21.7.7. Fravær under udstationering

I tilfælde af fravær under udstationeringen opstår to spørgsmål i relation til nedsættelse af godtgørelserne, nemlig

  • dels om fravær, der falder, inden nedsættelsen er påbegyndt, udskyder nedsættelsestidspunktet,
  • dels om fravær, der falder efter, at nedsættelsen er påbegyndt, afbryder udstationeringen, sådan at en ny 28 dages periode skal forløbe, inden godtgørelserne igen kan nedsættes.

21.7.7.1. Fravær inden nedsættelsen

Hvis den ansatte er fraværende fra udstationeringsstedet af tjenstlige grunde, fx tjenesterejser fra udstationeringsstedet eller midlertidig tjeneste på det faste tjenestested, inden de 28 dage er forløbet, udskydes nedsættelsestidspunktet tilsvarende.

Det samme gælder, hvis tjenesten på udstationeringsstedet fx er tilrettelagt som en række tjenester mandag til fredag.

Længerevarende fravær på grund af ferie og sygdom behandles i denne forbindelse som tjenstligt fravær og bevirker derfor udskydelse. Korterevarende fravær - enkeltstående feriedage, fridage mv. - bevirker derimod ikke udskydelse.

Ved vurderingen af, hvornår fravær bør medføre udskydelse, skal der lægges vægt på fraværets art og længde.

Hvis tjenestestedet har tilrettelagt tjenesten således, at medarbejderen systematisk skal arbejde på det faste tjenestested én eller flere dage om ugen, er der ikke tale om en udstationering, jf. afsnit 21.7.3

21.7.7.2. Fravær efter nedsættelsen

Fravær fra udstationeringsstedet, efter at nedsættelsen af godtgørelserne er påbegyndt, bevirker ikke i noget tilfælde, at udstationeringen ophører. Dvs. at hvad enten den ansatte fx er på tjenesterejse fra udstationeringsstedet, på ferie eller afspadserer, vil ydelserne fortsat være nedsat, når vedkommende genoptager tjenesten på udstationeringsstedet. Dette er i overensstemmelse med hovedsynspunktet bag nedsættelsen, da lokalkendskabet er bevaret.

Kapitel 21. Sidst revideret 06.01.17