28.2. Lov om værnepligtsorlov mv.

I lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, jf. Beskæftigelsesministeriets Lbekg. 309 3/3 2011, er der fastsat regler om bl.a. ret til fravær, forbud mod afskedigelse, underretningspligt og anciennitet.

28.2.1. Ufravigelig

Lovens regler kan ikke fraviges til ugunst for lønmodtagerne.

Loven forhindrer ikke, at der ved kollektive aftaler og overenskomster/organisationsaftaler gives de ansatte bedre vilkår end dem, der fremgår af loven.

28.2.2. Funktionærer

For lønmodtagere, der er omfattet af loven om værnepligtsorlov mv., erstatter reglerne i denne lov de bestemmelser, der findes i Ful. § 6, stk. 1 og 3, om indkaldelse til værnepligtstjeneste, afskedigelse, underretning, genindkaldelse og genindtræden.

Funktionærer, der - fordi de fx ikke opfylder kravet om 9 måneders forudgående ansættelse - falder uden for loven om værnepligtsorlov mv., er dog fortsat beskyttet af de pågældende lovbestemmelser i funktionærloven.

Ful. § 6, stk. 2, om løn under genindkaldelse finder stadig anvendelse for funktionærer.

28.2.3. Personkreds

Loven om værnepligtsorlov mv. omfatter følgende fire medarbejdergrupper:

1. Værnepligtige lønmodtagere samt kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår, som har modtaget meddelelse om tidspunktet for indkaldelse, og som på indkaldelsestidspunktet vil have været uafbrudt ansat i samme virksomhed i mindst 9 måneder med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mere end 8 timer.

2. Lønmodtagere, der indgår kontrakt om reaktionsstyrkeuddannelse i uafbrudt fortsættelse af den i pkt. 1 nævnte tjeneste. Det er en betingelse for at være omfattet af loven, at lønmodtageren ved kontraktindgåelsen har været uafbrudt ansat i samme virksomhed i mindst 9 måneder med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mere end 8 timer, og at arbejdsgiveren underrettes om reaktionsstyrkeuddannelseskontrakten senest 14 dage efter kontraktindgåelsen.

3. Lønmodtagere, der ved kontrakt med forsvaret stiller sig til rådighed med henblik på udsendelse til udlandet i uafbrudt fortsættelse af den i pkt. 1 nævnte tjeneste. Det er en betingelse for at være omfattet af loven, at lønmodtageren ved kontraktindgåelsen har været uafbrudt ansat i samme virksomhed i mindst 9 måneder med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mere end 8 timer, og at arbejdsgiveren underrettes om rådighedskontrakten senest 14 dage efter kontraktindgåelsen.

4. Lønmodtagere, der indgår kontrakt med forsvaret om udsendelse til udlandet. Det er en betingelse for at være omfattet af loven, at lønmodtageren ved kontraktindgåelsen har været uafbrudt ansat i samme virksomhed i mindst 9 måneder med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mere end 8 timer, og at arbejdsgiveren underrettes om kontraktperioden senest 14 dage efter kontraktindgåelsen.

En eventuel lære-, elev- eller praktiktid, som har gået umiddelbart forud for ansættelsen, regnes med ved opfyldelsen af kravet om en forudgående uafbrudt ansættelsesperiode på mindst 9 måneder.

Det samme gælder perioder, hvori lønmodtageren har været fraværende på grund af sygdom, barsels- og adoptionsorlov eller orlov til børnepasning; for børnepasningsorlovens vedkommende dog kun den del, som den ansatte har ret til, jf. kapitel 26.

Udtrykket "samme virksomhed" må i forbindelse med statslig virksomhed i almindelighed forstås som "samme ansættelsesområde".

For de under pkt. 1 nævnte lønmodtagere gælder, at hvis betingelsen om 9 måneders ansættelse på indkaldelsestidspunktet er opfyldt, gælder retsbeskyttelsen i henhold til loven fra det tidspunkt, hvor lønmodtageren får meddelelse om tidspunktet for indkaldelsen.

Lovens regler om værnepligtstjeneste  og tjeneste på værnepligtslignende vilkår gælder også tjeneste i redningsberedskabet, tjeneste som værnepligtig og værnepligtslignende befalingsmand samt militærnægtertjeneste (civilt arbejde).

Beskæftigelsesministeriet har vejledende givet udtryk for, at forskelsbehandling på grund af nationalitet næppe vil være i overensstemmelse med værnepligtsorlovsloven. Udenlandske statsborgere, der indkaldes til aftjening af værnepligt i deres hjemland, bør derfor ifølge Beskæftigelsesministeriet betragtes som omfattet af loven.

Beskæftigelsesministeriet er endvidere af den opfattelse, at lønmodtagere med dobbelt statsborgerskab bør anses for omfattet af værnepligtsorlovsloven, uafhængigt af hvilket af hjemlandene der indkalder til aftjening af værnepligt. 

28.2.4. Retten til orlov

For de medarbejdergrupper, der er nævnt under afsnit 28.2.3, giver lov om værnepligtsorlov mv. ret til fravær fra arbejdet på grund af aftjening af værnepligt, henholdsvis udsendelse af forsvaret til udlandet.

Det er en forudsætning for at blive udsendt af forsvaret til udlandet, at man har gennemgået en militær uddannelse svarende til værnepligtens første samlede tjeneste. Hvis ansatte, der ikke har været værnepligtige - enten mænd, der har trukket frinummer, eller kvinder - vælger at gennemgå denne uddannelse for at blive udsendt af forsvaret til udlandet, er fravær i den anledning lovligt forfald. Det indebærer, at den ansatte kan frigøre sig fra sit ansættelsesforhold uden at overholde det sædvanlige opsigelsesvarsel, og uden at det får ansættelsesretlige konsekvenser, fx i form af erstatningskrav eller tab af rettigheder. Orlovslovens øvrige rettigheder, herunder genindtrædelsesret, gælder derimod ikke i denne situation.

28.2.5. Afskedigelse

En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager på grund af aftjening af værnepligt, ansættelse på værnepligtslignende vilkår eller udsendelse til udlandet, hverken fordi lønmodtageren vil udnytte retten til fravær, fordi lønmodtageren har været fraværende eller i øvrigt af årsager, som har med aftjeningen/ansættelsen/deltagelsen at gøre.

Afskedigelse vil derimod - som for medarbejdere i øvrigt - lovligt kunne ske af andre årsager, fx på grund af arbejdsmangel.

Loven medfører ingen ændringer i den ansattes ret til at sige op, og den ansatte kan derfor selv opsige arbejdsforholdet med sædvanligt varsel i løbet af værnepligts-/ansættelses-/kontraktperioden.

28.2.6. Godtgørelse

Hvis en lønmodtager afskediges i strid med lovens regler, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse, som fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt, men som dog ikke kan overstige 26 ugers løn.

28.2.7. Anciennitet

Ifølge loven optjenes der ikke anciennitet under fraværet.

Anciennitetsoptjening forudsætter derfor hjemmel i aftale, organisationsaftale, overenskomst eller lignende, jf. afsnit 28.3.4.

I de tilfælde, hvor den ansatte genoptager arbejdet, medregnes beskæftigelsen hos arbejdsgiveren forud for indkaldelsen ved beregning af anciennitet i arbejdsforholdet.

28.2.8. Underretning/indkaldelse

Det fremgår af værnepligtsmyndighedernes (Forsvarets Rekruttering, Beredskabsstyrelsen og Militærnægteradministrationen) administrative praksis, at værnepligtige og kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår indkaldes med mindst 2 måneders varsel.

Der vil således - uanset formen for værnepligtstjeneste - være indkaldt med mindst 2 måneders varsel, medmindre den pågældende har udtrykt ønske om "indkaldelse snarest".

Den værnepligtige eller værnepligtslignende ansatte skal underrette arbejdsgiveren om indkaldelsestidspunktet senest 2 uger efter, at han har modtaget meddelelse om dette.

Lønmodtagere, der har tegnet rådighedskontrakt med forsvaret, skal underrette arbejdsgiveren senest 14 dage efter, at de har modtaget indkaldelsen. Hvis indkaldelse sker med mindre end 4 ugers varsel, skal arbejdsgiveren underrettes uden ugrundet ophold, det vil normalt sige straks efter modtagelsen af indkaldelsen.

Underretningen bør af bevismæssige årsager være skriftlig.

28.2.8.1. Manglende underretning

Hvis underretning undlades eller kommer for sent, kan arbejdsgiveren hæve ansættelsesforholdet fra indkaldelsesdagen, det vil sige fra starten af værnepligtsperioden henholdsvis udsendelsesperioden i henhold til kontrakten med forsvaret.

28.2.9. Underretning/hjemsendelsen

Lønmodtageren skal under fraværet underrette arbejdsgiveren om, hvornår han påregner at genoptage arbejdet. Underretningen skal gives senest 14 dage før det forventede hjemsendelsestidspunkt.

Lønmodtageren skal derudover senest 14 dage efter modtagelsen af en meddelelse om ændring af det forventede hjemsendelsestidspunkt oplyse arbejdsgiveren herom.

28.2.9.1. Manglende underretning

Hvis disse underretninger ikke gives, eller hvis de gives for sent, anses ansættelsesforholdet for opsagt fra lønmodtagerens side fra hjemsendelsestidspunktet, det vil sige fra værnepligtsperiodens/udsendelsesperiodens ophør uanset længden af det opsigelsesvarsel, der i øvrigt gælder fra lønmodtagerens side i ansættelsesforholdet.

Reglen indebærer i øvrigt, at arbejdsgiveren - i tilfælde, hvor der ikke er givet underretning om hjemsendelsestidspunktet - ikke kan forlange, at en ansat skal vende tilbage til arbejdspladsen efter hjemsendelsen og fortsætte ansættelsesforholdet, indtil det gældende varsel for opsigelse fra den ansattes side er overholdt.

28.2.9.2. Mindre ændringer

Eventuelle ændringer som følge af kortere tillægstjeneste e.l. forringer ikke den værnepligtige lønmodtagers retsstilling, når blot arbejdsgiveren får underretning om udskydelsen.

28.2.10. Underretning/hjemsendelse før tiden

Ansatte, der hjemsendes før tiden, fx på grund af efterkassation, skal senest 14 dage efter hjemsendelsen underrette arbejdsgiveren herom. Det samme gælder, hvis en kontrakt ophæves før tiden.

Arbejdsgiveren bestemmer herefter, hvornår arbejdet skal genoptages. Lønmodtageren har dog ret til at genoptage arbejdet 4 måneder efter efterkassationen eller det af andre grunde fremrykkede hjemsendelsestidspunkt.

I praksis skal en ansat, der fx kasseres 2 måneder efter påbegyndt tjeneste, straks varsle sin tilbagekomst til arbejdsgiveren og har herefter ret til at vende tilbage til sit arbejde efter yderligere 4 måneders fravær.

Hvis lønmodtageren har afgivet den sædvanlige genoptagelsesunderretning, der skal gives mellem 3 og 4 måneder før det forventede hjemsendelsestidspunkt, har han ret til at genoptage arbejdet fra det tidspunkt, der er angivet i dette varsel.

28.2.10.1. Manglende underretning

Hvis der ikke gives denne underretning, anses ansættelsesforholdet for opsagt fra lønmodtagerens side fra hjemsendelsestidspunktet.

28.2.11. Genindtræden

Den ansatte skal genoptage arbejdet umiddelbart efter afslutningen af værnepligtstjenesten/udsendelsen til udlandet, idet der dog naturligvis skal være den nødvendige tid til hjemrejse. Normalt vil det være muligt at møde på arbejdet på andendagen efter hjemsendelsesdagen.

Hvis den ansatte benytter sig af sin ret til at meddele, at vedkommende vil vende tilbage til jobbet efter værnepligtstjenesten/udsendelsen til udlandet, har vedkommende pligt til at møde op. Hvis pågældende ikke genindtræder i tjenesten, kan arbejdsgiveren ophæve ansættelsesforholdet uden varsel.

28.2.12. Særlige regler for tjenestemænd mv.

De tre ovennævnte regler om ophævelse/opsigelse i tilfælde, hvor underretningspligten ikke opfyldes, jf. afsnit 28.2.8.1afsnit 28.2.9.1 og afsnit 28.2.10.1, gælder ikke for tjenestemænd. Bestemmelserne gælder heller ikke for lønmodtagere, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår, og for hvem der i regulativ e.l. er fastsat regler om afskedigelse og disciplinærforfølgning, der svarer til tjenestemændenes regler.

Manglende overholdelse af underretningspligten eller undladelse af genindtræden ved orlovens udløb vil imidlertid for tjenestemænds og tjenestemandslignende ansattes vedkommende være en tjenesteforseelse, der behandles i overensstemmelse med reglerne herom, jf. kapitel 29.

Kapitel 28. Sidst revideret 29.06.17