26.2.8.6. Barns 1. og 2. sygedag

Tjenestemænd og ansatte omfattet af fællesoverenskomsterne og akademikeroverenskomsten kan efter anmodning i fornødent omfang få hel eller delvis tjenestefrihed med løn til pasning af sygt, mindreårigt, hjemmeværende barn på dets 1. og 2. sygedag, når hensynet til barnets forhold gør det nødvendigt, og forholdene på tjenestestedet tillader det. Tilsvarende regler er fastsat i andre overenskomster. 

Den 1. sygedag er barnets 1. sygedag og ikke den første arbejdsdag, hvor barnet er sygt. Den 2. sygedag er den kalenderdag, der ligger i umiddelbar forlængelse af  barnets 1. sygedag, uanset om det er en arbejdsdag eller en fridag. 

Et mindreårigt barn er et barn, der ikke er fyldt 18 år.

Om et barns sygdom kan begrunde tjenestefrihed, må bero på en konkret vurdering af sygdommens art sammenholdt med barnets alder. Afgørende er i alle tilfælde, at der er et pasningsbehov.

Et barn betragtes altid som "hjemmeværende"når det opholder sig hos sin biologiske far og/eller mor. Det samme gælder ophold hos adoptivforældre samt hos den ene af forældrene i forbindelse med samværsret.   

Tilsvarende gælder, hvor den ansatte enten har forældremyndighed over det hjemmeværende barn - uden at være biologisk eller adoptivmæssig mor/far - eller er godkendt som plejeforælder.
 
Tilfælde, der falder uden for ovennævnte, må afgøres efter et konkret skøn. Vejledende herfor bør være dels hensynet til barnets tarv, dels den ansattes tilknytning og varetægtsmæssige forhold til barnet. Skønnet bør dog praktiseres på en måde, der ikke nødvendiggør en overdreven undersøgelse af den ansattes samlivsforhold.

Som hovedregel vil det være rimeligt at lægge til grund, at der kan gives tjenestefrihed til en ansat, der har samme folkeregisteradresse som barnet på sygdomstidspunktet, jf. dog ovenfor om samværsret. Denne hovedregel finder dog ikke anvendelse, hvis den ansatte lever i kollektiv eller anden form for bofællesskab, hvor man fx efter tur passer kollektivets/bofællesskabets syge børn.

Som udgangspunkt vil der også være grundlag for at give tjenestefrihed til en ansat, der lever i et parforhold og bor sammen med den af forældrene, som ikke deler folkeregisteradresse med barnet, men som regelmæssigt har barnet boende hos sig.

I tilfælde hvor begge forældre er omfattet af reglerne om tjenestefrihed i forbindelse med barns 1. og 2. sygedag, kan kun den ene få hel eller delvis tjenestefrihed og kun på barnets 1. og/eller 2. sygedag. Der kan således ikke være en 1. og 2. sygedag for faderen og en 1. og 2. sygedag for moderen inden for den samme sygeperiode. 

Den 1. og 2. sygedag kan holdes uafhængigt af hinanden, dvs. at en ansat kan holde fri på barnets 2. sygedag, selvom den pågældende ikke har holdt fri på barnets 1. sygedag.

Forældre kan derfor også dele de to dage imellem sig, sådan at den ene af forældrene holder fri den 1. dag, og den anden holder fri den 2. dag.

Under tjenestefriheden ydes samme løn, som den ansatte ville have fået under sygdom. Eventuelle fast påregnelige tillæg indgår dog ikke i beregningsgrundlaget.

En timelønnet ansat, der ikke har ret til løn under sygdom, har således heller ikke krav på løn under fravær på barnets 1. og 2. sygedag. Hvis den pågældende imidlertid opfylder sygedagpengelovens betingelser for at få sygedagpenge fra arbejdsgiveren (dvs. har været ansat i mindst 8 uger og arbejdet i mindst 74 timer hos denne), har vedkommende krav på et beløb fra arbejdsgiveren svarende til sygedagpengene.

En timelønnet ansat, der endnu ikke opfylder sygedagpengelovens betingelser for dagpenge, har hverken ret til løn eller dagpenge under tjenestefrihed i forbindelse med barns 1. og 2. sygedag.

Ved misbrug kan ansættelsesmyndigheden inddrage adgangen til tjenestefrihed for den enkelte ansatte.

Der henvises i øvrigt til fællesoverenskomsterne og akademikeroverenskomsten samt til Fmst. cirk. 10/6 2008 om tjenestefrihed af familiemæssige årsager.
Kapitel 26. Sidst revideret 06.01.17