36.6. Tilbagebetalingskravets gennemførelse

36.6.1. Aftalt tilbagebetaling

Når betingelserne for at kræve tilbagebetaling er opfyldt, bør der så vidt muligt indgås aftale med modtageren om indbetaling af beløbet eller om modregning i fremtidig indkomst.

Efter Finansministeriets opfattelse bør der derimod ikke indgås aftale om en delvis tilbagebetaling, da det kan tages som udtryk for, at der fra myndighedens side er udvist en sådan grad af uagtsomhed, at betingelserne for at kræve tilbagebetaling ikke er opfyldt.

Er der tale om et større beløb, vil det være rimeligt at tilbyde en afdragsordning.

Da skylden i sådanne tilfælde er erkendt, og forældelsesfristen derfor afbrudt, indebærer en aftale om afdragsvis tilbagebetaling ikke en risiko for, at tilbagebetalingskravet forældes, jf. forældelseslovens § 15

36.6.2. Tvungen modregning

Hvis der ikke kan opnås en aftale om tilbagebetaling, vil kravet kunne gennemføres ved tvungen modregning i fremtidig indkomst.

Der kan dog ikke ske modregning i krav på feriegodtgørelse, medmindre betingelserne i Lbkg. 1177 9/10 2015 om ferie (ferieloven) § 39 er opfyldt. Dette kan fx være tilfældet, hvis lønmodtageren har gjort sig skyldig i ulovlig udeblivelse. For tjenestemænds vedkommende fremgår det direkte af Fmst. cirk. 5/12 2008 om suspension mv. og ulovlig udeblivelse, at der i tilfælde af suspension og ulovlig udeblivelse om nødvendigt kan foretages lønfradrag i feriegodtgørelse eller særlig feriegodtgørelse samt i kontant godtgørelse for særlige feriedage.

Tvungen modregning bør aldrig finde sted, før ansættelsesmyndigheden har taget stilling til, om betingelserne for at kræve tilbagebetaling er opfyldt.

Også tvungen modregning bør ske afdragsvis, hvis der er tale om større beløb, og det er almindeligt antaget, at der ikke må tilbageholdes så stor en del af indkomsten, at det bliver umuligt for modtageren at opretholde en rimelig levestandard.

Ved opkrævning og inddrivelse af tilbagebetalingskrav finder Lbkeg. 29 12/1 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesloven) anvendelse. Det indebærer bl.a., at tilbagebetalingskrav under visse betingelser kan inddrives ved udpantning.

36.6.3. Civilt søgsmål

I tilfælde, hvor der ikke kan opnås en aftale om tilbagebetaling, og hvor tvungen modregning ikke er mulig, fordi ansættelsesforholdet er ophørt, kan kravet kun gennemføres ved sagsanlæg og dom.

Skønnes sagen ikke at kunne "bære" de hermed forbundne omkostninger, bør det overvejes at frafalde kravet om tilbagebetaling.

36.6.4. Tilbagebetalingskravet

Der skal kræves tilbagebetaling af det for meget udbetalte bruttobeløb, dvs. også af den indeholdte A-skat mv. Ansættelsesmyndigheden skal herefter indberette den ændrede bruttoindkomst til skattemyndighederne og orientere den ansatte herom.

36.6.5. Morarente

Hvis tilbagebetalingen ikke sker ved modregning, kan der opstå krav på morarente som følge af forsinket betaling.

Modtageren er således forpligtet til at betale rente, hvis betaling ikke er sket inden 30 dage efter, at der er fremsat anmodning herom, jf. rentelovens § 3, stk. 2.

Der skal dog tidligst betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, hvor skyldner (arbejdstager) var i stand til at indhente de oplysninger, som må anses for nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og størrelse, jf. rentelovens § 3, stk. 3.

Når der er indgået en aftale om afdragsvis tilbagebetaling, er modtageren ikke forpligtet til at betale morarente, hvis aftalen overholdes. Er dette ikke tilfældet, skal der betales rente fra det tidspunkt, da betaling skulle være sket, jf. rentelovens § 3, stk. 1.

Vedrørende den rente, der skal betales i tilfælde af forsinkelse, se afsnit 36.5.5.

Vedrørende forældelse af rentekrav, se afsnit 36.5.6.

Kapitel 36. Sidst revideret 29.06.17