33.4. Bevarelse af pensionsret fra højere stilling - uden retræteaftale

Selv om der ikke er indgået en senior- eller retræteaftale, kan Finansministeriet i henhold til TPL § 5, stk. 2, efter udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at en tjenestemand ved overgang til en lavere klassificeret stilling bevarer retten til at få pensionen beregnet efter den hidtidige, højere pensionsgivende løn.

Lønningsrådet har således givet tilslutning til, at Finansministeriet kan bestemme, at tjenestemænd bevarer retten til pension efter den hidtidige, højere pensionsgivende løn, når de efter ansøgning overgår til en lavere klassificeret stilling efter at have fungeret i en lederstilling i en årrække, dvs. en sammenhængende periode på omkring 10 år eller mere, og er fyldt 50 år.

Sager herom skal forelægges for Moderniseringsstyrelsen.

33.4.1. Pensionsdækningsbidrag

Det er en betingelse for at bevare retten til pension efter den hidtidige pensionsgivende løn, at ansættelsesmyndigheden løbende til FL § 36 indbetaler et supplerende pensionsdækningsbidrag. Det supplerende pensionsdækningsbidrag beregnes med den sædvanlige bidragsprocent af differencen mellem den hidtidige, højere pensionsgivende løn og den pensionsgivende løn i retrætestillingen.

Kapitel 33. Sidst revideret 29.06.17