsgivende løn på det skalatrin, som vedkommende ville have været indplaceret på i det hidtidige lønsystem (skyggepensionsforløbet).

Hvis der aftales lønforbedringer, der i det hidtidige lønsystem ville have haft form af en oprykning til højere lønramme, indgås der samtidig aftale om, at tjenestemanden pensionsmæssigt indplaceres i den højere lønramme.

Den højeste egenpension opnås ved 37 års pensionsalder. Den udgør principielt 57 pct. af tjenestemandens pensionsgivende løn før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. TPL § 6, stk. 1. Finansministeren kan dog efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte et maksimum for pensionens størrelse.

De enkelte pensionsalderår indgår i beregningsprocenten således:

1. - 16. pensionsår1,75 procentpoint
17. - 32. pensionsår1,50 procentpoint
33. - 37. pensionsår1,00 procentpoint

 

Til visse egenpensionister ydes der ud over den procentberegnede pension følgende uregulerede tillæg:

SkalatrinPensionsalder
34 år35 år36 år37 år
kr.kr.kr.kr.
26 og lavere1.0002.0003.0004.000
278001.6002.4003.200
286001.2001.8002.400
294008001.2001.600
30200600600800
31100400300400

 

De nævnte tillæg nedsættes med 200 kr. hvert år, jf. TPL § 6, stk. 2, samt Fmst. cirk. 4/12 2001.

Til egenpensionister ydes endvidere indtil folkepensionsalderen et tillæg, der for hvert års pensionsalder udgør 1/37 af 23.500 kr. i årligt grundbeløb (1. oktober 1984), jf. TPL § 6, stk. 3. 

Til egenpensionister, der

  • er afskediget på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed,
  • er fratrådt den 1. juli 1999 eller tidligere,
  • har fået tilkendt førtidspension efter lov om social pension før denne dato,
  • og som fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere,

ydes tillægget efter TPL § 6, stk. 3, til det 67. år eller en eventuel højere folkepensionsalder, jf. TPL § 6, stk. 4, 1. pkt.

Reglerne herom er fastsat i Fmst. bekg. 370 18/5 2004 om fastsættelse af tillæg i medfør af tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 4, 1. pkt.

Til egenpensionister, der er pensioneret fra en stilling på Færøerne, og som blev ansat i denne stilling før den 1. juli 1999, ydes tillægget indtil opnåelse af folkepensionsalderen på Færøerne, jf. TPL § 6, stk. 4, 2. pkt.

Ifølge TPL § 5, stk. 2, kan finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at en tjenestemand, som efter ansøgning overgår til en anden tjenestemandsstilling med en lavere pensionsgivende løn, kan bevare retten til at få pensionen beregnet efter den hidtidige, højere pensionsgivende løn (retræte). Bestemmelsen anvendes under visse betingelser på tjenestemænd, der overtager en retrætestilling, jf. kapitel 33. Med hensyn til fleksjob og job på særlige vilkår henvises til kapitel 18.

Der er endvidere i TPL § 5, stk. 3, hjemmel til, at finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet kan tillade, at pensionen beregnes efter et højere skalatrin end det, tjenestemanden aflønnes efter på pensioneringstidspunktet. Denne bestemmelse tager sigte på de tilfælde, hvor en tjenestemand i en længere årrække har fungeret i en højere tjenestemandsstilling uden at blive udnævnt i denne - hvis forholdene i øvrigt taler derfor.

34.2.2.10. Supplerende ydelse

I TPL § 5, stk. 4, er der hjemmel til, at finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet kan bestemme, at der i særlige tilfælde ydes en tjenestemand, der fratræder på grund af alder eller en anden utilregnelig årsag, en særlig tidsbegrænset ydelse som supplement til pensionen.

Lønningsrådet har tiltrådt, at der som led i frivillige fratrædelsesordninger kan tilbydes tjenestemænd, der lader sig førtidspensionere, en supplerende ydelse, jf. kapitel 30.

34.2.2.11. Særregel for borgmestre og rådmænd

En pensioneret tjenestemand, der er valgt eller vælges til borgmester eller rådmand, får sin tjenestemandspension reduceret til halvdelen, jf. tekstanmærkning nr. 102 ad FL § 36.

Når den pågældende pensioneres som borgmester eller rådmand, får vedkommende ret til sin fulde pension fra staten, forudsat

  1. at pensionen fra staten er større end pågældendes pension som borgmester eller rådmand, og
  2. at pågældendes pension som borgmester eller rådmand efter en tilsvarende kommunal bestemmelse nedsættes til halvdelen.

Når tjenestemanden afgår ved døden, er den efterlevende ægtefælle berettiget til fuld pension fra staten under tilsvarende forudsætninger som anført ovenfor.

Den samlede pension fra stat og kommune til tjenestemanden (eller den efterlevende ægtefælle) må dog ikke overstige den højeste pension, der kan udbetales til en pensioneret tjenestemand (eller til en efterlevende ægtefælle). Hvis det samlede pensionsbeløb (dvs. en hel + en halv pension) er højere end maksimum, er det fast praksis, at reduktion foretages i den pension, der allerede er nedsat (til halvdelen).

34.2.2.12. Fradrag ved førtidspensionering på grund af alder

Hvis en tjenestemand har søgt sin afsked på grund af alder før folkepensionsalderen eller før en pligtig afgangsalder derunder, nedsættes pensionen med et førtidspensionsfradrag, jf. TPL § 6, stk. 6.

Reglerne for og størrelsen af førtidspensionsfradraget er fastsat ved aftale mellem finansministeren og centralorganisationerne efter bestemmelserne i TL §§ 45-47, jf. TPL § 6, stk. 8.

Førtidspensionsfradragets størrelse fremgår af Fmst. cirk. 26/3 2015 om førtidspensionsfradrag. Regler om administration af førtidspensionsfradrag fremgår af Fmst. cirk. 15/2 2003.

Tjenestemænd, der lader sig førtidspensionere, er ikke bundet af begrænsninger med hensyn til erhvervsarbejde.

34.2.2.13. Åremål

Egenpension til en varigt ansat tjenestemand, der er eller har været ansat på åremål, beregnes efter TPL § 16a på grundlag af tjenestemandens samlede pensionsalder samt den pensionsmæssige placering under den seneste varige ansættelse. Den beregnede pension forøges med et pensionstillæg, der for hvert års tjeneste i åremålsstillingen udgør 2,7 pct. af højeste pension fra en stilling i åremålsstillingens lønramme. Den samlede pension må dog ikke overstige den pension, som tjenestemanden ville have opnået ved pensionering fra åremålsansættelsen.

En tidligere åremålsansat tjenestemand, der er ansat før den 1. januar 2007, kan uanset ansættelsestiden få udbetalt egenpension fra den 1. i måneden efter det fyldte 60. år, medmindre den pågældende er fratrådt under åremålsansættelsen, jf. TPL § 16b. Der beregnes ikke førtidspensionsfradrag. For tidligere åremålsansatte tjenestmænd, der er ansat den 1. januar 2007 eller senere, følger retten til at få udbetalt pensionen uden førtidspensionsfradrag pensionsudbetalingsalderen.

34.2.2.14. Inddragelse af pension

En tjenestemand, der er blevet pensioneret af helbredsmæssige årsager, har ifølge TPL § 9, stk. 1, pligt til at lade sig genansætte, hvis

  1. den pågældende - i overensstemmelse med indhentet udtalelse fra Helbredsnævnet - atter er tjenstdygtig,
  2. den pågældende ikke er fyldt 60 år/har nået pensionsudbetalingsalderen, og
  3. den stilling, der tilbydes, er den pågældendes tidligere tjenestemandsstilling eller en anden passende stilling, som vedkommende også før sin afsked ville have haft pligt til at overtage.

I forbindelse med afskedigelse med pension på grund af svagelighed kan det derfor pålægges en tjenestemand på et nærmere angivet tidspunkt efter pensioneringen at fremskaffe helbredsoplysninger med henblik på en ny helbredsbedømmelse.

Hvis tjenestemanden ikke - trods opfordring - fremskaffer de krævede helbredsoplysninger eller afslår at lade sig genansætte i en stilling, som opfylder ovennævnte betingelser, inddrages pensionen, og der beregnes i stedet en opsat pension. Den tid, i hvilken den pågældende har fået pension, medregnes i så tilfælde i pensionsalderen, jf. TPL § 9, stk. 2.

Forud for en eventuel genansættelse skal de fornødne helbredsoplysninger til brug for en vurdering af, om tjenestemanden på ny kan anses for tjenstdygtig, forelægges Helbredsnævnet.

Pensionen inddrages ligeledes, hvis en pensioneret tjenestemand på ny opnår ansættelse, som medregnes i pensionsalderen efter reglerne i TPL § 4, jf. § 10.

Når en sådan tjenestemand senere afskediges af pensionsbegrundende årsag, jf. afsnit 34.2.2.4, er den pågældende berettiget til en pension, der som minimum svarer til den pension, som vedkommende ville have fået, hvis pensionen var blevet udbetalt uden afbrydelse, jf. TPL § 10. Den tid, i hvilken den pågældende har fået pension, medregnes ikke i pensionsalderen.

34.2.2.15. Børnepensionstillæg

Børnepensionstillæg udbetales til barnet selv, jf. TPL § 14, stk. 1. Reglerne om børnepensionstillæg omtales i afsnit 34.2.4.
Kapitel 34. Sidst revideret 06.01.17