21.1. Indledning

Kapitlet har følgende hovedinddeling:

21.1.1. Tjenesterejseaftalen

Reglerne om tjenesterejser findes i aftale 30/6 2000. Aftalen er indgået mellem Finansministeriet og centralorganisationerne og er udsendt med cirkulære af samme dato.

21.1.2. Satsreguleringscirkulære

Aftalen indeholder regelsættet om tjenesterejser, mens satserne udsendes i et særskilt cirkulære, der indeholder de aktuelle satser for transportgodtgørelse, time- og dagpenge, procentgodtgørelse, hoteldispositionsbeløb samt udokumenteret nattillæg.

Satserne reguleres normalt én gang årligt pr. 1. januar. Finansministeriet udsender i forbindelse med reguleringer nyt satsreguleringscirkulære med de aktuelle satser.

21.1.3. Lokal tilpasning

Aftalen indeholder adskillige bestemmelser, der detailregulerer mange forhold i forbindelse med tjenesterejser. Dette gælder på områder, hvor det er mest hensigtsmæssigt, at der eksisterer ens regler og satser.

Da forholdene i institutionerne imidlertid ikke er ens, vil der i mange situationer være behov for et vist råderum. Aftalen indeholder derfor tillige mange bestemmelser, der giver mulighed for lokal tilpasning i forbindelse med tilrettelæggelse af tjenesterejser, jf. herved afsnit 21.1.4.

Som eksempler kan nævnes:

På disse områder forudsættes det, at vurdering og beslutning foretages af tjenestestedet. Der vil ikke fra Moderniseringsstyrelsens side blive givet vejledende retningslinjer.

21.1.4.  "Tjenestestedet"

En række af aftalens bestemmelser er formuleret sådan, at der skal gives godkendelse, foretages skøn o.l. Kompetencen ligger i disse situationer hos det pågældende ministerium eller hos den institution, virksomhed mv., som ministeriet eventuelt har delegeret afgørelseskompetencen til. Den instans, der rent faktisk har kompetencen, kaldes i aftalen for "tjenestestedet".

Hvis tjenestestedet fastsætter retningslinjer for den lokale anvendelse af reglerne i tjenesterejseaftalen, jf. afsnit 21.1.3, vil det være naturligt forinden at behandle disse i samarbejdsudvalget.

21.1.5. Beskatning

Det er tjenesterejseaftalen, der regulerer de ansættelsesretlige regler, der gælder for statsansatte på tjenesterejser, og dette gælder uanset indholdet af de skatteretlige regler.

Hvorvidt godtgørelser, der udbetales i henhold til tjenesterejseaftalen, er skattefrie eller skattepligtige, afhænger således af indholdet af de skatteretlige regler. Institutionen har derfor en selvstændig forpligtelse til at påse, at skattereglerne overholdes. I tvivlstilfælde anbefales det, at institutionen retter henvendelse til skattemyndighederne.

De relevante skatteretlige regler findes i ligningslovens § 9A om skattefri rejse- og logigodtgørelse, jf. § 9B om skattefri befordringsgodtgørelse, samt i bekg. 13/3 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Aftalen er dog tilpasset skattereglerne, således at de godtgørelser, der udbetales efter aftalen - i det omfang aftalens rejsebegreb harmonerer med skattereglerne - som hovedregel ikke er skattepligtige. Som en undtagelse hertil gælder dog, at time- og dagpenge samt procentgodtgørelse ud over 12 måneder altid er skattepligtige. 

Vedrørende kilometergodtgørelse henvises til afsnit 21.3.5.4 og vedrørende cykelgodtgørelse til afsnit 21.3.5.9.

Udbetales der godtgørelser, som ikke har hjemmel i aftalen, er disse normalt også skattepligtige. Det samme gælder godtgørelser, der måtte blive udbetalt i henhold til en fejlfortolkning af aftalens bestemmelser. Der kan derfor opstå efterbeskatningsproblemer for den ansatte, hvis der sker fejludbetalinger.

Ifølge skattelovgivningen har offentlige arbejdsgivere oplysningspligt over for skattemyndighederne om udbetaling af

  • time- og dagpenge
  • transportgodtgørelse (for kørsel i privat bil eller på privat motorcykel samt for benyttelse af privat knallert eller cykel)
  • udokumenteret nattillæg
  • procentgodtgørelse.

21.1.6. Sikkerhed på tjenesterejsen

Politiets Efterretningstjeneste har udsendt en vejledning om sikkerhed på tjenesterejser til risikofyldte destinationer.

Vejledningen har til formål at hjælpe den rejsende med at gøre sig de rette overvejelser og træffe de rette foranstaltninger for at minimere de sikkerhedsmæssige risici på rejser til risikofyldte destinationer.

Kapitel 21. Sidst revideret 29.06.17