24.3.2. Dagpenge

Ansatte, som ikke har krav på løn under sygdom - primært timelønnede ikke-funktionærer - har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra 1. fraværsdag - den såkaldte arbejdsgiverperiode, jf. sygedagpengelovens § 30.

Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren indtræder først, når den ansatte har været ansat hos den nuværende arbejdsgiver i de sidste 8 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 74 timer.

Ansatte, som tidligere har været beskæftiget hos den nuværende arbejdsgiver, har dog også ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, hvis den samlede beskæftigelse hos arbejdsgiveren inden for 8-ugers-perioden har udgjort mindst 74 timer. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af, at den ansatte er i arbejde hos arbejdsgiveren den dag, hvor sygdommen indtræder, eller var på arbejde sidste arbejdsdag før 1. fraværsdag og skulle have været på arbejde hos arbejdsgiveren den dag, hvor sygefraværet begynder. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren ophører som hovedregel, når ansættelsesforholdet er ophørt, jf. sygedagpengelovens § 31.

Opfylder en ansat ikke betingelserne for ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, har den ansatte ret til dagpenge fra kommunen, hvis vedkommende:

  • er i beskæftigelse
  • har været beskæftiget i mindst 240 timer, inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag
  • i mindst 5 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned.

Alle de ovenstående betingelser skal være opfyldt, før den ansatte har ret til dagpenge fra kommunen.

Kapitel 24. Sidst revideret 06.01.17