24.4. Lægebesøg mv. i arbejdstiden

Der er ikke aftalt eller fastsat specifikke regler om ansattes adgang til fravær i forbindelse med lægebesøg mv.

Fravær i forbindelse med undersøgelser og behandlinger hos fx praktiserende læge, speciallæge, fysioterapeut, tandlæge eller ambulant hospitalsbehandling, der er led i et længerevarende og tidkrævende behandlings- eller genoptræningsforløb mv., som er nødvendigt for, at den ansatte kan bevare/genvinde sit helbred, og som kun kan gennemføres helt eller delvis inden for arbejdstiden, betragtes som sygefravær og skal registreres og kan kræves dokumenteret efter de herom gældende regler.

Beskæftigelsesministeriet fortolker funktionærlovens § 5, stk. 1, således, at såfremt transporttid og ventetid er et nødvendigt led i gennemførelsen af en nødvendig lægeundersøgelse, og lægeundersøgelsen ikke kan placeres uden for normal arbejdstid, vil den ansattes transporttid til og fra lægeundersøgelsen/behandlingsstedet og ventetid i forbindelse med behandlingen skulle betragtes som sygefravær. Det er dog en forudsætning, at den tid som bruges på transport skal være rimelig for at være lovligt forfald i den forstand, at der er krav på løn for tid brugt på transport. Hvis den ansatte selv insisterer på, at en behandling/undersøgelse skal gennemføres et bestemt sted, selvom behandlingen kunne ske tættere på, vil den forøgede transporttid kunne anses for at være selvforskyldt sygdom således, at den forøgede transporttid ikke skal betragtes som sygefravær, hvorefter den ansatte ikke vil have krav på løn for den forøgede transporttid.

Andre lægebesøg mv., fx rutinemæssig kontrol hos tandlægen eller andre konsultationer, som den ansatte kan planlægge, skal som udgangspunkt afvikles uden for arbejdstiden.

På den enkelte arbejdsplads kan der dog være praksis for at tillade fravær til sådanne lægebesøg mv. - med eller uden lønfradrag - hvis det i det konkrete tilfælde ikke er muligt at lægge besøget uden for den pågældendes normale arbejdstid, og under forudsætning af at fraværet i øvrigt søges placeret til mindst mulig gene for arbejdsstedet.

Østre Landsret har den 31. oktober 2016 afsagt dom (utrykt) i en sag om, hvorvidt en ansats fravær i forbindelse med en ikke-akut ambulant undersøgelse var omfattet af funktionærlovens sygdomsbegreb. Retten udtalte specifikt, at undersøgelser som den i sagen omhandlede skal forsøges placeret uden for arbejdstiden. I den konkrete sag havde medarbejderen imidlertid ikke haft mulighed for at planlægge, at undersøgelsen skulle foregå uden for arbejdstiden. På denne baggrund fandt retten, at undersøgelsen måtte sidestilles med, at medarbejderen på grund af sygdom havde været ude af stand til at udføre sit arbejde den pågældende dag.

Dommen bekræfter, at ansættelsesmyndigheden kan kræve, at ikke-akutte undersøgelser skal forsøges placeret uden for arbejdstiden.