9.3.4. "Skøn under regel" -og pligtmæssigt skøn
Hvor en myndighed er overladt et skøn, har myndigheden pligt til at foretage en konkret afvejning af de saglige hensyn, som er relevante for sagens afgørelse. Det følger af grundsætningen om pligtmæssigt skøn.
En myndighed kan således normalt ikke uden særlig hjemmel undlade at foretage en konkret vurdering og i stedet træffe afgørelse ved lodtrækning eller anden form for tilfældighed, dvs. uden inddragelse af afvejning af relevante saglige hensyn.
Der gælder endvidere en formodning imod, at en myndighed uden særlige holdepunkter i lovgivningen kan sætte et lovbestemt skøn ”under regel” ved at opstille interne regler, der helt afskærer eller kraftigt begrænser skønsudøvelsen, jf. bl.a. FOB 2002.373. Betænkelighederne ved at opstille sådanne interne regler består i, at den individuelle vurdering af sagerne bortfalder, og at atypiske sager således risikerer at blive behandlet forkert.
Formodningen omfatter kun internt opstillede afskæringsregler eller egentlige begrænsningsregler. Der er således intet i vejen for, at en myndighed anvender interne regler som et vejledende udgangspunkt for skønsudøvelsen, jf. bl.a. U 2006.1028 H. Afgørende er, om myndigheden er sig bevidst, at der kan gøres fravigelser, og at de interne regler ikke anvendes så mekanisk, at den individuelle vurdering af sagerne i virkeligheden er bortfaldet.
Der henvises til bl.a. Niels Fenger (red.), Forvaltningsret (2018), s. 367 ff., og Søren Højgaard Mørup m.fl., Forvaltningsret – Almindelige emner (2022), 7. udgave, s. 268 ff.