36.5. Morarente

Ifølge Fmst. cirk. 12/11 2002 om morarente ved forsinket betaling eller tilbagebetaling af løn, pension mv. (morarentecirkulæret) skal der ydes morarente efter reglerne i Lbekg. 459 13/5 2014 om renter og andre forhold ved forsinket betaling af ydelser af enhver art til såvel tjenestemænd og overenskomstansatte som personer ansat på andre vilkår.

36.5.1. Forfaldsdagen

Efter rentelovens § 3, stk. 1, betales rente fra forfaldsdag (den dag betaling skal ske), hvis forfaldsdagen er fastsat i forvejen. I andre tilfælde skal der betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, da der blev afsendt eller fremsat anmodning om betaling, jf. rentelovens § 3, stk. 2.

Forfaldsdagen for den faste løn og pension er fastsat i forvejen, dvs. at der ved forsinket betaling skal betales rente fra dette tidspunkt.

Ved udbetaling af andre ydelser, fx overtidsbetaling, natpenge o.l., anses forfaldsdagen for fastsat i forvejen, hvis der følges den praksis, at indberetning sker på bestemte tidspunkter, hvorefter beløbet kommer til udbetaling med den følgende lønudbetaling. I andre tilfælde betales morarente efter rentelovens § 3, stk. 2.

36.5.2. Kulancemæssig forudbetaling

Der skal ikke betales morarente af krav, der ikke er forfaldet, jf. rentelovens § 2. Udbetales løn mv. således kulancemæssigt før forfaldsdag, vil en forsinkelse i forhold hertil ikke medføre pligt til at betale rente, når blot der sker betaling til forfaldstid.

36.5.3. Nye aftaler og overenskomster mv.

De nye lønninger antages først at forfalde, når der har været den nødvendige tid til lønberegning mv. Da forfaldsdagen ikke kan anses for at være fastsat i forvejen, skal der efter rentelovens § 3, stk. 2, først betales morarente, når der er gået 30 dage efter den dag, da der blev fremsat anmodning om betaling.

Medmindre det direkte er aftalt, skal der altså hverken betales rente fra tidspunktet for aftalens indgåelse eller fra ikrafttrædelsestidspunktet.

Hvis den ansatte har krav på efterbetaling som følge af, at ansættelsesmyndigheden har truffet en afgørelse om fx tillæggelse af forhøjet lønanciennitet, kan kravet ikke anses for forfaldet, før afgørelsen er truffet. Eventuel rente betales efter rentelovens § 3, stk. 2, fordi forfaldsdagen ikke kan anses for fastsat i forvejen.

36.5.4. Forsinkelsen skal skyldes administrationen

Der består alene en pligt til at betale morarente, når forsinkelsen skyldes administrationen eller forhold, som denne bærer risikoen for, fx strejker på it-området, it-fejl mv.

Skyldes forsinkelsen modtageren eller eventuelt dennes organisation, skal der ikke betales rente, så længe hindringen varer, jf. rentelovens § 4, stk. 1.

36.5.5. Renteberegning mv.

Der er tre forskellige morarentesatser, der finder anvendelse sideløbende:  

  1. Pengekrav, der forfaldt til betaling inden den 1. august 2002, skal forrentes efter de tidligere regler i rentelovens § 5, dvs. en årlig rente, der svarer til den af Nationalbanken fastsatte referencesats med tillæg på 5 pct., jf. Bilag 36.7.1.
  2. Pengekrav, der forfaldt til betaling fra og med den 1. august 2002 til og med den 28. februar 2013, skal forrentes med en årlig rente, der svarer til den af Nationalbanken fastsatte referencesats med tillæg på 7 pct., jf. Bilag 36.7.2.
  3. Pengekrav, der forfalder til betaling den 1. marts 2013 eller senere, skal i henhold til lovens § 5 forrentes med en årlig rente, der svarer til den af Nationalbanken fastsatte referencesats med tillæg på 8 pct., jf. Bilag 36.7.3.

Renten beregnes af bruttobeløbet, uanset at modtageren ved en korrekt betaling kun ville have fået udbetalt beløbet med fradrag af skat mv.

Der beregnes rente for hver påbegyndt dag efter forfaldsdag inkl. den dag, betaling finder sted. Renten beregnes i forhold til det reelle antal dage i det pågældende kalenderår, dvs. 365 dage (366 i skudår). Der beregnes ikke renters rente.

Morarente anses ikke for at være vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, og der består derfor ikke nogen indeholdelsespligt, jf. Lbekg. 117 af 29/1 2016 (kildeskatteloven), § 43.

36.5.6. Forældelse af rentekrav

Krav på betaling af renter er som udgangspunkt undergivet selvstændig forældelse efter de almindelige regler i forældelsesloven, jf. afsnit 36.4. Krav på betaling af renter er således som udgangspunkt omfattet af den almindelige forældelsesfrist på 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Dette gælder, selv om hovedfordringen er omfattet af den 5-årige forældelsesfrist for fordringer, som støttes på aftale om udførelse af arbejde som led i et ansættelsesforhold, jf. lovens § 4.

Krav på betaling af renter er endvidere underlagt en accessorisk forældelse efter lovens § 23, stk. 2, hvorefter krav på renter bortfalder ved forældelse af hovedfordringen, jf. afsnit 36.4.2. Dette gælder, selv om rentekravet ikke selvstændigt ville være forældet på dette tidspunkt.

Forældelsesfristerne for krav på betaling af renter regnes normalt fra det tidligste tidspunkt, til hvilket der kunne kræves betaling, jf. afsnit 36.4.1. Idet morarenter i almindelighed forfalder dag for dag, efterhånden som de påløber, skal forældelsesfristen beregnes hver dag for sig, jf. lovens § 2, stk. 1.

Forældelse kan efter lovens § 15 afbrydes ved skyldnerens erkendelse af sin forpligtelse, jf. afsnit 36.4.1.2. Det må i tilfælde af skyldnerens erkendelse selvstændigt afgøres, om skylderkendelsen kun omfatter hovedstolen, eller om den også omfatter påløbne renter. Erkendelsen skal således særskilt omfatte kravet på renter.

Kapitel 36. Sidst revideret 06.01.17