Kapitel 32. Stillingsnedlæggelser, stillingsforandringer og omflytninger

Kapitlet omhandler stillingsforandringer for tjenestemænd, herunder omflytning, stillingsnedlæggelser og det retlige begreb "forflyttelse". I denne forbindelse omtales reglerne om rådighedsløn, afsnit 32.2.6. I afsnit 32.2.7 omtales særregler for kongeligt udnævnte tjenestemænd, herunder for dommere, og i afsnit 32.2.8 særlovgivning gennemført ved opgaveomlægninger, herunder kommunalreformen. 

Kapitlet omhandler desuden spørgsmålene om stillingsforandringer for funktionærer og andre ansatte, jf. afsnit 32.3, henholdsvis afsnit 32.4.

32.1. Indledning

Dette kapitel omhandler såvel tjenestemænd som funktionærer og andre ansatte.

afsnit 32.2 omtales reglerne om stillingsforandringer for tjenestemænd, herunder omflytning, stillingsnedlæggelser samt det retlige begreb "forflyttelse". Reglerne gælder også for personer uden dansk indfødsret, der ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd i henhold til TL § 58 c, jf. kapitel 15. Der er ingen sammenhæng mellem begrebet forflyttelse, som det anvendes i kapitel 22 om flyttegodtgørelse, og det retlige begreb forflyttelse, der anvendes i dette kapitel.

afsnit 32.3 og afsnit 32.4 er spørgsmålet om stillingsforandringer for funktionærer og andre ansatte omtalt.

Der henvises i øvrigt til Fmst. vejledning "Vejledning om ansættelsesretlige spørgsmål ved geografisk flytning af statslige institutioner", "Vejledning om ansættelsesretlige spørgsmål ved ressortomlægninger" og "Vejledning om kommunalreformen og personalejura".

32.2. Tjenestemænd

32.2.1. Indledning

En tjenestemand er ifølge lovgivningen forpligtet til at tåle sådanne forandringer i arten og omfanget af sine arbejdsopgaver, som ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at arbejdsopgaverne ikke længere kan anses for passende.

Der er således en grænse for de forandringer, en tjenestemand er forpligtet til at tåle. I retspraksis er det blevet lagt til grund, at overskridelse af denne grænse foreligger, når forandringer er så indgribende, at de kan sidestilles med forflyttelse til en anden stilling med de deraf følgende retsvirkninger, jf. nedenfor.

32.2.2. Regelgrundlag

Reglerne om de forandringer, tjenestemænd har pligt til at tåle, fremgår af TL §§ 12-13.

For kgl. udnævnte tjenestemænd gælder endvidere Grl. § 27, stk. 3.

Dommere er omfattet af særlige regler i Grl. § 64 og TL § 34, stk. 3. Der gælder desuden særlige regler for andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene, jf. TL § 34, stk. 4.

For tjenestemænd, der er udnævnt i deres nuværende stilling før tjenestemandslovens ikrafttræden 1/7 1969, er det i TL § 59, stk. 2, 2. pkt., bestemt, at reglerne i LPL §§ 4 og 59, jf. Bilag 32.5.1, finder anvendelse. Afgørende for, om udnævnelse i en anden stilling har fundet sted, er, at der er tale om en ansættelse, som tjenestemanden selv har taget initiativ til. Dette er fx tilfældet, hvis tjenestemanden er avanceret, men derimod ikke hvis den pågældende har søgt en stilling, som vedkommende kunne have været flyttet til også uden ansøgning. Det er således også uden betydning, om der er sket omklassificering af vedkommende stilling, eller om tjenestemanden er oprykket til højere lønramme i et automatisk lønrammeforløb. Tjenestemænd omfattet af disse regler er ved afsked på grund af nedlæggelse af deres stilling berettiget til ventepenge. Ventepenge udbetales i 5 år og svarer i de første 3 måneder til seneste pensionsgivende løn og derefter til 2/3 af denne, jf. LPL § 59, stk. 1, se Bilag 32.5.1. Reglerne om begrænsninger i retten til rådighedsløn og i udbetalingen af rådighedsløn gælder tilsvarende for ventepenge, se afsnit 32.2.6.2. og 32.2.6.3. Udgiften til ventepenge afholdes af de enkelte ministerier, se afsnit 32.2.6.6. Om regulering af ventepenge henvises til kapitel 34.

32.2.3. Omflytning

TL §§ 12-13 indeholder en række bestemmelser, der forpligter tjenestemænd til at lade sig omflytte til andre tjenestemandsstillinger, uden at de pågældende af den grund kan påberåbe sig ret til afsked med pension eller rådighedsløn. Sådan omflytning kan foretages uden varsel.

TL § 12, stk. 1, 1. pkt., fastlægger, at en tjenestemand skal acceptere forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses for passende. Der henvises til afsnit 32.2.4.

TL § 12, stk. 1, 2. pkt., er det fastsat, at det kan pålægges en tjenestemand at overtage en anden stilling inden for sit ansættelsesområde i samme omfang, som den pågældende har pligt til at tåle forandringer i sin hidtidige stilling, dvs. at den anden stilling ikke må ændre tjenestens karakter og skal være passende for tjenestemanden.

I henhold til TL § 12, stk. 2, kan det, hvis ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform gør det nødvendigt, pålægges en tjenestemand at overtage en stilling uden for sit hidtidige ansættelsesområde, i hvilken tjenesten efter sin karakter svarer til den hidtidige stilling, og som må anses for passende.

Bestemmelserne i TL § 12, stk. 1 og 2, gælder også for tjenestemænd ansat på åremål. Der henvises til kapitel 13.

Efter TL § 12, stk. 3, kan en varigt ansat tjenestemand under 60 år, der af helbredsmæssige grunde bliver uegnet til at varetage tjenesten i sin stilling, pålægges at overtage en anden passende stilling inden for eller uden for det hidtidige ansættelsesområde.

I henhold til TL § 12, stk. 4, har den, der ansættes på åremål, og som i forvejen er tjenestemand, ved åremålets udløb eller ved ansættelsens ophør af anden utilregnelig årsag pligt til at overtage et andet passende arbejdsområde inden for eller uden for sit tidligere ansættelsesområde.

32.2.3.1. Omflytningsnævnet

Omflytning til en stilling uden for en tjenestemands hidtidige ansættelsesområde efter TL § 12, stk. 2 eller 3, eller overførelse efter TL § 12, stk. 4, kan dog kun ske med tilslutning fra Omflytningsnævnet. Dette nævn nedsættes af ministeren for offentlig innovation i henhold til TL § 13 og er sammensat af en repræsentant for hver af de centralorganisationer, der er nævnt i TL § 49, og et tilsvarende antal administrationsrepræsentanter.

Fmst. bekg. 563 15/11 1977 om omflytningsnævn i henhold til TL § 13 er der fastsat regler om Omflytningsnævnets virkemåde, sammensætning mv. Nævnet har endnu ikke været i funktion.

32.2.3.2. TL § 55

En tjenestemand, der af årsager, som ikke kan tilregnes den pågældende, omflyttes til en anden passende, men lavere lønnet stilling, som vedkommende har pligt til at overtage, har krav på at bevare lønnen i den hidtidige stilling, jf. TL § 55.

Lønnen i den hidtidige stilling omfatter den samlede faste løn, herunder pensionsbidrag til en eventuel supplerende pensionsordning. Tjenestemanden får desuden eventuelle anciennitetsbetingede lønstigninger, som den pågældende ville have fået ved fortsat ansættelse i sin hidtidige stilling. Lønnen påvirkes derimod ikke af aftaler om tillæg til lønnen eller omklassificeringer, der først har virkning efter nedrykningstidspunktet.

Løndele, der ydes for funktioner, der ikke er en integreret del af den hidtidige stilling, bortfalder, hvis opgaven ikke længere varetages efter stillingsskiftet. Eventuelle løndele, der i den hidtidige stilling blev ydet for overarbejde, merarbejde - herunder (rådigheds)vagt - eller arbejde på ubekvemme tidspunktet, bortfalder ligeledes. Eventuelle tids- eller opgavebestemte løndele indgår indtil periodens udløb, henholdsvis opgavevaretagelsens ophør.

§ 55 kan derimod ikke anvendes, hvor tjenestemanden accepterer et tilbud om ansættelse i en lavere lønnet stilling, som den pågældende ikke er forpligtet til at overtage. I sådanne situationer må eventuelle særlige lønvilkår fastsættes ved aftale i henhold til TL § 45.

32.2.4. Stillingsforandringer/forflyttelse

Ifølge TL § 12, stk. 1, 1. pkt., har en tjenestemand inden for sit ansættelsesområde pligt til at underkaste sig sådanne forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses for passende.

I samme omfang har en tjenestemand pligt til at underkaste sig forandringer, der følger af ændringer i ministeriernes forretningsområder, ressortomlægninger.

Overskrider en forandring den grænse, der er nævnt i bestemmelsen, kan tjenestemanden gøre gældende, at der foreligger forflyttelse.

Begrebet forflyttelse som grænse for de ændringer, som tjenestemanden må affinde sig med, har karakter af en såkaldt retlig standard, dvs. en retsregel, der ikke indeholder nøjere udformede forskrifter, men alene giver et vagere direktiv, som må udfyldes efter hver tids retsopfattelse, der vil være påvirket af de i tiden gældende forhold og behov.

Ved vurderingen af, om der foreligger forflyttelse, må man sammenligne stillingen, som den så ud før ændringerne, med stillingen, som den ser ud efter ændringerne. Ikke enhver ændring indebærer forflyttelse. Sammenligningerne centrerer sig navnlig om ændringer i arbejdsvilkårene, (herunder det sted, hvor arbejdet udføres), sammenholdt med den pågældendes ansættelsesområde.

En tjenestemand må som hovedregel tåle ændringer, som ligger inden for den pågældendes ansættelsesområde og inden for stillingsbetegnelsen, således som denne må forstås efter sin ordlyd eller traditionel sprogbrug.

En tjenestemand må endvidere acceptere ændringer, der er en følge af den tekniske udvikling eller udviklingen i de samfundsmæssige vilkår, ligesom den pågældende må tåle ændringer i tjenestestedets placering samt ændringer som følge af administrative reformer.

Af hensyn til den enkelte tjenestemand er der dog fastsat en yderligere begrænsning udtrykt ved ordet ”passende”. En tjenestemand behøver herefter ikke at tåle ændringen, hvis den pågældende efter en bedømmelse på grundlag af momenter som uddannelse, alder, helbredstilstand eller den sædvanlige opfattelse af status m.v. ikke kan siges at have fået en passende stilling. I vurderingen skal derudover indgå, om ændringen sker som led i en generel reform, idet en tjenestemand på en sådan baggrund kan blive forpligtet til at tåle ændringer, den pågældende ellers ikke skulle have tålt.

Afgørende for, om der er tale om forflyttelse, er således, om stillingen med de gennemførte ændringer er passende. Hvis dette ikke er tilfældet, er der tale om forflyttelse, og tjenestemanden kan kræve sig afskediget med pension, jf. TPL § 2, stk. 1, (afsked af anden utilregnelig årsag end alder og helbredsbetinget utjenstdygtighed).

I helt særlige tilfælde kan stillingen være ændret så væsentligt, at tjenestemanden vil kunne kræve sig afskediget med rådighedsløn. Dette forudsætter, at ændringerne kan sidestilles med, at stillingen er nedlagt. Se herom i afsnit 32.2.5.

Det er den enkelte ansættelsesmyndighed, der vurderer, om tjenestemanden i det konkrete tilfælde har pligt til at affinde sig med ændringerne.

Hvis tjenestemanden finder, at stillingen efter ændringerne ikke er passende, og ministeriet er enig heri, og i, at der derfor er grundlag for at afskedige tjenestemanden uansøgt af denne årsag, forelægges sagen for Moderniseringsstyrelsen med anmodning om en udtalelse om tjenestemandens krav på pension, jf. TL § 31, stk. 2. Forelæggelsen skal indeholde en udførlig beskrivelse af de faktiske omstændigheder i sagen, herunder den pågældendes ansættelsesdato samt arbejdsopgaverne før og efter ændringen.

Hvis ministeriet er i tvivl om, hvorvidt der er tale om forflyttelse, kan ministeriet anmode Moderniseringsstyrelsen om en vurdering af, om stillingen med de gennemførte ændringer må anses for passende for den pågældende, og af, om tjenestemanden har pligt til at varetage de pålagte arbejdsopgaver. Denne forelæggelse skal indeholde de samme oplysninger som en forelæggelse i henhold til TL § 31, stk. 2, dvs. en udførlig beskrivelse af de faktiske omstændigheder i sagen, herunder den pågældendes ansættelsesdato samt arbejdsopgaverne før og efter ændringen. På tilsvarende måde kan tilfælde, hvor spørgsmålet rejses i forbindelse med opgavelægninger, forelægges for Moderniseringsstyrelsen.

Hvis ansættelsesmyndigheden vurderer, at tjenestemanden i det konkrete tilfælde har pligt til at affinde sig med ændringerne, har tjenestemanden pligt til at varetage den anviste stilling fra det angivne tidspunkt. Hvis tjenestemanden ikke kan acceptere beslutningen, kan den pågældende indbringe spørgsmålet for domstolene til endelig afgørelse. Tjenestemanden har pligt til at varetage stillingen, indtil en domstolsafgørelse eventuelt måtte nå til et andet resultat.

Hvis tjenestemanden nægter at varetage stillingen og udebliver fra tjenesten, kan den pågældende betragtes som ulovligt udeblevet. Ansættelsesmyndigheden kan i så fald standse lønudbetalingen og indlede en disciplinærsag.

De domme, der er afsagt gennem tiden, er vejledende ved afgørelsen af konkrete sager.

32.2.5. Stillingsnedlæggelse

En tjenestemandsstilling kan blive nedlagt på grund af bortfald af opgaverne, bevillingsmangel, omstrukturering e.l.

I disse situationer har tjenestemanden pligt til at overtage en anden stilling, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som er passende for ham, jf. TL § 12.

Hvis tjenestemanden ikke bliver ansat i eller får anvist en stilling, som den pågældende har pligt til at overtage efter TL §§ 12 og 13, og derfor afskediges som følge af stillingsnedlæggelsen/opgavebortfaldet (på grund af bevillingsmangel, omstrukturering eller lignende), er tjenestemanden berettiget til rådighedsløn, jf. TL § 32.

Om afskedigelse på grund af stillingsnedlæggelse mv. henvises til kapitel 31.

Det er en bevillingsmæssig forudsætning for udbetaling af rådighedsløn, at stillingen nedlægges.

Hvis ministeriet er i tvivl om, hvorvidt tjenestemanden har pligt til at overtage den anviste stilling, kan ministeriet anmode Moderniseringsstyrelsen om en vurdering af, om tjenestemanden har pligt til at varetage de pålagte arbejdsopgaver, og om stillingen må anses for passende for den pågældende. Forelæggelsen skal indeholde de samme oplysninger som en forelæggelse i henhold til TL § 31, stk. 2, dvs. en udførlig beskrivelse af de faktiske omstændigheder i sagen, herunder den pågældendes ansættelsesdato samt arbejdsopgaverne i den nedlagte stilling og i den anviste stilling.

Ved nedlæggelse af en åremålsstilling er det en forudsætning for, at tjenestemanden kan afskediges med rådighedsløn fra åremålsstillingen, at den pågældende ikke har krav på en tilbagegangsstilling.

Hvis tjenestemanden har krav på en tilbagegangsstilling, har den pågældende ret og pligt til at indtræde i tilbagegangsstillingen ved åremålets ophør af utilregnelig årsag, herunder stillingsnedlæggelse. Den pågældende kan derfor kun blive afskediget med ret til rådighedsløn, hvis ansættelsesmyndigheden ikke kan tilbyde den pågældende en stilling, der er passende i forhold til den aftalte tilbagegangsstilling.

Afsked med rådighedsløn giver ret til pension fra udløbet af rådighedslønsperioden, hvis tjenestemandens ansættelsestid inkl. perioden med rådighedsløn er mindst 10 år, jf. TPL § 2, stk. 1. Er denne betingelse ikke opfyldt, har tjenestemanden ret til opsat pension, hvis den pågældende har opnået en pensionsalder på mindst 3 år, jf. TPL § 24. En tjenestemand, der er ansat 1. januar 2012 eller senere, har dog krav på opsat pension, hvis den pågældende har opnået en pensionsalder på mindst 1 år, jf. kapitel 34.

Det er derfor en forudsætning for afsked på grund af stillingsnedlæggelse, at Moderniseringsstyrelsen har udtalt sig om pensionskravet, før afskedigelsen iværksættes, jf. TL § 31, stk. 2.

Selv om en stilling ikke er nedlagt, kan forandringer i en stilling være så indgribende, at de kan sidestilles med stillingsnedlæggelse. Hvis tjenestemanden ved sådanne forandringer vælger at kræve sig afskediget uansøgt af denne årsag, vil den pågældende være berettiget til rådighedsløn og derefter (forudsat en ansættelsestid på mindst 10 år) pension, jf. TPL § 2, stk. 1, (afsked af anden utilregnelig årsag end alder og helbredsbetinget utjenstdygtighed).

Hvis ansættelsesmyndigheden er i tvivl om, hvorvidt forandringerne kan sidestilles med stillingsnedlægelse, kan ministeriet anmode Moderniseringsstyrelsen om en vurdering heraf. Sager herom forelægges for Moderniseringsstyrelsen i samme omfang og med samme oplysninger som sager om (eventuel) afsked på grund af stillingsændringer, der har karakter af forflyttelse. Forelæggelsen skal indeholde de samme oplysninger som en forelæggelse i henhold til TL § 31, stk. 2, dvs. en udførlig beskrivelse af de faktiske omstændigheder i sagen, herunder den pågældendes ansættelsesdato samt arbejdsopgaverne før og efter ændringen.

Hvis ansættelsesmyndigheden ikke er i tvivl om, at forandringerne kan sidestilles med stillingsnedlæggelse, og at der derfor er grundlag for at afskedige tjenestemanden uansøgt af denne årsag, forelægges sagen for Moderniseringsstyrelsen med anmodning om en udtalelse om tjenestemandens krav på pension, jf. TL § 31, stk. 2. Forelæggelsen skal indeholde en udførlig beskrivelse af de faktiske omstændigheder i sagen, herunder den pågældendes ansættelsesdato samt arbejdsopgaverne før og efter ændringen.

32.2.6. Retten til rådighedsløn

32.2.6.1. Beregning mv.

Rådighedsløn udbetales i 3 år og svarer til den sidst udbetalte løn inkl. eventuelle faste tillæg, uanset om disse er varige eller midlertidige eller aftalt til erstatning for særlige ydelser mv., jf. Fmst. cirk. 26/1 1996 om konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg.

Ved dom af 27/4 2015 har Østre Landsret fastslået, at funktionsvederlag, der udbetales i henhold til funktionsaftalen, ikke indgår i rådighedslønnen. Dette gælder, uanset om tjenestemanden har fungeret i en højere stilling indtil fratrædelsen og derfor har fået udbetalt funktionsvederlag også i den sidst udbetalte løn.

I det omfang der hidtil er blevet indbetalt pensionsbidrag til en supplerende pensionsordning for et fast tillæg, der indgår i rådighedslønnen, skal der også indbetales pensionsbidrag af dette i rådighedslønsperioden. Bidragene indbetales til samme pensionsordning som hidtil.

Særlige ydelser som fx natpenge, der ikke er konverteret til et fast tillæg, indgår ikke i beregningen af rådighedsløn. Se også Fmst. cirk. 6/12 2011 om beregning af løn under betalt fravær mv., Bilag 2, pkt. f). 

Ved afsked fra en åremålsansættelse, hvor den pågældende ikke har krav på en tilbagegangsstilling, ydes rådighedsløn efter de almindelige regler. Rådighedslønnen beregnes på grundlag af lønnen i åremålsstillingen. Rådighedslønnen kan dog længst ydes til åremålets udløb.

Hvis den ansatte har krav på en tilbagegangsstilling, men ansættelsesmyndigheden ikke kan tilbyde den pågældende en stilling, der er passende i forhold til den aftalte tilbagegangsstilling, har den pågældende krav på rådighedsløn efter de almindelige regler. Rådighedslønnen beregnes på grundlag af lønnen i den aftalte tilbagegangsstilling.

Det bemærkes, at Højesteret i UfR2017.1508H og UfR2017.1517H har fastslået blandt andet, at "hidtidig løn" i TL § 32 og "lønnen i den hidtidige stilling" i TL § 55, jf. afsnit 32.2.3.2, må forstås på samme måde. Dommenes eventuelle konsekvenser for beregningen af rådighedsløn er endnu ikke klarlagt, men vil blive belyst i den kommende udgave af PAV.

32.2.6.2. Begrænsninger i retten til rådighedsløn

En tjenestemand kan ifølge TL § 32, stk. 4, ikke få rådighedsløn, hvis den pågældende

  1. ansættes i eller får anvist en anden stilling, som den pågældende har pligt til at overtage efter TL §§ 12 og 13,
  2. har opnået den for stillingen fastsatte afgangsalder eller
  3. på afskedstidspunktet på grund af sygdom eller uegnethed ikke er i stand til at overtage en passende stilling.

Retten til rådighedsløn ophører, hvis den afskedigede tjenestemand i rådighedslønsperioden

  1. ansættes i eller får anvist en anden stilling, som den pågældende har pligt til at overtage,
  2. opnår den afgangsalder, der gælder for stillingen.

For så vidt angår bestemmelsen om sygdom har Østre Landsret ved (utrykt) dom af 27. oktober 2006 fastslået, at en tjenestemand, der var overgået til fleksjob på grund af sygdom, ikke havde krav på rådighedsløn ved afsked på grund af bevillingsmangel. Landsretten lagde til grund, at tjenestemanden på grund af sygdom ikke på afskedstidspunktet var i stand til at overtage en stilling, som den pågældende efter TL §§ 12 og 13 ville have pligt til at overtage. Den pågældende havde derfor ikke krav på rådighedsløn, jf. TL § 32, stk. 4, nr. 4.

Bestemmelsen om, at der ikke ydes rådighedsløn til den, der har nået folkepensionsalderen, er ophævet ved L 1551 13/12 2016. Ophævelsen skal ses på baggrund af EU-domstolens dom af 26. september 2013 i sag C-546/11 (Toftgaard).

Der ydes således rådighedsløn til en tjenestemand, der afskediges på grund af stillingsnedlæggelse, selv om tjenestemanden har nået folkepensionsalderen, medmindre der efter andre regler ikke ydes rådighedsløn, og rådighedslønnen stoppes heller ikke, når den pågældende når folkepensionsalderen.

32.2.6.3. Begrænsninger i udbetalingen af rådighedsløn

Udbetaling af rådighedsløn begrænses i visse tilfælde.

Finansministeriet har i Fmst. bekg. 604 28/6 1994 om midlertidig standsning af udbetaling af rådighedsløn og ventepenge - og i det hertil knyttede Fmst. cirk. 10/7 1994 om rådighedsløn og ventepenge - fastsat bestemmelser om midlertidig standsning af udbetaling af rådighedsløn i tilfælde, hvor den pågældende i rådighedslønsperioden opnår

  • ansættelse i en stilling med tilknyttet tjenestemandspensionsret, som medregnes i pensionsalderen i henhold til TPL § 4, men som den pågældende efter TL §§ 12 og 13 ikke har pligt til at overtage
  • offentlig ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår, dvs. ansættelse inden for staten, folkeskolen, folkekirken, Folketinget, under Københavns kommunes skolevæsen, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, i en kommune, en region, et koncessioneret selskab, en stats- eller kommunegaranteret virksomhed eller i en tilsvarende virksomhed
  • ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlægning varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den pågældende var beskæftiget som ansat i staten eller folkekirken, og hvor staten ejer mere end 50 pct. af aktierne.

Hvis tjenestemanden i rådighedslønsperioden opnår ansættelse i en selvejende institution, virksomhed o.l., som fx via tilskud, driftsoverenskomst e.l. finansieres af offentlige midler, standses udbetalingen af rådighedsløn derimod ikke, heller ikke selv om tilskuddet mv. udgør mere end 50 pct.

I tilfælde, hvor rådighedslønnen kan standses, men hvor den faste månedlige løn (ekskl. et eventuelt pensionsbidrag) i den nye ansættelse er lavere end rådighedslønnen, nedsættes den månedlige rådighedslønsudbetaling med et beløb svarende til den faste månedlige løn.

Afbrydes det nye ansættelsesforhold inden udløbet af rådighedslønsperioden, genoptages udbetalingen af rådighedsløn for den resterende del af perioden.

32.2.6.4. Ferie i rådighedslønsperioden

En tjenestemand har ret til at afholde allerede optjent ferie med feriegodtgørelse. Der foretages ikke fradrag i rådighedslønnen, når ferien afholdes. En tjenestemand optjener ikke ferie i rådighedslønsperioden.

Hvis en tjenestemand i rådighedslønsperioden får ansættelse i det offentlige mv., hvorfra indtægten skal modregnes i rådighedslønnen, jf. afsnit 32.2.6.3, og i denne periode afholder ferie uden løn hos den nye arbejdsgiver, bliver der ikke automatisk udbetalt fuld rådighedsløn for den ulønnede ferieperiode.

Tjenestemanden skal imidlertid ikke stilles ringere, end hvis den pågældende ikke havde haft lønnet arbejde i rådighedslønsperioden. I forbindelse med den årlige opgørelse af indtægterne skal der derfor efterbetales et supplerende rådighedslønbeløb, hvis den samlede indtægt (dvs. arbejdsindtægten og en eventuel nedsat rådighedsløn) ligger under den fulde rådighedsløn på årsbasis.

32.2.6.5. Regulering

Vedrørende regulering af rådighedsløn henvises til kapitel 34.

32.2.6.6. Finansiering og administration

Udgiften til rådighedsløn afholdes af de enkelte ministerier, jf. Fmst. cirk. 16/12 1998 om omlægning af finansiering af udgifter til rådighedsløn og ventepenge til forhenværende tjenestemænd.

De enkelte ansættelsesmyndigheder har ansvaret for administrationen, herunder beregning og udbetaling, af rådighedsløn, jf. Fmst. cirk. 16/10 2000 om omlægning af administrationen af rådighedsløn til tjenestemænd, der er omfattet af finansieringsomlægningen i 1999

32.2.7. Særbestemmelse om kgl. udnævnte tjenestemænd

Efter Grl. § 27, stk. 3, kan de af kongen udnævnte tjenestemænd kun forflyttes uden deres samtykke, når de ikke derved lider tab i de med tjenestemandsstillingen forbundne indtægter, og der gives dem valget mellem sådan forflyttelse og afsked med pension efter de almindelige regler.

Med hensyn til forflyttelsesbegrebet henvises til afsnit 32.2.4.

Retligt set vil kgl. udnævnte tjenestemænd kunne påberåbe sig forflyttelsesgrænsen i henhold til Grl. § 27, stk. 3, uafhængigt af reglerne i TL §§ 12-13. Det må dog antages, at forflyttelsesgrænsen i henhold til Grl. § 27, stk. 3, normalt vil være sammenfaldende med tålegrænsen efter TL §§ 12 og 13.

32.2.7.1. Dommere m.fl.

Om dommere er det i Grl. § 64 fastsat, at de ikke kan forflyttes mod deres ønske uden for de tilfælde, hvor en omordning af domstolene finder sted.

I overensstemmelse hermed er det i TL § 34, stk. 3, fastsat, at omflytningsbestemmelserne i §§ 12-13 ikke gælder for dommere.

Tilsvarende er det i TL § 34, stk. 4, fastsat, at heller ikke andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene er omfattet af omflytningsbestemmelserne i § 12, stk. 2 og 3.

32.2.8. Særlovgivning ved opgaveomlægninger

I de love, der vedrører udlægning af opgaver fra staten til kommuner, amtskommuner eller statsejede aktieselskaber, er der bestemmelser om de statstjenestemænd, der berøres af udlægningen. Tilsvarende bestemmelser om (amts)kommunale tjenestemænd er indeholdt i love om overførsel af opgaver fra kommuner og amtskommuner til staten.

I forbindelse med opgaveomlægninger er der blevet anvendt forskellige modeller for de berørte tjenestemænd.

Ved kommunalreformen var tjenestemændene forpligtet til at overgå til ansættelse som tjenestemænd under den nye ansættelsesmyndighed, jf. fx § 7 i L 539 24/6 2005 om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen (procedureloven).

Tilsvarende model blev anvendt ved oprettelsen af Hovedstadens Sygehusfællesskab. De berørte tjenestemænd fra staten og fra Københavns og Frederiksbergs Kommuner overgik således med virkning fra oprettelsen pr. 1. januar 1995 til ansættelse som tjenestemænd i Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. § 15 i L 1132 21/12 1994 om Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Etableringen af Udbetaling Danmark er et nyere eksempel, hvor kommunale tjenestemænd var forpligtet til at overgå til ansættelse som tjenestemænd under ny ansættelsesmyndighed. De berørte kommunale tjenestemænd var forpligtet til at overgå til ansættelse i staten på tidspunktet for opgavernes overførsel, såfremt ændring af arbejdssted eller ændring af stillingens karakter i øvrigt ikke medførte, at stillingen ikke længere var passende, jf. § 9 i Lbekg 1506 6/12 2016 om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark 

Ved omlægningen på folkeskoleområdet, hvor ændringen primært indebar en overgang af forhandlingsretten, opretholdt de berørte tjenestemænd deres ansættelse som tjenestemænd i folkeskolen ("den lukkede gruppe"), jf. L 382 20/5 1992 og L 208 28/4 1993.

Ved andre opgaveudlægninger er der givet tjenestemændene valget mellem enten at overgå til kommunal/amtskommunal tjenestemandsansættelse eller at opretholde ansættelsen i statstjenestemandsstillingen under udførelse af arbejde i vedkommende kommune/amtskommune. Denne model blev fx anvendt ved statshospitalernes overførelse til amtskommunerne og ved særforsorgens udlægning, jf. L 328 26/6 1975 om statshospitalernes overførelse til amtskommunerne og L 257 8/6 1978 om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg mv.

Tilsvarende er der ved opgaveudlægninger til statsejede aktieselskaber givet statstjenestemændene valget mellem enten at overgå til ansættelse i vedkommende aktieselskab eller at opretholde ansættelsen i statstjenestemandsstillingen under udførelse af arbejde i aktieselskabet, jf. fx L 409 6/6 2002 om Post Danmark A/S.

Lovbestemmelser om opgaveudlægning indebærer, at de pågældende statstjenestemænd har pligt til fortsat at udføre deres arbejde, og at de ikke har krav på afsked med ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af opgaveudlægningen.

32.3. Funktionærer

Mulighederne for stillingsforandringer og omflytning af funktionærer fremgår ikke direkte af funktionærloven, og vurderingen må derfor blandt andet foretages på baggrund af den retspraksis, der er opstået i tilknytning hertil.

Arbejdsgiveren har som udgangspunkt ret til at tilrettelægge og omlægge en funktionærs arbejde efter behov.

Væsentlige stillingsforandringer kan dog ikke foretages ensidigt. Sådanne ændringer kan kun gennemføres ved, at det hidtidige ansættelsesforhold bringes til ophør med gældende opsigelsesvarsel, samtidig med at der tilbydes ansættelse på nye vilkår. Dette indebærer, at reglerne om afskedigelse gælder ved væsentlige stillingsændringer. Der foreligger en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og de ansættelsesretlige og overenskomstmæssige regler om bl.a. varsling og procedurer finder anvendelse.

Vælger funktionæren at tage imod tilbuddet om ansættelse på nye vilkår, bevares ancienniteten fra det hidtidige ansættelsesforhold.

Ikke-væsentlige stillingsforandringer kan gennemføres umiddelbart eller med et passende kortere varsel.

Vurderingen af, hvornår en stillingsforandring er væsentlig, er altid meget konkret og tager udgangspunkt i forudsætningerne for det enkelte ansættelsesforhold. Nedenfor angives nogle elementer, der har betydning for, om forskellige former for stillingsforandringer er væsentlige. Ved vurderingen af ændringernes væsentlighed er det de samlede ændringer, der må bedømmes.

I funktionærens ansættelsesbrev eller overenskomst kan der være angivet et bestemt ansættelsesområde, inden for hvilket den pågældende efter ledelsens bestemmelse har pligt til at overtage en anden tilsvarende stilling.

Hvis funktionæren i forbindelse med en ressortomlægning overføres til en anden ansættelsesmyndighed, opretholder funktionæren sit hidtidige ansættelsesområde, inkl. det aktuelle ansættelsessted, også selvom de institutioner mv., som dette omfatter, spredes på flere ministerområder, og uanset om det oprindelige ministerområde nedlægges.

Ressortomlægningen er ikke i sig selv en væsentlig stillingsforandring, og ændringen vil derfor kunne gennemføres uden iagttagelse af det individuelle opsigelsesvarsel.

Hvis ressortomlægningen medfører faktiske ændringer i funktionærens arbejdssted, arbejdsindhold mv., vil disse ændringer derimod skulle vurderes konkret med henblik på en afgørelse af, om ændringerne er så indgribende, at de kan sidestilles med afsked og tilbud om genansættelse på ændrede vilkår.

I funktionærens ansættelsesbrev eller overenskomst kan det tillige være beskrevet, hvilket fagligt arbejdsområde - herunder hvilke eventuelle ledelsesbeføjelser - ansættelsen dækker. Ændringer, som ligger inden for grænserne af stillingens faglige arbejdsområde, kan gennemføres uden iagttagelse af det individuelle opsigelsesvarsel. Ændringer derudover kan derimod kun ske ved, at ansættelsesforholdet bringes til ophør med det gældende opsigelsesvarsel og erstattes af et nyt.

Glidende stillingsforandringer kan medføre, at arbejdsindholdet i en stilling efterhånden ændrer sig væsentligt. I så fald kræves ikke varsel.

Geografisk flytning af arbejdsstedet kan ligeledes indebære så væsentlige ændringer i ansættelsesforholdet, at dette må bringes til ophør og erstattes af et nyt.

Det vil altid være en konkret og individuel vurdering, som tager udgangspunkt i ansættelsesbrevets beskrivelse af ansættelsesområdet, herunder om det fremgår af ansættelsesbrevet, at funktionæren må påregne at flytte arbejdssted, ligesom funktionærens særlige personlige forudsætninger i relation til arbejdsstedets nuværende geografiske placering - som arbejdsgiveren har accepteret - også kan have betydning for vurderingen.

Ved geografisk flytning henvises endvidere til "Vejledning om ansættelsesretlige spørgsmål ved geografisk flytning af statslige institutioner".

I visse situationer vil der kunne udbetales flyttegodtgørelse, hvis den geografiske ændring af arbejdsstedet nødvendiggør bopælsskift. Om flyttegodtgørelse kan ydes, afhænger af, om der er hjemmel hertil i den relevante overenskomst, jf. i øvrigt kapitel 22.

En ændring af beskæftigelsesgraden vil som altovervejende hovedregel være et så betydeligt indgreb i ansættelsesforholdet, at dette må bringes til ophør og erstattes af et nyt. En ændring af beskæftigelsesgraden kan derfor alene ske med et varsel svarende til den pågældendes individuelle opsigelsesvarsel. Herudover kan overenskomsten indeholde begrænsninger i adgangen til deltidsansættelse.

I situationer, hvor arbejdsgiveren ikke længere har mulighed for at tilbyde den pågældende fuldtidsbeskæftigelse, vil der i forbindelse med overgang til deltidsansættelse kunne udstedes frigørelsesattest til medarbejderen, jf. Fmst. cirk. 30/12 1987 om retningslinjer for udstedelse af frigørelsesattester til deltidsansatte.

Arbejdsgiveren kan, efter omstændighederne, foretage ændringer i placeringen af den daglige arbejdstid, evt. efter et passende kortere varsel.

Væsentlige ændringer, herunder fx omlægning fra dag- til aftentjeneste, skal dog iværksættes med det individuelle opsigelsesvarsel.

Ændringer i ansættelsesforholdet kan have konsekvenser for den samlede løn, som den ansatte hidtil har fået udbetalt.

Hvis ændringen medfører nedsættelse af den faste løn - fx ved nedsættelse eller bortfald af kvalifikationstillæg - kan den kun gennemføres ved, at ansættelsesforholdet bringes til ophør og erstattes af et nyt.

En omlægning af arbejdet kan indebære, at tillæg, der hidtil har været ydet for bestemte arbejdspræstationer, ulemper eller arbejde på særlige tidspunkter, bortfalder. I vurderingen af, om omlægningen af arbejdet er en væsentlig ændring og dermed skal varsles med det individuelle opsigelsesvarsel, indgår bl.a. tillæggets størrelse i forhold til den samlede løn.

Funktionstillæg i henhold til nye lønsystemer bortfalder uden varsel, når funktionen ophører, og det af aftalen fremgår, at tillægget er knyttet til varetagelsen af den pågældende funktion.

Hvis den funktion, der ligger til grund for tillægget, må anses for at være en integreret del af selve stillingsindholdet, fx hvor ydelse af funktionstillægget kan sidestilles med udnævnelse i en ny stilling, kan funktionen og dermed funktionstillægget kun bringes til ophør med det individuelle opsigelsesvarsel.

En funktionær, der i en længere periode har haft overarbejde, har ikke krav på at fortsætte hermed, selv om overarbejdsbetalingen efterhånden er blevet en fast påregnelig del af indtægten.

32.4. Andre ansatte

Også for andre ansatte end funktionærer er der adgang til at foretage visse ændringer af stillingsindhold mv. Det er dog ikke muligt generelt at angive de mere præcise grænser, idet hensyn bl.a. må tages til de enkelte overenskomsters faglige og geografiske dækningsområde samt til den enkelte ansattes ansættelsesvilkår, jf. ansættelsesbrevet.

32.5. Bilags- og henvisningsoversigt

Bilag

  • Bilag 32.5.1 Uddrag af L 154 7/6 1958 om lønninger og pensioner m.v. til statens tjenestemænd (LPL) som ændret senest ved L 262 4/6 1969

Henvisninger

Kapitel 32. Sidst revideret 29.06.17