36.4. Forældelse

I det følgende omtales de regler om forældelse, der især har interesse i sager om tilbagebetaling/efterbetaling af løn, pension mv. Forældelse af rentekrav omtales i afsnit 36.5.6.

36.4.1. Forældelsesfrister

Efter Lbekg. 1238 9/11 2015 om forældelse af fordringer (forældelsesloven) gælder der som hovedregel en forældelsesfrist på 3 år, jf. lovens § 3, stk. 1.

For fordringer, som støttes på aftale om udførelse af arbejde som led i et ansættelsesforhold, er forældelsesfristen dog 5 år, jf. lovens § 4, stk. 1.

Den særlige 5-årige forældelsesfrist efter lovens § 4, stk. 1, omfatter alle tilfælde, hvor ansættelsesforholdet hviler på et kontraktsmæssigt grundlag, uanset om der er tale om en overenskomst eller en individuel kontrakt.

Efter en nærmere fortolkning af forældelsesloven er det Justitsministeriets opfattelse, at også fristen for forældelse i sager om tjenestemandsforhold er 5 år, jf. lovens § 4. Der kan således være anledning til, at arbejdsgiver genoptager eventuelle sager om tjenestemandsforhold, der måtte anses for at være forældet efter den 1. januar 2011, og vurderer dem på ny i lyset af fortolkningen af forældelseslovens § 4. Der henvises til Fmst. cirk. 7/5 2013 om forældelsesfristen ved fordringer, som støttes på aftale om udførelse af arbejde som led i et ansættelsesforhold som tjenestemand.

Den 5-årige forældelsesfrist omfatter den ansattes og arbejdsgiverens krav på hinanden i anledning af ansættelsesforholdet, fx den ansattes krav på løn, rådighedsløn, indbetaling af pensionsbidrag til en pensionsordning, feriepenge, ATP mv. og arbejdsgiverens krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt løn mv.

Når den ansatte skal have udbetalt pension, herunder tjenestemandspension, i forbindelse med pensionering, vil den løbende pensionsudbetaling af de enkelte ydelser være omfattet af den 3-årige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, jf. § 8, og pensionsudbetalingen forældes dermed løbende 3 år efter forfaldstidspunktet for den enkelte ydelse.

Forældelsesfristerne regnes normalt fra det tidligste tidspunkt, til hvilket der kunne kræves betaling, jf. lovens § 2, stk. 1. Hvis der er tale om et krav på tilbagebetaling, vil det sige fra udbetalingstidspunktet.

36.4.1.1. Udskydelse af forældelsesfristen (suspension)

Hvis fordringshaveren ikke var bekendt med fordringen eller skyldneren, suspenderes forældelsesfristen således, at den først regnes fra den dag, hvor fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2. For krav omfattet af den 3-årige forældelse, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, og for krav omfattet af den 5-årige forældelse, jf. lovens § 4, stk. 1, indtræder forældelse dog senest 10 år fra forfaldsdag, jf. lovens § 3, stk. 3, nr. 4 og § 4, stk. 2.

36.4.1.2. Afbrydelse af forældelsen

Forældelsesfristen afbrydes som udgangspunkt ved, at skyldneren erkender sin gældsforpligtelse, jf. forældelseslovens § 15, eller ved at fordringshaveren foretager retslige skridt mod skyldneren med henblik på at erhverve dom eller anden bindende afgørelse, der fastslår fordringens eksistens og størrelse, og forfølger disse skridt inden for rimelig tid, jf. lovens § 16, stk. 1.

Når forældelsen afbrydes, begynder en ny forældelsesfrist af samme længde som den afbrudte at løbe, jf. lovens § 19, stk. 1.

Endelig sker der i visse tilfælde en foreløbig afbrydelse af forældelsesfristen. Det er bl.a. tilfældet, hvis der inden forældelsesfristens udløb er anlagt en rets- eller voldgiftssag om grundlaget for fordringen, indbragt en sag om fordringens eksistens eller størrelse for en administrativ myndighed eller for Folketingets Ombudsmand eller indledt forhandlinger mellem skyldneren og fordringshaveren om fordringen, jf. lovens § 21.

36.4.2. Virkningen af forældelse

Ved forældelse mister fordringshaveren sin ret til at kræve opfyldelse, og samtidig bortfalder krav på rente og lignende ydelse, jf. forældelseslovens § 23.

Uanset forældelse af hovedfordringen bevarer fordringshaveren dog aftalt ret til modregning og ret til modregning over for krav, som udspringer af samme retsforhold, og som er stiftet, inden forældelse indtrådte, jf. lovens § 24.
Kapitel 36. Sidst revideret 06.01.17