36.1. Indledning

36.1.1. Korrektion med virkning for fremtiden

Når det konstateres, at der på grund af en fejlfortolkning, fejlberegning, fejlanvisning e.l. er udbetalt mere eller mindre i løn, pension mv., end modtageren havde krav på, skal fejlen straks rettes med virkning for fremtiden. Fejlen kan rettes uden varsel. Modtageren bør dog altid orienteres om, at udbetalingen vil blive ændret.

Opstår der mistanke om, at der er sket en fejl, uden at spørgsmålet straks kan afklares, ændres udbetalingen ikke umiddelbart, men der tages forbehold herfor, således at der kan kræves tilbagebetaling, hvis det senere viser sig, at der er udbetalt for meget, jf. afsnit 36.2.2.3.

Hvis ansættelsesmyndigheden har overskredet sin kompetence, aftalt vilkår i strid med overenskomsten e.l., antages fejlen at kunne rettes med et rimeligt varsel, der passende kan fastsættes til samme længde som opsigelsesvarslet.

Om det er rimeligt eller nødvendigt at holde modtageren (delvis) skadesløs for en indtægtsnedgang, der opstår ved, at en fejl korrigeres med virkning for fremtiden, må bero på en konkret vurdering af omstændighederne. Heri kan indgå forhold som beløbets størrelse, det tidsrum beløbet har været ydet i, om beløbet har været bestemmende for den ansatte i forbindelse med ansættelse eller fastholdelse o.l.

36.1.2. Kompetencen

Er der tale om en fejlagtig lønudbetaling, afgør det ministerium, der afholder lønnen, om der skal kræves tilbagebetaling/ydes efterbetaling. Drejer det sig om pensionsudbetalinger, der afholdes over Finanslovens § 36, træffer Statens Administration afgørelsen.

Finansministeriet har afgivet en række vejledende udtalelser i sager om tilbagebetaling/efterbetaling, men det pågældende ministerium er ikke forpligtet til at forelægge sagen for Moderniseringsstyrelsen, medmindre Rigsrevisionen anmoder om det.

Afgørelser om tilbagebetaling/efterbetaling kan indbringes for domstolene.

36.1.3. Retsgrundlaget

Afgørelsen af, om der skal kræves tilbagebetaling/ydes efterbetaling i tilfælde, hvor der er sket en fejlagtig udbetaling af løn, pension mv., træffes på grundlag af dansk rets almindelige regler.

Reglerne er ikke fastsat ved lov e.l., men udviklet gennem en ret sparsom retspraksis. Som følge heraf er retstilstanden ikke ganske entydig.

Der er nedenfor redegjort for, i hvilket omfang der efter retspraksis og Finansministeriets vejledende udtalelser antages at kunne kræves tilbagebetaling/efterbetaling, samt for de regler om forældelse og morarente, der har betydning i denne type sager.

Kapitel 36. Sidst revideret 29.06.17