36.3. Efterbetaling

Det er almindeligt antaget, at der normalt altid skal ske efterbetaling, når der er udbetalt mindre i løn, pension mv., end modtageren havde krav på.

Efterbetaling skal finde sted, selv om modtageren har handlet groft uagtsomt, fx ved ikke at blive opmærksom på fejlen, ved at give ufuldstændige oplysninger til brug for lønanciennitetsfastsættelsen e.l. Kravet kan dog være afskåret, hvis det først rejses længere tid efter, at fejlen blev opdaget.

Endelig kan kravet på efterbetaling være helt eller delvis forældet, jf. afsnit 36.4.

Kapitel 36. Sidst revideret 06.01.17