Kapitel 26. Tjenestefrihed mv.

Kapitlet beskriver reglerne om adgang til tjenestefrihed for henholdsvis tjenestemænd og overenskomstansatte, og de løn- og pensionsmæssige vilkår i den forbindelse.

26.1. Indledning

Tjenestefrihed - også kaldt orlov - er fravær fra tjenesten i en tidsbegrænset periode med ret til efter periodens udløb at genindtræde i en stilling inden for ansættelsesområdet.

Den ansatte er under fraværet ansættelsesretligt som udgangspunkt stillet, som hvis pågældende var i tjeneste. Det vil fx sige, at den pågældende på linje med andre ansatte kan afskediges, hvis der foreligger  saglige årsager hertil. Dette gælder også i tilfælde, hvor den ansatte har et retskrav på tjenestefrihed. 

Tjenestefrihed kan bevilges af ansættelsesmyndigheden efter ansøgning fra den ansatte. Den ansatte har normalt ikke krav herpå, men der består dog retlige krav på tjenestefrihed uden løn til visse særlige formål, jf. afsnit 26.2.3.

Mulighederne for tjenestefrihed strækker sig fra tjenestefrihed uden løn, uden medregning i lønancienniteten og uden optjening af pension til tjenestefrihed med fuld løn og medregning i lønancienniteten samt fuld optjening af pension. Inden for disse rammer findes forskellige kombinationsmuligheder.

Den enkelte ansættelsesmyndighed bør være opmærksom på, om ydelse af tjenestefrihed vil give konstitutions- eller genbeskæftigelsesproblemer.

afsnit 26.2 gennemgås reglerne for tjenestemænd. I afsnit 26.3 gennemgås reglerne for overenskomstansatte.

26.2. Tjenestemænd

26.2.1. Indledning

Principielt har alle tjenestemænd uanset anciennitet, stilling og arbejdsopgaver mulighed for at få tjenestefrihed for en periode eller eventuelt i flere af hinanden uafhængige perioder. I de tilfælde, hvor der ikke er et retskrav på tjenestefrihed, vil anciennitet, stilling og arbejdsopgaver kunne indgå i vurderingen af, om der skal bevilges tjenestefrihed.

26.2.2. Regelgrundlag

26.2.2.1. TL § 58

I henhold til TL § 58, stk. 1, kan en minister eller den, der bemyndiges dertil, give en tjenestemand hel eller delvis tjenestefrihed uden løn og uden optjening af lønanciennitet.

Efter TL § 58, stk. 2, kan finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte bestemmelser om tjenestefrihed med hel eller delvis løn og optjening af lønanciennitet i perioden.

26.2.2.2. TL § 58 a

I henhold til TL § 58 a, kan finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte regler om, at tjenestemænd har ret til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål. Sådanne regler er fastsat i Fmst. bekg. 518 3/7 1991, som er udsendt med Fmst. cirk. 3/7 1991 om ret til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål. Reglerne vil blive gennemgået i afsnit 26.2.3.

26.2.2.3. TPL § 4, stk. 4

I TPL § 4, stk. 4, er der mulighed for, at finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet kan tiltræde medregning af tjenestefrihedsperioden i pensionsalderen.

26.2.2.4. Lønningsrådets generelle udtalelser

I relation til TL § 58 og TPL § 4, stk. 4, har Lønningsrådet afgivet en række generelle udtalelser om vilkår for tjenestefrihed. Inden for de således afstukne rammer kan Finansministeriet træffe afgørelse uden konkret forelæggelse for Lønningsrådet.

I en række tilfælde er kompetencen til at medregne beskæftigelse i tjenestefrihedsperioder i lønanciennitet og pensionsalder tillagt de enkelte ministerier og styrelser. Fmst. vejledning af 18. marts 1992 om fastsættelse af pensionsalder indeholder en udtømmende gennemgang af de situationer, hvor medregning i pensionsalderen kan ske uden forelæggelse for Moderniseringsstyrelsen.

26.2.3. Retskrav på tjenestefrihed

26.2.3.1. Udlandsophold/Grønlands Selvstyre

Efter Fmst. bekg. 518 3/7 1991 udsendt med Fmst. cirk 3/7 1991 består der et retskrav på tjenestefrihed uden løn for de tjenestemænd, som

  • udsendes til udlandet som led i Danmarks statslige udviklingssamarbejde med udviklingslande
  • udsendes til udlandet for at gøre tjeneste ved internationale organisationer, som Danmark deltager i eller samarbejder med
  • ansættes i Grønlands Selvstyre.

Bestemmelserne i bekendtgørelsen skal efter praksis forstås således, at der ligeledes består et retskrav for tjenestemænd, der ikke udsendes, men ansættes i udlandet.

Bestemmelserne gælder således ved udsendelse og ansættelse i EU´s traktatfastsatte institutioner, såsom Rådet, Kommissionen, Europa-Parlamentet mv., men også ansættelse ved institutioner på et "lavere EU-niveau" som fx fællesskabsagenturer er omfattet af reglerne. Det samme gælder ansættelse i FN, herunder i FN´s organisationer. 

Endvidere består der retskrav på tjenestefrihed uden løn for tjenestemænd, hvis ægtefælle/samlever

  • udsendes til tjeneste i udlandet for statslige myndigheder
  • udsendes til udlandet som led i Danmarks statslige udviklingssamarbejde med udviklingslande
  • udsendes til udlandet for at gøre tjeneste ved internationale organisationer, som Danmark deltager i eller samarbejder med
  • ansættes i Grønlands Selvstyre.

Retten til tjenestefrihed uden løn gælder tilsvarende for tjenestemænd, hvis ægtefælle/samlever ikke udsendes, men ansættes i udlandet, jf. ovenfor.

Retten til tjenestefrihed uden løn er ikke tidsbegrænset.

For de tjenestemænd, der er omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, dvs. som selv udsendes, medregnes tjenestefrihedsperioden i lønancienniteten uden forelæggelse for Moderniseringsstyrelsen.

For de tjenestemænd, der er omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, dvs. ledsagende ægtefæller/samlevere, medregnes tjenestefriheden ikke i lønancienniteten.

Beskæftigelse som nævnt i bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, under tjenestefrihed, der er bevilget eller er bevilget forlænget efter 1. april 1992, kan medregnes i pensionsalderen under forudsætning af, at der indbetales pensionsbidrag til staten på 15 pct. af den pensionsgivende løn, som tjenestemanden ville have fået udbetalt, hvis den pågældende ikke havde haft tjenestefrihed.

Spørgsmålet om medregning af beskæftigelse, der overstiger 5 sammenhængende år, skal forelægges for Moderniseringsstyrelsen.

Er tjenestefriheden bevilget før 1. april 1992, er medregning i pensionsalderen ikke betinget af indbetaling af pensionsbidrag, men det er en forudsætning, at der ikke til den beskæftigelse, tjenestemanden varetager under tjenestefriheden, er knyttet en pensionsordning, eller at hele udtrædelsesgodtgørelsen fra en evt. pensionsordning overføres til statskassen.

For så vidt angår tjenestemænd, som ansættes i Grønlands Selvstyre, er det en forudsætning for tjenestefrihedens medregning i pensionsalderen, at Selvstyret løbende til statskassen indbetaler pensionsbidrag som fastsat i § 24 b i lov om pension til statens tjenestemænd mv. i Grønland.

Tjenestefrihed til ledsagende ægtefæller/samlevere, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, kan ikke medregnes i pensionsalderen.

26.2.3.2. Genindtræden i tjenesten

Bekendtgørelsens § 4 indeholder bestemmelser om, hvordan man skal forholde sig, når tjenestemanden vender tilbage til tjenesten, jf. også afsnit 26.2.5.

26.2.3.3. Nordisk samarbejde

Ud over de situationer, der er nævnt i bekendtgørelsen, er det ved aftaler af 13. maj 1987 og 9. december 1988 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige bestemt, at statsansat personale, som skal gøre tidsbegrænset tjeneste i Nordisk Ministerråds Sekretariat og Nordisk Råds Præsidiesekretariat eller i fællesnordiske institutioner, har ret til tjenestefrihed i den tid, tjenesten varer. Perioden kan dog ikke overstige 8 år.

Tjenestefrihedsperioden, som er uden løn, medregnes i lønancienniteten. Spørgsmålet om eventuel medregning i pensionsalderen skal forelægges for Moderniseringsstyrelsen.

26.2.3.4. Pasning af alvorligt syge børn under 18 år

I henhold til barselslovens § 26 har forældre til alvorligt syge børn under 18 år under visse betingelser ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver deres arbejde.

Ansatte, der har ret til dagpenge efter barselslovens § 26, har i samme periode ret til hel eller delvis tjenestefrihed med løn. Arbejdsgiveren kan dog begrænse retten til tjenestefrihed med løn til 1 måned pr. barn pr. kalenderår. Arbejdsgiveren kan herudover bevilge yderligere tjenestefrihed uden løn i dagpengeperioden.

Perioder med hel eller delvis tjenestefrihed medregnes fuldt ud i lønancienniteten, og der indbetales sædvanligt pensionsbidrag til overenskomst- eller aftalebaserede bidragsdefinerede pensionsordninger.

For tjenestemænd og andre ansatte med en tjenestemandslignende pensionsordning skal der indbetales sædvanligt pensionsbidrag af den ansattes hidtidige pensionsgivende løn til finanslovens § 36.

Ansættelsesmyndigheden er berettiget til refusion af dagpenge, når den ansatte modtager løn under tjenestefriheden. Ansøgning om refusion rettes via Nemrefusion til Udbetaling Danmark.

Der henvises i øvrigt til Fmst. cirk. 10/6 2008 om tjenestefrihed af familiemæssige årsager.

26.2.3.5. Pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem

En ansat, der i henhold til § 119 i serviceloven får bevilget plejevederlag i forbindelse med pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, og som er omfattet af aftale om tjenestefrihed af familiemæssige årsager, har i samme periode ret til hel eller delvis tjenestefrihed med løn. Arbejdsgiveren er berettiget til at få udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville have været berettiget til, hvis arbejdsgiveren ikke havde betalt løn.

Perioder med hel eller delvis tjenestefrihed medregnes fuldt ud i lønancienniteten, og der indbetales sædvanligt pensionbidrag til overenskomst- eller aftalebaserede bidragsdefinerede pensionsordninger.

For tjenestemænd og andre ansatte med en tjenestemandslignende pensionsordning skal der indbetales sædvanligt pensionsbidrag af den ansattes hidtidige pensionsgivende løn til FL § 36.

Ansatte, der ikke er omfattet af ovennævnte aftale, har ret til fravær i henhold til lov om lønmodtageres fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, når de modtager plejevederlag efter servicelovens § 119. 

Uanset om man som ansat er omfattet af aftalen om tjenestefrihed af familiemæssige årsager eller ens ret til fravær følger af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, er man beskyttet mod afskedigelse begrundet i, at man har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær, udnytter retten til fravær eller har været fraværende, jf. § 4 i lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager. Hvis den ansatte bliver afskediget i strid med loven, har den pågældende krav på en godtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. lovens § 4, stk. 2.

26.2.3.6. Barns hospitalsindlæggelse

En ansat, der er omfattet af aftale om tjenestefrihed af familiemæssige årsager, har ret til tjenestefrihed med løn i op til 5 dage pr. barn inden for 12 på hinanden følgende måneder i forbindelse med hospitalsindlæggelse sammen med egne børn under 14 år. Tilsvarende gælder, hvis barnet under indlæggelsen opholder sig i hjemmet. De 5 dage kan holdes enkeltvis eller samlet. Der er heller ikke noget til hinder for, at ansættelsesmyndigheden og den ansatte aftaler, at dagene bruges som for eksempel 10 halve dage.  

Hvis begge forældre er ansat i staten, kan den samlede tjenestefrihedsperiode med løn højst udgøre 5 dage for forældrene tilsammen.

26.2.3.7. Pasning af nærtstående med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

I henhold til lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager har en ansat ret til fravær fra arbejdet, når vedkommende bliver ansat af kommunen efter § 118 i serviceloven til at passe en nærtstående i hjemmet, fordi vedkommende har en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse.

Personen kan ansættes af kommunen i op til 6 måneder i sammenhæng til at passe den nærtstående. Pasningen kan forlænges med indtil 3 måneder, hvis særlige forhold taler herfor. Pasningen kan opdeles i perioder af hele måneder eller - efter aftale med ansættelsesmyndigheden - i kortere perioder. 

Med hensyn til de nærmere vilkår for ansættelse af kommunen henvises til serviceloven.

En ansat, der ønsker at udnytte retten til fravær, skal senest 6 uger før give arbejdsgiveren meddelelse om tidspunktet for fraværets begyndelse og længden heraf. Hvis tidspunktet udskydes, skal den ansatte uden ugrundet ophold give arbejdsgiveren meddelelse herom. Den ansatte skal desuden uden ugrundet ophold give arbejdsgiveren meddelelse om det nye tidspunkt for fraværets begyndelse.

En ansat, der udnytter retten til fravær, og som ønsker at genoptage arbejdet før det oprindelig varslede tidspunkt, skal senest 4 uger før genoptagelsen give arbejdsgiveren meddelelse herom.

Der ydes ikke løn under sådant fravær, og perioden (perioderne) medregnes ikke i løn- og pensionsancienniteten.

En arbejdsgiver må ikke afskedige en ansat, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær, udnytter retten til fravær eller har været fraværende. Afskediges en ansat i strid hermed, har den pågældende krav på en godtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 4 i lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager.

26.2.3.8. Force majeure

En ansat har ret til tjenestefrihed uden løn som følge af force majeure, når tvingende familiemæssige årsager gør sig gældende i tilfælde af sygdom eller ulykke, der gør den ansattes umiddelbare tilstedeværelse påtrængende nødvendig, jf. § 5 i aftalen om tjenestefrihed af familiemæssige årsager (udsendt med Fmst. cirk. 10/6 2008).

Retten til tjenestefrihed til barns 1. og 2. sygedag berøres ikke af retten til tjenestefrihed som følge af force majeure.

Perioder med tjenestefrihed uden løn medregnes ikke i lønancienniteten, og der optjenes ikke pensionsret.

Bestemmelsen i aftalens § 5 implementerer EU's forældreorlovsdirektiv og finder derfor tilsvarende anvendelse for ansatte, der ikke er omfattet af aftalen eller anden aftale om implementering af forældreorlovsdirektivet, jf. Fmst. cirk. 10/6 2008 om tjenestefrihed af familiemæssige årsager.

En arbejdsgiver må ikke afskedige en ansat, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær, udnytter retten til fravær eller har været fraværende. Afskediges en ansat i strid hermed, har den pågældende krav på en godtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 4 i lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager.  

26.2.3.9. Værnepligt og orlov i forbindelse med forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet

Der henvises til kapitel 28.

26.2.4. Tjenestefrihed i øvrigt

26.2.4.1. Formål

Formål med tjenestefrihed i øvrigt ydet med hjemmel i TL § 58 kan være af meget varierende karakter. Som eksempel kan nævnes midlertidig ansættelse i anden stilling, varetagelse af tillidshverv, studieophold eller helt private forhold.

26.2.4.2. Løn, lønanciennitet og pensionsalder

Som udgangspunkt ydes tjenestefrihed uden løn, og perioden medregnes ikke i lønancienniteten og/eller i pensionsalderen.

Efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet kan Finansministeriet dog bestemme, at perioden medregnes i lønancienniteten og/eller pensionsalderen, samt at der ydes hel eller delvis løn.

Lønningsrådet har afgivet en række generelle udtalelser, hvori det anbefales, at tjenestefrihed medregnes i lønanciennitet og/eller pensionsalder.

Medregning i pensionsalderen af beskæftigelse i perioder med tjenestefrihed, der er bevilget eller er bevilget forlænget den 1. april 1992 eller senere, er som udgangspunkt betinget af, at der betales pensionsbidrag til staten på 15 pct. af den pensionsgivende løn, som tjenestemanden ville have fået udbetalt, hvis den pågældende ikke havde haft tjenestefrihed.

Ved medregning af beskæftigelse under tjenestefrihed, der er bevilget før 1. april 1992, skal der som udgangspunkt ikke betales pensionsbidrag, men det er en forudsætning, at der ikke er knyttet en pensionsordning til beskæftigelsen, eller at eventuelle pensionsrettigheder/udtrædelsesgodtgørelser overføres til staten.

Spørgsmål om medregning af beskæftigelse under tjenestefrihed, der er bevilget den 1. april 1992 eller senere, og som overstiger 5 sammenhængende år, skal forelægges for Moderniseringsstyrelsen.

Retningslinjer for medregning af tjenestefrihedsperioder og for betaling af pensionsbidrag fremgår af Fmst. vejledning om fastsættelse af pensionsalder, afsnit E, samt Fmst. cirk. 1/10 2001 om retningslinier for indbetaling af pensionsbidrag for tjenestemænd mv., der optjener pensionsalder under tjenestefrihed.

26.2.5. Genindtræden

Fmst. cirk. 17/6 1983 er der redegjort for en tjenestemands stilling ved genindtræden efter tjenestefrihedsperiodens udløb, bl.a. i tilfælde af sygdom.

Af cirkulæret fremgår det, at tjenestemanden kun kan genindtræde og få udbetalt løn, hvis vedkommende er i stand til at varetage sin stilling fuldt ud.

Som undtagelse herfra er det dog fastsat, at tjenestemanden betragtes som genindtrådt i de tilfælde, hvor den pågældende er sygemeldt i tilslutning til udløbet af en tjenestefrihedsperiode, der ikke overstiger 3 måneder. Tilsvarende gælder i de tilfælde, hvor den pågældende er fraværende på grund af barsel og adoption.

Hvis tjenestemanden ved udløbet af en tjenestefrihedsperiode på mere end 3 måneder er sygemeldt, kan genindtræden således ikke finde sted, før den pågældende bliver raskmeldt. Der udbetales ikke løn i den mellemliggende periode.

Det fremgår imidlertid af en kendelse fra dagpengeudvalget, at tjenestemanden under sådant sygefravær efter sygedagpengeloven har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren.

Fmst. cirk. 17/6 1983 henstilles det, at ansættelsesmyndigheden ved bevilling af tjenestefrihed uden løn i en længere tidsbegrænset periode anmoder tjenestemanden om senest 3 måneder før periodens udløb at meddele, hvordan den pågældende agter forholde sig ved tjenestefrihedens udløb, herunder om vedkommende vil genoptage tjenesten. Herved får institutionen rimelig tid til at disponere tjenestens fremtidige tilrettelæggelse.

Hvis underretning ikke sker inden den fastsatte frist, vil en sådan passivitet efter omstændighederne kunne medføre, at ansættelsesforholdet betragtes som ophørt efter ansøgning.

Indtræden af denne retsvirkning forudsætter, at konsekvensen af manglende underretning udtrykkeligt fremgår af tjenestefrihedsbevillingen, samt at tjenestemanden enten er blevet adviseret forud for fristens udløb eller er blevet rykket for en tilbagemelding, hvis fristen er overskredet.

Det er den pågældende ansættelsesmyndigheds ansvar, at der ved tjenestefrihedsperiodens udløb er en ledig stilling, hvori tjenestemanden kan genindtræde.

Tjenestemænd, der har tjenestefrihed til varetagelse af borgerligt ombud eller for at være medlem af Folketinget, genindtræder fra det tidspunkt, hvor hvervet ophører. Der kan dog i forbindelse med meddelelsen af tjenestefrihed fastsættes vilkår om, at der skal gives et bestemt varsel til arbejdsgiveren.

26.2.6. Ferie

For så vidt angår optjening og afvikling af ferie under en tjenestefrihedsperiode henvises til kapitel 23.

I forhold til ferieafvikling i tjenestemænds rådighedslønperiode med modregning af løn fra anden ansættelse henvises til kapitel 32.

26.2.7. Særlige regler om tjenestefrihed til specielle formål

26.2.7.1. Borgerligt ombud mv.

Tjenestefrihed til varetagelse af borgerligt ombud (et hverv, der er pålagt af det offentlige, og som man har pligt til at varetage), varetagelse af hverv som borgmester o.l. samt medlemskab af Folketinget og Europa-Parlamentet er behandlet i ombudsbekendtgørelsen.

Som udgangspunkt skal tjenestefrihed, i det omfang det er muligt, skaffes ved omlægning af tjenesten eller ved tjenestebytning. Ved tilrettelæggelse af tjenesten påhviler det såvel vedkommende ansættelsesmyndighed som den pågældende tjenestemand at medvirke til en hensigtsmæssig løsning. Der skal herved tages hensyn til, at der ikke pålægges tjenestemanden en samlet arbejdstid af uforholdsmæssig længde.

Der er ingen tidsmæssige begrænsninger for tjenestefrihedsperioden, og perioden medregnes i såvel lønanciennitet som pensionsalder uden forelæggelse for Moderniseringsstyrelsen.

Tjenestefrihed med henblik på varetagelse af hverv som borgmester, rådmand o.l. ydes uden løn.

Til tjenestemænd, der udfører ombud eller varetager hverv som bestyrelsesmedlem i en kommunal sammenslutning eller hverv, hvortil den pågældende i egenskab af bestyrelsesmedlem er udpeget af en kommunal sammenslutning, ydes tjenestefrihed efter de retningslinjer, der er angivet i bekendtgørelsen.

Det samme gælder medlemskab af byråd, regionsråd og kommunalbestyrelser.

Hverv som forældrerepræsentant i en skolebestyrelse er ikke borgerligt ombud.

Efter bekendtgørelsens regler sondres der mellem, om hvervet er lønnet eller ulønnet. Hvis hvervet er ulønnet, ydes tjenestefrihed uden lønafkortning i et antal arbejdstimer maksimalt svarende til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i 6 uger pr. kalenderår.

Hvis hvervet er lønnet, ydes tjenestefrihed uden løn, og der skal foretages lønfradrag, jf. Fmst. cirk. 1/9 2015 om lønfradrag og lønberegning for tjenestemænd.

Hverv anses for lønnede, hvis der ydes et vederlag for hvervet, eller der er mulighed for at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Sådan erstatningsmulighed er normalt også til stede i tilfælde, hvor der kan ydes diæter efter de regler, der er fastsat af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Som en undtagelse fra denne regel skal dog nævnes, at der for hvervet som valgtilforordnet ydes diæter, men ikke godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste. Dette hverv anses derfor for at være ulønnet i relation til tjenestefrihedsreglerne.

Vederlaget til kommunalbestyrelsesmedlemmer i henhold til lov om kommunernes styrelse, § 16, stk. 1, anses for at dække alle de hverv, kommunalbestyrelsesmedlemmet i denne egenskab udpeges til. Disse hverv betragtes som lønnede, og der vil dermed kun kunne ydes tjenestefrihed med lønafkortning, jf. ombudsbekendtgørelsens § 3, stk. 1. Der gælder dog særlige regler om lønafkortning, hvis en tjenestemand varetager hverv som formand for et udvalg, der er nedsat af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd.

Hverv som domsmand og nævning betragtes som ulønnede.

Hverv som medlem af et menighedsråd betragtes ikke som ombud.

Vidner er ikke omfattet af ombudsbekendtgørelsen, men Finansministeriet har i praksis lagt til grund, at frihed til afgivelse af vidneforklaring som følge af forholdets pligtmæssige karakter kan gives efter reglerne om ombud. Dette indebærer, at der gives tjenestefrihed uden lønafkortning, hvis den fornødne frihed ikke kan tilvejebringes ved forskydning af tjenesten eller tjenestebytning.

Til hverv som medlem af Folketinget og Europa-Parlamentet kan der ydes tjenestefrihed uden løn. Perioden medregnes i lønancienniteten og pensionsalderen uden forelæggelse for Moderniseringsstyrelsen. 

26.2.7.2. Organisationsarbejde

Reglerne om tjenestefrihed til organisationsarbejde er fastsat i Fmst. cirk. 24/8 1981 om vilkår for tjenestefrihed til organisationsarbejde for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Cirkulæret omfatter tjenestemænd samt tjenestemandslignende ansatte. Overenskomstansatte er ikke omfattet af cirkulæret.

Reglerne vedrører:  

  • Personer, der er ansat i en forhandlingsberettiget organisation til udførelse af organisationsarbejde.

    Ved forhandlingsberettiget forstås, at pågældende organisation i henhold til hovedaftalen af 1969 kan føre forhandlinger med finansministeren eller den dertil bemyndigede minister, jf. kapitel 3. Efter praksis er også forhandlingsberettigede organisationer, som kun repræsenterer overenskomstansatte, omfattet.

    Ved organisationsarbejde forstås arbejde, som har direkte relation til organisationens forhandlingsret, fx arbejde som  sekretariatsleder. Almindeligt kontorarbejde i en forhandlingsberettiget organisation er således ikke omfattet af cirkulæret.  
     
  • Personer, der er valgt i en forhandlingsberettiget organisation, og som ifølge organisationens love eller vedtægter beklæder hvervet for en bestemt periode som resultat af en afstemning, således at pågældende for sin virksomhed står til ansvar over for den kompetente forsamling, der foretager valget. 
     
  • Personer, der som fællestillidsrepræsentanter, kredsformænd mv. er valgt til at repræsentere en større kreds af personalegrupper, der omfatter personalegrupper uden for eget tjenestested.  

Cirkulæret omfatter ikke tillidsrepræsentanter, hvis hverv udføres som led i det daglige arbejde.

Arbejdsgiveren tilrettelægger, under hensyntagen til organisationsarbejdet og efter forhandling med organisationsrepræsentanten, tjenesten.

Organisationsarbejde skal i videst mulig omfang varetages ved omlægning af tjenesten eller ved tjenestebytning. Såvel arbejdsgiveren som organisationsrepræsentanten skal medvirke til en hensigtsmæssig løsning.

Hvis varetagelsen af hvervet ikke kan ske ved omlægning eller bytning, kan arbejdsgiveren, efter anmodning fra den ansatte, give den pågældende hel eller delvis tjenestefrihed uden løn.

Tjenestefriheden kan gives uden tidsbegrænsning.

Tjenestefrihedsperioden medregnes i lønancienniteten.

Medregning i pensionsalderen kan ske under forudsætning af, at organisationen løbende indbetaler et pensionsbidrag til FL § 36. Pensionsbidraget udgør 15 pct. af den pensionsgivende løn, som tjenestemanden ville have fået udbetalt, hvis den pågældende ikke havde haft tjenestefrihed. 

Til ansatte, der ikke har tjenestefrihed, og som varetager organisationsopgaver for personalegrupper uden for eget tjenestested, kan arbejdsgiveren endvidere under hensyntagen til personalegruppens størrelse og geografiske område, give tjenestefrihed med løn i op til 3 uger (111 timer) i alt pr. år. 

Ved opgørelsen af de 3 uger (111 timer) medregnes alt fravær, herunder forhandlingsmøder med styrelser og deltagelse i kongresser, delegeretmøder, hovedbestyrelsesmøder, bestyrelsesmøder, forretningsudvalgsmøder m.v.

Organisationsvalgte, der har delvis tjenestefrihed, er omfattet af samme regler, men pensionsbidraget til FL § 36 skal beregnes i forhold til den godkendte tjenestetidsnedsættelse.  

26.2.7.3. Systemeksport eller lignende

§ 4 i cirkulæret om ret til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål henstilles, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn til tjenestemænd, der ønsker at ledsage ægtefælle/samlever til udlandet i forbindelse med systemeksport eller lignende.

Sådan tjenestefrihed bevilges i henhold til TL § 58, og perioden medregnes ikke i lønanciennitet og pensionsalder.

26.2.7.4. Ansættelse i anden stilling

I mange tilfælde vil en tjenestemand, der får ansættelse i anden stilling, søge tjenestefrihed fra sin stilling i en periode, indtil det ligger klart, om pågældende ønsker at forblive i den nye stilling.

Det henstilles, at der, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder, gives tjenestefrihed i forbindelse med ansættelse i en anden tjenestemandsstilling, hvor der stilles krav om prøveansættelse, og at tjenestefriheden gives, så længe prøveansættelsen varer.

Tjenestefriheden ydes med hjemmel i TL § 58.

Tjenestefriheden ydes uden løn og som udgangspunkt uden medregning i lønanciennitet og pensionsalder. Der kan dog ske medregning i lønancienniteten ved tjenestefrihed til ansættelse i privat virksomhed, når beskæftigelsen i det private erhvervsliv er af en karakter, der ville have været lønanciennitetsgivende ved første ansættelse som tjenestemand.

Betingelserne for medregning i pensionsalderen af beskæftigelse i den private sektor under tjenestefrihed, bevilget henholdsvis før 1. april 1992 og den 1. april 1992 eller senere, fremgår af Fmst. vejledning om fastsættelse af pensionsalder, afsnit E.

Derudover har Lønningsrådet generelt udtalt, at der kan ske medregning i såvel lønanciennitet som pensionsalder af tjenestefrihedsperioder ved ansættelse i staten uden for det hidtidige ansættelsesområde, i en kommune, i et koncessioneret selskab eller i anden offentlig virksomhed.

Afgørelsen om tillæggelse af forhøjet lønanciennitet og pensionsalder træffes af ansættelsesmyndigheden. Betingelserne for medregning i pensionsalderen af beskæftigelse i ikke-tjenestemandsstilling i den offentlige sektor under tjenestefrihed bevilget henholdsvis før 1. april 1992 og den 1. april 1992 eller senere fremgår af Fmst. vejledning om fastsættelse af pensionsalder, afsnit E, samt Fmst. cirk. 1/10 2001 om retningslinier for indbetaling af pensionsbidrag for tjenestemænd mv., der optjener pensionsalder under tjenestefrihed. Tvivlsspørgsmål forelægges for Moderniseringsstyrelsen.  

26.2.7.5. Uddannelsesformål mv.

Bestemmelser om tjenestefrihed med hel eller delvis løn til uddannelsesformål er fastsat i Fmst. bekg. 543 14/9 1988.

Vedkommende minister eller den, der bemyndiges dertil (ansættelsesmyndigheden), kan efter ansøgning give en tjenestemand tjenestefrihed med hel eller delvis løn til uddannelsesformål. Uddannelsesformålet skal være af interesse for ansættelsesmyndigheden.

Ansættelsesmyndigheden kan herudover helt eller delvis afholde kursusafgifter og eventuelle udgifter til ophold og befordring efter de regler, der gælder for tjenesterejser.

Bekendtgørelsens §§ 5 og 6 indeholder bestemmelser om medregning af tjenestefrihedsperioder i lønanciennitet og pensionsalder.

Tjenestefrihed uden løn/med delvis løn til uddannelsesformål, der er bevilget den 1. april 1992 eller senere, kan kun medregnes i pensionsalderen, hvis der sker indbetaling af pensionsbidrag til staten, jf. Fmst. vejledning om fastsættelse af pensionsalder, afsnit E.

Bekendtgørelsen indebærer ikke nogen ændring af reglerne om deltagelse i blandede kurser, dvs. kurser, hvori der foruden faglige emner indgår rent organisationsmæssige spørgsmål, jf. Fmst. cirk. 23/6 1971.

I tilfælde, hvor der ydes stipendier, legater, midler fra forskningsråd e.l. forudsættes der foretaget en samlet vurdering af tjenestemandens økonomiske forhold til brug for afgørelsen af, i hvilket omfang der ved siden af stipendium mv. kan ydes løn. Hovedsynspunktet er, at tjenestemanden ikke må stilles bedre økonomisk under tjenestefriheden end under fortsat tjeneste.

26.2.7.6. Nordisk udveksling af medarbejdere

Med det formål at fremme det nordiske samarbejde blev der efter vedtagelse i Nordisk Ministerråd i 1979 iværksat en udvekslingsordning for personale i statsadministrationerne i de nordiske lande. Ordningen tager sigte på at give deltagerne mulighed for at udbygge kendskabet til administration, forvaltning og lovgivning i de andre nordiske lande. Udvekslingsordningen er ikke baseret på, at en deltager konkret bytter plads med en kollega i et andet nordisk land (men udelukker heller ikke dette).

26.2.7.7. Orlov til uddannelse

Der kan ydes støtte i forbindelse med orlov til uddannelse efter reglerne i lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Det er ansættelsesmyndighedens afgørelse, om der skal ydes orlov. Perioder uden løn medregnes som udgangspunkt ikke i lønancienniteten eller i pensionsalderen. Orloven kan dog medregnes i pensionsalderen, hvis studierne er i ansættelsesmyndighedens interesse, og der indbetales 15 pct. af den pensionsgivende løn, som tjenestemanden ville have fået, hvis vedkommende ikke havde haft orlov, jf. Fmst. vejledning om fastsættelse af pensionsalderen, afsnit E.

26.2.7.8. Lærer eller forsker

Tjenestefrihedsperioder, hvor tjenestemanden virker som lærer, forsker e.l., kan eventuelt medregnes i lønancienniteten efter forudgående forelæggelse for Moderniseringsstyrelsen. I pensionsalderen kan sådanne perioder medregnes efter de regler, der gælder for medregning af beskæftigelse i den offentlige, henholdsvis private sektor, her i landet eller i udlandet.

26.2.7.9. Pasning af børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

I henhold til § 42 i serviceloven yder bopælskommunen efter nærmere fastsatte bestemmelser hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes hjemme, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

Det er - til forskel fra, hvad der gælder for de bestemmelser i serviceloven, der er nævnt ovenfor i pkt. 26.2.3.5. og 26.2.3.7. - ansættelsesmyndighedens afgørelse, om der i disse situationer skal ydes tjenestefrihed.

Der ydes ikke løn under tjenestefriheden, men perioden medregnes fuldt ud i lønancienniteten. Tjenestemænd optjener endvidere pensionsalder under tjenestefriheden.

Der henvises i øvrigt til Fmst. cirk. 10/6 2008 om tjenestefrihed af familiemæssige årsager.

26.2.7.10. Private formål

Tjenestefrihed kan også bevilges til private formål.

Tjenestefriheden ydes uden løn og uden medregning i lønancienniteten og pensionsalderen.

26.2.8. Anden frihed

26.2.8.1. Barsel og adoption

Der henvises til kapitel 25.

26.2.8.2. 1. maj

Statsministeriet har i cirk. 16/4 1963 anført, at tjenestemænd og andre, der er beskæftiget i statens tjeneste, på begæring skal have adgang til fritagelse for arbejdet den 1. maj, i den udstrækning tjenesten tillader det. Der er ikke i cirkulæret taget stilling til, hvorvidt der skal ske løntræk mv. for den bevilgede frihed.

Moderniseringsstyrelsen er dog af den opfattelse, at fritagelse for arbejdet den 1. maj sker uden løn, medmindre der på den enkelte institution måtte være praksis/kutyme for andet. Om praksis og kutymer henvises i øvrigt til kapitel 4.

26.2.8.3. Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag

Der er ikke fastsat generelle regler om frihed på grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag. Disse dage er som udgangspunkt almindelige arbejdsdage. Der kan dog på den enkelte institution være praksis/kutyme for at give frihed med løn på en eller flere af disse dage. Om praksis og kutymer henvises i øvrigt til kapitel 4.

26.2.8.4. Frihed i særlig anledning

Der er ikke fastsat generelle regler for frihed i anledning af eksempelvis bryllup, sølv- eller guldbryllup, dødsfald, begravelse, flytning og andre lignende begivenheder. Der kan dog på den enkelte institution være praksis/kutyme for at give frihed med løn i sådanne tilfælde. Om praksis og kutymer henvises i øvrigt til kapitel 4.

26.2.8.5. Jubilæum

Regler om frihed i anledning af jubilæum er fastsat i Fmst. cirk. 15/4 2011, jf. kapitel 16.

26.2.8.6. Barns 1. og 2. sygedag

Tjenestemænd og ansatte omfattet af fællesoverenskomsterne og akademikeroverenskomsten kan efter anmodning i fornødent omfang få hel eller delvis tjenestefrihed med løn til pasning af sygt, mindreårigt, hjemmeværende barn på dets 1. og 2. sygedag, når hensynet til barnets forhold gør det nødvendigt, og forholdene på tjenestestedet tillader det. Tilsvarende regler er fastsat i andre overenskomster. 

Den 1. sygedag er barnets 1. sygedag og ikke den første arbejdsdag, hvor barnet er sygt. Den 2. sygedag er den kalenderdag, der ligger i umiddelbar forlængelse af  barnets 1. sygedag, uanset om det er en arbejdsdag eller en fridag. 

Et mindreårigt barn er et barn, der ikke er fyldt 18 år.

Om et barns sygdom kan begrunde tjenestefrihed, må bero på en konkret vurdering af sygdommens art sammenholdt med barnets alder. Afgørende er i alle tilfælde, at der er et pasningsbehov.

Et barn betragtes altid som "hjemmeværende"når det opholder sig hos sin biologiske far og/eller mor. Det samme gælder ophold hos adoptivforældre samt hos den ene af forældrene i forbindelse med samværsret.   

Tilsvarende gælder, hvor den ansatte enten har forældremyndighed over det hjemmeværende barn - uden at være biologisk eller adoptivmæssig mor/far - eller er godkendt som plejeforælder.
 
Tilfælde, der falder uden for ovennævnte, må afgøres efter et konkret skøn. Vejledende herfor bør være dels hensynet til barnets tarv, dels den ansattes tilknytning og varetægtsmæssige forhold til barnet. Skønnet bør dog praktiseres på en måde, der ikke nødvendiggør en overdreven undersøgelse af den ansattes samlivsforhold.

Som hovedregel vil det være rimeligt at lægge til grund, at der kan gives tjenestefrihed til en ansat, der har samme folkeregisteradresse som barnet på sygdomstidspunktet, jf. dog ovenfor om samværsret. Denne hovedregel finder dog ikke anvendelse, hvis den ansatte lever i kollektiv eller anden form for bofællesskab, hvor man fx efter tur passer kollektivets/bofællesskabets syge børn.

Som udgangspunkt vil der også være grundlag for at give tjenestefrihed til en ansat, der lever i et parforhold og bor sammen med den af forældrene, som ikke deler folkeregisteradresse med barnet, men som regelmæssigt har barnet boende hos sig.

I tilfælde hvor begge forældre er omfattet af reglerne om tjenestefrihed i forbindelse med barns 1. og 2. sygedag, kan kun den ene få hel eller delvis tjenestefrihed og kun på barnets 1. og/eller 2. sygedag. Der kan således ikke være en 1. og 2. sygedag for faderen og en 1. og 2. sygedag for moderen inden for den samme sygeperiode. 

Den 1. og 2. sygedag kan holdes uafhængigt af hinanden, dvs. at en ansat kan holde fri på barnets 2. sygedag, selvom den pågældende ikke har holdt fri på barnets 1. sygedag.

Forældre kan derfor også dele de to dage imellem sig, sådan at den ene af forældrene holder fri den 1. dag, og den anden holder fri den 2. dag.

Under tjenestefriheden ydes samme løn, som den ansatte ville have fået under sygdom. Eventuelle fast påregnelige tillæg indgår dog ikke i beregningsgrundlaget.

En timelønnet ansat, der ikke har ret til løn under sygdom, har således heller ikke krav på løn under fravær på barnets 1. og 2. sygedag. Hvis den pågældende imidlertid opfylder sygedagpengelovens betingelser for at få sygedagpenge fra arbejdsgiveren (dvs. har været ansat i mindst 8 uger og arbejdet i mindst 74 timer hos denne), har vedkommende krav på et beløb fra arbejdsgiveren svarende til sygedagpengene.

En timelønnet ansat, der endnu ikke opfylder sygedagpengelovens betingelser for dagpenge, har hverken ret til løn eller dagpenge under tjenestefrihed i forbindelse med barns 1. og 2. sygedag.

Ved misbrug kan ansættelsesmyndigheden inddrage adgangen til tjenestefrihed for den enkelte ansatte.

Der henvises i øvrigt til fællesoverenskomsterne og akademikeroverenskomsten samt til Fmst. cirk. 10/6 2008 om tjenestefrihed af familiemæssige årsager.

26.2.8.7. Omsorgsdage

Der henvises til kapitel 25.

26.2.8.8. Organdonation

Der henvises til kapitel 24.

26.3. Overenskomstansatte

26.3.1. Generelt

På overenskomstområdet kan der ydes tjenestefrihed, i det omfang der er hjemmel til det i de enkelte overenskomster mv.

I fællesoverenskomsterne og akademikeroverenskomsten er bestemmelserne udformet således, at der kan gives tjenestefrihed uden løn i tilfælde, hvor det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesse.

Som eksempel på situationer, hvor tjenestefrihed kan stride mod ansættelsesmyndighedens interesse, kan nævnes tilfælde, hvor en medarbejder ikke eller kun vanskeligt lader sig erstatte, fordi den pågældende varetager specielle eller særligt kvalificerede funktioner.

Der er normalt ikke hjemmel til at give tjenestefrihed med løn, jf. dog nedenfor om tjenestefrihed til visse særlige formål. For så vidt angår spørgsmålet om lønanciennitet henvises til kapitel 16.

Vedrørende optjening af ferie henvises til kapitel 23.

Ansøgninger om tjenestefrihed behandles og afgøres af ansættelsesmyndigheden. Et evt. afslag på en anmodning om tjenestefrihed anses for at være en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Forvaltningslovens regler om bl.a. partshøring og skriftlig begrundelse for afslaget skal derfor iagttages. Der henvises til kapitel 9 om forvaltningsret.

Det er normalt ansættelsesmyndighedens ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør. Vedrørende muligheden for at afskedige en ansat, der har tjenestefrihed, henvises til kapitel 31.

Ansatte, der under tjenestefrihed har ansættelse i Grønland eller på Færøerne, bør normalt ikke afskediges i tjenestefrihedsperioden eller eventuelt kun således, at opsigelsesvarslet først regnes fra tjenestefrihedsperiodens udløb.

26.3.2. Særregler

En række regelsæt beskrevet i tjenestemandsafsnittet, jf. afsnit 26.2, finder tilsvarende anvendelse for overenskomstansatte:

  • Reglerne i bekg. 518 3/7 1991 om ret til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål, jf. afsnit 26.2.3, i det omfang der i overenskomsterne er henvist hertil (fx fællesoverenskomsterne og akademikeroverenskomsten)
  • De fællesnordiske aftaler om nordisk samarbejde, jf. afsnit 26.2.3.3
  • Reglerne om pasning af alvorligt syge børn under 18 år, jf. afsnit 26.2.3.4
  • Reglerne om pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, jf. afsnit 26.2.3.5
  • Reglerne om ret til fravær i forbindelse med barns hospitalsindlæggelse, jf. afsnit 26.2.3.6
  • Reglerne i lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, jf. afsnit 26.2.3.7
  • Reglerne om force majeure, jf. afsnit 26.2.3.8
  • Reglerne om borgerligt ombud, jf. afsnit 26.2.7.1
  • Reglerne i bekg. 543 14/9 1988 om tjenestefrihed med hel eller delvis løn til uddannelsesformål, jf. afsnit 26.2.7.5
  • Reglerne i servicelovens § 42 om pasning af børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. afsnit 26.2.7.9

Herudover gælder - ligesom på tjenestemandsområdet - reglerne i barselsloven samt lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet.

26.4. Bilags- og henvisningsoversigt

Bilag

  • Bilag 24.8.1 Oversigt over optjening af fast påregnelige tillæg (natpenge mv. og arbejdsbestemte tillæg) samt frihed for arbejde på ubekvemme tidspunkter under betalt fravær mv.

Henvisninger

Kapitel 26. Sidst revideret 29.06.17