7.3. Arbejdsmiljøorganisationen

På alle institutioner skal arbejdsgiveren, de ansatte og eventuelle arbejdsledere samarbejde om sikkerhed og sundhed. Arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejdet kan finde sted, og det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for at oprette en arbejdsmiljøorganisation (AMO), når der er mere end 10 ansatte, jf. Arbejdstilsynets bekg. 1181 15/10 2010 om samarbejde om sikkerhed og sundhed.

Der er fleksible rammer for at opbygge AMO ud fra, hvad der er hensigtsmæssigt på den enkelte institution. Hermed kan AMO afspejle den måde, hvorpå institutionen sædvanligvis samarbejder og træffer beslutninger.

7.3.1. Etablering af en arbejdsmiljøorganisation

I alle institutioner med 10 eller flere ansatte skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed foregå i en AMO, der skal omfatte alle ansatte i institutionen.

Ved kontorarbejde og andet administrativt arbejde medregnes kun ansatte, der er beskæftiget 10 timer eller mere ugentligt, når institutionens totale antal ansatte skal opgøres.

Etablering af en AMO kan ske ud fra to modeller:

  • Basismodellen, hvor organiseringen følger minimumskravene i arbejdsmiljøloven og bekg. 1181 15/10 2010.
  • Aftalemodellen, hvor organiseringen sker efter aftale mellem arbejdsmarkedets parter, som i staten er Moderniseringsstyrelsen og CFU, jf. samarbejdsaftalen. 

Nedenfor gennemgås først reglerne efter basismodellen dernæst mulighederne for at oprette AMO efter aftalemodellen.

Arbejdstilsynet udgiver en række vejledninger om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, der uddyber bestemmelserne om opbygning og funktion af arbejdsmiljøorganisationen. Vejledningerne findes på www.at.dk.

7.3.2. Institutioner med 1-9 ansatte

I institutioner med færre end 10 medarbejdere er der ikke pligt til at oprette en AMO. Arbejdsgiveren skal i stedet sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed kan finde sted ved løbende kontakt og dialog samt en årlig arbejdsmiljødrøftelse.

Arbejdsgiveren skal over for Arbejdstilsynet skriftligt kunne dokumentere, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse har fundet sted.

Læs mere i At-vejledning F.3.1 om 'Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte'.

7.3.3. Institutioner med 10-34 ansatte

Har institutionen 10-34 medarbejdere, skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed organiseres i en AMO i ét niveau. AMO'en består af en eller flere arbejdsledere, der er udpeget af arbejdsgiveren, og en eller flere valgte arbejdsmiljørepræsentanter. Herudover er arbejdsgiveren eller dennes repræsentant formand. AMO består således som udgangpunkt af mindst tre personer.

Læs mere i At-vejledning F.3.2-1 om 'Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte'.

7.3.4. Institutioner med 35 eller flere ansatte

I institutioner med 35 eller flere ansatte skal arbejdsgiveren etablere en AMO i to niveauer. Niveau 1 består af en eller flere arbejdsmiljøgrupper, og niveau 2 består af et eller flere arbejdsmiljøudvalg.

En arbejdsmiljøgruppe består af en udpeget arbejdsleder og en valgt arbejdsmiljørepræsentant.

Et arbejdsmiljøudvalg består af arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter fra en eller flere arbejdsmiljøgrupper og herudover af arbejdsgiveren eller dennes repræsentant som formand.

Når der etableres en arbejdsmiljøgruppe, skal det afgøres, inden for hvilken del af institutionen arbejdsmiljøgruppen skal varetage sine opgaver. Institutionens arbejdsmiljøgrupper skal tilsammen omfatte alle ansatte i hele institutionen.

Er der en eller to arbejdsmiljøgrupper i institutionen, består arbejdsmiljøudvalget af arbejdsmiljøgruppens eller -gruppernes medlemmer. Er der mere end to arbejdsmiljøgrupper, vælger arbejdsmiljørepræsentanterne og arbejdslederne hver 2 medlemmer til arbejdsmiljøudvalget.

Læs mere i At-vejledning F.3.3-1 om 'Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte'.

7.3.5. Arbejdsmiljøorganisationens størrelse

Arbejdsgiveren fastlægger i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne det nødvendige antal medlemmer og arbejdsmiljøgrupper i AMO'en ud fra et nærhedsprincip.

Antallet af medlemmer og arbejdsmiljøgrupper skal fastlægges således, at AMO'en til enhver tid kan løse sine opgaver på tilfredsstillende måde i forhold til bl.a.

• institutionens ledelsesstruktur, størrelse og geografiske forhold
• arbejdsmiljøforhold, herunder arbejdets art og organisering
 

7.3.6. Årlige arbejdsmiljødrøftelser

Arbejdsgiveren skal hvert år i samarbejde med medlemmerne i AMO gennemføre en arbejdsmiljødrøftelse, hvor deltagerne

  • tilrettelægger indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år
  • fastlægger, hvordan samarbejdet skal foregå, herunder samarbejdsformer og mødeintervaller
  • vurderer, om det foregående års mål er nået og
  • fastlægger mål for det kommende år.

Arbejdsgiveren skal over for Arbejdstilsynet skriftligt kunne dokumentere, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse har fundet sted.

7.3.7. Arbejdsmiljøorganisation efter aftalemodellen

De bestemmelser, der er omtalt i afsnit 7.2.3 – 7.2.6 om AMO, kan fraviges, hvis institutionen indgår en lokal aftale herom i henhold til i samarbejdsaftalen. Aftalen skal have til formål at styrke og effektivisere institutionens samarbejde om sikkerhed og sundhed set i forhold til en AMO organiseret efter bekendtgørelsens almindelige bestemmelse, jf. afsnit 7.2.3 -7.2.6.

En aftale om samarbejdet om sikkerhed og sundhed kan fx omfatte

• sammenlægning af samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg
• flere arbejdsgivere på samme arbejdsplads
• flere driftsmæssigt forbundne arbejdspladser.

Læs mere om aftalemodellen i 'Arbejdsmiljø i staten - organisering og samarbejde' og i 'Vejledning om samarbejdsaftalens § 8 om sammenlægning af samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg'.

Læs mere i At-vejledning F.3.6 om 'Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø'.

7.3.8. Arbejdsmiljøorganisationens opgaver

AMO'en skal både arbejde på et overordnet, strategisk niveau og løse daglige, operationelle opgaver.

De overordnede opgaver består bl.a. i at

  • planlægge, lede og koordinere institutionens samarbejde om sikkerhed og sundhed
  • rådgive arbejdsgiveren om løsning af sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål og om, hvordan arbejdsmiljø integreres i institutionens strategiske ledelse og daglige drift
  • deltage i udarbejdelse af institutionens arbejdspladsvurdering.

De daglige opgaver består bl.a. i at

  • varetage og deltage i aktiviteter til beskyttelse af de ansatte og til forebyggelse af risici
  • deltage i planlægning af sikkerheds- og sundhedsarbejdet 
  • kontrollere, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige
  • påvirke den enkelte til en adfærd, der fremmer egen og andres sikkerhed og sundhed.

En AMO i ét niveau skal varetage både de overordnede og de daglige opgaver. Er AMO'en i to niveauer, skal arbejdsmiljøudvalget varetage de overordnede opgaver, og arbejdsmiljøgrupperne skal varetage de daglige opgaver.

7.3.9. Arbejdsmiljørepræsentant

I institutioner, der er omfattet af pligten til at oprette en AMO, jf. afsnit 7.2.1, skal de ansatte vælge arbejdsmiljørepræsentant(er) til at indtræde i arbejdsmiljøgruppen eller -grupperne.

Arbejdsmiljørepræsentanter vælges af og blandt samtlige ansatte uden ledelsesmæssige beføjelser i institutionen, afdelingen eller arbejdsområdet. Valget gælder for 2 år, men kan efter aftale mellem institutionens ledelse og de ansatte forlænges til højst 4 år.

Der vælges ikke suppleanter for arbejdsmiljørepræsentanter. Er arbejdsmiljørepræsentanten fraværende i en sammenhængende periode på mindst 4 måneder, kan der vælges en ny arbejdsmiljørepræsentant.

Arbejdsmiljørepræsentanter er beskyttet mod afskedigelse eller anden forringelse af deres forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter, jf. arbejdsmiljøloven (§ 10, stk. 2).

Ifølge arbejdsmiljøloven (§ 10, stk. 1) skal arbejdsgiveren afholde eventuelle udgifter i forbindelse med arbejdsmiljørepræsentanternes hverv og godtgøre arbejdsmiljørepræsentanternes tab af indtægt. Ud over den faste løn er der mulighed for at godtgøre tab af natpenge mv. og en række funktionsbestemte tillæg, jf. Fmst. cirk. 1/9 1993 om honorering af sikkerhedsrepræsentanter m.fl.  og Fmst. cirk. 6/12 2011 om beregning af løn under betalt fravær mv.

Deltagelse i arbejdsmiljøudvalgsmøder medregnes i arbejdstidsopgørelsen. Der kan derfor ydes overarbejdshonorering, i det omfang der i henhold til overenskomst mv. er grundlag herfor. For ansatte uden adgang til overarbejdshonorering kan deltagelse i arbejdsmiljøudvalgsmøder tilsvarende indgå i vurderingen af et eventuelt merarbejdes omfang.

7.3.10. Arbejdsledere

I institutioner, der etablerer en AMO, skal arbejdsgiveren udpege arbejdsledere i det antal, som er fastsat i § 16 i Bekg. 1181 15/10 2010 eller følger af en eventuel aftale om organisering af samarbejde om sikkerhed og sundhed.

Arbejdslederen skal have det fornødne kendskab til institutionen eller den pågældende del af institutionen.

En arbejdsleder, der indgår i AMO'en, må ikke stilles ringere end andre arbejdsledere på grund af de opgaver og aktiviteter, som er forbundet med at varetage funktionen i arbejdsmiljøorganisationen.

Der udbetales godtgørelse til arbejdsledere, der indgår i AMO, efter samme regler, som gælder for arbejdsmiljørepræsentanter.

Hvis en arbejdsleder afskediges, gælder særlige regler om organisationsmæssig forhandling, jf. bekg. 1181 15/10 2010 (§ 27, stk. 4). 

7.3.11. Arbejdsgiverens pligter

Arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed etableres, udvikles og vedligeholdes. Arbejdsgiveren skal herunder sikre, at institutionens øverste ledelse er repræsenteret i institutionens AMO. 

Arbejdsgiveren har pligt til at informere AMO’s medlemmer om alt, der har betydning for arbejdsmiljøet. Det gælder påbud og andre afgørelser samt vejledningsmateriale og andre skriftlige oplysninger fra Arbejdstilsynet, arbejdsmiljørådgivere og branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.

AMO foretager den nærmere afgrænsning af, hvad der er relevant for AMO som helhed og for de enkelte arbejdsmiljøgrupper.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmer af AMO har tid til at udføre deres opgaver. Arbejdsgiveren skal stille så meget tid til rådighed, at AMO's medlemmer kan varetage deres pligter i det daglige, så arbejdsmiljøarbejdet fungerer og er effektivt.

Det er arbejdsgiveren, der skal vurdere, hvor meget tid der skal stilles til rådighed for AMO’s medlemmer. Det skal ske efter høring af AMO.

Arbejdsgiveren skal give medlemmerne af AMO mulighed for at erhverve sig den fornødne viden og uddannelse i sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål.   

7.3.12. Arbejdsmiljøuddannelse

Arbejdsgiveren skal sørge for, at AMO’s medlemmer gennemfører eller har gennemført en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse på 3 dage. Arbejdsmiljøuddannelsen skal være gennemført inden 3 måneder efter, at den pågældende arbejdsmiljørepræsentant eller arbejdsleder er valgt eller udpeget, jf. Arbejdstilsynets bekg. 840 29/6 2010 om godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser.  

Medlemmer, der har gennemført den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse efter 1. april 1991, skal ikke gennemføre en ny grunduddannelse, jf. bekg. 1181 15/10 2010 (§ 44).

Arbejdsgiveren skal tilbyde arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere en supplerende arbejdsmiljøuddannelse svarende til 2 dages varighed i deres første funktionsår.

Den supplerende uddannelse skal kunne være gennemført inden for de første 12 måneder af funktionsperioden.

Arbejdsgiveren skal i hvert af de efterfølgende funktionsår tilbyde medlemmer af AMO en supplerende uddannelse svarende til 1½ dags varighed. Uddannelse skal være tilbudt og påbegyndt inden for samme funktionsår.

Udgifter i forbindelse med arbejdsmiljørepræsentanters og arbejdslederes deltagelse i den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse og andre tilsvarende kurser afholdes af arbejdsgiveren. Deltagelse i den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse medregnes i arbejdstiden efter de regler, der i øvrigt gælder for beordret kursusdeltagelse for den pågældende personalegruppe.

Læs mere i At-vejledning F.3.7-2 om 'Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen'.

Kapitel 7. Sidst revideret 29.06.17