21.7. Særlige bestemmelser om udstationering

21.7.1. Hvad er en udstationering?

En udstationering er en tjenesterejse af længere varighed. Der er tale om en udstationering, når det ved en tjenesterejses påbegyndelse eller senere er oplyst over for den ansatte, at tjenesterejsen vil indebære et ophold på samme sted af mindst 28 dages varighed, og der overnattes på udstationeringsstedet.

Hvis der rejses til det midlertidige tjenestested hver dag, foreligger der således ikke en udstationering.

21.7.2. Udstationering eller forflyttelse?

Det er tjenestestedet, der afgør, om en ansat skal udstationeres, dvs. have et midlertidigt tjenestested for en længere periode, eller skal forflyttes/udsendes, dvs. have et andet fast tjenestested. Det må overvejes, hvilket alternativ der er mest økonomisk for institutionen. Ved vurderingen skal der derfor foretages en sammenligning mellem den samlede udgift til udstationeringsgodtgørelse og udgiften til flyttegodtgørelse.

Det indgår også i tjenestestedets vurdering, om det er rimeligt at forflytte en ansat henset til, hvor længe den ansatte må forventes at skulle gøre tjeneste på det nye faste tjenestested. 

21.7.3. Flere tjenesterejser eller udstationering

Tilsvarende afgør tjenestestedet, om en midlertidig tjeneste skal tilrettelægges som flere tjenesterejser eller som én længerevarende udstationering, ved at foretage en sammenligning af udgifterne i de to situationer. Ved denne vurdering indgår udstationeringsnedsættelsen, jf. afsnit 21.7.5, som en vigtig faktor.

Der skal dog være tale om reelle udstationeringssituationer. Hvis tjenestestedet ønsker at tilrettelægge tjenesten således, at medarbejderen systematisk skal arbejde på det faste tjenestested én eller flere dage om ugen, er der ikke tale om en reel udstationering. Der vil i stedet være tale om, at medarbejderen sendes på flere tjenesterejser af kortere varighed. Tilsvarende kan en udstationering ikke opretholdes, hvis der i lange perioder arbejdes på det faste tjenestested.

Det anbefales, at meddelelse om udstationering så vidt muligt sker skriftligt.

21.7.4. To godtgørelsesformer

Under udstationering i Danmark, på Færøerne, i Grønland og i udlandet er udgangspunktet, at rimelige merudgifter til måltider o.l. godtgøres i form af time- og dagpenge, som dog nedsættes under udstationering i Danmark og på Færøerne i overensstemmelse med afsnit 21.7.5. Om bortfald af retten til godtgørelse for merudgifter henvises til afsnit 21.4.2.4.

Time- og dagpenge, der udbetales under udstationering ud over 12 måneder, er altid skattepligtige. Vedrørende beskatning i øvrigt henvises til afsnit 21.1.5.

Refusion af merudgifter mod dokumentation er derimod normalt ikke skattepligtig, selv om udstationeringen varer mere end 12 måneder.

Der er i tjenesterejseaftalen hjemmel til at indgå lokal aftale om, at afgrænsede grupper af ansatte i stedet for time- og dagpenge får refunderet rimelige merudgifter til måltider o.l. mod dokumentation.

Aftaleparterne er pågældende ministerium og den forhandlingsberettigede organisation, der hver især kan delegere kompetencen. Tjenestestedet og den enkelte ansatte kan indgå aftale med et tilsvarende indhold for den pågældende.

Aftale om, at der sker refusion af rimelige merudgifter til måltider o.l. i stedet for ydelse af time- og dagpenge, kan fx indgås med virkning fra det tidspunkt, hvor udstationeringen begynder. Der er dog ikke noget til hinder for, at en aftale kun har virkning for en del af udstationeringsperioden, fx først fra det tidspunkt, hvor time- og dagpenge ville blive skattepligtige, jf. afsnit 21.1.5.

Der ydes ikke procentgodtgørelse under udstationering, selv om merudgifter til måltider o.l. godtgøres mod dokumentation.

I forbindelse med udstationering kan det være hensigtsmæssigt, at tjenestestedet udsteder generelle retningslinjer for, hvilke merudgifter der kan forventes godtgjort. Se nærmere om rimelige merudgifter til måltider o.l. i afsnit 21.4.2.3.

21.7.5. Nedsættelse

Virkningen af, at en tjenesterejse opfylder udstationeringsbetingelserne, er, at time- og dagpenge samt overnatningsgodtgørelse - såvel hoteldispositionsbeløbet som det udokumenterede nattillæg - nedsættes fra og med den 29. dag, efter at udstationeringen er påbegyndt. Nedsættelse kan tidligst træde i kraft 28 dage efter det tidspunkt, hvor den ansatte har fået oplysning om, at der er tale om udstationering.

Time- og dagpenge nedsættes med 1/4 under udstationering i Danmark og med 1/6 på Færøerne. Der sker ingen nedsættelse af time- og dagpenge under udstationering i udlandet og i Grønland.

Hoteldispositionsbeløbet og det udokumenterede nattillæg nedsættes med 1/4 under udstationering i Danmark, med 1/6 på Færøerne og med 1/4 i udlandet og Grønland.

De 28 dage er kalenderdage, dvs. at også weekender tælles med. Weekender tælles imidlertid ikke med, hvis tjenesten på udstationeringsstedet er tilrettelagt som en række tjenester fra mandag til fredag, jf. afsnit 21.7.7.1.

Nedsættelsen er begrundet i, at den ansatte ved længerevarende ophold samme sted gennemsnitligt har mulighed for at tilrettelægge opholdet mere økonomisk, dels gennem oparbejdelse af et vist lokalkendskab, dels ved at indgå længerevarende logiaftaler. Udstationeringsbestemmelserne skal fortolkes i lyset af denne forudsætning.

Tjenestestedet kan bestemme, at nedsættelse undlades, hvis særlige forhold bevirker, at nedsættelsen forekommer urimelig.

21.7.6. Tjenesterejser under udstationering

På dage, hvor der foretages tjenesterejser fra udstationeringsstedet, som er forbundet med overnatning, udbetales time- og dagpenge - såfremt det er den godtgørelsesform, der skal anvendes - og overnatningsgodtgørelse med de fulde beløb.

Vedrørende logiudgifter på udstationeringsstedet henvises til afsnit 21.6.4.

21.7.7. Fravær under udstationering

I tilfælde af fravær under udstationeringen opstår to spørgsmål i relation til nedsættelse af godtgørelserne, nemlig

  • dels om fravær, der falder, inden nedsættelsen er påbegyndt, udskyder nedsættelsestidspunktet,
  • dels om fravær, der falder efter, at nedsættelsen er påbegyndt, afbryder udstationeringen, sådan at en ny 28 dages periode skal forløbe, inden godtgørelserne igen kan nedsættes.

21.7.7.1. Fravær inden nedsættelsen

Hvis den ansatte er fraværende fra udstationeringsstedet af tjenstlige grunde, fx tjenesterejser fra udstationeringsstedet eller midlertidig tjeneste på det faste tjenestested, inden de 28 dage er forløbet, udskydes nedsættelsestidspunktet tilsvarende.

Det samme gælder, hvis tjenesten på udstationeringsstedet fx er tilrettelagt som en række tjenester mandag til fredag.

Længerevarende fravær på grund af ferie og sygdom behandles i denne forbindelse som tjenstligt fravær og bevirker derfor udskydelse. Korterevarende fravær - enkeltstående feriedage, fridage mv. - bevirker derimod ikke udskydelse.

Ved vurderingen af, hvornår fravær bør medføre udskydelse, skal der lægges vægt på fraværets art og længde.

Hvis tjenestestedet har tilrettelagt tjenesten således, at medarbejderen systematisk skal arbejde på det faste tjenestested én eller flere dage om ugen, er der ikke tale om en udstationering, jf. afsnit 21.7.3

21.7.7.2. Fravær efter nedsættelsen

Fravær fra udstationeringsstedet, efter at nedsættelsen af godtgørelserne er påbegyndt, bevirker ikke i noget tilfælde, at udstationeringen ophører. Dvs. at hvad enten den ansatte fx er på tjenesterejse fra udstationeringsstedet, på ferie eller afspadserer, vil ydelserne fortsat være nedsat, når vedkommende genoptager tjenesten på udstationeringsstedet. Dette er i overensstemmelse med hovedsynspunktet bag nedsættelsen, da lokalkendskabet er bevaret.

Kapitel 21. Sidst revideret 29.06.17